LO kræver kæmpe uddannelsesløft

Af | @GitteRedder

Det skal ikke kun være de unge og de ledige, der kan få vejledning om uddannelse. Det siger LO og DA. Ellers er de to parter uenige om det meste inden de i dag tropper op i det såkaldte Carsten Koch-udvalg for at diskutere fremtidens arbejdsmarkedspolitik. LO kræver massive investeringer i uddannelse, mens arbejdsgiverne betoner, at der ikke er råd til uddannelse i det omfang, som LO ønsker.

Foto: Foto: Jacob Boserup, Scanpix

VIDENSLØFT Hver tirsdag eftermiddag brygges der spandevis af kaffe på VEU-centrene i Sønderborg, Tønder, Haderslev og Aabenraa. Mellem klokken 15 og 17 er der nemlig åbent hus med uddannelsesvejledning for voksne, og både ledige og folk med fast arbejde står i kø for at få gode råd om kurser og uddannelse.

Siden årsskiftet har 432 sønderjydere opsøgt deres lokale VEU-center for at få vejledning om uddannelse, og direktør i VEU-Center Syd, Bent Bräuner Sørensen kalder det en kæmpe succes.

»Det er i den grad en succes, at både ledige samt folk i faste job kommer for at få vejledning om deres uddannelsesmuligheder. Folk kommer for at sikre sig selv i deres nuværende job eller for at få råd om hvilken uddannelse de skal tage, hvis de gerne vil skifte job eller branche,« siger han.

LO vil nu have den sønderjyske model gjort landsdækkende, således at alle voksne danskere – uanset om de har et job eller leder efter det - får en mulighed for at opsøge en uddannelsesvejleder.

Forslaget om den nye vejledningsindsats overfor voksne i stil med UU-vejledningen for unge er en del af et større udspil, som LO i dag vil præsentere for det såkaldte Carsten Koch-udvalg. Udvalget er nedsat af regeringen for at komme med bud på en ny beskæftigelsespolitik.

LO-sekretær Ejner K. Holst mener, at uddannelse, og især meget mere uddannelse, bør være et centralt element i den fremtidige politik.

»Både ledige og mennesker med job skal rådgives for at kunne finde de relevante kurser. Adgang til uddannelsesvejledning er en nødvendighed, og helt fundamentalt for at sikre en sammenhæng mellem arbejdsmarkeds-, uddannelses, og erhvervspolitikken,« fastslår Ejner K. Holst.

Tanken om at alle voksne danskere skal kunne få vejledning i uddannelse får opbakning fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA, der også skal deltage i mødet med Carsten Koch-udvalget.

»Grundlæggende lyder det som en ganske udmærket ide at tilvejebringe sådan nogle vejledningstilbud, så alle ledige og beskæftigede kan få overblik over, hvad der er af uddannelsesmuligheder. Der er behov for at samle og synliggøre tingene,« siger direktør Henrik Bach Mortensen fra DA.

Dobbelt så lang uddannelse

Men herefter hører enigheden op. Arbejdsgiverne mener nemlig, at LO’s øvrige krav er alt for dyre.

Blandt andet vil LO fordoble tiden, som de ledige kan uddanne sig. I dag er der ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Men fremover mener LO, at de forsikrede ledige skal have ret til 12 ugers arbejdsmarkedsrettet uddannelse.

De ledige bør ifølge LO også udstyres med ikke alene en jobplan som i dag, men med en såkaldt »job- og uddannelsesplan«, der opkvalificerer og uddanner vedkommende til varig beskæftigelse.  

Den enkelte arbejdsløse bør også ifølge LO modtage ’trækningsrettigheder’ til rådgivning, coaching og uddannelse. 

Endelig skal det være muligt for den ufaglærte at tage en erhvervsuddannelse og blive faglært. Uddannelsesperioden skal ifølge LO tælle som en såkaldt død periode i beskæftigelses- og dagpengesystemet, hvilket betyder, at du ikke er registreret som ledig mens du er på skolebænken. Dertil kommer, at ydelsen under uddannelse skal være på højeste dagpengeniveau.

Også forsikrede arbejdsløse over 30 år med lyst til et sporskifte skal ifølge LO have mulighed for at videreuddanne sig og for eksempel tage akademiuddannelser eller professionsuddannelser, mens de understøttes økonomisk.

»Hvis vi ønsker folk i varig beskæftigelse kommer vi ikke udenom uddannelse, og det gennemsyrer vores udspil. Uddannelse bliver krumtappen i vores arbejdsmarkedspolitiske indsats,« fastslår Ejner K. Holst.

DA: alt for dyrt

I DA får LO’s høje uddannelsesambitioner Henrik Bach Mortensen til at bekymre sig om økonomien.

Han afviser enhver tanke om, at seks ugers selvvalgt uddannelse fremover skal blive en ret til det dobbelte. 

»Noget af den sikreste viden er, at uddannelse ud i det blå fjerner folk fra arbejdsmarkedet, og at det koster en hulens masse penge. Og når seks ugers selvvalgt uddannelse ikke fungerer hensigtsmæssig, så vil 12 uger være meget værre,« siger Henrik Bach Mortensen.

Arbejdsgiverne har heller ikke noget til overs for LO’s forslag om at hæve ufaglærte arbejdsløse til faglært niveau, mens de er på dagpenge. Og uden at det tæller som en død periode i dagpengesystemet. 

»Det har vi under ingen omstændigheder råd til. Beskæftigelsessystemet skal arbejde for at få mennesker i job hurtigst muligt, og uddannelse skal så hurtigt som muligt gøre mennesker i stand til at få et arbejde. Vi kan da ikke i beskæftigelsessystemet uddanne alle ufaglærte til at blive faglærte,« understreger DA-direktøren.

I LO erkender Ejner K. Holst, at strategien er dyr. Men der er masser af penge at hente i det nuværende beskæftigelsessystem, mener han.

»Jo, det er dyrt. Men i øjeblikket hælder vi mange penge ud på proceskrav, og de ledige sendes igennem et samtaletyranni. Der er gemt rigtig mange penge i proces og kontrol i dag, og det fører til ingenting. Hvis du kigger på SU-reformen og kontanthjælpsreformen, kigges der på dynamiske effekter. I en aktivt opkvalificerende arbejdsmarkedspolitik vil der også være dynamiske effekter, og jeg er overbevist om, at der er mange gevinster for at bruge pengene på tillid til og uddannelse af de ledige, frem for kontrol af dem,« siger Ejner K. Holst og understreger, at der skal være en sandsynlig beskæftigelsesmulighed i det, man uddanner sig til.

Dagpengereform kræver hurtig uddannelse

Det er ikke mindst i lyset af dagpengereformen, der halverede dagpengeperioden fra fire til to år, at LO stiller krav om hurtig og effektiv uddannelsesløft af de ledige.  

»Når en ledig kun har to år til at opkvalificere sig, skal man jo være fremme på beatet. Det kræver hurtigere aktivering og individuel indsats til hver enkelt. Arbejdsløse er ikke en standardvare men mennesker med forskellige baggrunde, præferencer og kompetencer, og vi skal agere rigtigt og hurtigt overfor hver eneste af de ledige,« siger han.

Ejner K. Holst fremhæver også, at en kommende arbejdsmarkedspolitik skal vise tillid og respekt for den enkelte ledige, og det er i det lys, at de arbejdsløse ifølge LO-udspillet udstyres med nogle ’trækningsrettigheder’.

»Vi lægger op til et paradigmeskifte, hvor de ledige skal stå til rådighed, men de skal også forbedre deres muligheder for at få job ved at tage uddannelse,« siger han.

De nuværende krav til ledige om at søge mange job, men ikke nødvendigvis kvalificere sig for at kunne komme i betragtning til jobbene, duer ifølge LO-sekretæren ikke.

»Rådighed skal også kobles op på, at man forbedrer sine muligheder,« siger han.

Nye opgaver til a-kasserne

LO mener ikke kun, at indholdet i beskæftigelsespolitikken skal revolutioneres. Også strukturen skal have en gang storvask. Derfor lægger LO op til, at de fagligt forankrede a-kasser får langt flere opgaver. Blandt andet skal a-kasserne stå for al kontakt til arbejdsløse medlemmer de første seks måneder.

Også de regionale beskæftigelsesråd, RBR, bør ifølge LO komme til at spille en større rolle og få flere opgaver. Både i forhold til uddannelsesvejledning, jobformidling og koordinering mellem jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv.

»De regionale beskæftigelsesråd skal spille en større rolle, fordi arbejdskraftoplandene er større end de enkelte jobcentres område. Rådene skal pege på hvilke kompetencer, der er interessante i den region, så alle aktører sammen kan trække i den rigtige retning,« siger han.

Til gengæld ønsker LO, at jobcentrene får færre opgaver. Blandt andet bør det, ifølge LO, kun være de ikke-forsikrede arbejdsløse, der skal henvende sig i jobcentret det første halve år som ledige.

Heller ikke de LO-forslag bliver mødt med begejstring i Dansk Arbejdsgiverforening, DA.

»Forslaget om at a-kasserne får flere opgaver er et forslag, der hører hjemme i en anden verden. Udfordringen som ministeren har stillet, og som vi alle sammen står overfor, er at få beskæftigelsessystemet til at fungere bedre, og det betyder at få jobcentrene til at levere den indsats, som jobcentrene er tiltænkt. Og vi får altså ikke jobcentrene til at fungere bedre ved at give opgaven til en tredje aktør. Så det er stik imod hele ideen i vores beskæftigelsessystem, at det var a-kasserne der skulle have opgaven med kontakt til ledige,« siger Henrik Bach Mortensen.

DA har dermed ingen planer om at være med til at antænde en bombe under jobcentrene. Jobcentrene skal ifølge DA-direktøren selv løse deres opgaver effektivt eller sende dem i udbud til private aktører.

»Jeg vil ikke afvise, at a-kasserne også kan tilbyde at løse opgaver i fri konkurrence med andre, fordi de har specialviden. Men a-kasserne skal ikke have en kongelig privilegeret ret. Vi har et beskæftigelsessystem og beskæftigelsespolitik, hvor jobcentrene har ansvaret. Lad os nu holde fast i det og ikke gøre det hele endnu mere uoverskueligt,« lyder det fra DA.

Glad modeltekniker

Uanset hovedorganisationernes uenigheder, håber modeltekniker Karin Kristensen fra Sønderborg, at enigheden mellem LO og DA om uddannelsesvejledningen kan resultere i at flere får hjælp til et uddannelsesløft.

»Jeg var sparet væk og fyret, og i min seks måneders opsigelsesperiode skulle der ske noget. Jeg trængte til efteruddannelse men kunne ikke finde rundt i junglen af tilbud. Min vejleder var god til at lytte og rådgive, og jeg det satte virkelig skub i mig,« siger Karin Kristensen.

Hun har i dag et nyt job og er ikke i tvivl om, at uddannelsesvejledningen var en af grundene til at hun ikke havnede i arbejdsløshedskøen i lang tid.

»Jeg fandt jo ud af, at der er mange muligheder. Nu har jeg taget et kursus i webdesign og i almen voksenpædagogik, ligesom jeg har taget noget ledelses i praksis. Og udover at jeg er blevet en bedre arbejdskraft for mit nye firma, har jeg også personligt fået meget ud af det. Det er helt klart en god ide at gøre tilbuddet om vejledning landsdækkende,« siger Karin Kristensen.