LO kræver 12 ugers barsel til fædre

Af

Regeringen skal sikre mere barsel til fædrene uden at det rammer familiernes økonomi. Det kræver de store forbund under LO i en opsigtsvækkende udmelding. Kravet lægger pres på regeringen op til efterårets barselsudspil, mener forsker. Øremærkningen vil være et historisk skridt på vejen mod mere ligestilling på arbejdsmarkedet.

Foto: Foto: Martin Stampe, Scanpix

DELT BARSEL LO’s daglige ledelse vil tirsdag lægge pres på regeringen for at indføre 12 ugers øremærket barsel til fædre. De store forbund i LO ønsker, at regeringen skal sætte magt bag sine løfter i regeringsgrundlaget om at øremærke op til tre måneders betalt barsel til mændene.

Hvis der bliver lovgivet om øremærket barsel til mænd, mener næstformand i LO, Lizette Risgaard, at det vil gøre det mere legitimt for fædre at holde barsel.

»Det er vigtigt, at vi med en lovgivning får sikret fædres ret til orlov med barnet, så det er legitimt for fædre at holde barselsorlov i en længere periode. Det vil ikke alene gøre en forskel i relationen mellem far og barn, men også være godt for ligestillingen på arbejdsmarkedet og i familielivet,« siger Lizette Risgaard.

Det er en historisk udmelding fra fagforbundene, mener arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Han forklarer, at LO’s holdning vil lægge pres på regeringen i forhold til at opfylde løftet i regeringsgrundlaget om mere barsel til mænd.

»Det er en stærk udmelding, som presser regeringen i en bestemt retning. Det er et tungt lod i vægtskålen i forhold til at få øremærket barsel til mænd, og hvis man samtidig får de andre hovedorganisationer med, så tror jeg, at regeringen vil have svært ved at sidde det overhørig,« siger Flemming Ibsen.

Et udskudt løfte til fædre

Det er ikke tilfældigt, at LO’s krav om 12 ugers øremærket barsel til mænd kommer netop nu. Allerede da Socialdemokraterne og SF var i opposition, krævede partierne mere barsel til fædre, ligesom det også fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at »regeringen vil øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden«.

Men i stedet for at gennemføre løftet i denne folketingssamling, nedsatte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) et udvalg, der efter at have undersøgt barselsreglerne i de andre nordiske lande skal aflevere sine anbefalinger i slutningen af juni.

Udsættelsen af den øremærkede fædrebarsel vakte furore i fagbevægelsen, der beskyldte regeringen for at rende fra egne valgløfter. Formand for FOA Dennis Kristensen er en af kritikerne.

»I FOA har vi været skuffede over, at regeringen lagde denne her sag til side i forhold til, hvad de havde lovet. Så jeg er meget enig i, at vi skal presse på,« siger han.

Netop pres på regeringen er det, LO forsøger at opnå med den samlede udmelding senere i dag. Ved at spille ud med et krav om 12 ugers barsel til fædre vil LO ifølge Lizette Risgaard lægge maksimalt politisk pres på regeringen op til det kommende barselsudspil, der forventes at være med regeringens lovkatalog i oktober.

»Denne her udmelding fra LO vil have en betydelig vægt, fordi det viser beskæftigelsesministeren, at en af arbejdsmarkedets store parter går ind for og støtter regeringen i, at mænd sikres egne rettigheder til længere orlov,« siger Lizette Risgaard.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ser positivt på LO’s samlede udmelding.

»Jeg er glad for, at LO deler regeringens ønske om at orloven deles af både mor og far. Regeringen har det udgangspunkt, at det er en rigtig god idé, at både mor og far benytter sig af muligheden for at tilbringe tid sammen med barnet i de første leveår. Det er godt for barnet, det er godt for familien og det er godt for ligestillingen,« skriver Mette Frederiksen i en mail til Ugebrevet A4.

Også FTFs formand, Bente Sorgenfrey, har tidligere fastslået, at hun går ind for tre måneders øremærket barsel til fædre, og dermed bakker sygeplejerskernes, folkeskolelærernes og pædagogernes faglige organisationer op omkring kravet og er med til at øge presset på beskæftigelsesministeren.

Men hos Dansk Arbejdsgiverforening er chefkonsulent Lise Bardenfleth uenig i, at fædrenes ret til barsel skal lovfæstes.

»Det skal ikke være 179 medlemmer af Folketinget, der beslutter, hvorvidt der skal være øremærket barsel. Som udgangspunkt mener vi, at forældrene selv er de allerbedste til at tilrettelægge, hvordan barslen afvikles i den enkelte familie,« siger hun.  

Bleskift er et kvindejob

I dag har forældre sammenlagt 52 ugers barsel, hvoraf 18 uger er øremærket til mor i tiden op til og efter fødslen, og blot to uger er øremærket til far. De resterende 32 uger med barselsdagpenge, den såkaldte forældreorlov, kan forældrene frit fordele mellem sig.

I princippet har faren mulighed for at holde orlov i alle 32 uger, hvis familien beslutter sig for det. Alligevel er det oftest kvinden, der også tager hovedparten af barslen i denne periode. Ifølge ligestillingskonsulent Anne-Lise Nyegaard fra Dansk Metal hænger det sammen med, at samfundet til stadighed opfatter det som kvindens job at holde barsel.

»Hele tankegangen om, at det primært er kvinden, der tager barsel, ligger dybt forankret i samfundet. Det flytter sig, men det går ikke stærkt,« siger ligestillingskonsulenten.

Hun mener ikke, at den nuværende model med en forældreorlov, som begge forældre kan benytte sig af, sikrer fædrene lige så god adgang til at holde barsel som kvinder. Her står virksomhedernes forældede syn på kønsroller i vejen.

»Selvom en stor del af barslen i dag hedder ”forældreorlov” og kan bruges af både mor og far, er det ikke mange virksomheder, der tænker sådan,« siger Anne-Lise Nyegaard.

Et stærkt argument

Netop frygten for de karrieremæssige omkostninger ved en længere orlovsperiode får mange mænd til at neddrosle deres barsel. Det forklarer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen.

»Nogle kan være bange for at blive fyret, hvis de er for længe væk, og nogle kan være bange for at blive sat bagud i karrieren og tabe de gode og spændende arbejdsopgaver. Der er eksempler på, at nogle arbejdsgivere reagerer negativt, hvis mænd har lange barselsperioder,« siger han.

Frygten for en fyreseddel er især velbegrundet på arbejdspladser, hvor medarbejderne er kontraktansatte eller løst ansat på anden vis, forklarer Flemming Ibsen.  

»Nogle steder sidder de ansatte ret løst i sadlen, og her er det let at komme af med dem. Ansættelsesforholdet gør en forskel, og risikoen for at ryge ud er derfor større nogle steder end andre,« siger han.

Med en lovfæstet ret til mere barsel vil mændene ifølge LO være bedre rustet til at gå til chefen og bede om en længere orlovsperiode. En sådan ret vil udstyre mændene med et bedre argument over for arbejdsgiverne, mener ligestillingskonsulent Anne-Lise Nyegaard fra Dansk Metal.

»Der er mange fædre, der gerne vil have rettigheden, for når man har en ret til barslen, så står man som medarbejder med et bedre argument over for arbejdsgiveren. Når det bliver en ret, giver det en anden dialog,« siger hun.

Det er Lizette Risgaard fra LO enig i. Hun mener, at virksomhederne trænger til at ændre deres syn på fædre, der ønsker længere barsel.

»Man skal sørge for, at der er en kultur på arbejdspladsen, som gør det legitimt for fædre at holde orlov med sit barn. Det skal være legitimt for begge forældre at holde orlov, også længerevarende,« siger Lizette Risgaard.

Men det ræsonnement kan Lise Bardenfleth fra DA ikke genkende.

»Mænd burde allerede nu tage de uger, de har mulighed for. Det er legitimt og noget, der er aftalt med arbejdsgiverne,« siger hun.  

Danmark er bagud

Island har uden sammenligning haft den længste fædrebarsel i verden indtil nu. Her er forældrene sidestillet med tre måneders barsel til hver og tre måneder til deling. Dermed har islandske fædre mulighed for at til at lære deres nyfødte barn at kende på lige fod med barnets mor, før de vender tilbage til jobbet. Fra 1. juli i år kan norske fædre holde hele 14 ugers barsel med deres nyfødte barn.

Ifølge Dennis Kristensen fra FOA har den hidtidige danske barselsorlov været ude af trit med den moderne opfattelse af mænd og kvinder som ligeværdige og jævnbyrdige i forældrerollen. 

»Traditionelt set har vi givet kvinderne rettigheder og mændene muligheder. Kvinden skal have retten, og så kan manden gøre det, hvis han har lyst. Men hvis manden så alligevel foretrækker at gå på arbejde, så kan han bare tørre den af på konen. Det er i mine øjne udtryk for en kønsskævhed, der er ufornuftig, hvis vi skal have balance i arbejdslivet,« siger FOA-formanden.

Erfaringerne fra Island viser, at mænd i langt højere grad gør brug af barslen, når den er øremærket til dem. Islandske fædre stod i 2010 for knap en tredjedel af forældres samlede barselsorlov, mens danske mænd samme år stod for under en tiendedel. Sammenlignet med fædre i andre nordiske lande er danske mænd ubetinget dem, der tager mindst barsel.

Hvis regeringens kommende barselsudspil læner sig op ad LO’s forslag, vil det være med til at løfte Danmark op i nærheden af de andre nordiske lande, forklarer Flemming Ibsen.

»Så nærmer vi os de andre nordiske lande, hvor vi ellers har ligget bagefter. Det er et vigtigt skridt for dem, der advokerer for mere øremærket barsel til mænd,« siger han.

Mænd er vilde med barsel

Det er ellers en sejlivet myte, at mænd slet ikke er villige til at holde barsel. Ifølge en Gallup-måling, LO har gennemført blandt lønmodtagere på LO-arbejdsmarkedet, er over halvdelen af yngre mænd mellem 15 og 39 år – 58 procent - helt enige eller overvejende enige i, at mænd skal sikres bedre rettigheder for at blive motiveret til at holde længere barsel.

Flemming Ibsen forklarer, at der i barselsregi er sket en holdningsændring blandt danske mænd.

»Holdningsmæssigt har man flyttet sig en hel del. Mænd er blevet mere villige til at tage imod barsel, specielt de unge,« siger han.  

Øremærket fædrebarsel vil især få betydning for ufaglærte og faglærte fædre, der ifølge en tidligere undersøgelse i Ugebrevet A4 er dem, der tager mindst barsel. På længere sigt vil det også give kvinder bedre vilkår på arbejdsmarkedet, ikke mindst lønmæssigt, hvis mændene tager en større del af orloven. Det mener Dennis Kristensen fra FOA.

»Så længe kvinder har markant andre fraværsmønstre end mænd, vil der være en øvre barriere for, hvor meget vi kan opnå på ligelønsområdet. Hvis vi skal have bedre balance i arbejdslivet, så fordrer det også, at kvinderne ikke har hele det fravær, der følger med graviditet og barsel,« siger han.

Anne-Lise Nyegaard fra Dansk Metal mener også, at kvinderne har noget at vinde ved at lade faren tage en større del af den samlede barsel.

»Der er ingen tvivl om, at jo mere man deler ansvaret i familierne, jo mere naturligt bliver det også for virksomheder at forbinde både mænd og kvinder med barselsomkostninger. Med farens ret til barsel vil det kunne fordele sig bedre, så kvinder også får bedre vilkår på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Far kan sælge barsel til mor

Selvom de store fagforbund i LO går ind for 12 ugers øremærket barsel til mænd, lægger flere fagforbund vægt på, at en kommende lovændring ikke må efterlade familier i en økonomisk klemme.

I Danmark tjener mænd i snit 18 procent mere end kvinder. Det betyder, at det i mange familier vil være dyrere, hvis manden holder barsel frem for kvinden, fordi der er et større spring fra barselsdagpengesatsen til mandens løn end til kvindens løn. Mange familier vil derfor tabe penge på, at det er faren, der går hjemme hos den lille ny.

Hos Dansk Metal, der har mange mandlige medlemmer, oplever Anne-Lise Nyegaard, at familier ganske enkelt ikke har råd til at lade faren holde barsel i længere tid.

»Vi har nogle gode lønninger hos os, og derfor er der et meget stort spring fra barselsdagpenge til den normale løn. Det gør, at mange fædre i dag fravælger barsel. Nogle familier står i en situation, hvor de ikke har råd til, at lade faren være længe på barsel,« siger ligestillingskonsulenten.

Derfor ønsker flere fagforbund, at en kommende lov tager hensyn til familiernes økonomi. De foreslår en overdragelsesordning, hvor faren som udgangspunkt har ret til egen barsel, men samtidig har mulighed for at overdrage en del af den til moren.

»Vi vil gerne have, at faderen har nogle rettigheder som udgangspunkt og så aktivt kan give sin rettighed videre, hvis han ikke ønsker at benytte sig af den,« siger Anne-Lise Nyegaard.

Hun bakkes op af formand Gita Grüning fra Teknisk Landsforbund, TL. En overdragelsesordning vil hjælpe de familier, hvor der er stor forskel på kvindens og mandens løn, mener hun.

»Vi synes selvfølgelig, at det er godt, at der bliver øremærket orlov til fædre, men når der fortsat er stor lønforskel mellem mænd og kvinder, og det er billigere, at kvinden holder orlov, end at manden gør det, så vil det ramme folks økonomi.,« siger Gita Grüning og fortsætter:

»Jeg kan ikke lægge stemmer til, at mænd skal tage mere barsel, hvis det kommer til at gå ud over dem økonomisk. Derfor er vi nødt til at have den tilgang til det, at det er familiens eget valg,« siger hun.

Lizette Risgaard lægger vægt på, at LO ønsker en fleksibel lov, hvor der er plads til, at familierne selv kan bestemme.

»Der er mange familier, der selv vil have mulighed for at beslutte, om det er far eller mor, som går hjemme, og hvor lang tid de gør det. Derfor holder LO fast i ønsket om en lov, der giver fleksibilitet, samtidig med at fædrene sikres egne rettigheder,« siger LO’s næstformand.