LO-formænd raser mod dumping i Grønland

Af | @MichaelBraemer
| @GitteRedder

LO-formænd fra Sverige, Norge, Island og Danmark advarer den danske regering mod at tillade billig arbejdskraft i Grønland. Det er en glidebane, der vil føre til social dumping i hele Norden, mener de. Formændenes bekymring er berettiget, mener forsker.

Foto: Foto: Jakob Dall/Scanpix.

UNDERMINERING LO-formænd fra både Sverige, Norge og Island kritiserer nu skarpt den danske regering for planerne om at tillade billig, udenlandsk arbejdskraft i Grønland. Kritikken falder den dag, hvor ministrene Morten Bødskov og Mette Frederiksen i forvejen står til en byge af kritik på et samråd om en særlov for Grønland.

Fagbevægelsen i vores nordiske nabolande er dybt bekymret over, at Grønland vil tillade udenlandske selskaber at anlægge miner med brug af billig, kinesisk arbejdskraft. Samtidig advarer de stærkt den danske regering mod at vedtage en særlov, som giver grønt lys til mineeventyret i Grønland.

De kritiske røster fra toppen af nordisk fagbevægelse øger presset på den danske regering og ikke mindst statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), der for øjeblikket er ude i nærmest arktisk stormvejr på grund af netop storskalaloven.

Formanden for svensk LO, Karl-Petter Thorwaldsson, mener, at det baner vejen for social dumping i hele Norden, hvis man tillader lave lønninger til tusindvis af kinesiske arbejdere udstationeret i Grønland.

»Det er jætte-vigtigt, at de, som arbejder på nordiske arbejdspladser – også selv om det er grønlandske – har nordiske lønninger. Princippet må være, at uanset hvor i verden vi arbejder, sker det på grundlag af kollektive aftaler i de lande, hvor arbejdet udføres. Og hvis man ikke overholder de kollektive aftaler, er det jo et brud på den nordiske model,« siger Karl-Petter Thorwaldsson.

Kræver stærk politisk styring

LO-formanden i Norge, Roar Flåthen, er enig.

»Fra norsk side har vi altid haft som princip, at alt arbejde i Norge – hvad enten det er anlægsarbejde, byggeri eller noget andet - skal foregå på norske løn- og arbejdsvilkår,« siger Roar Flåthen.

Han mener, at der er brug for en anderledes stærk, politisk styring, end der hidtil har været lagt for dagen i forbindelse med forberedelsen af minedriften i det sårbare grønlandske område. Han frygter, at værdierne af de grønlandske naturressourcer bliver suget ud af landet på den måde, der er lagt op til i storskalaloven.

»Den aktivitet og den værdi, der skabes, skal jo helst bruges på velfærdsudvikling og værdistigning i Grønland og ikke tages ud af landet. Og det skal ske på lige løn- og arbejdsvilkår. Hvis man ikke politisk regulerer de her store internationale selskaber med krav, der er i overensstemmelse med nationale regler, er det en meget farlig vej, der fører til mindre værdiskabelse i Grønland. Og det ville vi aldrig have accepteret i Norge. Det er klart, at der må være en meget stærk politisk styring af det hele,« fastslår den norske LO-formand.

Også formanden for det islandske LO, Gulfi Arnbjörnsson, kalder det ’en meget farlig affære’.

»Hvis Danmark tillader det her, vil der ikke gå lang tid, før alle virksomheder kræver det samme. Og hvis den danske regering begynder at legalisere social dumping, er det jo det stik modsatte af, hvad vi kæmper for og går og siger om Den Nordiske Model i resten af verden,« siger Gulfi Arnbjörnsson.

Tomme trusler

Grønland vedtog i begyndelsen af december 2012 den storskalalov, der skal sikre store investeringer i undergrunden. Det skal ske ved at give udenlandske investorer lov til at ansætte udlændinge på deres hjemlands overenskomst. Storskalaloven sætter samtidig den frie forhandling på arbejdsmarkedet ud af kraft for de udenlandske arbejdere.

Det grønlandske selvstyre kan imidlertid ikke selv træffe beslutninger på udlændigeområdet, og derfor skal de særlige vilkår for udlændinge vedtages i Folketinget i form af en særlov, som Justitsministeriet er ved at forberede. Den har statsminister Helle Thorning-Schmidt på forhånd erklæret sig positiv overfor og sagt, at det er et grønlandsk anliggende.

Grønlands selvstyreformand, Kuupik Kleist, har understreget, at de særlige løn- og arbejdsvilkår for udenlandske arbejdere er forudsætningen for, at udenlandske investorer vil etablere sig på Grønland.

Men det er tomme trusler, for investorerne skal nok være der, hvis der er penge at tjene, mener Gulfi Arnbjörnsson fra Island.

»Vi oplevede for nogle år siden et tilsvarende stort pres på vores løn- og arbejdsvilkår i forbindelse med et storstilet projekt med opførelse af dæmning og kraftværk. Men nu har vi i Island en lov, der handler om almengørelse af vores overenskomster. Hvis der foreligger en overenskomst på et område, vil den gælde som mindsteløn. Ved hjælp af den lovgivning kunne vi stoppe den sociale dumping. Og projekterne blev gennemført alligevel,« siger Gulfi Arnbjörnsson.

Sådan siger de jo

Formanden for svensk LO, Karl-Petter Thorwaldsson, advarer også indtrængende mod at bøje sig for udenlandske storinvestorers krav om særligt lempelige løn- og arbejdsvilkår. Sverige har selv stor erfaring med minedrift og udenlandsk arbejdskraft.

»Det er sådan noget, alle udenlandske firmaer siger. Men de kommer, hvis de kan tjene penge. Firmaerne ved jo fra start, at hvis de vil gennemføre deres projekter, må de gøre det med svenske lønninger. Og så må de lave en kalkule og se, om det kan betale sig. Kan det ikke bære omkostningerne inklusive vores lønninger, skal de ikke gøre det,« konstaterer han nøgternt.

Tanken om lavtlønnet, kinesisk arbejdskraft på Grønland strider mod hans overbevisning om, at uanset hvor i verden man arbejder, skal man gøre det på grundlag af kollektive aftaler i de lande, hvor arbejdet udføres.

Næstformanden for LO i Danmark, Lizette Risgaard, deler sine nordiske kollegers stærke bekymring over udviklingen i Grønland. Hun mener, at storskalaloven er blevet vedtaget alt for hurtigt uden den nødvendige afdækning af konsekvenserne for det grønlandske samfund.

Uheldige følger vil derfor kunne komme til at ramme langt ind i kommende generationer, påpeger hun og understreger, at LO vil stå fast på, at man på Grønland skal have grønlandske lønninger nøjagtig, som man har danske lønninger i Danmark.

»Selvfølgelig ville der være penge til investering i Grønland uden den lov. Derfor skal man ikke bruge argumentet, at man er nødt til at have billig kinesisk eller anden udenlandsk arbejdskraft for overhovedet at få nogen til at investere. Der er jo ikke nogen pensionskasser eller andre, der er blevet spurgt, om de har lyst til at udvikle noget i Grønland. Der er masser af muligheder for at gøre noget, der kunne være en win-win-situation. Problemet er, at man fra grønlandsk side har ønsket at gøre det her lynhurtigt og for sig selv,« påpeger Lizette Risgaard.

Traktatbrud

LO frygter, at flere af FN’s ILO-konventioner om arbejdstagerrettigheder vil blive brudt, hvis Folketinget giver storskalaloven sit blå stempel. LO vil reagere kraftigt, hvis det bliver tilfældet, siger Lizette Risgaard.  Men indtil videre har LO ifølge Lizette Risgaard imidlertid ikke set loven på tryk og afventer derfor situationen.

Ifølge et notat fra Beskæftigelsesministeriet, som er blevet lækket til pressen, er storskalaloven helt efter bogen og bryder ikke med konventionerne i ILO, som er FN’s arbejdsorganisation.     

Den konklusion er imidlertid i modstrid med et notat, som LO har udarbejdet, og som har været præsenteret for toppen af LO, der blandt andet tæller forbundsformændene i 3F, Dansk Metal, HK og FOA.  

Notatet opridser flere traktatbrud med udgangspunkt i forslaget til storskalaloven, der blev vedtaget 7. december 2012. Blandt andet ILO-konvention 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

»Udenlandsk arbejdskrafts mindsteløn skal svare til den grønlandske mindsteløn. Den reelle løn kan dog være meget lavere, fordi arbejdsgiver kan fratrække kost og logi, beklædningsudgifter, frirejse, forsikring med videre. Loven åbner således op for, at tusindvis af kinesiske gæstearbejdere kan arbejde under forhold, der er væsentlig ringere, end hvad der er gældende for det grønlandske arbejdsmarked. Potentielt kan det betyde arbejdsuger på over 60 timer – uden overtidsbetaling, feriepenge og andre gængse lønmodtagerrettigheder,« står der i LO-notatet.

De begrænsninger i retten til at organisere sig, herunder retten til at strejke, som ligger i storskalaloven, kan være i konflikt med ILO-konvention 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig. Det vurderer LO også.

’Tossegod Thorning’

LO-formændene i vores nordlige nabolande er da heller ikke i tvivl om, at Danmark bryder med ILO-konventionerne, hvis et flertal nikker ja til særloven i Folketinget.  

»Vi mener, at det er et brud med ILO-konventionerne, og derfor er det Danmark, der bryder med ILO-konventionerne, hvis man tillader at ansætte folk på ulige vilkår og uden rettigheder til blandt andet konflikt og ferie. Derfor må fagbevægelsen gøre alt for at få det standset og virkelig stå fast. Og hvis der skal være nogen mening med arbejderbevægelsens fælles idégrundlag, er det klart, at Socialdemokraterne heller ikke skal kunne bakke op om det her,« siger den islandske LO-formand Gulfi Arnbjörnson.

I BAT-kartellet, der er en faglig sammenslutning af syv fagforbund inden for bygge- og anlægsbranchen, mener man heller ikke, at Danmark skal bøje udlændingeloven, så tusindvis af kinesere kan rykke ind i Grønland. Sekretariatsleder Gunde Odgaard, der arbejder tæt sammen med både Grønlands arbejdsgiverforening og fagbevægelse i forbindelse med store anlægsopgaver, mener også, at den danske regering går galt i byen ved helhjertet at anbefale det her.

»Man behøver jo ikke at være tossegod, men det synes jeg, at den danske regering har været i den her sag. Der er kæmpestor forskel på at bakke helhjertet op eller sige til det grønlandske hjemmestyre: ’Ja, I har lov til at vedtage dumme love, men vi ville ikke have gjort det’. Hvis man ikke må give sine gode venner fra Grønland et godt råd, hvad er så Rigsfællesskabet for en størrelse?« spørger Gunde Odgaard.

Han er uforstående overfor, at et politisk flertal i Grønland laver en ’sådan lovgivningsmæssig amnesti for at dumpe løn og arbejdsvilkår’.

»Vores mantra omkring social dumping er – og det er underordnet om det er i Danmark, Grønland eller andre steder - at man arbejder på lige vilkår. Konsekvensen af storskalaloven er, at man får institutionaliseret ulige vilkår. Man kan jo frygte, at det breder sig,« siger Gunde Odgaard.

Med hans kendskab til kinesiske selskaber rundt omkring i verden, tvivler han på, at SIK – den grønlandske fagbevægelse - nogensinde kommer i nærheden af en overenskomst eller det, der ligner, med London Mining, som er den kinesiske investor, som står på spring for at komme i gang med minedrift på Grønland.

»Kinesiske virksomheder er et meget lukket univers. Det er ikke så nemt at komme ind, og de kinesere, der kommer til Grønland, kan ikke bare søge optagelse i grønlandsk fagbevægelse og konflikte sig til en overenskomst og den slags,« påpeger Gunde Odgaard.

Ikke en enlig svale

De faglige protester mod udsigten til tusindvis af udstationerede kinesere i grønlandske miner er fuldt forståelig, vurderer arbejdsmarkedsforsker og leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen.

»Diverse udstationerings-arrangementer har i høj grad gjort det tydeligt, at det i dag er muligt for udenlandske virksomheder at komme ind og operere på nogle vilkår, der langt fra altid lever op til de vilkår, der er på de gældende overenskomster. Så den grønlandske sag er ikke bare et isoleret fænomen, men en øm tå, der bekymrer i mange lande. Simpelthen fordi vores arbejdsmarkeder er blevet åbne, og vi ser social dumping selv på velorganiserede arbejdsmarkeder,« siger Søren Kaj Andersen.  

Bekymringen hos de nordiske LO-formænd for, at det bliver en glidebane, hvor andre virksomheder med henvisning til Grønland også vil kræve at kunne ansætte udenlandske arbejdere i stor skala til billig løn, er ifølge Søren Kaj Andersen helt begrundet.

»Det er klart, at når noget først er sket, er det svært at lade som om, det ikke er sket, hvis der kommer andre tilsvarende sager op. Men nervøsiteten hænger også sammen med, at vi allerede har set, at grænseoverskridende arbejdskraft kan give problemer her i de nordiske lande. Så Grønland er ikke en enlig svale, men en del af et mønster, hvor både arbejdskraft og virksomheder bevæger sig over landegrænser,« siger han.