LO-forbund helskindet gennem tornefyldte overenskomstforhandlinger

Af

Overenskomsterne for næsten alle de 425.000 offentligt ansatte organiseret i et LO-forbund er nu på plads. Det opnåede resultat får en blandet modtagelse af eksperter, og problemerne ­lurer i horisonten.

I MÅL Efter mange måneders forhandlinger er overenskomsterne for næsten alle de offentligt ansatte LO-medlemmer endeligt faldet på plads. Sidste store sten på vejen var de kommunalt ansatte FOA-medlemmers godkendelse af forliget med Kommunernes Landsforening. Den kom i hus i torsdags til stor tilfredshed for både kommuner og FOA-ledelsen med formand Dennis Kristensen i spidsen.

Eneste hængeparti er nu de cirka 20.000 FOA-medlemmer i regioner. Her er der indgået forlig, som medlemmerne i øjeblikket stemmer om. Resultatet offentliggøres den 6. juni.

12,8 procent – lidt mere for FOA-medlemmerne – bliver lønstigningen alt inklusive for flertallet af de 425.000 LO-medlemmer i stat, regioner og kommuner. I overenskomstforliget indgår der også en lang række forbedringer, der måske ikke lige umiddelbart kan ses på lønsedlen, men som alligevel kan få stor betydning for den enkelte. Blandt andet bliver der ret til løn på børns anden sygedag, lønmodtagere over 60 år får ret til ekstra betalt ferie – kaldet seniordage. Og der bliver sat ekstra fokus på de ansattes sundhed og trivsel.

Ifølge professor og arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen fra Københavns Universitet er der god grund til at være tilfreds med det opnåede resultat. Det til trods for at den hastigt voksende inflation sætter spørgsmålstegn ved, hvor mange ekstra flasker vin, shoppingture eller udlandsrejser overenskomsten i sidste ende resulterer i.

»På trods af den politiske indblanding og de gnidninger, der har været undervejs, er det lykkedes at komme i hus. Vel at mærke med det bedste resultat i mange, mange år. Det er imponerende,« siger Jørgen Steen Madsen.

Knap så positiv er hans forskerkollega, lektor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet:

»Fortællingen om historisk høje lønstigninger er rent spin, som efter min mening ikke har noget at gøre med de reelle tal,« siger han og tilføjer:

»Der er ikke tale om gigantiske lønstigninger. Når der tages højde for den stigende inflation, så er der ikke grund til feststemning.«

Et mudret forløb

Lektor Flemming Ibsen mener heller ikke, at forløbet lige frem er til at juble over. Først og fremmest mener han, det er problematisk, at politikerne har været så meget involveret i forhandlingerne, som tilfældet har været.

Han hæfter sig blandt andet ved, at politikerne lige siden den første lønrevolte blandt de jyske social- og sundhedsassistenter har kappedes om at love milliarder til de ansatte i omsorgs- og plejesektoren. Løfter, der vel at mærke aldrig er blevet indfriet.

»Når der er forhandlinger på det offentlige område, vil der selvfølgelig være en vis grad af politisk indblanding. Men denne her gang har det været helt ekstraordinært. Det har rystet aftalemodellen,« siger Flemming Ibsen.

Den politiske indblanding og udpegningen af særligt trængende offentligt ansatte, der fortjente et helt ekstraordinært lønløft, har også medført spændinger internt mellem LO-forbundene og mellem LO og de andre hovedorganisationer.

Den store konfrontation mellem LO-forbundene er dog blevet afblæst nu, mener professor Jørgen Steen Madsen:

»FOA har kørt en hård konfliktstrategi, men har alligevel fået lavet de nødvendige forlig, da det virkelig gjaldt. Det er der stor tilfredshed med i de andre organisationer. Og dermed er den store konfrontation i kølvandet på overenskomstforhandlingerne blevet forhindret,« lyder hans vurdering.

At erklære alt for fryd og gammen er dog endnu alt for tidligt. I horisonten lurer en lønkommission, der kan føre til voldsom debat og konflikt mellem LO-forbundene og mellem LO og de andre hovedorganisationer. Meget afhænger dog af, hvad den endnu ikke nedsatte kommissions opgave og rolle reelt bliver. I værste tilfælde kan den føre til øget politisk indblanding, mener Jørgen Steen Madsen:

»De seneste 10 år har været præget af en højere og højere grad af politisk indblanding. Det kan aftalemodellen ikke holde til i længden. Men det er selvfølgelig alt for tidligt at erklære den død.«

Det samme kan man med god ret sige om strejkerne. Ifølge lektor Flemming Ibsen har FOA’s overenskomstresultat vist, at det kan betale sig at være aktiv, så længe man kan styre den offentlige mening. Derfor kan næste runde overenskomstforhandlinger meget vel gå hen at blive mindst lige så dramatiske som de netop overståede.