LO-forbund foreslår fælles a-kasse

Af

Flere forbund under LO ønsker at etablere én, fælles a-kasse for omkring 900.000 medlemmer. Håbet er, at det vil skabe øget synlighed, økonomiske stordrifts-fordele og en tættere kontakt med medlemmerne. Det kan være en farlig kurs, advarer forsker.

Foto: Illustration: Thinkstock.

FÆLLESSKAB En række af LO’s fagforbund er nu klar til at tage et opgør med sig selv og sine egne a-kasser og i stedet etablere én stor, fælles LO arbejdsløshedskasse.

»Vi bliver mere synlige, når vi kun bliver én LO a-kasse. Vi kan spare et hav af penge, og dermed gøre os mere konkurrencedygtige på vores a-kassekontingenter,« siger Fødevareforbundet NNF’s formand, Ole Wehlast.

Han præsenterer i dag ideen på forbundets kongres i Aalborg.

»I min verden kan en fælles a-kasse også give et større nærvær for medlemmerne. Eksempelvis har vi i Fødevareforbundet syv afdelinger, som dækker nogle store geografiske områder, men med én, stor a-kasse kunne vi få flere afdelinger og komme tættere på medlemmerne,« argumenterer Ole Wehlast.

Hos flere af de mindre fagforbund i LO modtages forslaget med begejstring. Blandt dem, der er lune på ideen, er Gita Grüning, som er formand for Teknisk Landsforbund.

»Vi synes, det ville være naturligt, man kunne bruge hinandens kompetencer, fordi man er underlagt den samme lovgivning, og man ville kunne komme mere i nærheden af medlemmerne. Og hvis man kan gøre det billigere, end vi selv kan, er vi selvfølgelig interesseret,« siger Gita Grüning.

Både Malerforbundet samt Blik- og Rørarbejderforbundet er også med på ideen.

Faktisk blev de to forbunds a-kasser for få år siden – med stor succes, oplyser de selv – sammenlagt med artisterne og fiskerne i BFA - Byggefagenes Arbejdsløshedskasse.

Ifølge Max Meyer, forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet, er succesen med BFA så stor, at det kun kan »gå for langsomt med at udvide samarbejdet«.

»Det her skulle i bedste fald have været sat i gang for 30-40 år siden,« siger Max Meyer.

»Vi er SÅ positive over for det. Vi har haft et ressourceforbrug, som vi hverken kan være bekendt over for os selv og vores medlemmer. Så der er ingen tvivl om, at for os vil det være en supergod idé med én stor fælles LO a-kasse,« siger Max Meyer.

Hvor fører det hen?

Ifølge professor og forskningsleder Steen Scheuer, Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi på Syddansk Universitet, kan det dog vise sig at være en farlig kurs, Fødevareforbundets formand bevæger sig ud på.

Center

»Ole Wehlast lukker jo op for en diskussion af sin egen a-kasses fremtid, og det er da forfriskende, at man slår den dør op. Men det er også et krisetegn. Spørgsmålet er selvfølgelig: Hvor fører det hen? Jeg tror, at nogle af de små a-kasser er meget presset,« siger han og peger på, at 3F tidligere har foreslået, at slå alle forbundene under LO sammen.

Det viste sig dog at være langt mere besværligt, end det umiddelbart lød, oplyser Steen Scheuer.

De store er nølende

Allerede nu er der som nævnt et samarbejde mellem en række mindre byggefags a-kasser. Også Metals a-kasse har for nyligt optaget Spillerforbundet, ligesom Fængselsforbundet og Jernbaneforbundet samarbejder med en række a-kasser fra fagforbund under hovedorganisationen FTF.

Blandt de største forbund i LO-familien er der skepsis over for Ole Wehlasts forslag. Blandt skeptikerne er Kim Simonsen, som er formand for HK. Han har personligt drøftet tankerne med Ole Wehlast. Alligevel er Kim Simonsen ikke på nuværende tidspunkt overbevist om det fornuftige i forslaget. I hvert fald ikke i alle dele af det.

»Jeg kan se mange muligheder i at slå it-systemer sammen, og jeg kan se mange muligheder i det, vi kalder back-office funktionen, som er hele lovbehandlingen, omsætning af cirkulærer og hele den del. Men jeg tror stadig på faglige a-kasser,« siger Kim Simonsen og fortsætter:

»Hvis man kigger på den aktuelle del, der handler om akutpakken (der skal hjælpe ledige dagpengemodtagere i job, inden de ryger på kontanthjælp, red.), tror jeg eksempelvis, det er bedst, at det er Metal-afdelinger, der hjælper metal-folk videre i beskæftigelse. Jeg tror, man skal passe på med at udviske fagidentiteten,« siger han.

Ifølge professor Steen Scheuer er der en oplagt forklaring på, at de små forbund er mere begejstrede for ideen om en fælles a-kasse end de store.

»De store kan godt selv, og de små føler måske, at deres a-kasser er lidt trængt på grund af stigende ledighed. Man kan sige, at hvis man er et relativt snævert fagforbund, hvis fag er på skrump så at sige, er det svært. Argumentet for små faglige a-kasser er jo, at man bedre kan rådgive om at få folk tilbage i job, men hvis fagområdet er trængt, er det svært. Der er det nemmere for 3F eller HK. Hvis en af deres brancher er trængt, er det nemmere at rådgive folk over i en anden branche,« vurderer Steen Scheuer.

Fag truet

Ofte nævnes fagidentiteten som en af de største fordele for LO a-kasserne i konkurrencen mod de gule a-kasser for eksempel Krifa og Det Faglige Hus, der er tværfaglige.

For ti år siden udarbejdede professor Steen Scheuer et notat til LO, der konkluderede, at det på det tidspunkt ikke var svaret for LO-forbundene at etablere tværfaglige a-kasser. Notatet blev udarbejdet i sammenhæng med, at den daværende borgerlige regering åbnede op for tværfaglige a-kasser, og især Venstre talte for én fælles, statslig a-kasse.

Det var dengang. I dag er Steen Scheuer ikke så afvisende over for tanken om tværfaglige a-kasser.

»Situationen er jo ændret ved, at der i dag er mere pres på a-kasserne, især de små, og at de kristelige er blevet meget større. På den måde er landskabet noget ændret siden 2002. Og det kan godt være, at svaret er noget andet end dengang,« siger Steen Scheuer.

Over de senere år er de gule a-kasser da også steget markant i medlemstal på trods af, at de dækker alle fag. Deres fremgang er sket på bekostning af blandt andre LO-forbundenes a-kasser.

  • Eksempelvis tabte 3F’s a-kasse mere end 12.000 medlemmer fra sommeren 2011 til sommeren 2012. Det svarer til en tilbagegang på 4,5 procent.
  • I samme periode gik Kristelig A-kasse frem med 3,8 procent, hvilket svarer til en fremgang på knap 7.000 medlemmer.

Blandt forklaringerne på udviklingen peges også ofte på prisen som et vigtigt parameter til de gules succes. Det argument er dog ved at tabe luft.

I januar i år viste et notat fra Beskæftigelsesministeriet, at Fødevareforbundets a-kasse er den næstdyreste blandt landets 27 a-kasser. Kun DANA, a-kasse for selvstændige, er dyrere end Fødevareforbundet NNF.

NNF’s a-kasse koster mere end 5.800 kroner om året for medlemmerne. Til sammenligning koster Kristelig A-kasse godt 5.400 kroner om året per medlem – og gennemsnittet er 5.344 kroner årligt. Forskellen synes altså at være marginal, og notatet konkluderer da også:

»Spændet mellem den billigste og dyreste a-kasse er mindsket med 350 kroner fra 2008 til 2011. Det skyldes primært, at de dyreste a-kasser er blevet billigere.«

Stadig faglig-faglig

Selv om Ole Wehlast, Fødevareforbundet, er helt med på, at den faglige identitet er vigtig, ser han det ikke som det store problem i en ny a-kassemodel under LO.

»Der vil stadig være nogle i vores system, der kan noget om faglighed. Der, hvor man typisk taler om faglighed, er, når vi skal sørge for, at folk skal ud i beskæftigelse igen, så har man en god og bred forståelse for, hvad den enkelte kan, fordi man stadig har det her faglig-faglige kendskab til området. Det mener jeg ikke, det her vil ødelægge,« siger Ole Wehlast.

»Medlemmerne får bare én a-kasse, et it-system, og så får du den samme behandling uanset, hvilket forbund, du er medlem af. Det bliver ensartet, og der bliver efter min mening mange penge at spare på det her, og jeg ser det ikke, som om vi splitter tingene ad,« siger han og fortsætter:

»Lidt firkantet sagt skal vi ikke være danmarksmestre i at være bogholderier, men danmarksmestre i at være fagforening. Jeg er fløjtende ligeglad med, hvem der udbetaler min løn, bare den kommer hver den første. Om det sker i NNF eller fagbevægelsens fælles administrationsselskab, eller hvem det nu måtte være, er jeg ligeglad med. Ressourcerne skal rykkes fra a-kassen - som på den måde gerne skulle lokke flere medlemmer til - og til fagforeningen. Så fagforeningen bliver mere synlig,« siger Ole Wehlast.

Fornuft i tingene

På trods af Wehlasts mange argumenter bliver han mest mødt med korslagte arme hos Dansk Metal, et af de mest magtfulde LO-forbund. Forretningsfører og leder af Metals a-kasse, Torben Poulsen, oplyser, at Dansk Metal tidligere har præsenteret en model i LO-kredsen, hvor der var lagt op til øget samarbejde mellem de enkelte forbunds a-kasser. Pointen er, at den del, der handler om at hjælpe metalarbejdere i arbejde igen, bedst gøres i Dansk Metal.

»Vi synes, fagligt afgrænsede a-kasser er det bedste for vores medlemmer, når vi snakker jobformidling og uddannelsessnak. Det er med til – med vores kendskab til fagområdet – at gøre, at vores medlemmer kommer hurtigere i arbejde. Men jeg synes godt, man kan sætte sig ned og spørge: Er der nogle fornuftige måder omkring it-systemer og lovtolkning, som man godt kunne lave i et LO fællesskab?« siger Torben Poulsen.

Den linje får Torben Poulsen opbakning til fra Kim Simonsen, formand for HK.

»Jeg kunne sagtens forestille mig, at man lavede flere ting sammen, og det kunne sagtens ligge i en fælles LO a-kasse administration – jeg vil skyde på, at en stor del af a-kassearbejdet i dag er teknologisk, skrive breve og porto og alt muligt andet. Men det håndholdte, det er jeg i tvivl om, hvor det skal ligge henne. Når man er nede, fordi man er blevet fyret, hvad så? Der kan man i dag lave noget jobformidling sammen med a-kassen,« siger Kim Simonsen, der dog understreger, at han er med på at tage en diskussion om sagen, så medlemmerne i bedste fald kan få en økonomisk besparelse ud af det.

Griber telefonen

Torben Poulsen, Dansk Metal, er usikker på, om ideen om en LO a-kasse nogensinde kommer op at flyve reelt.

»Denne snak har været der mange gange, og hvis ikke der i ledelserne i de enkelte forbund er en vilje til at kigge ud over egen næse, når vi snakker fælles løsninger på it-delen - hvis det kun er tom snak - så har det her ikke en gang på jord. Jeg synes, der kan være fornuft i det, men det skal ikke bare være noget, man siger i festlige forsamlinger og på kongresser,« siger han.

Ole Wehlast tager dog tråden op. Omkring HK og Dansk Metals indvendinger, siger han:

»Det jeg hører, de siger, er, at de gerne vil være med på det administrative, hvorimod der, hvor vi møder medlemmer og ser folk i øjnene, skal vi være os selv. Og det er da noget med, at vi så nærmer os hinanden. Det er en måde at gøre det bedre på, end vi gør i dag. Derfor tager jeg nu på mig, at vi får samlet de, der synes, det her er interessant. Jeg vil ringe til de andre og tale med dem om, hvordan vi kan håndtere det her i et videreforløb,« siger Ole Wehlast.