OPGRADERING

LO: Arbejdsmiljø er en af de største udfordringer

Af | @MichaelBraemer

Morten Skov, ny næstformand i LO, vil opgradere arbejdsmiljørepræsentanterne, så de får samme anerkendelse og betydning som tillidsrepræsentanterne. Kampen for et bedre arbejdsmiljø er en af de største udfordringer, fagbevægelsen står over for, fastslår han.

Morten Skov: »Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne ikke kun kommer med i skåltalerne men bliver tænkt med i alt, hvad vi laver.«

Morten Skov: »Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne ikke kun kommer med i skåltalerne men bliver tænkt med i alt, hvad vi laver.«

Foto: Frederik Jimenez

Alt for længe er der kun blevet talt om tillidsrepræsentanter som rygraden i fagbevægelsen. De skal fremover dele anerkendelse og betydning med arbejdsmiljørepræsentanterne, mener Morten Skov, der blev valgt som en af fire nye næstformænd på LO’s kongres i efteråret.

»Vi skal blive bedre til at tale arbejdsmiljørepræsentanterne op. Jeg vil helst have, at vi taler om tillidsvalgte som én samlet betegnelse. For med de udfordringer, vi står overfor på arbejdsmarkedet, er de lige vigtige for at sikre de gode og sikre arbejdspladser, vi som fagbevægelse har en vision om at skabe,« siger Morten Skov, som har fået ansvaret for lønmodtagerorganisationens arbejde med arbejdsmiljø.

60.000 kommer ud for en ulykke på deres arbejdsplads om året, og 20.000 får sygdomme, der skyldes deres arbejde. Det er dybt alvorligt, og der skal vi som fagbevægelse ikke affinde os med.

Han håber, at der med større anerkendelse kan gøres op med den tendens, der er på nogle arbejdspladser til, at en arbejdsmiljørepræsentant kun er noget, man har, fordi man skal.  Og at ham, der tilfældigvis var på toilettet, da punktet kom op på generalforsamlingens dagsorden, er i overhængende risiko for at komme på valg.

Men Morten Skovs plan går ud på andet og mere end at puste arbejdsmiljørepræsentanternes selvværd op.  Han ønsker en reel styrkelse af deres rolle.

»Det er vigtigt, at arbejdsmiljørepræsentanterne ikke kun kommer med i skåltalerne men bliver tænkt med i alt, hvad vi laver. De er jo kollegernes forlængede arm. Det kræver måske også, at vi tager dem mere til os og klæder dem bedre på i form af flere kurser,« siger LO-næstformanden.

En af de største udfordringer

Morten Skov håber samtidig, at arbejdsmiljørepræsentanterne får mere mod på at dygtiggøre sig - og også bliver bedre til at håndhæve deres ret til at gøre det.

»Der var en alarmklokke, der ringede hos mig, da det gik op for mig, at en rigtig stor del af vores arbejdsmiljørepræsentanter ikke tager den supplerende uddannelse, de er berettiget til hvert år,« siger LO-næstformanden.  

Når Morten Skov vil opgradere arbejdsmiljørepræsentanterne, skyldes det, at han ser kampen for et bedre arbejdsmiljø som en af de største udfordringer, fagbevægelsen står over for i de kommende årtier.

Den faglige kamp kommer i høj grad til at dreje sig om at sætte ind over for alt for store nedslidning, stress og mistrivsel på de danske arbejdspladser, lover han.

»Vi ved jo, at godt kollegaskab og gode arbejdsvilkår, fysisk såvel som fysisk, er helt afgørende for, hvordan man har det på arbejdspladsen. Men selv om det gode arbejdsliv er det, vi alle sammen stiler efter, er det alt for ofte ikke det, vi ser.«

»60.000 kommer ud for en ulykke på deres arbejdsplads om året, og 20.000 får sygdomme, der skyldes deres arbejde. Det er dybt alvorligt, og der skal vi som fagbevægelse ikke affinde os med. Der skal vi kunne levere og sikre ordentlige arbejdsforhold,« fastslår Morten Skov.

Social skævhed i arbejdsmiljøet

Især gør det ham harm, at der er så stor social skævhed i arbejdsmiljøet, som tilfældet er. Han ønsker et arbejdsmarked, hvor belastningerne og nedslidningen ikke er bestemt af, hvilken uddannelse, man tager efter folkeskolen.

»Bliver du bankdirektør, lever du markant længere, end hvis du bliver jord- og betonarbejder eller sosu-medarbejder.  Der er en forskel i levetid på fem år mellem en kort- og en videregående uddannet. Og hvis man tager de rigeste 10 procent og sammenligner med de fattigste 10 procent, er forskellen for alvor til at få øje på: 8 år. Det er dybt uretfærdigt, og det skal vi ændre,« mener han.

Alle undersøgelser viser, at når vi investerer i arbejdsmiljø, stiger effektiviteten og produktiviteten. Gode arbejdsforhold er altid en god investering.

Det særlig problematiske er ifølge Morten Skov, at det med stigende tilbagetrækningsalder bliver de gode år efter tilbagetrækningen, som mange LO-lønmodtagere får kraftigt beskåret eller helt mister, hvis der ikke bliver gjort op med nedslidningen på store dele af arbejdsmarkedet.

»For ikke så mange måneder siden kom der en undersøgelse fra 3F, der viste at en fjerdedel af forbundets medlemmer forlader arbejdsmarkedet, inden de bliver 60 år. Det er dybt problematisk, for det er jo ikke noget, man gør, fordi man har lyst og synes, man vil nyde livet. Nogle dør, og andre trækker sig tilbage i utide, fordi de er nødt til det. Det er ikke godt nok, når vi har sådan et arbejdsmarked her i 2016,« mener Morten Skov.

Altid klogt at investere i arbejdsmiljø

Han gider ikke høre argumenter om, at der ikke er plads til klynk og svaghed på arbejdsmarkedet, når vi samtidig skal skrue op for produktivitet og klare os i den voksende, globale konkurrence. For sammenhængen mellem økonomi og ordentlige arbejdsforhold er stik modsat, ved LO-næstformanden.  

»Alle undersøgelser viser, at når vi investerer i arbejdsmiljø, stiger effektiviteten og produktiviteten. Det er en økonomisk gevinst for både den enkelte virksomhed og samfundet. En undersøgelse fra ISSA (International Social and Security Association, red.) viser, at en krone investeret i arbejdsmiljø giver to kroner tilbage. Gode arbejdsforhold er altid en god investering,« fastslår Morten Skov.

Vi skal blive langt bedre til at opfange dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men det er et meget komplekst område, hvor vi har brug for al den hjælp, vi kan få.

Derfor er det også en katastrofe, set fra hans synsvinkel, at regeringen i efteråret med ét slag valgte at beskære Arbejdstilsynet med 20 procent. Det kostede 125 stillinger blandt de tilsynsførende, som ellers skulle være garanterne for, at arbejdet foregår sikkerhedsmæssigt forsvarligt på danske arbejdspladser, påpeger han.

»Der er tre typer virksomheder, når det gælder arbejdsmiljøet: Dem, der hverken kan eller vil sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø og snyder på vægtskålen, når de kan slippe afsted med det. Dem er der for mange af, dem skal vi have et effektivt arbejdstilsyn til at komme efter. Så er der dem, der gerne vil, men ikke kan, og de har brug for tilsynets rådgivning.«

»Men også i forhold til den tredje gruppe – dem, der både kan og vil – er det et enormt uheldigt signal at sende fra nationalt plan, at vi grundlæggende ikke prioriterer arbejdsmiljøet. Signalet i et stærkt arbejdstilsyn har også en opdragende effekt,« mener Morten Skov.

Psykisk arbejdsmiljø er svært at gå til

Særligt bekymrende finder han det, at Arbejdstilsynet har fjernet de særlige tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Alle undersøgelser peger nemlig på, at problemer med stress, mobning, chikane og trusler på jobbet er stigende.

Men samtidig har det også vist sig meget vanskeligt at få gjort noget ved problemerne. Og derfor er det helt forkert at fjerne de tilsynsførende i Arbejdstilsynet, der havde psykisk arbejdsmiljø som særlig kompetence, mener LO-næstformanden.  

»Vi skal blive langt bedre til at opfange dårligt psykisk arbejdsmiljø. Men det er et meget komplekst område, hvor vi har brug for al den hjælp, vi kan få. Normalt tænker man jo psykisk arbejdsmiljø ind i et forhold mellem leder og ansat. Men jeg var for eksempel ude og besøge et plejehjem, hvor belastningerne var voldsomme, men kom fra pårørende,« påpeger han.

»De pårørende var frustrerede over den pleje, der blev givet med færre ressourcer og færre medarbejdere. Derfor fik sosu’er og socialrådgivere nogle møgfald uden lige, selv om det jo ikke er dem, der sidder på Christiansborg eller i kommunalbestyrelsen og bevilger penge.  Nu bliver alle overfaldene rapporteret og anmeldt, og de pårørende bliver henvist til ledelsen, som er den, der må tage ansvaret,« fortæller Morten Skov.   

Manglende fodslag med arbejdsgivere

Det er ikke mindst i forbindelse med psykiske arbejdsmiljøproblemer, at Morten Skov gerne vil se arbejdsmiljørepræsentanter i en helt anden og betydningsfuld rolle end i dag.

Forskning har vist, at arbejdsmiljørepræsentanter ofte ikke er med i løsningen af psykiske arbejdsmiljøproblemer, når de opstår. Og hvis de er, gør de ofte ikke gavn.

»Det er meget skidt, at arbejdsmiljørepræsentanter ikke inddrages. Virksomhederne har pligt til at uddanne deres arbejdsmiljørepræsentanter, så de kan bidrage til at skabe trivsel for deres kolleger. Ellers er ordningen jo meningsløs,« mener Morten Skov.

Det kan jo ikke komme bag på nogen, at det går ud over det psykiske arbejdsmiljø, når der for eksempel skæres ned i den offentlige sektor, så medarbejderne skal løbe hurtigere og får sværere ved at nå deres opgaver.

I det hele taget ser LO-næstformanden et problem i, at arbejdsgiverne tilsyneladende ikke anerkender den voksende udfordring i det psykiske arbejdsmiljø og behovet for at skabe forbedringer. Anderledes kan han i hvert fald ikke tolke de signaler, der er kommet fra arbejdsgiverorganisationen DA.

Blandt andet skrev viceadministrerende direktør i DA Pernille Knudsen sammen med Michael Ziegler, formand for KL’s løn- og personaleudvalg, et indlæg i Jyllands-Posten før jul, hvor de konstaterede, at vi aldrig havde haft det bedre på jobbet, og gjorde stressproblemer til private anliggender.

»Problemerne er hverken private eller indbildte. Vi hører om dem igen og igen fra vores kollegaer på arbejdspladserne. Det kan jo heller ikke komme bag på nogen, at det går ud over det psykiske arbejdsmiljø, når der for eksempel skæres ned i den offentlige sektor, så medarbejderne skal løbe hurtigere og får sværere ved at nå deres opgaver. Selvfølgelig belaster det, og det er det, alle tal viser,« siger han.

Problemer løses bedst i dialog og fællesskab

Det manglende fodslag mellem arbejdsgivere og fagbevægelsen på området ærgrer ham. Især fordi erfaringen er, at når arbejdsmiljøindsatsen virkelig rykker og virker, er det når parterne er i dialog og arbejder hånd i hånd om løsninger af problemerne.  Og helst lokalt på de enkelte virksomheder.

Derfor ser Morten Skov frem til at få den store reform af branchearbejdsmiljørådene bragt på plads. Reformen, som er ved at blive forhandlet på plads, vil reducere antallet af råd fra 11 til 5 i erkendelse af, at arbejdsmarkedet hele tiden ændrer sig og skaber nye fællesskaber.

Samtidig håber han stærkt på, at der bliver rettet op på branchearbejdsmiljørådenes økonomi, som siden genopretningspakken fra 2011 er blevet beskåret med 50 millioner kroner årligt. Penge som er gået i statskassen, selv om de er opkrævet hos virksomhederne til at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet.

»Det er penge, der skal bruges til bedre arbejdsmiljø. Ellers er det jo bare en skjult skat, som bliver brugt til at finansiere billige Porcher til de mest velhavende,« mener Morten Skov.  

Blå bog

Morten Skov, 33 år, næstformand for LO med ansvar for blandt andet arbejdsmiljø.

Uddannet elektronikmekaniker 2003. Arbejdede som sådan frem til 2007 og var i den periode valgt som sikkerhedsrepræsentant og som formand for Dansk Metals ungdomsbestyrelse. 

Ungdomskonsulent i Dansk Metal 2007-2010 og ungdomskonsulent i LO 2010-2012. Faglig sekretær i Metal Hovedstaden 2012-2014 og formand for LO Hovedstaden 2014-2015. 

Næstformand i LO siden efteråret 2015.