LO afviser anbefalinger fra vismænd

Af | @JanBirkemose

Vismændene foreslår i deres halvårlige rapport at aftrappe dagpengene og indføre karensdage. Det er urimeligt og vil ikke øge de lediges motivation, mener LO.

De økonomiske vismænd får ikke anmelderroser hos LO for deres halvårlige vurdering af dansk økonomi, der udkommer i dag. Rapporten, der traditionen tro vurderer den økonomiske konjunktur, sætter også et kritisk lys på arbejdsmarkedet og aktiveringsindsatsen.

Blandt andet opfordrer vismændene til, at dagpengesatserne aftrappes, så de ledige får større og større økonomisk incitament for at søge job, jo længere de er ledige. LO er uenig i synspunktet og faglig sekretær i LO Harald Børsting påpeger, at der reelt allerede findes en sådan aftrapning, da dagpengeperioden er begrænset.

»Det er et meget usympatisk forslag uden fordelingspolitisk balance. Sådan kan man ikke behandle mennesker, der uforskyldt er blevet ledige. Jeg er dybt forundret over ideen. Ikke mindst når vismændene samtidig henviser til undersøgelser, der viser, at det kun er på kort sigt, at incitamentet vil stige,« siger Harald Børsting.

Det betyder, at hvis der skulle være synlig effekt af vismændenes forslag, så skulle aftrapningen sættes meget hurtigt ind, og det vil ramme langt den største del af de ledige. Sætter aftrapningen derimod senere ind i ledighedsperioden, vil man med stor sandsynlighed ramme de personer, der allerede er eller er tæt på aktivering.

Vismændene ønsker desuden at give arbejdsmarkedets parter mere ansvarlighed overfor udviklingen i ledigheden. Det skal ske ved at lade parterne betale en større del af udgifterne ved arbejdsløshed. Blandt andet anbefaler vismændene, at der indføres karensdage for lønmodtagerne, således at den ledige ikke får dagpenge de første dage i ledighed. Argumentet er, at det vil motivere lønmodtagerne til at undgå de mange midlertidige hjemsendelser, der især er i håndværksfagene. LO er enige i, at der er for mange midlertidige hjemsendelser, men peger på, at det er arbejdsgiverne, der har ledelsesretten. Derfor mener LO, at det er urimeligt, at det er lønmodtagerne, der skal bøde for arbejdsgivernes mangelfulde produktionsplanlægning.

»Det er et urimeligt forslag, som faktisk ikke tjener arbejdsmarkedets behov. Forslaget vil uvægerligt medføre mindre fleksibilitet, og det er ikke det vi har brug for lige nu,« siger Harald Børsting, som kalder forslaget for en teoretisk ide uden hensyn til arbejdsmarkedets behov.
Vismændene gennemgår den danske aktiveringsindsats i rapporten. Vurderingen lyder, at indsatsen årligt koster samfundet et sted mellem fem og seks milliarder kroner, og at udbyttet af den store investering er utilfredsstillende.

»Analyserne viser, at det grundlæggende formål med indsatsen, nemlig at de ledige skal bringes tilbage i arbejde, ikke nås i tilfredsstillende omfang. Med enkelte undtagelser er det tværtimod ofte sådan, at aktiveringen forværrer de lediges muligheder for at vende tilbage til beskæftigelse,« skriver vismændene.

Især peger vismændene på dårlige resultater i den offentlige jobtræning, som de derfor foreslår afskaffet. LO er enige i, at den offentlige jobtræning ikke er optimal. Men så længe den private jobtræning, der giver gode beskæftigelsesresultater, halter langt efter i antal af pladser, kan man ikke afskaffe de meget nødvendige tilbud om offentlig jobtræning, mener LO.

Organisationen peger på, at gennemsnitsalderen for deltagerne i den offentlige jobtræning er meget høj, og det er sandsynligt, at det er dette forhold, frem for selve indholdet i ordningen, der er årsag til den ringe effekt.

I Vismændenes konjunkturvurdering advarer de regeringen mod en mere lempelig finanspolitik på kort sigt, og spår samtidig, at det på lang sigt bliver nødvendig at reducere de offentlige udgifter eller sætte skatten op, hvis ikke det lykkes at få løst problemerne med at kommende store årgange skal på pension.