Ligningsråd magtesløst over for skattehuller

Af | @JanBirkemose

TDC og Jyske Bank er ikke alene om at finde huller i skatteloven. Hvert år blåstempler Ligningsrådet en håndfuld skattehuller, selv om de er i strid med lovens ånd, oplyser rådets formand. Samtidig er virksomhedernes brug af Ligningsrådets stempel firedoblet siden 1998. Kaotisk lov og kreative virksomheder er skyld i de mange skattehuller, mener eksperterne.

Ånd versus bogstav Erhvervslivet udnytter skattehuller i større omfang end hidtil antaget. Ifølge både formanden og næstformanden i Ligningsrådet bliver der hvert år godkendt en håndfuld tilladelser til, at virksomheder kan udnytte skatteloven på en måde, der er i strid med lovens ånd.

»Vi træffer ind imellem afgørelser, som vi ikke bryder os om, men hvor vi ikke har andre muligheder. Enten er det til fordel for skatteyderen, der får skattefrihed eller en fradragsmulighed, som ikke har været lovens hensigt. Eller også er vi nødt til at afvise transaktioner, selv om de ser ud til at have været klart forretningsmæssigt begrundede,« siger formanden for Ligningsrådet og professor i skatteret ved Handelshøjskolen i København, Niels Winther-Sørensen.

Han anslår, at Ligningsrådet på hvert af rådets 11 til 12 årlige møder typisk godkender en skattetransaktion, der er i strid med lovens ånd. De bindende forhåndsbeskeder kan både være i virksomhedernes favør, fordi de får et skattefradrag for en udgift, de ikke har haft – eller den omvendte situation, hvor virksomheden ikke får lov at trække en reel udgift fra i skat.

Ligningsrådets medlemmer er omfattet af tavshedspligt. Niels Winther-Sørensen kan derfor ikke oplyse, hvilke virksomheder der har fået Ligningsrådets godkendelse til at bruge et skattehul.

Men oplysningen om, at det sker op mod 12 gange om året, og at det sandsynligvis i halvdelen af tilfældene er i virksomhedernes favør, er opsigtsvækkende, fordi det seneste halve års debat om skattehuller udelukkende har handlet om TDC og Jyske Bank.

Fradrag for matadorpenge

Ligningsrådets godkendelser – de såkaldte bindende forhåndsbeskeder – hvor virksomheder kan få klarhed over, om de må benytte et bestemt skattefradrag, inden de skriver det på selvangivelsen, er kommet i søgelyset. Det skete, efter at Ligningsrådet i 2002 godkendte, at TDC kunne få et milliardfradrag for en udgift, der kun eksisterede på papiret. Senest er også Jyske Bank kommet i fokus, fordi banken ønsker at benytte et smuthul i lovgivningen, så banken kan trække 1,8 milliarder kroner fra i skat. Den sag verserer nu i Landsskatteretten og skønnes at koste staten op mod 12 milliarder kroner, hvis den tabes.

De store beløb og det faktum, at både TDC og Jyske Bank hører til eliten af dansk erhvervsliv, fik for to uger siden statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at tordne mod erhvervslivets moral.
 »Det er ikke kønt at se på – rent ud sagt – når nogle prøver på at udnytte nogle regler. Ikke bare til det yderste, men til det aller-aller yderste,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Et stort set enigt erhvervsliv har dog slået Anders Fogh Rasmussen opsang tilbage med, at man ikke kan bruge moral, men udelukkende lovens bogstav til at udfylde en selvangivelse.

Lovens bogstav er ulæseligt

Problemet er bare, at lovens bogstaver på flere områder er uforståelige for selv landets førende skatteeksperter. De peger på, at skattehullerne især opstår der, hvor danske og udenlandske
regler tørner sammen. Men selv om loven ikke forholder sig direkte til skattehullerne, er Ligningsrådets formand sjældent i tvivl om, hvad loven ville have bestemt, hvis skattehullerne havde været forudset, da loven blev skrevet.

»Indimellem sidder man tilbage med en følelse af, at vi har truffet en afgørelse, der egentlig ikke er rimelig, fordi den ikke harmonerer med, hvordan loven var ment. Det er oftest i meget komplicerede sager om selskabsbeskatning, at vi indimellem beskatter, hvor det ikke var tænkt, at vi skulle beskatte. Det skyldes, at de værnsregler, der skal forhindre misbrug, indimellem er for brede og restriktive.«

»Omvendt støder vi også på sager, hvor virksomheder omgår værnsregler, der ikke er lavet brede nok. Om man kalder det skattehuller, må være en smagssag. Jeg vil kalde det skatteplanlægning, og så kan man tale om mere eller mindre aggressiv planlægning,« siger Niels Winther-Sørensen.

Næstformand i Ligningsrådet, professor i samfundsanalyse ved Roskilde Universitets Center, Bent Greve, er enig i, at Ligningsrådet, der er forpligtet til at følge lovens bogstav, flere gange om året må godkende skattearrangementer, der ligger langt fra lovens ånd.

»Jeg vurderer, at vi hvert år giver en håndfuld bindende forhåndsbeskeder, hvor lovgivningen efter en almindelig vurdering ikke virker hensigtsmæssig. Der kan være tale om en lov, der er indrettet på en måde, der virker ulogisk, eller der kan være tale om et uforudset hul imellem to lovtekster.«

De to professorer kan ikke oplyse, hvor mange tabte skattekroner godkendelsen af skattehullerne betyder.

»Vores opgave er at tage stilling til principper, og det indgår ikke i vores overvejelser, om der er tale om store eller små beløb. I øvrigt kan et lille beløb hurtigt skabe store økonomiske konsekvenser. For når vi først siger ja til en enkelt, kan tilsagnet jo også bruges af alle andre,« påpeger Bent Greve.

Blå stempler i stigning

Virksomhedernes interesse for at få godkendt deres skattefradrag på forhånd er i kraftig vækst. Tal fra Told & Skat viser, at Ligningsrådet i 1998 udstedte 17 bindende forhåndsbeskeder inden for selskabs- og fondsskatteområdet. Men siden er antallet doblet næsten fire gange, så antallet sidste år var på 66 tilsagn.

Bent Greve mener, at tvivl om nye konkrete love kan være årsag til en del af væksten i de enkelte år. Alligevel oplever han, at virksomhedernes interesse for at afsøge de yderste hjørner i skattelovgivningen stiger.

»Generelt er der ingen tvivl om, at virksomhederne bliver mere og mere kreative og udnytter de muligheder, der ligger inden for lovens rammer. For at være på den sikre side bruger de så Ligningsrådet til at forhåndsgodkende arrangementet. Omvendt er det nødvendigvis slet ikke det mest kreative, vi ser, for der er også nogle, der ikke vil spørge af frygt for at få et nej. For dem er det bedre at handle i uvidenhed end at handle i ond tro, som de jo ville gøre, hvis de havde fået et nej af Ligningsrådet,« siger Bent Greve.

Selv om Ligningsrådets tilsagn er bindende, kan Folketinget efterfølgende gå ind og lukke skattehullet. For TDC skete det før jul, da skatteminister Svend Erik Hovmand (V) kom under hårdt politisk pres, fordi han ikke havde reageret tidligere. Ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen er det vigtigt at få lukket skattehullerne:

»Hvis skattemyndighederne bliver opmærksomme på, at der er et hul eller risiko for et hul, så skal det lukkes prompte,« siger han.

Pivåbne huller

Men selv om Skatteministeriet har en repræsentant i Ligningsrådet, og alle sagerne i Ligningsrådet først forberedes i Told & Skat, sker det ikke altid, at et skattehul, der opdages og godkendes i Ligningsrådet, bagefter får sat prop i.

»Nogle bliver stoppet, og nogle bliver ikke stoppet,« lyder den korte version fra Niels Winther-Sørensen.

citationstegnVores opgave er at tage stilling til principper, og det indgår ikke i vores overvejelser, om der er tale om store eller små beløb. I øvrigt kan et lille beløb hurtigt skabe store økonomiske konsekvenser. For når vi først siger ja til en enkelt, kan tilsagnet jo også bruges af alle andre. Bent Greve, professor ved RUC

Han mener dog, at der almindeligvis er saglige argumenter for, at ikke alle hullerne lukkes. Dels kan hullerne være så små, at skaden begrænser sig til, at måske kun en enkelt virksomhed kan udnytte hullet med begrænset tab af skattekroner. Eller også kan der være argumenter for ikke at foretage akutte lappeløsninger.

De fleste skattehuller opstår i samspillet mellem de danske og de udenlandske selskabsskatteregler. Som de eneste land i EU giver Danmark mulighed for, at virksomhederne kan trække underskud i udenlandske datterselskaber fra på den danske skattebillet. Men lovgivningen er et kludetæppe af spredte lovbestemmelser, anvisninger fra Ligningsrådet og administrativ praksis.

Søren Rasmussen, der er skattechef i revisionsinstituttet Deloitte og professor i skatteret ved Syddansk Universitet, mener, at lovgivningen på området er så uklar, at stor set ingen kan overskue den.

»Det er meget tæt på kaos. Skattehullerne er der, og der bliver flere og flere. Og hver gang man har set et misbrug, har man grebet ind og forsøgt at gøre loven mere finmasket. Men resultatet er, at der er opstået nye huller,« siger skatteprofessoren.

Niels Winther-Sørensen er helt enig.

»Årsagen er oftest, at skattelove er lavet meget hurtigt på grund af et politisk pres om, at der skal ske noget på et eller andet område. Da skattelovgivning desuden er meget kompliceret, betyder det, at lovene ikke altid bliver så præcise, som de var tænkt.«

Bent Greve tilføjer, at området desuden lider under, at globaliseringen og den internationale virksomhedsdrift også er under en så voldsom forandring, at det i sig selv er med til konstant at skabe nye brudflader i lovgivningen.

Radikal løsning nødvendig

For at komme skattehullerne til livs, har skatteminister Svend Erik Hovmand netop nedsat et hurtigt arbejdende ekspertudvalg, der allerede til efteråret skal være klar med en løsning på problemet. I spidsen for udvalget står netop skatteprofessor Søren Rasmussen.

I midten af sidste uge tegnede der sig et flertal uden om regeringen for at indføre såkaldte omgåelsesklausuler, som flere andre EU-lande benytter i deres skattelovgivninger. Klausulen giver domstolene mulighed for at dømme efter lovens ånd frem for lovens bogstav.

Skatteminister Svend Erik Hovmand har allerede meldt ud, at han er imod ideen, som han frygter vil udvikle sig til en blankocheck for administrationen.

Heller ikke Søren Rasmussen har sympati for forslaget.

»Omgåelsesklausulen dur ikke. Det viser erfaringerne fra Sverige. Selv med de nuværende regler i Danmark har vi flere muligheder for at gribe ind end i Sverige,« siger Søren Rasmussen, som ikke umiddelbart har en alternativ løsning på bedding.

Den eneste løsning, den nye formand for skatteministeriets ekspertudvalg kan se, er en radikal indsats.

»Vi er simpelthen nødt til at pille det hele fra hinanden og bygge det op igen,« siger Søren Rasmussen.