Ligestilling i 2073

Af | @GitteRedder
Anne Marie Boesen

På tre år er der kun kommet tre flere kvinder til tops i bestyrelserne i det danske erhvervsliv, viser ny A4-kortlægning. Hvis ligestillingen fortsætter i samme sneglefart vil der først være lige mange kvinder og mænd i bestyrelseslokalerne i 2073. Regeringen har hidtil sat sin lid til frivillighed, men nu må der skrappere metoder til, vurderer flere eksperter. Selv om ligestillingsministeren gerne havde set, at det var gået hurtigere med at få jakkesæt afløst af nederdele, afviser hun enhver snak om kvoter.

HERREVÆRELSER Slipseknuderne bliver bundet flittigt, når der holdes bestyrelsesmøder i de største danske, børsnoterede selskaber. I bryggerikoncernen Carlsberg og GN Store Nord er der nul kvinder med omkring mahognibordet, når der skal træffes vidtrækkende beslutninger. Og hos hæderkronede selskaber som Coloplast og Novozymes sidder kun en enkelt kvinde i bestyrelsen.

Selv det fremadstormende smykkefirma Pandora, der så sent som torsdag i sidste uge for første gang kom i det fine C20-selskab, har kun en enkelt kvinde i bestyrelsen.

Kort sagt domineres bestyrelserne hos mastodonterne i dansk erhvervsliv totalt af mænd, viser en ny kort-lægning gennemført af Ugebrevet A4. I bestyrelserne i de såkaldte OMXC20-selskaber – virksomheder med de mest handlede aktier på den danske børs – er der i dag 160 mænd og 33 kvinder. Trækker man de med-arbejdervalgte repræsentanter fra, er der blot 19 kvinder.

Således har industriarbejderne hos cement-giganten F.L. Smith peget på en kvinde som medarbejder-repræsentant og dermed sørget for, at det ikke kun er mænd i jakkesæt, der bestemmer virksomhedens fremtid. 

I gennemsnit udgør kvinderne kun 17 procent af bestyrelsesmedlemmerne i C20-selskaberne i dag. En tilsvarende A4-kortlægning for præcis tre år siden viste, at 30 kvinder var inden for i varmen, hvilket svarede til 16 procent af den daværende bestyrelsessammensætning.

Det har med andre ord taget tre år at få tre ekstra kvinder ind i bestyrelserne. En kvinde om året – svarende til en stigning på en procent siden 2007. En hurtig fremskrivning viser, at hvis ligestillingen fortsat skal komme ad frivillighedens vej, vil danske bestyrelseslokaler først have en ligelig fordeling af mænd og kvinder om mere end et halvt århundrede – helt præcis i 2073.

Det går altså i sneglefart med at få flere kvinder i bestyrelserne, og det chokerer fremtrædende ligestillings-forskere. Mette Verner, forskningschef i økonomi og ligestilling på Danmarks Journalisthøjskole i Århus, kalder det skræmmende, at danske kvinder stadig må nøjes med at være bænkevarmere.

»Med det tempo vil det vare flere årtier, før vi kommer op i nærheden af, hvad andre europæiske lande har af kvinder i bestyrelserne,« siger Mette Verner og understreger, at det langsomme tempo bare bekræfter, at erhvervslivet ikke for alvor rykker for at få skiftet slips ud med skørter.

»Man skal være meget tålmodig, hvis man synes, at kvinderne kommer ind i bestyrelserne af sig selv. I netop de tre år, der er gået, siden Ugebrevet A4 gennemførte sin første kortlægning og til i dag, har der været massiv politisk og mediemæssig fokus på at få flere kvinder valgt ind i bestyrelserne. Men det har været mere eller mindre forgæves,« konstaterer hun.

Frivillighed duer ikke

Også ligestillingsforsker på Roskilde Universitet Karen Sjørup fremhæver, at adskillige projekter har været iværksat det seneste par år for at få flere kvinder ind i bestyrelserne.

»Det er rent ud sagt sørgeligt, at udskiftningen af mænd i bestyrelserne ikke sker i et raskere tempo. Når kvinderne efter flere års fokus på den skæve balance stadigvæk ikke har fået foden indenfor, kunne det godt tyde på, at man er nødt til at bruge skrappere metoder,« siger hun.

Dermed mener Karen Sjørup, at regeringen bør true med kvoter eller simpelthen gennemføre den såkaldte norske kvotemodel herhjemme.

I Norge har politikerne tvunget de børsnoterede selskabers øjne op for de mange kvalificerede kvinder, der hellere end gerne vil have en bestyrelsespost. Den norske regering gav selskaberne fem års frist til at få mindst 40 procent af bestyrelsesposterne besat med kvinder, og hvis selskaberne ikke opfyldte lovkravet i 2008, ville staten tvangsopløse virksomheden.

Den trussel virkede, og fra 2001 til 2008 steg andelen af kvinder i bestyrelserne fra 6 til 40 procent i dag. Og adskillige danske erhvervskvinder blev headhuntet af norske virksomheder.

Men kvotelovgivning er ikke noget, som skiftende borgerlige ligestillingsministre herhjemme bryder sig om. Henriette Kjær (K), Karen Jespersen (V), Inger Støjberg (V) og nuværende minister for ligestilling Lykke Friis (V) har alle afvist enhver tale om kvoter. I stedet har de en efter en sat deres lid til, at kvinderne ville komme ad frivillighedens vej.

Vil ikke gå på kompromis

Senest har Lykke Friis i november under stor fanfare lanceret ’Operation Kædereaktion – anbefalinger for flere kvinder i bestyrelser’. I fællesskab med en række virksomheder har ligestillingsministeren formuleret et sæt spilleregler, der forpligter virksomhederne til at yde en særlig indsats for at rekruttere flere kvinder til bestyrelserne.

Blandt de virksomheder, der har tilsluttet sig anbefalingerne, er A.P. Møller, Carlsberg og Danisco. Ugebrevet A4’s kortlægning viser, at netop disse virksomheder har god grund til at arbejde mere målrettet med lige-stilling, påpeger Mette Verner og Karen Sjørup. 

Men forskerne tror ikke på, at Lykke Friis’ seneste initiativ vil virke.

»Intet tyder på, at frivillighed og hensigtserklæringer ansporer virksomheder og aktionærer til at få en bedre balance mellem mænd og kvinder i bestyrelserne. Det rykker ikke for alvor, før vi tager mere drastiske metoder som kvoter i brug,« siger Mette Verner.

Selv om der er nul kvinder i Carlsbergs bestyrelse, mener bestyrelsesformand Povl Krogsgaard-Larsen ikke, at der er behov for kvoter:

»Vi bestræber os på at få kvinder ind i bestyrelsen. Vi lægger os virkelig i selen for at få kvinder, og da vi sidste år skulle have to udenlandske medlemmer af bestyrelsen, havde vi en international søgeproces, hvor vi var meget opmærksomme på kvinder.«

To kvinder var med i opløbet, men faldt af forskellige årsager fra.

»Det er ikke lykkedes at finde de kvinder med de kompetencer, vi er på jagt efter. Og vi kan ikke gå på kompromis med de kompetencer, vi har brug for i bestyrelsen, det skylder vi aktionærerne og selskabet,« siger Povl Krogsgaard-Larsen.

Han erklærer sig som principiel modstander af kvoter.

»Kvinder skal ind i bestyrelser på grund af nogle kompetencer og ikke på grund at et kvotesystem. Det er en proces, der tager tid,« siger bestyrelsesformanden.

Norsk model danner mode

Mens den danske regering med virksomhedernes fulde opbakning afviser kvoter, har den norske model dannet mode rundt om i Europa. I Spanien er den indført, og i Frankrig vil et flertal i senatet i januar stemme for en lov, der kræver 40 procent kvinder i samtlige virksomhedsbestyrelser.

Endelig vil EU’s ligestillingskommissær indføre kvotelovgivning i EU, hvis erhvervslivet ikke af egen drift får flere kvinder i bestyrelser inden 2012. Det fremgår af EU-kommissionens nye ligestillingsstrategi.

Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen mener, at Danmark er håbløst bagud i forhold til andre EU-lande, når det gælder ligestilling, og hun mener, at Lykke Friis lige så godt kan læse skriften på væggen og ændre holdning til kvoter.

»Jeg er glad for, at EU nu tager teten på området. Et EU-direktiv om kvoter skal også implementeres i Dan-mark. På den måde får vi endelig armen vredet om og flere kvinder ind i toppen af erhvervslivet,« siger hun.

I Bruxelles hører hun ofte om store europæiske koncerner, der af egen drift får flere kvinder bragt helt til tops. Blandt andet har tyske Telecom netop besluttet, at mindst 30 procent af repræsentanterne i udvalg og be-styrelser skal være kvinder. 

Endelig anfører Britta Thomsen, at vi i Danmark har et snævert ligestillingsperspektiv, når vi taler om at få flere kvinder ind i bestyrelserne. Syd for grænsen taler man om at udnytte hele talentmassen.

»I andre lande anskuer man også ligestilling i erhvervslivet ud fra et økonomisk perspektiv og ser det som en mulighed for at få et bedre afkast, fordi man ved, at kvinderne er højtuddannede og klar til at tage ansvar. Den dimension mangler også helt i den danske debat,« siger Britta Thomsen.

Og det er Mette Verner fuldstændig enig i. Hun advarer om, at Danmark mister konkurrencekraft og dermed også arbejdspladser ved ikke at tage kvinder med.

»Generelt i ledelsesteori og praksis mener man, at mangfoldighedsledelse er af det gode. At en bestyrelse skal afspejle begge køn, mange kompetencer og etnicitet, og at det spiller positivt ind på bundlinjen. Når andre lande indfører den mangfoldighed, vil de også få en bedre ledelse end i danske virksomheder, og det kan betyde, at vi mister konkurrencekraft,« siger hun.

Ingen slinger hos ministeren

Men ligestillingsministeren vakler ikke i sin modstand mod kvoter, svarer hun i en mail til Ugebrevet A4. 

»Jeg så gerne, at udviklingen var gået hurtigere i det seneste par år. Men jeg er overbevist om, at det vil gå fremad,« skriver Lykke Friis og understreger, at hun ikke mener, Danmark halter bagefter i EU-sammenhæng. 

Som HK-tillidsrepræsentant er Anne Marie Kverneland valgt som medarbejderrepræsentant i bestyrelsen i Novo Nordisk, hvor hun har selskab af en enkelt anden kvinde blandt de tunge erhvervsdrenge. Alligevel vil Anne Marie Kverneland ikke høre tale om kvoter.

»Kvoter er en dum idé. Jeg tror, det er et langt, sejt træk at få flere kvinder ind. Dels skal kvinderne have kompetencer og branchekendskab, dels skal de være drevet af lyst. Jeg tror først, at udskiftningen sker for alvor, når mændene på topposterne i dag går på pension,« siger hun.

Karen Sjørup understreger, at kvinder i dag har overhalet mændene på de højere uddannelser og har rigeligt med kompetencer til at kunne passe et bestyrelsesarbejde. Derfor hælder hun til, at det er mænd, der spærrer for kvindernes adgang til det allerhelligste i erhvervslivet: Magten i bestyrelsen.

»Der er rigtig mange, gamle mænd i bestyrelserne i dag, og mange af de mænd bliver der, til de dør. Først når generationsskiftet kommer, vil der blive plads til flere kvinder i bestyrelserne,« siger hun.

Carlsberg-formand Povl Krogsgaard-Larsen så gerne flere kvinder omkring bestyrelsesbordet, men det må tage den tid, det tager:

»På halvlang sigt har jeg en betydelig tiltro til, at det vil lykkes at få en eller flere kvinder i bestyrelsen i løbet af de næste tre-fire år.«

Men Britta Thomsen er ikke tålmodig nok til at vente på et generationsskifte. Enten kan en ny S-SF-regering bane vejen for kvoter, eller også kan EU, fastslår hun.