Lige uddannelse giver ulige løn

Af Marie Preisler, freelancejournalist

Uddannelsesmæssigt er kvinder godt på vej til at være mænd overlegne. Både i Danmark og de fleste andre EU-lande. Men intet tyder på, at uddannelse er vejen til ligeløn.

Løngab Kvinderne kommer. På både erhvervsfaglige, mellemlange og lange videregående uddannelser er kvinder nu i overtal herhjemme, og de haler også ind på mændene på de korte videregående uddannelser og inden for forskning. Og dermed er tendensen i Danmark den samme som i resten af EU.

De danske kvinder udgjorde ved studiestart i 2002 næsten 54 procent af de nye studerende på de lange videregående uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser besætter kvindelige studerende flere end to ud af tre pladser, og kvinderne vinder også hastigt frem på de korte videregående uddannelser. Her er kvinderne de seneste ti år blevet otte procent flere og udgør nu knap 45 procent, mens der på de erhvervsfaglige uddannelser er lige så mange kvinder som mænd. Det viser de nyeste data fra Danmarks Statistikbank.

citationstegnKvinderne har uddannelsen i orden og opfylder de formelle krav, men der er mange usynlige barrierer for at få job, lønstigning og forfremmelse. Mange virksomhedsledere ansætter via deres netværk, og de ansætter én, der minder om dem selv. Christina Colclough, forsker ved Københavns Universitet

Kvinderne skal dog ikke regne med, at højere uddannelsesniveau i sig selv er nøglen til at fjerne den ulige løn. Danske mænd får mellem 9 og 17 procent mere i løn for deres arbejde end danske kvinder, og mænds og kvinders forskellige uddannelse er kun en lille del af forklaringen på mændenes lønmæssige forspring, viser en undersøgelse fra den økonomiske samarbejds-organisation OECD fra 2002. Og EU's ekspertgruppe om løn og beskæftigelse fastslår i en ny rapport fra EU-kommissionen om løngabet mellem mænd og kvinder, at kvinders højere uddannelsesniveau ikke synes at have mindsket mændenes store lønforspring.

Lektor ved Aalborg Universitet Ruth Emerek har som medlem af EU's ekspertgruppe været med til at skrive ligelønsrapporten. Hun vurderer, at kvinderne taber på det danske lønsystem, der de seneste år er ændret, så uddannelse og erfaring tæller mindre, når lønnen fastlægges, mens indi-viduelle kvalifikationer og fleksibilitet vægtes højere.

»Kvinderne har i årtier fået at vide, at uddannelse og atter uddannelse er vejen til ligestilling og ligeløn. Nu, hvor kvinderne har uddannet sig mindst lige så meget som mændene, er lønforhandlingen ændret, så de formelle og uddannelsesmæssige kvalifikationer ikke tæller så meget. Og det ser ud til, at kvinderne igen bliver taberne i kampen om ligeløn i de nye lønsystemer,« siger Ruth Emerek.

Hun frygter samtidig, at kvinders højere uddannelsesniveau kan medføre, at færre kvinder får børn, og børnetallet dermed falder. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem uddannelsen og antallet af børn. Jo højere uddannelse, jo færre børn. Derfor bliver fødselstallet mindre, hvis ikke vilkårene for at kombinere arbejdsliv med småbørnsfamilieliv bliver bedre, forudser Ruth Emerek.

Leder af Center for Ligestillingsforskning på RUC, Karen Sjørup, betegner det som en »kolossal udvikling«, at kvinderne er på vej til at være bedre uddannede end mange af deres mandlige kolleger. Hun tror dog, at kvinderne fortsat vil støde på et usynligt »glasloft«, hvor de ikke kan nå længere op – glasloftet vil blot ligge på et højere niveau end tidligere. Karen Sjørup peger på, at kvinder de seneste ti år har taget meget mere barsel og børnepasningsorlov, og at det modvirker den øgede ligestilling på uddannelsesområdet.

Kvindelige forskere i undertal

Det er ikke kun et dansk fænomen, at kvinderne erobrer uddannelsesinstitutionerne. Seks procent flere kvinder end mænd mellem 20 og 24 år har gennemført en ungdomsuddannelse i EU, og kvinderne er i overtal i forhold mændene på de videregående uddannelser i de fleste EU-lande og ansøgerlande. 55 procent af dem, der tager afsluttende eksamen ved et af Europas universiteter, er i dag kvinder, fastslår EU-kommissionen i en status over ligestilling, som netop er offentliggjort.

Også i kredsen af OECD-lande rykker kvinderne uddannelsesmæssigt. Blandt 25-34-årige studerende ved de højere læreanstalter i OECD-landene er 53 procent kvinder.

Men alligevel lader ligestillingen også vente på sig i uddannelsessystemet. På forskerniveau er mønsteret stadig det traditionelle: Mandlige studerende scorer hovedparten af Ph.D.-afhandlingerne. Seks ud af ti, der tager hul på en forskeruddannelse herhjemme, er mænd, og de sidder også tungt på majoriteten af professorstillingerne – både i Danmark og i resten af EU. I EU som helhed har tre gange flere mænd end kvinder en professortitel eller lignende.

Samtidig går kvindelige studerende stadig efter traditionelle kvindefag og kvindeemner. I 2001 udgjorde kvinderne kun 36 procent af de nyudannede fra universiteterne inden for videnskab, it og matematik i EU. Kvinderne udgjorde endnu færre – kun 21 procent - af de nyudannede med universitetseksamen inden for bygge- og anlægssektoren og ingeniørfaget – et traditionelt mandeområde, hvor kvinder desuden kun er forfatter til hver femte Ph.D.-afhandling inden for EU. Den tendens ses også i Danmark, vurderer Ruth Emerek.

»Kvinder og mænd vælger fortsat vidt forskellige fagområder og professioner. Forskellen er, at kvinder nu søger uddannelse på alle uddannelsesniveauer, men de synes stadig at foretrække uddannelsesområder inden for mere eller mindre traditionelle kvindeområder. Og når de søger inden for de traditionelle mandeområder, vælger kvinderne også dér i højere grad bløde områder som miljø,« siger Ruth Emerek.

Konservative arbejdsgivere

At kvinder har svært ved at gøre sig gældende inden for traditionelle mandefag skyldes blandt andet konservatisme hos mange arbejdsgivere, mener Christina Colclough, forsker ved Københavns Universitets forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier, FAOS.

Hun er ved at lægge sidste hånd på et sammenlignende EU-projekt, som blandt andet kortlægger de barrierer, der forhindrer kvinder i at få job og forfremmelse i mandefag i Danmark og en række andre EU-lande.

Projektet viser, at kvinder har de formelle kvalifikationer til både at blive ansat og forfremmet i typiske mandefag som bygge- og anlægssektoren, tømrerfaget og som software programmør.

Når de alligevel ofte ikke får jobbet eller lønforhøjelsen, skyldes det manglende mod hos arbejdsgiveren.

»Kvinderne har uddannelsen i orden og opfylder de formelle krav, men der er mange usynlige barrierer for at få job, lønstigning og forfremmelse. Mange virksomhedsledere ansætter via deres netværk, og de ansætter én, der minder om dem selv, især når der er økonomisk lavkonjunktur som nu,« siger Christina Colclough.