Libyen er våbenindustriens udstillingsvindue

Af Jens Thomsen
Benedicte maria

Med FN’s militære indsats i Libyen har de europæiske kampfly Eurofighter Typhoon, Saab Gripen og Dassault Rafale fået ny luft under vingerne på det internationale våbenmarked. Ilddåb gavner salget, og producenterne er på tæerne.

VÅBENHANDEL Længe inden røgen havde lagt sig efter franske kampflys angreb på den libyske diktator Moammar Gadaffis tanks i Libyen 19. marts i år, befandt Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy sig pludselig selv i skudlinjen.

Præsidentens påfaldende iver efter at sikre, at franske kampfly nåede frem til Gadaffis tanks som de første i FN’s militæraktion, gjorde ham til skydeskive for international kritik.

Nicolas Sarkozy var så hurtig på aftrækkeren, at han ifølge kritikere fra USA og Storbritannien havde glemt at informere sine koalitionspartnere i Libyen-aktionen fuldt ud om de franske angrebsplaner. Ingen lagde navn til kritikken, men den fandt lynhurtigt vej til verdenspressen:

Sarkozy havde tilsyneladende mere travlt med at demonstrere handlekraft for at reparere på sine elendige meningsmålinger i Frankrig end med at bistå FN-missionen.

Desuden havde Nicolas Sarkozy sikret sig, at franske kampfly fik en solooptræden på kampscenen, før amerikanske og britiske fly nåede at blande sig i forestillingen. Og især det franske kampfly Rafale fra producenten Dassault kunne godt have brug for et effektivt salgsfremstød, lød det syrligt fra kritikerne.

Salgsfremstød for franske fly

I sin febrilske iver efter at løsne det første skud i Libyen fik den franske præsident bragt sine koalitionspartnere i en pinagtig og politisk sårbar situation: Det kunne nemlig se ud, som om Sarkozy havde kuppet operationen for at bruge den til et hårdtpumpet salgsfremstød for Nicolas Sarkozy selv og for fransk militærudstyr. Ikke den mest velvalgte baggrund for en FN-indsats.

Med deres indbyrdes gnidninger på Libyen-aktionens allerførste dag satte regeringerne bag FN-koalitionen selv fingeren på et følsomt punkt i international handel med våben: At præsidenter og premierministre både fører an, når deres lande deltager i væbnede konflikter, og ofte optræder i rollen som sælgere for deres nationale forsvarsindustri. Det gælder navnlig salget af kostbare våbensystemer som kampfly, missiler, skibe og pansrede køretøjer.

Frankrigs præsident havde tilsyneladende iført sig både hærfører- og sælgerkasket.

Libyen er udstillingsvindue

Hvad Nicolas Sarkozy end har haft til hensigt, kan Libyen-operationen få stor kommerciel betydning for producenterne af kampfly, mener den britiske redaktør af nyhedsbrevet Defense Analysis, Francis Tusa.

»Ingen virksomhed ønsker at blive set, som om den har fordel af en væbnet operation. Men Libyen-operationen udvikler sig til at blive det bedste udstillingsvindue i årevis for konkurrerende kampfly – endda bedre end Irak i 2003,« siger Francis Tusa med henvisning til den amerikanske invasion af Irak.

Han vurderer, at Nicolas Sarkozy først og fremmest ønskede at fremstå som en handlekraftig statsmand, da han gik solo i Libyen. Men for producenter og indkøbere af jagerfly er Libyen-operationen interessant, fordi flere europæiske jagerfly, som ikke tidligere er testet i kamp, får deres ilddåb over Libyen.

»For første gang ser man Eurofighter Typhoon og Rafale i aktion side om side, så man kan sammenligne dem, og begge lande lægger vægt på eksport. Frankrig er specielt desperat for at sælge Rafale,« siger Francis Tusa.

Eurofighter Typhoon er et fælleseuropæisk jagerfly, der produceres af britiske BAE Systems, fransk-tysk-spanske EADS og italienske Finmeccanica, og som ikke tidligere har været i kamp.

Francis Tusa gør opmærksom på, at det britiske forsvarsministerium på sin hjemmeside 13. april lancerede nyheden om, at et Eurofighter Typhoon-fly for første gang havde angrebet mål på jorden.

»Det gør ministeriet for at fortælle britiske skatteydere, at de får noget for deres penge, men også som information til potentielle købere af Typhoon,« siger den britiske redaktør.

Gripen får sin debut

Et andet europæisk kampfly, som ikke tidligere er blevet testet i kamp – det svenske JAS 39 Gripen fra Saab – har også fået sin debut i Libyen med den svenske rigsdags beslutning om at deltage i FN-aktionen.

Selv om Saab ifølge Francis Tusa har været dygtig til at sælge Gripen internationalt, vil svenskerne også have fordel af, at deres fly bliver testet i en ’rigtig’ militæroperation.

»Du kan sammenligne det med, at du går rundt og fortæller, at du har trænet i 15 år for at komme til OL. Så vil det første spørgsmål, du får, uvægerligt være: ’Har du så deltaget i OL’,« siger Tusa.

Saab har da også lagt nyheden om Gripens deltagelse i Libyen ud på virksomhedens webside, men virksomhedens pressesekretær Ulrika Fager afviser, at det har betydning for salget, om Gripen har været i kamp eller ej.

»Gripen har fløjet omkring 150.000 timer og har været gennem omfattende test over hele verden. Der er ikke mere tilbage at teste,« siger hun og tilføjer:

»Vi er aldrig blevet mødt med spørgsmålet, om Gripen har deltaget i kamp.«

Ulrika Fager vil ikke spekulere i, om det kan have betydning for andre producenter, at deres fly er med i Libyen-aktionen.

Sverige har ikke deltaget med fly i internationale militæroperationer siden FN-indsatsen i Congo i 1961, da Sverige deltog med fem Saab-fly. Den svenske forsvarsledelse har længe ønsket, at svenske piloter og Gripen-fly skulle deltage i internationale operationer. I 2008 håbede forsvaret, at Sverige ville sende fly til krigen i Afghanistan, men fik ikke politikerne med sig, og forud for den svenske beslutning om at deltage i Libyen-aktionen lagde forsvaret ikke skjul på, at man gerne ville have Gripen-fly til Libyen.

Den svenske deltagelse er dog med den politiske begrænsning, at flyene ikke må sættes ind mod mål på jorden, men alene opretholde FN’s flyveforbud over Libyen.

Amerikansk reklame

De europæiske producenter af kampfly har i årtier stået i skyggen af deres amerikanske konkurrenter, og amerikanerne har dygtigt forstået at gøre international reklame for deres fly under Golfkrigen i 1991, Kosovo-krigen i 1999 og Irak-krigen i 2003. Også dansk fjernsyn har under disse internationale operationer vist korte, amerikansk producerede videoklip, der præsenterede de amerikanske fly og cruise-missilers formåen.

Det amerikanske kampfly F-16, som bruges af det danske flyvevåben, har været det bedst sælgende kampfly i verden i flere årtier, og typerne F-15 og F-18 er også populære. F-16 blev i 70’erne solgt til en række lande i ’Århundredets våbenhandel’, og amerikanerne har længe arbejdet for at gentage succesen med F-16’s afløser – F-35 Joint Strike Fighter. Potentielle køberlande er blevet inviteret til at deltage i udviklingen af F-35, og flyet har i en årrække været storfavorit som afløser for de danske F-16-fly, som snart er udtjent.

I store våbenhandler er forretning og politik vævet tæt sammen, og lande, der som USA har en stor våbenindustri, går ofte heller ikke af vejen for at bruge deres våben i væbnede konflikter. Men billedet er ikke entydigt, siger Mark Bromley fra det svenske fredsforskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) i Stockholm.

»Ikke alle lande udvikler en våbenindustri, fordi de ønsker at bruge de våben, industrien fremstiller. For nogle lande er motivationen, at de ønsker at udvikle deres industrielle grundlag og være uafhængige af import,« siger Mark Bromley.

Han henviser til det neutrale Schweiz, der har en anselig forsvarsindustri, og det alliancefri Sverige med en betragtelig våbeneksport. Hverken Schweiz eller Sverige har tradition for at føre krig.

Omvendt har Israel opbygget en anselig forsvarsindustri som følge af landets konflikter med dets nabolande, og USA, der er verdens største våbenproducent, udvikler våben til eget brug over hele kloden.

Samtidig er de militære behov blevet vanskelige at forudsige. Efter den kolde krig faldt efterspørgslen for eksempel efter stærkt pansrede køretøjer, fordi risikoen for store landkrige mellem øst og vest var begrænset. Med de internationale operationer i Afghanistan og Irak har billedet ændret sig.

»Så opstod der igen behov for stærkt pansrede køretøjer. Tingene ændrer sig meget hurtigt med hensyn til, hvad lande har brug for at anskaffe,« siger Mark Bromley.

Køber sig til forsikring

I Mellemøsten og Asien har USA et solidt tag i mange lande, der køber våben, fordi USA bliver set som en garant mod regionale stormagter som Iran og Kina. Hvis landene køber deres våben i USA, er der en vis chance for, at de vil have USA i ryggen, hvis det skulle komme til en væbnet konflikt.

»Mellemøsten køber i USA som en forsikring. Europa kan ikke levere en tilsvarende sikkerhed,« siger den britiske redaktør af nyhedsbrevet Defense Analysis, Francis Tusa.

Det er svære odds at være oppe imod for de europæiske producenter af Rafale, Eurofighter Typhoon og svenske Gripen, og de europæiske fly er tilmed ikke sidste skrig på markedet.

Eurofighter Typhoon blev designet midt i 80’erne som et fælleseuropæisk fly beregnet til luftkamp under den kolde krig. Frankrig sprang fra samarbejdet og udviklede i stedet Rafale, som også stammer fra midten af 80’erne. Det svenske Gripen-fly er fra slutningen af 80’erne.

Men Libyen-krigen forbedrer især Eurofighter Typhoons og Gripens chancer på verdensmarkedet. Etiketten ’combat proven’ – afprøvet i kamp – vil give de to kampfly ’det lille løft’, de to fly kan have brug for over for kunderne, vurderer Francis Tusa.

Indien på indkøb

Det næste store internationale indkøb af kampfly ventes Indien at stå for med 126 fly. Her har verdens flyproducenter forsøgt at tiltrække sig opmærksomhed på den militære catwalk. USA menes at stå stærkt, men Eurofighter Typhoon har muligheder med Tyskland i front som sælgerland, mener Francis Tusa. Ligesom amerikanerne ofte gør, tilbyder tyskerne delvis produktion af flyet i Indien som en central del af sit tilbud.

Medproduktion er også en vigtig forklaring på Saabs succes med at sælge Gripen til en række lande, og det svenske fly kunne være en kandidat for Brasilien, som også er på indkøb. Mange lande har desuden trængte budgetter, og det kan være en fordel for Saab og Eurofighter Typhoon.

»Gripen er sandsynligvis det billigste fly, og det er meget veldesignet,« siger Francis Tusa.

Trængte budgetter er også et problem i Danmark, hvor indkøb af nye jagerfly er udskudt til næste år. I 2007 trak Eurofighter Typhoon sig som tilbudsgiver i frustration over danskernes slet skjulte forelskelse i det amerikanske F-35 Joint Strike Fighter. Men nu vejrer Eurofighter-konsortiet morgenluft og vil tilbage i kappestriden.

»Det politiske, militære og konkurrencemæssige billede har ændret sig i Danmark,« sagde talsmand for Eurofighter Marco Bonelli til webmediet Defensenews.com 7. april.

»Eurofighter er også meget forandret. Det er nu et meget mere modent kampfly, og vi kan give et mere komplet, økonomisk og konkurrencedygtigt tilbud til Danmark,« sagde Bonelli.