Liberalt mareridt i Georgien

Af Oversættelse: Steen Fodstad Nilsson
Henrik Pryser Libell, Tbilisi, Georgien

Georgiens fagforeninger blev trængt op i en krog, da regeringen i 2005 vedtog en lov om, at arbejdsgivere kunne fyre, hvem de ville – uden begrundelse. Resultat: Fagforeningslederne var de første, som fik fyresedler. Kun gennem et internationalt samarbejde har georgisk LO håb om at tæmme den liberale lovgivning.

HYR OG FYR I den tidligere sovjetrepublik Georgien er næsten alt tilladt på arbejdsmarkedet. Fra international side hyldes landet for at være det femte letteste land i verden at ansætte arbejdskraft i, men fra den georgiske fagbevægelses side lyder det, at de har fået et arbejdsmarked, der er mere amerikansk end USA selv. Det betyder, at alt som udgangspunkt er tilladt indtil det eventuelt måtte blive forbudt. Og hvis en arbejdsgiver vil fyre en ansat, kan han gøre det med et fingerknips.

Set udefra gik udviklingen ellers den helt rigtige vej i det lille land, der er klemt inde mellem Rusland, Tyrkiet og Sortehavet. Efter den fredelige ’Roserevolution’ i 2003 indledte den nye præsident Mikhail Saakashvili en omfattende liberalisering af hele samfundet. Og resultaterne har været til at få øje på. Fra 2005 og frem til 2008 gik alle pile for Georgiens økonomi opad. Væksten var på 10-12 procent om året. Lønningerne steg - og indtægterne steg.

Resultaterne blev også anerkendt af Verdensbanken, der i 2007 kårede Georgien som »verdens mest reformerede land.« Men så kom borgerkrigen, der i 2008 kulminerede med, at de russiske styrker kortvarigt invaderede Georgien.

Siden da har økonomien – godt hjulpet på vej af den internationale krise – ligget i ruiner. Og tilbage står fagbevægelsen i dag med en stigende arbejdsløshed, der vurderes helt op til 23 procent og et arbejdsmarked, der er så superliberalt, at fagbevægelsen er nødt til at vende sig mod omverdenen for at få hjælp.

Det forklarer næstformanden i georgisk LO, Georgian Trade Union Confederation (GTUC), Gocha Alexandria. Han peger på, at det især er ILO-konventionen – den internationale konvention for arbejdstagerrettigheder – som GTUC søger hjælp fra.

»Du kan næsten sige, at vores bedste allierede er i udlandet. Indenlands er vi ikke særlig stærke. Tværtimod. Men vi har ILO-konventionen og vi samarbejder med fagforeninger i EU, som indirekte kan true Georgien, ved at presse deres egne regeringer til at begrænse samhandlen, hvis Georgien ikke overholder sine forpligtelser,« siger Gocha Alexandria.

Uformel økonomi

Økonomien i det lille land, der er presset ind mellem Rusland, Tyrkiet og Sortehavet er i høj grad præget af en langvarig borgerkrig, der har ført til, at en stor del af økonomien er uformel. Ud af en arbejdsstyrke på to millioner er kun halvdelen lovligt ansat. Og af dem er kun 200.000 i en fagforening.

Oven i den lave organiseringsgrad kommer den meget lidt arbejdstagervenlige lovgivning, som blev vedtaget i 2005. En samling love om arbejdsret afskaffede al tidligere arbejdsmarkedslovgivning, som i øvrigt var meget detaljeret og reguleret, og indførte i stedet et princip om, at alt var lov, indtil noget andet var aftalt.

Formanden for Georgiens International Chamber of Commerce, Fady Ashley, siger stolt, at 2005-lovene har givet landet en placering på Verdensbankens top 10-liste over lande med enkel lovgivning:

»Du kan fyre og ansætte folk, helt som du selv vil,« siger han og betoner samtidig, at der heller ikke eksisterer hverken selskabs- eller indkomstskat i landet.

Den lov, som Fady Ashley er så stolt af - »hire and fire«-klausulen, er LO-næstformandens mareridt.

»Klausulen bliver brugt mod de, som organiserer sig selv eller andre,« siger Gocha Alexandria og nævner et eksempel fra en arbejdsplads i byen Potiport på Sortehavskysten.

»Lønningerne faldt og fagforeningen arrangerede protester mod lønnedgangen. Dagen efter blev ni fyret uden begrundelse. De fyrede var ’tilfældigvis’ formanden og næstformanden i fagforeningen og syv tillidsmænd, som alle havde støttet protesten.«

Et andet eksempel er fra byen Hewadjari, hvor det tyrkiske firma BTM Textile etablerede en fabrik og ansatte 350 tekstilarbejdere. GTCU fik 85 af dem med i en fagforening og de valgte en lokal ledelse på 11 personer.

»Dagen efter blev alle 11 fyret uden begrundelse. Der var intet, vi kunne stille op. Vi demonstrerede foran kontorerne, og vi tog sagen til domstolen. Men dommeren måtte jo fastslå, at fyringerne var lovlige. Når dommeren ser på lov 37, paragraf 3, så er der jo intet som hindrer den type opsigelser. Vi har forsøgt at få BTM Textile i tale, men de afviser os allerede i døren og siger at retssagen er afgjort og nægter at lade os tale med nogen i ledelsen, « fortæller Gocha Alexandria.

Staten blander sig ikke

Vicepræsidenten i det georgiske parlament, Gigi Tsereteli, mener dog, at der må være tale om en fejl, hvis BTM Textiles har vundet en sådan retssag. Formålet med lovgivningen har – ifølge vicepræsidenten - ikke været at ramme fagforeningerne, men blot at gøre økonomien mere fleksibel og fremme væksten.

»Vi har indført markedsøkonomiske principper og trukket staten mest muligt ud af forholdet mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Det kan investorerne lide,« siger Gigi Tsereteli til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Den forrige arbejdsmarkedslovgivning var en arv fra Sovjet. Den nye sætter ingen grænser. Vi giver arbejdsmarkedets parter fuld aftalefrihed, så hvis arbejdstageren vil, kan han skaffe sig endnu flere rettigheder, end han tidligere havde. Loven sætter kun minimumsstandarder, blandt andet om barsel og alder.«

Han vedgår imidlertid, at loven endnu ikke er ’færdig’ - og derfor kan revideres senere.

»Jeg ønsker mere social beskyttelse for arbejdstagere, men vi vil ikke lægge for meget pres på arbejdsgiverne. De risikerer at ansætte for få - og dermed svække den georgiske økonomi. Vi er ikke så rige som lande i Nordeuropa og har ikke råd til det.«

Adspurgt om hændelsen ved BTM Textile siger Gigi Tsereteli:

»Grundloven garanterer organisationsfrihed. Fagforeningen ville let vinde en sådan retssag.«

Det har GTUC ifølge næstformand Alexandra ikke gjort. Endnu. Men det er lige præcis det princip, Gocha Alexandra satser at efterprøve i fremtiden.

»Georgiens liberale ’hire and fire’-regel er et brud på friheden til at organisere sig. Og den frihed kan Georgiens regering internationalt set ikke tåle at bryde. Regeringen vil gerne have landet med i EU, og EU opfordrer Georgien til at fremme social dialog,« siger LO-næstformanden og fortsætter: »En opfordring fra EU’s associeringsaftale kan Georgien ikke sidde overhørig.«

Intet velfærdssystem

Både EU’s socialpolitik - og ILO-konventionen - er dermed blevet våben i GTUC’s kamp.

Sidste år truede ILO Georgien med at forsøge at få dem fjernet fra listen over lande, som kan levere produkter toldfrit til EU, hvis regeringen ikke gik med på mere social dialog. Den gik Georgiens regering med på.

»Efter jul gik regeringen, efter pres fra internationale organisationer, med på at indlede trepartsmøder mellem stat, arbejdsgiver og fagforening, fortæller Gocha Alexandria.

Gruppen har nu gennemført seks møder, og ILO har udsendt en specialrepræsentant til Georgien for at sikre, at ILO-konventionen efterleves. Så når det handler om regulering af arbejdsmarkedet, ser næstformanden i GTUC nu mere optimistisk på fremtiden.

En anden optimist er Manuchar Sjutlasjvili, administrerende direktør for 25 ansatte i firmaet Agro Products, som sælger hvedeprodukter. Hans optimisme skyldes dog udsigten til endnu mere deregulering.

»Den nye lov er god for forretningen. Med den gamle kunne fagforeningerne manipulere. En virksomhed er som en levende organisme. Derfor må man både kunne ansætte hurtigt og skille sig af med ansatte hurtigt,« siger Manuchar Sjutlasjvili.

»For eksempel kan du sidde med en ansat, som ikke har brudt reglerne i kontrakten, men som du ikke længere har behov for. Nu kan du fyre ham. Den gik ikke før. Nu kan du også ansætte nogen i en periode, for at se om de passer ind. Det er en god ordning,« mener Sjutlasjvili.

Det mener Verdensbanken også, der fortsat har Georgien højt placeret på alle de faktorer, der er attraktive for udenlandske investorer. Men krigen har skræmt vestlige investorer og turister og ført til politisk og økonomisk ustabilitet, som igen bliver forstærket af den internationale økonomiske krise.

Nu giver regeringen krisen - som ikke er deres skyld - skylden, og ikke krigen, som det er mere diskutabelt, om de må tage ansvar for.

»Før krisen, men efter krigen, fastslog regeringen selv, at 100.000 job ville gå tabt. Det var blandt andet dette tal, som lå til grund for, at donorkonferencen - som blev afholdt efter krigen - bevilgede Georgien 4,5 milliarder dollar,« siger Gocha Alexandra.

»Men nu siger de, at de tabte job skyldes krisen. Jeg tror ikke, de kan adskille, hvad der skyldes hvad. Men at krigen har haft en vældig negativ effekt, værre end regeringen selv vedgår, ligger uden for enhver tvivl,« siger næstformanden og tilføjer:

»Folk, som mister arbejdet, er fortvivlede. Der findes heller ikke noget velfærdssystem til at samle dem op.«