Leverpostej og øl

Af Anne Grete Holmsgaard

En patentsag er så dyr, at den reelt ikke er en mulighed for små producenter. Det ved de store, og derfor kan alene truslen være nok til at få de små til at trække sig fra markedet.

Hvad har øl og leverpostej med hinanden at gøre? I hvert fald to ting. De er blandt de fleste danskere favoritter på bordet og over disken. Og det er produkter, hvor der for alvor er tale om, at de store producenter kan tryne de små. Til skade for forbrugernes mulighed for at vælge mellem forskellige produkter og dermed forskellige kvaliteter.

Den aktuelle sag om leverpostejen startede i begyndelsen af maj, hvor slagterigiganten Danish Crown truede det lille slagteri Hanegal med et sagsanlæg, hvis de ikke trak deres økologiske, fedtfattige leverpostej væk fra markedet. Danish Crown har nemlig et patent på en fedtfattig leverpostej, som de sådan nærmest rutinemæssigt mente blev krænket af Hanegals leverpostej. Allerede her er det, at man undrer sig. Leverpostej! Spist og produceret i generationer og i hundreder af tusinder danske hjem, hver med sin lille smagsmæssige finesse. Hvordan kan det overhovedet være noget, nogen har patent på?

Sagen om sagsanlægget fik fra begyndelsen en ekstra lille krølle på halen. Danish Crown har nemlig ikke planer om selv at producere en økologisk, fedtfattig leverpostej til markedet. Der var således ikke engang tale om to konkurrerende produkter på markedet, men om at bruge jura i en kamp om at fortrænge andre. For, som direktør Torben Skou fra Danish Crown sagde til pressen, så må man forsvare sig, når man har et patent på at »producere et unikt produkt på en bestemt måde«.

Denne udtalelse skriger i sig selv til himlen. Men bedre bliver det ikke, hvis man læser patentet igennem. Det er ganske vist en del sider, men de mange sider skyldes især, at der er tale om en snes almindelige pålægsprodukter, som Danish Crown har fået patent på. Herunder en leverpostej, der består af en blanding af svinelever, kogte skrællede kartofler, kartoffelkogevand, køkkensalt, skummetmælkspulver, solsikkeolie, krydderier og nogle stivelsesstoffer! For de, der orker, kan det hele læses i patentet, der er oversendt til Folketinget som bilag 346 under Erhvervsudvalget.

Heldigvis kom sagen om Hanegal i pressen, og heldigvis fik det Danish Crown til at trække truslen tilbage efter et møde med Hanegal, hvor der blev indgået et »forlig«, der reelt bestod i, at Danish Crown trak følehornene til sig. Hanegal var forståeligt nok lettede. En patentsag er så dyr og så tidskrævende, at den reelt ikke er en mulighed for små producenter. Det ved de store, og derfor kan alene truslen om at anlægge en sag være nok til at få de små til at bøje sig og trække sig fra markedet.

Men hvad har det så med øl at gøre? At der også her udspiller sig en kamp om at holde de små ude. Blot med lidt andre midler. Her handler det ikke om patenter, men om løfter om, hvad den enkelte restauratør vil få af ekstra ydelser og fordele (indretning, bardiske, ølanlæg), hvis bare de altså lige lover kun at sælge Forenede Bryggeriers øl.
Hvis det kan bevises, er det soleklart forbudt. Problemet er bare, at meget få står frem. Enten fordi de ikke vil have bøvlet, eller fordi de jo også har fordel af de ydelser, der følger med. Igen er resultatet dobbelt. De små bryggerier ryger ud. Og vi, øldrikkerne, må endnu en gang tage til takke med alt for få valgmuligheder. De er der ganske vist endnu, øllene fra de små bryggerier, der forstår at kæle for kvaliteten. Men løbet kan snart være kørt, hvis der ikke sættes ind.

Og her er så min bøn til alle andre øldrikkere, der ønsker kvalitet. Kræv andre øl på din lokale cafe eller din lokale bar. Lad dig ikke spise af med søforklaringer. Gå til biddet er spørg hvorfor? Spørg også i din butik om andre produkter. Insister og bliv ved.

Løser det problemet? Selvfølgelig ikke i sig selv, men det hjælper, når vi bare er mange nok, der samtidig holder fast i, at vi hverken vil have ulødige fødevarepatenter eller ulødig konkurrence, hvor de store tryner de små.

Var der for resten nogle, der sagde, at den nuværende regering går ind for større valgfrihed?? Men måske skulle det ikke tages så bogstaveligt!