Lejere skal betale regeringens boligpakke

Af

VK-regeringen vil finansiere flere nybyggerier ved at tage af de penge, som lejerne i almene boliger betaler via Landsbyggefonden til renovering af deres ejendomme. Lejernes Landsorganisation kalder det asocialt og fifleri med skattestoppet.

Hvis VK-regeringen får sin vilje, skal de nuværende beboere i de almene lejligheder betale en stor del af prisen for byggeriet af flere nye almene boliger, som regeringen lægger op til. Ifølge regeringens plan skal det øgede nybyggeri finansieres med mindst 2,6 milliarder kroner fra Landsbyggefonden, hvor lejerne har sparet op til renovering og modernisering af deres almene boliger. Omregnet betyder det, at hver af de cirka 520.000 husstande i den almene sektor i gennemsnit skal betale 5.100 kroner til det byggeri, der bliver sat i værk til og med 2004. I løbet af 2004 skal der være nye forhandlinger om, hvor stor en del af nybyggeriet Landsbyggefonden derefter skal finansiere.

Ugebrevet A4 er kommet i besiddelse af regeringens udspil til forhandlinger med Landsbyggefonden, hvor det gøres klart, at det vil gå ud over renoveringen af lejernes egne almene boliger. Regeringen lægger op til, at Landsbyggefonden i perioden 2003-2008 kun må bruge én milliard kroner årligt på renovering af de almene boliger, og derefter skal aftalen genforhandles.

Det er en væsentlig forringelse for lejerne i forhold til den aftale med SR-regeringen om Landsbyggefonden, som Boligselskabernes Landsforening accepterede i efteråret 2001, men som ikke nåede at blive vedtaget i Folketinget inden valget. I den aftale skulle fonden ganske vist også finansiere en del af nybyggeriet – men kun 1,6 milliarder kroner. Og til gengæld kunne beboerne i de almene boliger se frem til en langsigtet forbedring af de utidssvarende boliger, hvor Landsbyggefonden bidrog med halvanden milliard kroner i støtte til renovering hvert år frem til 2020.

I Lejernes Landsorganisation er formand Klaus Hansen stærkt fortørnet over, at regeringen nu vil have Landsbyggefonden – og dermed lejerne i de almene boliger – til at betale en stor del af udgiften til øget nybyggeri. Han finder det dybt urimeligt, at pengene til regeringens prestigefyldte boligpakke skal tages fra en gruppe, som i forvejen ikke har meget at rutte med. Næsten en tredjedel af beboerne i den almene sektor er over 60 år og enten efterlønnere eller folkepensionister, og af beboerne mellem 25 og 59 år er næsten en fjerdedel på dagpenge, kontanthjælp og førtidspension eller har et job med en beskeden indtægt.

»Regeringen reklamerer med et skattestop, men samtidig indfører man en særskat for beboerne i den almene sektor. Det er da i allerhøjeste grad dobbeltmoralsk og asocialt, at lejerne skal finansiere det, som hidtil har været det offentliges opgave. Og hvis man ikke renoverer de almene boliger, er man samtidig selv med til at skabe ghettoer,« siger Klaus Hansen.

Inden for hoveddørene i de almene ejendomme er det typisk køkken og bad, der trænger til renovering, men der er også stærkt brug for elevatorer til de mange ældre beboere, der vil blive flere af i de kommende år. Men også udvendigt trænger mange af de store betonkvarterer gevaldigt til et kvalitetsløft, som kan medvirke til at tiltrække nye beboergrupper.

Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) og Boligselskabernes Landsforening forsøger i øjeblikket at finde frem til en frivillig aftale om, hvor meget fonden skal betale til nybyggeriet, og hvor meget den kan få lov at bruge på renovering af de almene boliger. Ingen af parterne ønsker at udtale sig om sagen, mens drøftelserne står på. Uanset om det fører til en aftale eller ej, har Bendt Bendtsen bebudet, at han vil fremsætte et lovforslag i Folketinget i efteråret.