Ledigheden tager fart

Af | @JanBirkemose

I de kommende år er der overhængende fare for, at antallet af arbejdsløse bliver fordoblet, mener økonomiske eksperter. Tusindvis af ansatte i ledighedstruede brancher bliver ekstra hårdt ramt, fordi de har droppet a-kassen og vil ryge på kontanthjælp. Danskernes pessimisme er også den højeste i 16 år.

JOB Hvis økonomien og ledigheden var en vejrudsigt, ville den forsigtige melding være lavtryk og vindstød af stormstyrke i udsatte områder. Økonomer fra både banker og organisationer stod hele sidste uge i kø for at komme med dys­tre meldinger om, at ledigheden ikke bare vil stige i nær fremtid, men at krisen på arbejdsmarkedet allerede har sat ind.

De nyeste tal for ledigheden, der kom i sidste uge, viser for første gang i fem år en stigning. I alt er der nu 47.700 arbejdsløse. Det niveau er dog stadig historisk lavt, men i løbet af de kommende måneder er økonomerne overbeviste om, at ledigheden vil tage fart og brede sig som et mørkt skytæppe over arbejdsmarkedet.

Et af sidste uges stormvarsler kom fra de økonomiske vismænd, der i en ny konjunkturvurdering peger på, at ledigheden allerede næste år vil stige til 76.000 ledige i gennemsnit og vil tage yderligere fart til et gennemsnit på 121.000 ledige i 2011. Eller med andre ord: Mere end en fordobling af det ledighedsniveau, som vi har vænnet os til.

»Vi forudser, at ledigheden stiger væsentligt hurtigere og til et højere niveau, end vi troede for bare få måneder siden. Kombinationen af en kreditkrise og et boligmarked i problemer har historisk vist sig at skabe langstrakte tilbageslag for økonomien. Det er derfor svært at sige, hvornår det topper,« siger overvismand Peter Birch Sørensen.

Også de to store banker Nordea og Danske Bank var i sidste uge på banen med spådomme om kraftige stigninger i ledigheden. Cheføkonom Steen Bocian fra Danske Bank mener, at afmatningen især vil ramme lønmodtagere fra LO-området.

»Der kommer til at være en konjunkturnedgang i byggeriet og industrien, og det kommer til at koste arbejdspladser. Andre sektorer som for eksempel servicesektoren vil også blive berørt, men der vil vi nok ikke se en stor stigning i ledigheden, fordi der ikke er tradition for at fyre medarbejderne så hurtigt,« siger Steen Bocian.

Tilbage til normalen

Selv om der er tale om udsigt til en kraftig stigning i ledigheden, mener Steen Bocian, at man skal opfatte udviklingen som en normalisering.

»I første omgang er den stigende ledighed ikke noget stort problem. Vi starter fra et ekstremt lavt niveau, så der er nok at give af. Indtil 2010 er der mest tale om en normalisering af niveauet. Men det er klart, at man ikke kan tale om normalisering, hvis stigningen fortsætter i 2011, 2012 og 2013. Så kan ledigheden godt gå hen og blive et problem i sig selv,« siger Steen Bocian og fastslår, at situationen efter 2010 i høj grad er afhængig af, hvordan den internationale økonomi ser ud.

Et fingerpeg om netop den internationale økonomis temperatur kom også i sidste uge, og ifølge de rige landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD ser det ikke for godt ud. I en ny halvårsrapport vurderer organisationen, at arbejdsløsheden i de kommende to år vil stige med otte millioner personer i de 30 medlemslande. Hvordan situationen ser ud derefter, tør OECD ikke komme med noget bud på.

I LO lyder der dog forsigtige toner om opklaring i de tunge skyer efter 2010. I hvert fald for den del af uvejret, der trækker hen over Danmark. Af samme grund er LO’s konjunkturvurdering også en smule mere optimistisk end både bankernes og de økonomiske vismænds.

»Vi tror på, at den dybe krise vil være overstået i løbet af to år,« siger cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen fra LO.

Han peger på, at flere økonomiske forhold indikerer, at krisen kan rides af. Blandt andet er inflationen faldende, og det forbedrer reallønnen, så forbrugerne har flere penge at købe for. Dermed bliver der sat gang i nogle af samfundets hjul. Samtidig vurderer han, at vi i de kommende måneder vil opleve nye sænkninger af renten, og det vil være med til at holde en hånd under boligmarkedet.

Overmod kan koste

Trods de moderat optimistiske toner fra LO hersker der ingen tvivl om, at især håndværkere og industriarbejdere i de kommende år vil genopleve tidligere tiders smalhals, når lønnen skal skiftes ud med overførselsydelser.

For en stor del bliver der oven i købet tale om kontanthjælp i stedet for dagpenge. Ifølge tal fra Arbejdsdirektoratet er der siden 2005 forsvundet 115.000 personer ud af a-kasserne, og en meget stor del af dem er netop forsvundet fra de a-kasser, hvor byggeriets og industriens medarbejdere er forsikret.

Alene i 3F’s a-kasse har mere end 60.000 personer meldt sig ud, og Morten Kaspersen, der både er leder af a-kassen i 3F og formand for a-kassernes organisation AK-Samvirke, er ikke i tvivl om, at mange har gjort det, fordi de troede, at ledighed var noget, der hørte tidligere tider til.

»Selvfølgelig er der nogle, der har meldt sig ud, fordi de har opkvalificeret sig til et andet job eller har skiftet til en anden a-kasse. Men de, som fylder mest, er dem, som har meldt sig helt ud af systemet, fordi den høje vækst gav dem en følelse af, at de ikke havde brug for en forsikring,« siger Morten Kaspersen, som spår, at en del kommer til at få en brat opvågning, når de ryger på kontanthjælp.

»Når først huset brænder, er det jo for sent at tegne en forsikring,« siger han og påpeger, at det kræver et års medlemskab af en a-kasse, før man kan modtage dagpenge.

Tilsyneladende har udsigterne til stigende ledighed og de seneste måneders bankkrise allerede sat sine spor i danskernes tro på fremtiden. Hver måned spørger Danmarks Statistik et repræsentativt udvalg af danskerne, om de forventer, at arbejdsløsheden vil være større om et år end nu. Og ifølge den seneste måling skal man helt tilbage til 1992 for at spore en tilsvarende høj pessimisme blandt danskerne.

Spørgsmålet er så, om medier og økonomer i fællesskab er i gang med at tale krisen op ved at sprede skræk og rædsel blandt forbrugerne. Nej, siger økonomerne:

»Man kan ikke snakke ledigheden op eller ned. I hvert fald kun i meget lille grad,« siger Jan Kæraa Rasmussen fra LO.

Og i Danske Bank tror Steen Bocian heller ikke på det fænomen:

»Økonomi er til en vis grad præget af psykologi, og det er klart, at hvis vi alle får bildt os ind, at vi har krise, kan man godt forestille sig, at der kommer en midlertidig dårlig stemning. Men set over et år eller to tror jeg ikke, det har den store betydning.«