Ledigheden stiger mens færre aktiveres

Af | @GitteRedder

Allerede før regeringens arbejdsmarkedsreform »Flere i arbejde« trådte i kraft ved årsskiftet, faldt aktiveringen af ledige drastisk. I en tid med voksende ledighed svigter man de dårligst uddannede, hvis aktivering går helt i glemmebogen, advarer oppositionen og LO. Konsekvensen for de lavtuddannede ledige kan blive, at de glider helt ud af dagpengesystemet, sådan som over 2.000 ledige gjorde sidste år – stik imod regeringens politik.

Færre og færre arbejdsløse får tilbud om opkvalificerende aktivering fra arbejdsformidlingen, AF. Fra marts sidste år til marts i år voksede ledigheden med 14 procent, og i samme periode faldt aktiveringsindsatsen for ledige med næsten 18 procent, viser nøgletal fra Beskæftigelsesministeriet.

Samtidig har arbejdsformidlingerne, der hører under Arbejdsmarkedsstyrelsen, brugt godt og vel en halv milliard kroner mindre på aktivering, end der var øremærket til formålet på finansloven 2002. Selv om der var ubrugte millioner på aktiveringskontoen, har AF-regionerne droslet ned på aktiveringsindsatsen over for den kø af ledige, der nu er vokset til næsten 160.000. 

citationstegnVi har villet reducere omfanget af et ofte tåbeligt og udsigtsløst aktiveringscirkus. Vores arbejdsmarkedspolitik er ikke til for at holde liv i kursusindustrien, men for at skaffe ledige tilbage i arbejde. Jens Vibjerg (V), formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars B. Goldschmidt bekræfter, at der er et overskud på aktiveringskontoen 2002, men han afviser, at arbejdsformidlingerne svigter de ledige.

»Det er et planlagt skifte i aktiveringsindsatsen, som er i overensstemmelse med arbejdsmarkedsreformen. Pointen i reformen er at fokusere mere på jobsøgning og formidling og mindre på aktivering, og derfor forventer jeg et lavere aktiveringsniveau fremover,« siger Lars B. Goldschmidt.

Men arbejdsmarkedsreformen »Flere i Arbejde«, der lægger op til mindre aktivering og mere direkte jobsøgning for de ledige, trådte først i kraft ved årsskiftet, og derfor vil både oppositionen og fagbevægelsen nu stille beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til regnskab for den paradoksale situation, at pengene hobede sig op, uden at de ledige fik gavn af dem. På finansloven 2002 var der bevilget 9,5 milliarder kroner til aktiv arbejdsmarkedspolitik, men AF-regionerne har altså brugt under 9 milliarder kroner på trods af den stigende arbejdsløshed.  
»Det er et paradoks, at der er et aktiveringsstop af det omfang i en tid, hvor ledigheden er vokset. Derfor vil vi nu studere de nye tal nøje og anmode regeringen om at redegøre for baggrunden,« siger arbejdsmarkedsordfører Jan Petersen (S).

Han fremhæver, at selv om der politisk er bred opbakning til at skrue ned for aktiveringen, så har det aldrig været hensigten, at aktivering med uddannelsesformål skulle falde væk.

»Derfor vil vi nøje følge udviklingen i år,« siger Jan Petersen.

SF’s arbejdsmarkedsordfører Aage Frandsen kalder det »helt tosset«, at regeringen har skåret i aktiveringsindsatsen i en tid med lavkonjunktur, hvor ledigheden stiger.

»Når regeringen samtidig indfører brugerbetaling på voksen- og efteruddannelse, er der virkelig tale om forringelser for de ledige. Desværre rammer det især de kortuddannede, der er mest sårbare på arbejdsmarkedet. De bliver ledige, får mindre aktivering eller skal selv betale for kurserne,« siger Aage Frandsen og understreger, at det går den forkerte vej.

Venstres arbejdsmarkedspolitiske ordfører og formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Jens Vibjerg er af den stik modsatte opfattelse, når han konstaterer, at »udgifterne til og omfanget af aktivering falder heldigvis, og det er udtryk for en helt bevidst strategi«.

»Vi har villet reducere omfanget af et ofte tåbeligt og udsigtsløst aktiveringscirkus. Vores arbejdsmarkedspolitik er ikke til for at holde liv i kursusindustrien, men for at skaffe ledige tilbage i arbejde. Nu tilbyder vi blandt andet ledige jobsøgning, og jeg tror ikke på, at de ledige taber noget ved ikke at komme i aktivering,« siger Jens Vibjerg.

Han mener tværtimod, at aktivering ofte har været hæmmende for de ledige, fordi de ikke har været aktivt jobsøgende, mens de var i aktivering.

Ledige mister dagpengeret

Nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen viser, at 2.091 ledige sidste år mistede retten til dagpenge. Det er en stigning på over 25 procent sammenlignet med 2001, hvor 1.449 ledige mistede dagpengeretten efter udløb af aktiv-perioden.

Direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen Lars B. Goldschmidt erkender, at der sidste år stik imod intentionerne i arbejdsmarkedspolitikken er et voksende antal ledige, der falder ud af dagpengesystemet.

»Vi har ikke nået vores ambitiøse mål på det område, og derfor skal vi også have langt større fokus på de ledige med den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet,« siger Lars B. Goldschmidt.

Det er netop, hvad LO-sekretær Harald Børsting efterlyser. LO ser et stort problem i, at indsatsen over for de ledige nedprioriteres i en situation, hvor arbejdsmarkedet står over for dårlige konjunkturer.

»Det er dybt skuffende, at AF-regionerne ikke lever op til målene. I en tid, hvor der har været så megen politisk fokus på, at vi har brug for alle på arbejdsmarkedet, så støder systemet stadig flere helt ud af arbejdsmarkedet med risiko for at blive varigt marginaliseret,« siger Harald Børsting.

SF’s Aage Frandsen frygter, at endnu flere af de såkaldt svage ledige fremover vil falde ud af dagpengesystemet og over på kontanthjælp, fordi systemet lader dem i stikken.

»Hvis aktiveringsstoppet betyder, at man svigter de ledige ved ikke at give dem muligheder for at blive dygtigere og kvalificere til nye job, er der risiko for at nogle ledige aldrig kommer retur til arbejdsmarkedet,« siger Aage Frandsen. 

Nej til aktiveringsboom

Selv om LO støtter tankegangen i »Flere i arbejde« om at ledige hurtigst muligt skal hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet ved et sceneskift over mod jobsøgning og formidling, vil LO i  den aktuelle arbejdsmarkedspolitiske situation  presse på for, at opkvalificerende aktivering ikke går i glemmebogen.

»Med en voksende konkurrence om stadig færre job skal vi ikke bruge ressourcerne på at give de lavtuddannede kurser i jobsøgning. Hovedvægten skal lægges på aktive opkvalificerende tilbud. Især over for dem, der har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi skal koncentrere indsatsen, så ingen skubbes ud af dagpengesystemet. Og vi har alle et fælles ansvar for, at forudsætningerne for at få flere i arbejde ikke skrider,« siger Harald Børsting.

LO anbefaler, at de regionale arbejdsmarkedsråd i deres planlægning i højere grad satser på opkvalificering, uddannelse og løntilskud. De ledige skal opkvalificeres, hvorved de får langt bedre muligheder for at matche virksomhedernes efterspørgsel, når konjunkturerne igen vender den positive ende opad.

»Vi har ingen intentioner om et aktiveringsboom og løber ikke fra »Flere i arbejde«, hvor princippet hjælp-til-selvhjælp er i centrum for den ledige. Men regeringen er nødt til at se i øjnene, at der med stigende ledighed formodentlig også bliver behov for mere aktivering. Ved fælles hjælp må vi omstille aktiveringsfabrikken, så der kommer fokus på kvalitet, og at vi tilbyder en velgennemtænkt aktivering med udgangspunkt i den enkeltes behov,« siger Harald Børsting.