Ledigheden i Europa er på himmelflugt

Af Jens Thomsen
Peter Munch-Madsen

Tusindvis af job forsvinder over hele Europa som følge af den økonomiske krise, men vi har stadig det værste til gode, advarer eksperterne. Danmark kan se frem til 200.000 ledige i 2011 og ny langtidsledighed.

NEDTUR Danske og europæiske virksomheder afskediger på samlebånd som følge af den globale økonomiske krise, men selv om situationen er dyster nu, venter det værste stadig forude, advarer eksperter.

Fyringerne vil tage fart i de kommende år, både i Danmark og i resten af Europa, hvor de seneste tal fra EU-kommissionen viser en tydelig tendens til hastigt voksende ledighed på de vigtigste danske eksportmarkeder.

»Vi har det værste til gode,« lyder prognosen fra arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen, professor ved Aalborg Universitet.

Han forventer, at det danske arbejdsmarked først når bunden i 2011, hvor der er håb om, at den økonomiske vækst igen bliver positiv.

I år og til næste år fortsætter nedturen imidlertid, og prisen for den globale krise kan blive høj for Danmark.

Med udsigt til op mod 200.000 ledige i 2011 truer langtidsledigheden med at vende tilbage, og den vil først og fremmest ramme ældre, indvandrere, handicappede og andre udsatte grupper, som adskillige års højkonjunktur og mangel på arbejdskraft har givet mulighed for at få job.

»Krisen er dårligt nyt for ældre, indvandrere og svage grupper på arbejdsmarkedet. Det er dem, der får det svært i de kommende år,« siger Per Kongshøj Madsen.

»Hvis vi når op på 200.000 ledige, og ledigheden forbliver på det niveau i et år eller to, så vil vi se, at det, vi kalder den strukturelle ledighed, begynder at vokse igen.«

Samtidig vil der også opstå problemer i den modsatte ende af arbejdsstyrken blandt de højtuddannede. Her vil manglen på arbejdskraft blive mærkbar i løbet af få år – navnlig i den offentlige sektor – og manglen vil blive et tiltagende problem, så snart konjunkturerne vender til det bedre.

Krise rammer sent i EU

Økonomiske kriser er traditionelt længere om at slå igennem i Europa end i USA, og denne krise er ingen undtagelse.

Tvangsauktioner og massefyringer har længe været hverdagskost for amerikanerne, mens den økonomiske rutsjetur går langsommere i Europa, hvor væksten i ledigheden dæmpes af, at det er vanskeligt og dyrt for virksomhederne at afskedige i store EU-lande som Tyskland og Frankrig og i mindre lande som for eksempel Belgien.

Selv om den tyske industri – ikke mindst eksportvirksomhederne – er i store vanskeligheder, har de ofte ikke mulighed for at reagere hurtigt med afskedigelser. I stedet forsøger de at sænke omkostningerne ved at lukke fabrikker midlertidigt og indføre reduceret arbejdstid.

Forsinkelsen er tydelig i den seneste europæiske ledighedsstatistik, som EU-kommissionens statistiske kontor, Eurostat, offentliggjorde i slutningen af februar.

Selv om salget af biler er styrtdykket inden for det seneste halve år og har sendt den store tyske bilindustri ud i alvorlige vanskeligheder, er ledigheden i Tyskland først begyndt at vokse efter årsskiftet. Og kun langsomt sammenlignet med mange andre EU-lande, viser EU-kommissionens data.

Til gengæld er den tyske ledighed i forvejen forholdsvis høj – 7,3 procent i januar – og krisen i tysk industri forplanter sig nådesløst til dansk erhvervsliv, der har Tyskland som sit vigtigste eksportmarked. Men i modsætning til deres tyske konkurrenter er det nemt for danske virksomheder at skride til fyringer, når krisen kradser.

»Derfor kommer afskedigelserne nok til at gå relativt hurtigt i Danmark sammenlignet med for eksempel Tyskland, som er i meget dyb krise, men hvor virksomhederne har sværere ved at afskedige ansatte,« siger cheføkonom Jes Asmussen, Handelsbanken.

I Bruxelles-tænketanken Center for European Policy Studies (CEPS) tør økonom Felix Roth ikke gætte på, hvornår krisen topper i Europa.

»Jeg tror, at vi vil se de første store bølger af afskedigelser til sommer. Men vi ved ikke, om afskedigelserne vil fortsætte i efteråret, eller om økonomien vil vende. Vi har ikke mulighed for at forudsige det i øjeblikket,« siger Felix Roth.

Ifølge Felix Roth er det også uvist, om nedturen bliver afløst af hurtig fremgang eller af en langvarig periode med lav økonomisk vækst, som, en del økonomer frygter, vil være tilfældet i Europa.

I Sverige, der er det næststørste marked for dansk eksport, er situationen lige så alvorlig som i Tyskland. Den svenske bilproducent SAAB, der er ejet af kriseramte amerikanske General Motors, er truet af frasalg eller lukning, og store svenske industriflagskibe som Ericsson afskediger tusindvis af medarbejdere.

Sammenlignet med Sverige er dansk erhvervsliv godt rustet til krisen, fordi de danske virksomheder generelt er mindre end de svenske, og fordi megen traditionel industriproduktion for længst er lukket eller flyttet til udlandet.

»Vi har en mere differentieret industristruktur end svenskerne. Vi er jo sluppet af med en masse gammel industri som skibsværfter og tekstilindustri, der bliver hårdt ramt i økonomiske kriser,« siger professor Per Kongshøj Madsen.

Omstillingsdygtige virksomheder og sunde, offentlige finanser hjælper imidlertid kun lidt for et lille land som Danmark, hvis resten af verden er i krise. Økonomien er mere global end under tidligere kriser, og Danmark er dybt afhængig af, at det går godt i de lande, danske virksomheder handler med.

»Danmark kan ikke vokse økonomisk, hvis omverdenen ikke vokser,« konstaterer Jes Asmussen.

Punkteret byggeboble

På et tredje stort dansk eksportmarked, Storbritannien, samt i Irland og Spanien, er først og fremmest et kollaps i byggesektoren og på ejendomsmarkedet årsag til den økonomiske krise. Ligesom Danmark har disse lande været gennem en årrække med stærkt voksende boligpriser, som har skabt grobund for et stort lånefinansieret forbrug.

Nu er forbrugsfesten forbi. Insolvens og tvangsauktion truer mange private boligejere, og byggesektoren er en rygende ruin, som det også er tilfældet i Danmark.

»Der er ingen tvivl om, at byggesektoren har vokset sig for stor i forhold til, hvad godt er for dansk økonomi. Ejendomsmæglere og byggeselskaber vil forsvinde i stor stil,« siger Jes Asmussen.

I Storbritannien og Irland er krisen i bygge- og ejendomssektoren i fuld gang med at udhule de offentlige finanser i en sådan grad, at der har været spekulationer om risikoen for statslig bankerot i de to lande.

Den britiske ledighed vokser kraf­tigt. Fra juli til november i fjor skød ledigheden op fra 5,7 procent til 6,2 procent, og i Irland og Spanien er udviklingen langt værre.

I Irland blev ledigheden næsten fordoblet fra 4,7 procent i januar 2008 til 8,8 procent i januar i år, mens Spanien topper i EU-opgørelsen fra Eurostat med en ledighed på 14,8 procent mod 9 procent i januar 2008.

I Danmark breder problemerne i byggesektoren sig også som ringe i vandet.

»Den er helt gal i byggeriet. Der er et sort hul omkring byggesektoren, og problemerne begynder at sprede sig. Industrien begynder at fyre ansatte, og serviceerhvervene bliver også påvirket,« siger Per Kongshøj Madsen.

I den hollandske storbank ING venter seniorøkonom Martin Van Vliet, at ledigheden i eurolandene vil nå op på 10 procent i gennemsnit næste år, og lande med bristede boligbobler som Spanien og Irland er særlig hårdt ramt.

»Nu er alle lande på vej i recession, og vi kan højst gøre os håb om, at der vil være lys for enden af tunnelen ved udgangen af året,« siger Martin Van Vliet.

Han håber på en stabilisering af økonomien i 2011, men der kan godt gå længere tid, og krisen vil være hård mod eksport-orienterede lande, fordi forbruget i hele verden er sat på vågeblus.

Vækst vender svækket tilbage

For danske virksomheder kræver krisen ekstra stor omstillingsevne. For få måneder siden måtte virksomhederne kappes om de få ledige, der var til rådighed på arbejdsmarkedet. Nu er de nødt til at afskedige på grund af det bratte fald i efterspørgslen, men de er samtidig klar over, at de kan få hårdt brug for medarbejderne igen, så snart nedturen vender.

Derfor sætter krisen de danske virksomheder i et dilemma, og det kan være årsagen til, at de først for alvor er begyndt at fyre medarbejdere i ja­nuar og februar i år.

»Virksomhederne har været meget tilbageholdende med at skille sig af med arbejdskraft. Men i takt med, at man får øjnene op for, at det nok er en krise, der vil vare relativt længe, begynder man at afskedige,« siger Jes Asmussen.

Jes Asmussen forventer dog ikke, at den økonomiske vækst kommer tilbage med samme styrke som før krisen, fordi den vækst i høj grad var et resultat af et lånefinansieret overforbrug.

Krisen er udtryk for, at den globale økonomi nu er i færd med at korri­gere flere års forbrug på et niveau, som ikke kunne opretholdes på lang sigt, og Jes Asmussen regner ikke med, at en lignende situation får lov til at genopstå i overskuelig fremtid.

»Det er vores hovedtese, at vi ikke vender tilbage til de høje vækstrater, vi har set i en årrække,« siger han.

Cheføkonom Jes Asmussen vurderer ikke, at situationen på arbejdsmarkedet vender før 2011, selv om økonomien ser ud til at vende lidt tidligere.

Indtil det sker, må danske forbrugere spænde livremmen ind, og efter en lang højkonjunktur vil mange kunne gøre det uden at være nødt til at lægge deres livsstil radikalt om, vurderer Per Kongshøj Madsen.

»Mange danske forbrugere har gode muligheder for at trække forbruget sammen uden at måtte opgive fundamentale fornødenheder. Men det lavere forbrug rammer naturligvis detailhandelen hårdt.«

Han minder om, at det ikke er så længe siden, dansk økonomi senest var i dårlig forfatning med lav vækst og høj ledighed.

»Det er i høj grad et aldersspørgsmål, hvordan man ser på krisen. I starten af 90’erne var der 350.000 arbejdsløse! Denne aktuelle krise opfattes som meget voldsom, fordi en del er gået i glemmebogen under den lange højkonjunktur. Man glemmer, at økonomien forløber i konjunkturer,« siger Per Kongshøj Madsen.