TILLYKKE MED DIT FØRSTE JOB

Ledigheden for nyuddannede er på vej ned

Af | @Ulrik_Offersen

For første gang siden krisen falder antallet af nyuddannede, som ryger ud i langtidsledighed. Især faglærte og unge med mellemlange, videregående uddannelser har fået lettere ved at komme i job, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Tallene vækker glæde hos både arbejdsgivere og lønmodtagere.

Det lysner på jobmarkedet for de unge. Især i industrien er udsigterne til arbejde blevet bedre. 

Det lysner på jobmarkedet for de unge. Især i industrien er udsigterne til arbejde blevet bedre. 

Foto: Martin Lehmann/Polfoto

Mens ledigheden for nyuddannede bare steg og steg gennem kriseårene, er kurven for ledighedstallene nu knækket. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

I 2012 gik knap 15,7 procent af de nyuddannede, svarende til 9.726 personer, i gennemsnit direkte fra studiet ud i mindst seks måneders ledighed. Det tal er nu faldet til 14,8 procent i 2013, svarende til 9.627 personer.

Håndværkere hamrer ledigheden ned Andel nyuddannede, der gik direkte ud i mindst seks måneders ledighed.
Note: Figuren viser andelen af nyuddannede fra den pågældende årgang, der har været ledige i mindst 26 sammenhængende uger begyndende fra senest fem uger efter endt uddannelse, ekskl. nyuddannede der i gang med en ny uddannelse. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version august 2014)

»Det er en lille udvikling, men den er positiv og viser, at kurven for første gang siden krisen er knækket, og det er selvfølgelig positivt,« siger senioranalytiker i AE Mie Dalskov Pihl.

Udviklingen er så skrøbelig, at der stadig skal være et stort politisk fokus på at holde hånden under dansk økonomi. Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Hun lægger ikke skjul på, at politikerne stadig skal være opmærksomme på udviklingen, hvis de positive takter skal fortsætte. Og jobskabelse skal være en integreret del af den indsats.

»Udviklingen er så skrøbelig, at der stadig skal være et stort politisk fokus på at holde hånden under dansk økonomi. Jobskabelsen skal i højsædet, for de her mennesker har jo deres uddannelse i orden. Det er konkrete job og ikke yderligere uddannelse, som denne gruppe har brug for,« siger Mie Dalskov Pihl.

Industrien fører an

Det er især faglærte og unge med mellemlange videregående uddannelser, der trækker ledighedstallet ned. For de faglærte er ledigheden faldet med to procentpoint fra 2012 til 2013, mens den er faldet med et enkelt for de unge med mellemlange uddannelser.

Sådan går det i de forskellige brancherAndel nyuddannede, der går ud i mindst seks måneders sammenhængende ledighed, fordelt på dominerende erhverv
Note: AE har undersøgt, hvor folk med samme uddannelse som de nyuddannede typisk finder beskæftigelse. For alle uddannelser er tildelt et dominerende erhverv. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.

Generelt er ledigheden faldet i uddannelser, der retter sig imod den private sektor. Særlig godt står det til på industriens område, hvor ledigheden for nyuddannede er faldet med 5,4 procentpoint fra 2012 til 2013.

Det glæder ikke overraskende Steen Nielsen, som er underdirektør i Dansk Industri (DI).

»Analysen passer godt med det billede, vi selv har set af arbejdsmarkedet over de seneste år. Der har været en lille stigning i beskæftigelsen, og vi håber, at fremgangen bider sig fast,« siger han.

Han fremhæver, at faldet i ledighed i særlig høj grad er sket i den private sektor, og at erhvervslivets interesser derfor burde prioriteres højere.

»I finansloven var fokus på at hæve de offentlige udgifter, og der havde vi hellere set, at regeringen gik en anden vej og sænkede omkostningerne for erhvervslivet,« siger Steen Nielsen fra DI.

Sådan er tallene for udvalgte uddannelserAndel nyuddannede, der går ud i mindst seks måneders sammenhængende ledighed, i procent.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistisks registerdata samt Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (version august 2014)

I fagforeningen Dansk Metal er der også glæde at spore på baggrund af de nye tal.

»På vores område fornemmer vi, at der er et opsving på vej. Der er en optimisme inden for industrien; produktiviteten er voldsomt stigende; og vi har en god lønsomhed,« siger Torben Poulsen, der er leder af Dansk Metals A-kasse.

Vi har besøgt omkring 300 virksomheder inden for de seneste seks-otte uger, og 80 procent af dem siger, at de kommer til at ansætte flere inden for industritekniker- og svejseområdet. Torben Poulsen, leder, Dansk Metals A-kasse

Han ærgrer sig over, at der er ’for mange politiske drillerier og for lidt handling’ på Christiansborg. Eksempelvis når det handler om videreuddannelse.

»Vi har besøgt omkring 300 virksomheder inden for de seneste seks-otte uger, og 80 procent af dem siger, at de kommer til at ansætte flere inden for industritekniker- og svejseområdet i den kommende tid. Så der er brug for flere faglærte,« siger Torben Poulsen.

Unge er bevidste om uddannelse

Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE påpeger, at den positive udvikling i ledigheden for nyuddannede til dels kan forklares ved, at unge i dag er mere opmærksomme på deres muligheder på arbejdsmarkedet, når de vælger uddannelse.

»Vi har vidst de seneste år, at de unge vælger tekniske uddannelser til og humanistiske fag fra, og det kan vi se i tallene i dag. De unge mennesker er mere realistiske i forhold til deres fremtidige færd på arbejdsmarkedet nu end tidligere,« siger hun.

På en erhvervsskole fører en uddannelse mod et konkret job, og der er job til unge med en erhvervsuddannelse. Ejner K. Holst, faglig sekretær, LO

Og det er i høj grad en velkommen tendens, mener Ejner K. Holst, der er faglig sekretær i LO.

»Der er behov for et større politisk fokus på at uddanne de unge mennesker til konkrete job i den private sektor i stedet for til arbejdsløshed. Og hvis det også er gået op for de unge, er det vældig positivt,« siger han og fremhæver i den forbindelse erhvervsuddannelserne.

»På en erhvervsskole fører en uddannelse altid mod et konkret job, og der er job til unge med en erhvervsuddannelse, viser undersøgelsen. Det kunne de akademiske uddannelser godt lære lidt af,« mener Ejner K. Holst.

Akademikere skal brande sig selv

For akademikere er der ikke mange lyspunkter i tallene fra AE.

For dem er ledigheden uændret, og for nyuddannede med en erhvervsakademiuddannelse er ledigheden sågar steget med halvandet procentpoint.

Undersøgelsen bekræfter vores bekymringer. Mange akademikere kommer ud i langtidsledighed og falder ud af dagpengeområdet. Finn Larsen, formand, AC

Det ærgrer Finn Larsen, som er formand for Akademikernes Centralorganisation, AC.

»Undersøgelsen bekræfter vores bekymringer. Mange akademikere kommer ud i langtidsledighed og falder ud af dagpengeområdet. De ender på reservebænken, og det er bekymrende for den enkelte og for samfundet,« siger han.

Akademikerne skal være bedre til at brande sig selv, mener Finn Larsen. Særligt små og mellemstore virksomheder skal høre fortællingen om, hvad akademikeren kan.

»Vi kan se, at der er rigtig mange af denne type virksomheder, der udvikler deres markeder, når de får en akademiker om bord. Akademikerne kan hjælpe med at effektivisere processer i virksomheden, åbne nye markeder og produktudvikle, så der kan sælges mere,« siger han.

Humanister i målrettet jobindsats

Politisk er der også stemning for at skrue på knapperne, så de unge vælger uddannelser, der har større jobmuligheder.

I starten af november blev uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) og Danske Universiteter enige om en aftale, der betyder, at der blandt andet skal skæres på optaget til de humanistiske uddannelser.

På Københavns Universitet er prodekan Jens Erik Mogensen ikke overrasket over tallene i AE’s analyse, hvor særligt nyuddannede humanister har svært ved at finde beskæftigelse. Men han henviser til, at den strukturelle ledighed for humaniora ikke springer i øjnene.

»Den strukturelle ledighed på vores område er på 6,1 procent, og den er endnu lavere for sprogfagene. Vi mener, at ministeren har stirret sig blind på ledigheden for dimittender frem for den strukturelle ledighed,« siger Jens Erik Mogensen.

Siden begyndelsen af 2013 er der blevet arbejdet systematisk og målrettet på at nedbringe dimittendledigheden for humanister, forklarer han.

»Vi har indlagt flere praktikforløb i vores uddannelser; karrierevejledningen sker nu langt tidligere; og vi opfordrer til, at der bliver skrevet langt flere virksomhedsspecialer, så de studerende kommer ud og slår rod hos virksomheder og derved forhåbentlig står stærkere, når de skal ud og søge job,« siger Jens Erik Mogensen.

10-øren er ved at falde

Ejner K. Holst fra LO mener, at der er ved at ske et paradigmeskift i den måde, det danske arbejdsmarked bliver tænkt på fra politisk hold.

»I ti år sagde skiftende ministre, at det var umoderne at være et produktionssamfund. I stedet skulle vi være et caffe latte-drikkende videnssamfund, men vores viden bliver nødt til at gå hånd i hånd med faglærte, der kan omsætte gode ideer til konkret virkelighed. Heldigvis er 10-øren ved at falde for de fleste politikere,« siger Ejner K. Holst og fremhæver erhvervsskolereformen.

Det er Steen Nielsen, underdirektør i Dansk Industri, enig i.

»Erhvervsskolereformen er et godt eksempel på, at politikerne interesserer sig for det private erhvervsliv. Der har også været en diskussion om de længerevarende uddannelser, hvor man kigger på, hvor efterspørgslen på arbejdsmarkedet er henne. Så der er kommet større fokus på de tekniske uddannelser og uddannelser, der giver adgang til et job, og det er godt,« siger han.

Prodekan på KU Jens Erik Mogensen understreger dog, at vidensarbejdere på ingen måde er overflødige.

»Vi har stadig et stort behov for vidensarbejdere, og vi kan se, at næsten 50 procent af humanisterne ender med at få job i den private sektor, så de bidrager i høj grad også til at trække læsset,« siger han.