Ledigheden bider sig fast

Af | @JanBirkemose

De regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, at øget ledighed vil præge resten af året. Alligevel forventer de stadig, at det vil være svært at skaffe folk i nogle brancher. Først og fremmest læger, sygeplejersker og folkeskolelærere er en mangelvare.

Det danske arbejdsmarked begynder nu for alvor at bære præg af den internationale økonomiske afmatning. Faldende aktiekurser og stor usikkerhed i forbindelse med Irak-krisen har gennem det seneste år fået ledighedstallet til at stige. Men selvom der er tale om den længste uafbrudte stigning i ledigheden siden begyndelsen af 1990’erne, har den fremherskende analyse fra økonomer og regering hidtil været, at der udelukkende er tale om en forbigående krusning. 

I den nye arbejdsmarkedsredegørelse tegnes der dog et dystert billede af, at den øgede ledighed har bidt sig fast og vil præge arbejdsmarkedet hele året. Alle 14 regionale arbejdsmarkedsråd vurderer, at ledigheden vil stige i deres områder på kort sigt. Og kun tre regioner tror, at situationen vil ændre sig i løbet af året.

Den samlede vurdering fra de 14 råd er derfor, at ledigheden i første kvartal stiger med 12.000 personer i forhold til samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på otte procent og betyder, at der nu er 167.300 fuldtidsledige. Selvom rådene forventer en forbedring i ledighedssituationen i løbet af året, vil der kun blive tale om en meget langsom opbremsning i udviklingen. Således siger prognosen, at der i årets sidste kvartal vil være seks procent flere ledige end i samme periode sidste år.

Arbejdsmarkedsredegørelsen anses normalt for at give et meget realistisk bud på udviklingen. Det skyldes, at prognoserne blandt andet baserer sig på de knap 15.000 årlige virksomhedsbesøg, som bliver gennemført i forbindelse med arbejdsformidlingernes løbende overvågning af arbejdsmarkedet. Den finmaskede indsamling af erfaringer og forventninger gav ved seneste prognose en træfsikkerhed på 94,3 procent i forhold til, hvad ledigheden rent faktisk endte med at blive.

På kort sigt vil de største stigninger i ledigheden ske blandt akademikere, handels- og kontorfunktionærer og ansatte i byggebranchen. Det er tredje kvartal i træk, at akademikerne indtager den kedelige førsteplads. I alt forventer arbejdsmarkedsrådene, at ledigheden for de akademisk uddannede lønmodtagergrupper vil stige med hele 29 procent i forhold til for et år siden. Det bringer det samlede antal ledige akademikere op på knap 12.000. Akademikernes samlede ledighedsprocent er dog ikke alarmerende høj. Udgangspunktet for de højtuddannede har nemlig været en historisk lav ledighed, og derfor er de trods den store stigning stadig kun marginalt mere arbejdsløse end gennemsnittet for alle lønmodtagergrupper.

Opklaring i byggeriet

Ledigheden blandt byggefagenes ansatte i årets første kvartal vil stige med 20 procent i forhold til samme periode i 2002. Men den store stigning vil falde drastisk henover året, så ledigheden vil ikke være meget større ved årets udgang end i begyndelsen af året.

Arbejdsløsheden for de handels- og kontoruddannede vil derimod bide sig fast gennem hele 2003. I første kvartal oplever de HK-ansatte 10 procent mere ledighed i forhold til for et år siden. Og den tendens vil holde året ud.

Den stigende ledighed forventes at ramme hele landet i årets første kvartal. Værst vil det gå ud over hovedstadsområdet, Sønderjylland, Ribe og Århus. Hovedparten af regionerne vurderer, at den forhøjede ledighed vil fortsætte året igennem. De eneste tre undtagelser er Ringkøbing, Vestsjælland og Viborg, der tror, at ledigheden vil begynde at falde igen i løbet af året.

Arbejdsmarkedsredegørelsen viser desuden, at det især er mændene, der vil blive ramt af arbejdsløshed i årets begyndelse, mens der vil være balance mellem kønnene ved årets udgang.
Selvom den øgede ledighed burde begrænse flaskehalsproblemerne, vurderer de 14 regionale råd, at problemerne med at skaffe arbejdskraft til visse brancher kun bliver svagt forbedret. Inden for den offentlige sektor er de fleste problemer fortsat i sundhedssektoren, hvor 9 ud af 14 regioner melder om problemer med at skaffe sygeplejersker og læger. Det gælder både nu og på længere sigt.

Dyre områder mangler lærere

Også folkeskolelærere er blevet en mangelvare. Et stort flertal af regioner melder om risiko for mangel på lærere ved årets udgang, og flere steder opleves manglen allerede nu. Det gælder blandt andre Frederiksborg Amt, hvor folkeskolelærerne ikke har råd til at bosætte sig. Den samme tendens ses i Storkøbenhavn, hvor det vurderes, at der kan blive mangel på lærere i løbet af året.

Også pædagoger, socialrådgivere og social- og sundhedshjælpere er en mangelvare flere steder i landet. Og her lyder forklaringen flere steder, at det skyldes nedslidning, stress og skæve arbejdstider.

På det private arbejdsmarked oplever de regionale råd en svag forbedring i flaskehalsproblemerne. Inden for fremstillingssektoren er der dog fortsat mangel på forskellige typer specialiseret arbejdskraft. Øverst på listen er industri- og maskinsnedkere med CNC-kendskab, svejsere, plastmagere, værktøjsmagere og smede.

I bygge- og anlægssektoren er der i øjeblikket først og fremmest mangel på elektrikere, gulvbelægningsarbejdere, tømrere og bygningsmalere. På længere sigt vurderer rådene også, at det er de faggrupper, der kan blive mangel på.

Inden for serviceerhvervene er det især bagere, kokke og slagtere, der er mangel på. Lidt overraskende vurderer de tre regioner Fyn, Vejle og Nordjylland, at der på længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer for IT-personale.

Generelt gør alle regioner brug af forskellige initiativer til at modvirke flaskehalsproblemerne. Nogle af de mest benyttede er opkvalificering af de ledige og etablering af flere voksenlærlingeforløb. Jobrotation ses dog kun anvendt i få regioner og kun til bekæmpelse af flaskehalse inden for enkelte fag.