Ledighed prikker hul i menneskers drømme

Af | @MichaelBraemer

Køen af arbejdsløse vokser igen. »Systemet« skal have hurtigere fat i de ledige og hjælpe dem med at skabe en ny identitet, som kan åbne deres øjne for nye muligheder i livet og på arbejdsmarkedet, mener psykologen Annemette Hylgaard Jensen, der har skrevet en bog om ledighedspsykologi.

Den har hele tiden været der, men i de seneste mange år været så kraftigt på retur, at fokus har været fjernet fra den nedbrydende virkning, den har på de mennesker, den går ud over. Men nu vokser arbejdsløsheden igen og vækker bekymring ikke mindst for de mange unge og nyuddannede, som i øjeblikket har mere end svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Ledighed har langt alvorligere konsekvenser for de ramte end smalhals og fraværet af et arbejde at stå op til. Det ved psykolog Annemette Hylgaard Jensen. Hun har i flere år arbejdet med rådgivning af ledige i aktiveringsperioden og kender den håbløshed og mangel på fremtidsperspektiv, som kommer til at præge arbejdsløse, når ledigheden trækker ud.

Kaos, frustration, modløshed, angst, skyld og tab af kontrol over eget liv hører til det følelsesregister, som arbejdsløse ofte gennemlever, når forsøg på at komme i arbejde igen mislykkes. For nyuddannede, der ikke kan få lov til at bruge den uddannelse, de har brændt for, handler det også om bristede drømme, påpeger psykologen.

Hun har oplevet eksempler på folk, der er blevet lykkeligere af at slippe for et forhadt arbejde. Men for langt de fleste forsvinder rammerne for tilværelsen sammen med arbejdet og efterlader et kolossalt hul, som kun vanskeligt lader sig fylde ud – om overhovedet.
»Alle har et behov for at bidrage og være noget værd,« fastslår psykologen. 

Højtuddannede værst ramt

Værst går ledighed ofte ud over højtuddannede, hvis identitet er tæt knyttet til deres fag, og som har svært ved at tage arbejde uden for faget, fordi de ikke kan se sig selv i andre roller. En del af dem blev i 90’erne omskolet til it-branchen. Det var en succes for dem, der på den måde vandt en ny værdi på arbejdsmarkedet, men vejen dertil var lang og omstændelig, husker Annemette Hylgaard Jensen.

citationstegnMange menneskers identitet er tæt forbundet med deres arbejdssituation. Når arbejdsløsheden rammer dem, vil det derfor være nødvendigt at opbygge en ny identitet, der stemmer overens med virkeligheden og den ny livssituation.

Hun har oplevet ufaglærte håndtere ledighed langt nemmere, fordi deres identitet ikke i samme grad har været bundet til det arbejde, de tidligere har udført, og som derfor har haft langt lettere ved at hoppe over i noget helt andet.

Netop viljen til forandring og evnen til omstilling er Annemette Hylgaard Jensens kæphest og den medicin, hun gerne vil udskrive mod ledighedens forbandelse. Det er også hovedbudskabet i bogen »Ledighedspsykologi«, som hun har skrevet til rådgivere, vejledere og sagsbehandlere, der arbejder med ledige i det daglige.

»Sagsbehandlere og vejledere skal tage hurtigere fat i folk. Se det enkelte individ lige i øjnene og i fællesskab afklare hver enkelts ønsker, kompetencer og muligheder. Finde ud af, hvad der vigtigt for den enkelte ledige.«

Hendes pointe er, at ledighed også kan være en chance – en åbning mod et nyt liv og en mulighed for at gøre det, man altid har drømt om. Udfordringen ligger i at finde og betræde nye stier samtidig med, at man værner om de ting, der har betydning for én.

»Mange menneskers identitet er tæt forbundet med deres arbejdssituation. Når arbejdsløsheden rammer dem, vil det derfor være nødvendigt at opbygge en ny identitet, der stemmer overens med virkeligheden og den ny livssituation. Men denne forandringsproces kan være vanskelig og psykisk meget belastende – og ofte kun mulig ved hjælp fra andre,« siger Annemette Hylgaard Jensen.

14Hun mener, at de ekstra ressourcer til en mere psykologisk tilgang til problemerne i forbindelse med ledighed vil være givet godt ud på længere sigt. Når ledige hænger fast i en opfattelse af sig selv og deres muligheder, der er knyttet til en fortid, hvor de er blevet vraget, i stedet for at være rettet mod fremtiden, er chancerne for at komme i arbejde igen begrænsede.

»Jeg snakkede med en pige, der havde været ledig i et par år og pludselig godt kunne se hvorfor. For hvordan skulle hun kunne sælge sig selv, når hun ikke selv syntes, hun var noget værd,« siger Annemette Hylgaard Jensen.  

Hun peger på, at en for stærk faglig identitet kan stå i vejen for den proces, den ledige skal igennem for at se på verden og mulighederne med friske øjne. Nogle vil hellere være arbejdsløse end gå på kompromis med deres faglighed. For eksempel personen med en videregående uddannelse, der afviser alt, hvor han ikke kan bruge sin uddannelse optimalt. Annemette Hylgaard Jensen ville i hans sted gøre hvad som helst andet, hvis fagligheden ikke er efterspurgt.

Nye stier

Annemette Hylgaard Jensen har selv for ganske nylig realiseret en drøm om at blive selvstændig. Hun sagde selv op, men var bundet af klausuler, der forhindrede hende i at arbejde for tidligere kunder og skulle derfor starte helt på bar bund.

»Men det var det, jeg altid havde drømt om: Selv at bestemme over fremtiden, og hvad jeg ville lave. Og jeg trives med det. Det var min nye sti. Selvfølgelig bliver der færre nye stier at betræde, efterhånden som beskæftigelsen falder. Nedgangen har i høj grad også ramt den konsulentbranche, jeg er en del af. Men det ændrer ikke ved, at man som ledig skal gøre sig klart, hvad man har lyst til og mulighed for,« siger hun.

citationstegnDesværre er der en tendens til at udnytte unge i øjeblikket. Især i nogle brancher er man ikke gode nok til at sende de unge hjem. Det er farligt, og ikke mindst med henblik på eventuel arbejdsløshed er det vigtigt at skabe balance i tilværelsen, så der også er plads til andet end arbejdet.

Det sidste spørgsmål er mindst lige så vigtigt som det første. Hvor positivt det end er, at ledige har mål og visioner, så skal ambitionerne også kunne bære. Annemette Hylgaard Jensen sad for eksempel over for en ufaglært langtidsledig, der tidligere havde arbejdet på gartneri. Nu ville hun være designer.

»Det er ikke sjovt at skulle prikke hul i folks drømme. Men jeg tænkte på de mange talentfulde designere, der i forvejen ikke kan leve af deres arbejde. Jeg fik hende sporet ind på noget andet og opfordrede hende til måske at bruge sin fritid på den drøm,« fortæller hun. 

En kur mod langtidsledighed handler nemlig ikke nødvendigvis kun om at skaffe arbejde. Det har en selvstændig værdi at opstille nogle mål for, hvordan man kan få noget meningsfuldt ud af ledighed – for eksempel gennem frivilligt arbejde.

»Evnen til at håndtere livet som arbejdsløs har stor indflydelse på livskvaliteten i en ledighedsperiode,« siger Annemette Hylgaard Jensen.

Honningfælden

Ingen ansat kan sige sig fri for risikoen for at blive arbejdsløs, og Annemette Hylgaard Jensen advarer mod at blive fanget i det, hun kalder honningfælden. Dér spræller i forvejen mange unge og veluddannede, som klarede sig utrolig godt karrieremæssigt, så længe det varede.

Arbejdstiden var som regel lang, og alle ugens dage blev brugt på karrieren på bekostning af fritidsinteresser, familie og venner. Hele deres behov for sociale relationer blev opfyldt på arbejdet. Men den dag, det var slut – enten fordi de brændte ud eller blev afskediget – var der kun tomhed og meningsløshed tilbage.

»Desværre er der en tendens til at udnytte unge i øjeblikket. Især i nogle brancher er man ikke gode nok til at sende de unge hjem. Det er farligt, og ikke mindst med henblik på eventuel arbejdsløshed er det vigtigt at skabe balance i tilværelsen, så der også er plads til andet end arbejdet,« understreger hun.

Den balance gør en børnefamilie helt naturligt krav på, og familiemennesker klarer da også ledighed bedre end enlige, for hvem længerevarende arbejdsløshed kan være en farlig udfordring.

Er virksomhederne blevet slemme til at drive rovdrift på arbejdskraften, roser Annemette Hylgaard Jensen dem til gengæld for at være blevet gode til at fyre folk på den rigtige måde.
»Det er vigtigt, at den, der skal afskedige, er ordentligt forberedt og begrunder beslutningen, hvad enten det handler om nedskæring eller mangel på kompetence hos den afskedigede. Folk skal ikke fyres på gangen eller per mail. Selve opsigelsen er en meget alvorlig hændelse og en oplevelse, den fyrede skal bære videre på som ledig. Det skal gøres i respekt,« siger hun. 
Som kollega til en fyret kan man kun vise sin respekt ved at tale med vedkommende og vise sin medfølelse.

Selv om det er gjort i en god mening, oplever den afskedigede det som ren tortur, hvis kollegerne forsøger at ignorere fyringen, har psykologen erfaring for. Afskedigelse og udstødning fra det kollegiale fællesskab er en tragisk begivenhed, som ikke bliver bedre af at blive fortiet. 

Lettere at være flere

Fra en psykologisk synsvinkel er det en formildende omstændighed ved den nuværende udvikling i beskæftigelsen, at afskedigede oftere får følgeskab ud af arbejdspladsen og ikke står så alene og sårbare med den ledighed, der måske følger efter, påpeger psykologen.

»Tidens debatter og politiske meninger har virkelig stor betydning for den arbejdsløses opfattelse af sig selv. Som ung i 80’erne husker jeg, hvordan det da var rimeligt accepteret at være arbejdsløs. Det var ikke noget, der blev peget fingre ad på samme måde som i 90’erne, hvor det var psykisk meget hårdt at være arbejdsløs. Her talte man jo ikke om problemer med arbejdsløshed, men om de kommende års mangel på kvalificeret arbejdskraft. Så kendte man ligesom sin værdi! Ledighed vil altid gå ud over selvværdet, men det gør det trods alt lettere, når der som nu er fokus på voksende arbejdsløshed. Det selvbebrejdende spørgsmål »Hvorfor lige mig« begynder heller ikke at nage så let, når der ryger 160 andre ud samtidig,« siger Annemette Hylgaard Jensen.