Ledige uden chance for efteruddannelse

Af | @GitteRedder

Ny analyse dokumenterer dramatisk fald i AMU-kurser, kaos og økonomisk krise på landets skoler for efteruddannelser.

Ud over at skabe kaos og fyringer på landets skoler for efteruddannelser, betyder regeringens massive besparelser på arbejdsmarkedsuddannelserne, at de ledige og ufaglærte på små virksomheder får svært ved overhovedet at komme på videreuddannelse. Dermed rammes de udsatte på arbejdsmarkedet dobbelt hårdt, viser en ny LO-analyse udarbejdet af Oxford Insight.
»Med de stramme aktivitetsrammer, som regeringen har meldt ud for 2003, tvinges mange AMU-skoler til at sige blankt nej til ledige og i stedet satse på de sikre kunder, nemlig store virksomheder, der melder hele hold til kurserne,« siger LO-sekreær Harald Børsting.

Han kalder det en arbejdsmarkedspolitisk katastrofe, at uddannelsesinstitutionerne har fået et så kompliceret økonomisk styringssystem, at de er nødt til at smække døren i for dem, som har mest behov for videreuddannelse.

»Med deltagerbetaling og stramme udgiftslofter har regeringen lavet en systemjungle, hvor jungleloven hersker. Kun de stærkeste og rigeste overlever. Det er både usympatisk og snæversynet,« siger Harald Børsting og beskylder regeringen for løftebrud på området:
»Regeringen fremhæver, at uddannelse er et indsatsområde. Så må den også i handling og økonomi prioritere voksen- og efteruddannelse.« 

Oxford-analysen dokumenterer, at efteruddannelsesskolerne er ramt af kaos, har svært ved at planlægge, må afskedige lærere, bremse op for nye kurser og afvise en del kursusansøgere. Fra 2001 til 2002 er der sket et fald i AMU-kurser på ni procent, og niveauet sidste år var det laveste i over ti år, viser analysen.

S finder situationen så alarmerende, at uddannelsesordfører Carsten Hansen har kaldt undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) i samråd. Også Dansk Folkeparti vil nu se på sagen:
»Det er en stor ulempe, at arbejdsmarkedsuddannelserne hører til i Undervisningsministeriet, hvor man ikke har samme fornemmelse af uddannelsesbehovet på arbejdsmarkedet som i Beskæftigelsesministeriet,« siger Bent Bøgsted, der også stiller spørgsmålstegn ved det rimelige i, at ledige selv skal betale for kurser.