Ledige skifter branche for at få job

Af | @MichaelBraemer

Hver tredje ledige går over i en ny branche, når de finder job, viser ny undersøgelse. Lønmodtagerne mener, at undersøgelsen skyder myten om de fastlåste og ubevægelige ledige ned. Også arbejdsgiverne anerkender lønmodtagernes fleksibilitet og glæder sig over et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked.

Foto: Foto: Christian Lindgren/Scanpix

OMSTILLING Ledige beskyldes ofte for at lade deres arbejdserfaring og uddannelse stå i vejen for andre muligheder for at komme i job. Men de beskyldninger tilbagevises i ny undersøgelse, der viser, at ledige er meget parate til at gå over i en helt anden branche, hvis det er dér, de kan finde et arbejde.

Hvert tredje ledige a-kassemedlem, der kommer i beskæftigelse igen inden for det første halve års ledighed, finder faktisk jobbet i en anden branche end den, han eller hun tidligere var ansat i. Det viser en analyse, som Fagforbundet 3F har foretaget på grundlag af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Tallene er udtryk for et meget fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked, vurderer repræsentanter for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Forbundssekretær i 3F Søren Heisel mener, at undersøgelsen med al ønskelig tydelighed understreger lønmodtagernes vilje til vriste sig fri af deres fortid og gå efter jobbet, uanset hvor det er.

»Det vigtigste for lønmodtagerne at have et arbejde, og så har det mindre betydning, hvad arbejdet er, hvor det er, og hvor de selv kommer fra,« siger han.

Samtidig ser Søren Heisel undersøgelsen som et klart modbevis af myten om, at a-kasser ’putter med medlemmerne’ og ikke vil jobformidle dem ud af deres egne kasser. Den store fleksibilitet er nemlig opnået, selv om mere end 70 procent af de erhvervsaktive a-kassemedlemmer hører hjemme i fagligt afgrænsede a-kasser.

»Når man ser på disse tal, så er det fandme dårligt arbejde, a-kasserne udfører, hvis intentionen er at holde på medlemmerne. For de fister jo rundt,« siger forbundssekretæren.

Myte skudt ned

I arbejdsgiverorganisationen DA anerkender chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, at de ledige er med til at sikre et velfungerende og fleksibelt arbejdsmarked.

Men han vil også gerne have anerkendelse for, at arbejdspladserne er åbne over for de ledige, der er parate til at tage springet til en ny branche.

»Som ledig må man glæde sig over, at arbejdsmarkedet giver så mange muligheder for at komme i betragtning til et nyt job. For os er det ikke et mål i sig selv, at ledige skifter branche. Men vi ser det som vigtigt, at de ledige gør alt, hvad de kan, for at få et job, som de har kvalifikationer til og er i stand til at varetage – uanset branche og placering. Og det fungerer for de fleste,« vurderer han.   

Vurderingen deles af formanden for A-kassernes samvirke, Morten Kaspersen.

»Arbejdsmarkedet er aldrig stationært, heller ikke arbejdskraften. Det siger også sig selv, at når der besættes 700.000 job om året i Danmark, er der en del, der skal skifte branche. Men det er godt at få påstanden om, at a-kasserne holder på medlemmerne, gjort til skamme. Det samme med beskyldningerne mod ledige om, at de ikke gider uddanne sig og skifte spor, hvis det er nødvendigt,« siger han.

Verdensmestre i fleksibilitet

Arbejdsmarkedets parter har faktisk noget at have det i, når de bryster sig af, hvor fleksibelt det danske arbejdsmarked fungerer. Det mener professor på Roskilde Universitetscenter Thomas P. Boje. Han har forsket i fleksibilitet på arbejdsmarkedet i alle afskygninger og placerer i enhver sammenhæng Danmark i top, når der sammenlignes med andre lande.

Forklaringen er ifølge ham vores offentlige og universelle tryghedssystem. Det gør, at vi ikke behøver at klynge os til en bestemt virksomhed eller branche for at bevare goder som understøttelse, sygesikring og pension, som det er tilfældet i mange andre lande, påpeger han.  

»Arbejdsstyrken i Danmark er betydeligt mere fleksibel end lønmodtagerne på det uregulerede amerikanske arbejdsmarked og markant mere bevægelig end lønmodtagerne i landene syd for os,« siger Thomas P. Boje og tilføjer:

»Jeg lavede en undersøgelse for nogle år siden, der viste, at op mod halvdelen af os skiftede branche i løbet af et arbejdsliv. I det lys er jeg ikke overrasket over bevægeligheden blandt de ledige, som jo har svært ved at finde job i øjeblikket.«

Ufaglærte er mest fleksible

Kigger man nærmere på tallene, viser det sig dog, at mobiliteten ikke er lige stor i alle brancher.

Lysten til at prøve kræfter med en ny branche topper blandt lønmodtagere, der var ansat i servicebranchen, da de blev ledige. Her er det kun lidt over halvdelen, der har fundet deres nye job i samme branche.

Tidligere industriansatte er også mere tilbøjelige end gennemsnittet til at søge nye græsgange. 4 ud af 10, der mistede et job i industrien, er kommet over i en ny branche.

Lysten til brancheskift er til gengæld mindre inden for byggeri og anlæg og i den offentlige sektor, hvor kun 2 ud af 10 ledige skifter branche.

Tallene tyder på, at mobiliteten er størst blandt lønmodtagere med de laveste uddannelser og færrest kompetencer knyttet til et bestemt fag, konstaterer professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Han har selv foretaget undersøgelser, der har udpeget specialarbejdere som de mest fleksible.

»Vi har et stort kontingent af folk på korte uddannelser. De kører ud og ind af arbejdsmarkedet og zapper rundt, hvor der er arbejde at få. De hænger formentlig fast i lav løn, fordi de aldrig bliver i stand til at opbygge kompetencer og faste relationer til arbejdsmarkedet,« vurderer han og tilføjer:

»For dem selv ville det være gunstigt, his de bed sig fast et sted og opbyggede nogle kompetencer, de kunne bruge til at krybe opad i hierarkiet. Omvendt, set fra samfundets side, er det en meget fleksibel arbejdsstyrke, som lukker huller hele tiden,« siger Flemming Ibsen.

3F ønsker uddannelsesløft

Søren Heisel fra 3F kan godt genkende beskrivelsen af de ufaglærtes usikre tilknytning til arbejdsmarkedet og mener, der bør sættes ind med håndholdt uddannelse for at sikre dem et mere permanent fodfæste.

»Vi kan jo ikke se, om de personer, som har fået nyt job ifølge denne undersøgelse, bliver ledige igen senere. Men ufaglærte har jo en meget lav beskæftigelse. Og når vi ved, at de pisker ind og ud af forskellige job, så ville det måske være skarpere af jobcentrene, hvis de så på de lediges kompetencer og klædte dem ordentligt på til at blive i de brancher, de bliver ansat i,« mener 3F-forbundssekretæren.

Generelt anses det imidlertid ikke for noget problem, at lønmodtagere må starte på mere eller mindre bar bund i nye brancher, hvor deres kompetencer og arbejdserfaring ikke er umiddelbart anvendelig.

Jørgen Bang-Petersen mener tværtimod, at det er et plus.

»De kompetencer og færdigheder, man har opbygget i den ene branche, kan man overføre og bruge i en anden. Det vidner mobiliteten i denne undersøgelse også om, siger han.

Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet er enig. For ham at se er det samme problematik, som når nogen siger, at det måske lige er i overkanten, at en fjerdedel af alle danskere skifter job i løbet af et år.

»Argumentet er, at virksomhedsspecifikke kompetencer går tabt. Omvendt sker der jo en vidensoverførsel, når folk flytter fra virksomhed til virksomhed. Man kan også flytte gode praktikker til det nye sted og dermed fremme læreprocesser på tværs af virksomheder og brancher,« mener han.

Brancheskift giver lønnedgang

Derimod er der meget, der tyder på, at en stor del af de mange ufaglærte og kortuddannede, der har skiftet branche ifølge undersøgelsen, har måttet acceptere en nedgang i forhold til den løn, de tjente i deres gamle branche.

Flemming Ibsen har nemlig undersøgt sammenhængen mellem jobskift og lønudvikling. Generelt er konklusionen, at det set over et livsforløb lønner sig at skifte job og branche. Men der er forskel på faggrupper, og brancheskift for ufaglærte er som hovedregel ikke noget, der kan anbefales ud fra en økonomisk vurdering.

Under krisen i 1991-92, som ligner den nuværende situation mest, var der kun en enkelt procent af de ufaglærte, der havde fået højere løn i løbet af et år ved at skifte til nyt job i en anden branche.

33 procent af dem, der var blevet i deres job, havde til sammenligning fået mere i løn. Det samme havde 25 procent af dem, der havde fået nyt job på samme arbejdsplads og 20 procent af dem, der var skiftet til et andet job, men inden for samme branche.

Flemming Ibsen har også undersøgt lønudviklingen ved ufaglærtes brancheskift under højkonjunkturen i nullerne. Her var der mange flere store lønstigninger ved brancheskift. Men risikoen for at få mindre i løn var stadig meget større, hvis man gik over i en anden branche, end hvis man blev, hvor man var.

»Typisk er der gevinst for ufaglærte ved at blive inden for samme branche. Så hvis de vil spille sikkert, skal de blive, hvor de er. Men det er jo ikke et valg, de berørte i undersøgelsen har haft,« påpeger Flemming Ibsen.