Ledige skal uddannes til arbejde

Af

Kommunerne vil droppe besværlig lovgivning, lade ledige drive cafeer og uddanne arbejdsløse, så de er rustet til job. Til gengæld skal kommunerne belønnes efter, om det lykkedes at få ledige i arbejde.

SLIP DE LEDIGE LØS I Frederikshavn har blandt andet Vestas og MAN Diesel fyret folk, og fremover vil der være mindre arbejde i fiskeriet og metalindustrien. Til gengæld ser fremtiden lysere ud inden for energi, fødevarer og oplevelsesøkonomi, men jobcentret kan ikke hurtigt nok omskole de ledige. Reglerne bremser nemlig for, hvor meget uddannelse kommunerne kan give folk, der lige har mistet arbejdet.  

»Vi bliver målt på, om vi holder samtaler til tiden, aktiverer ledige til tiden og giver bestemte tilbud. Men det som betyder noget er, om borgerne bliver selvforsørgende. Vi måles bare på noget andet,« siger Brian Nielsen, leder af styringsenheden i Arbejdsmarkedscentret i Frederikshavn.

Kommunen ønsker at blive fri for regler, så den hurtigt kan hjælpe lavtuddannede ledige med en uddannelse i stedet for først at sende dem i virksomhedspraktik og løntilskud.

16 kommuner har søgt om at blive frikommuner, fordi de vurderer, at de lettere kan få ledige i job, hvis de slipper af med bøvlede regler, og formanden for arbejds- og erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen (S) kan godt forstå, at hver sjette danske kommune har fået nok af de mange regler, der skal administreres på jobcentret.

»Det her viser, at systemet er utidssvarende og bygget op omkring mistillid og kontrol. Sagsbehandlerne bruger alt for meget tid på lovgivning frem for at hjælpe de ledige i job. Hele stemningen af mistillid skal ændres,« siger Erik Nielsen.

Formanden for social- og arbejdsmarkedschefer i kommunerne, Ole Pass, vurderer, at reglerne er så firkantede, at de ikke passer til alle ledige. 

»Reglerne harmonerer ikke med individuelle tiltag og kvæler de ting, som nogle kommuner gerne vil i gang med,« siger han.

Ledige er individer

»Den arbejdsløse skal i centrum« er et omkvæd, som går igen i mange ansøgninger om at blive frikommune. Fredericia og Aalborg klager over, at tre-fjerdedele af tiden i jobcentret går med administration, mens kun en fjerdedel af tiden går med kontakt til de ledige. Det skulle gerne være omvendt.

Slipper kommunerne for bureaukratiet vil Gentofte og Gladsaxe vejlede de unge mere i at finde en uddannelse. I Kolding vil man lave forsøg med cafeer eller andre servicevirksomheder, som svage arbejdsløse driver, og det skal være tilladt at lave mere frivilligt arbejde som ledig.

Flere kommuner vil slække på at indkalde alle ledige til løbende samtaler og se gennem fingre med tidsfrister og pligt-evalueringer. I Vejle vil kommunen lave individuelle kontrakter med de ledige for at udarbejde en plan ud af arbejdsløsheden.

»Alle ledige har ikke brug for akkurat det samme. Nogle har behov for, at vi snakker oftere med dem. Andre kan bedre klare sig selv. Men i dag er vi tvunget til at give alle den samme medicin og bruge næsten lige mange ressourcer på hver ledig,« fortæller Gudny Vang, tovholder på Vejles ansøgning om at blive frikommune.

Succes skal belønnes

Når kommunerne slipper for regler, skal man kunne måle, om det bliver en succes.

Ifølge Jørgen Søndergaard, direktør i Det nationale forskningscenter for velfærd, SFI, bliver det en udfordring at definere klart, hvornår frikommunerne gør det godt og skidt. Flere kommuner ønsker at få ændret modellen for refusion, så de bliver belønnet efter, hvor gode de er til at få folk i arbejde. Der er meget vundet, hvis jobcentrene hurtigere guider folk til job.

»Kommunerne har mere indflydelse på, om folk kommer i beskæftigelse, end man lige tror. Det er forkert at sige, at der kun er nogle bestemte job at søge. Arbejdsmarkedet er i konstant bevægelse, og i nogle måneder nedlægges 50.000 job og skabes lige så mange. Kunsten er hurtigt at få de ledige derhen, hvor de nye job er – og den hastighed kan man påvirke,« forklarer Jørgen Søndergaard.