Ledige skal bevise at de søger job

Af | @IHoumark

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) strammer krav til ledige og jobcentre. Fremover skal ledige på kontanthjælp føre logbog, og deres jobsøgning skal være intensiv. Ligger de på den lade side, skal jobcentrene straffe dem økonomisk. Opstramningen kommer i kølvandet på, at ministeren fik sig en stor overraskelse.

Foto: Foto: Christian Lindgren/Scanpix

OPSTRAMMER Ledige på kontanthjælp kan i dag slippe godt af sted med ikke at søge job. Men fra nytår er det slut. Da får beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) indført håndfaste krav til jobsøgning og kontant afregning, hvis den arbejdsløse lader hånt om sine pligter. Målet er at få gjort op med en systemfejl. 

»Jeg har ikke grund til at tro andet, end at langt de fleste ledige – med enkelte undtagelser – kun er interesseret i at få sig et arbejde. Det her handler om at lægge indsatsen for de ledige om, så den er fokuseret på kerneopgaven: At skaffe folk i arbejde,« siger Mette Frederiksen til Ugebrevet A4.

Kontanthjælpsmodtagere skal fra nytår være meget aktive i deres jobsøgning de første tre måneder. De skal søge »bredt, intensivt og realistisk«, og de skal redegøre for det i en såkaldt joblog på Jobnet.dk. Hvis den ledige ifølge jobloggen tager for let på jobsøgningen, skal jobcentrets sagsbehandler skride ind og stille håndfaste krav om eksempelvis at søge bestemte job. Lever de ledige ikke op til kravene, skal de have en sanktion. Altså trækkes i deres kontanthjælp.

Mette Frederiksen beskriver, hvordan hun fik sig en større overraskelse i foråret:

»Da jeg skulle forberede vores udspil til kontanthjælpsreformen, kunne jeg konstatere, at der i de nuværende regler er sanktioner, hvis man ikke dukker op til et møde eller ikke klikker sig ind på internettet, men der er ikke sanktioner, hvis man ikke søger job,« fortæller Mette Frederiksen.

Ledige risikerer altså at blive trukket i kontanthjælpen, hvis de ikke dukker op til en samtale på jobcentret eller et jobsøgningskursus. Men hvis de ingen ansøgninger sender, eller lader være med at følge med i jobmarkedet, så kan jobcentret ikke straffe dem for det.

Risiko for flere triste skæbner

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Hans Andersen, er med på i højere grad at straffe ledige, som ikke lever op til stillede krav.

»Generelt er der for lidt konsekvens over for ledige, der ikke gør deres pligt. Der skal ikke være tvivl hos hverken kommuner eller ledige om, at der følger pligter med, når man vil have en offentlig ydelse. Som det er nu, er kommunerne ikke konsekvente nok i brugen af sanktioner. Og der er for stor forskel på, i hvor høj grad kommunerne bruger sanktioner over for ledige,« siger Hans Andersen.

Statsrevisorerne har tidligere kritiseret, at der er for store forskelle i jobcentrenes vurderinger af, om jobparate kontanthjælpsmodtagere står til rådighed for arbejdsmarkedet eller ej.

Mens der på Christiansborg er opbakning til at stramme op på kravene til lediges jobsøgning, så ser chefen for Jobcenter Lolland, Britt Flamgaard, med blandede følelser på de nye krav.

»Det kan godt være, at det gør en forskel at sende nogle stærkere signaler til borgerne om, at de skal være aktivt jobsøgende. Men jeg er bekymret for, at vi kommer til at sidde med mange flere skæbner end hidtil. Altså borgere som efter en sanktion mister deres bopæl og synker endnu længere ned i et socialt kaos, som rammer både dem selv og deres familie,« siger Britt Flamgaard.

Hun synes, at timingen for indførelsen af den nye lovgivning er uheldig. 

»Det ville være noget nemmere at gennemføre den nye lovgivning, hvis landet var i en bedre økonomisk fatning, så der var job at anvise til. Det er kernen i det her frem for al snakken om, at jobcentrene ikke gør deres arbejde, eller de ledige er dovne,« siger Britt Flamgaard.

Mette Frederiksen understreger, at de nye krav ikke er en slet skjult kritik af jobcentrenes indsats.

»Jeg er sikker på, at de ansatte på jobcentrene gør et stort og godt stykke arbejde. Det er de rammer, der styrer deres arbejde, vi har behov for at ændre,« siger Mette Frederiksen.

Formelle krav frem for jobsøgning

Når jobcentrene i dag straffer ledige med sanktioner, har det meget lidt at gøre med de lediges aktiviteter som jobsøgende. Det viser et notat udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet. 126.000 sanktioner givet i løbet af et år fordeler sig sådan her:

  • 68 procent er givet for at udeblive fra aktivering.
  • 17 procent er givet for at udeblive fra samtaler/møder i jobcentret.
  • 15 procent er givet for manglende tilmelding i jobcentret som arbejdssøgende, manglende bekræftelse af at være arbejdssøgende eller for ikke at have lagt cv på Jobnet.dk.

Bureaukratiet fylder for meget

Den herskende praksis og lovgivning om sanktioner er ifølge Mette Frederiksen udtryk for et system med et forkert fokus. Jobcentrene bruger kræfterne på at få ledige til at leve op til alskens krav om fremmøde og aktivering, mens jobcentrene ifølge ministeren burde bruge mest energi på at hjælpe ledige i deres jobsøgning og så om nødvendigt piske dem med sanktioner.

»For mig er det hele billedet på en beskæftigelsespolitik, som har været afkoblet virkelighedens verden, hvor det jo først og fremmest handler om at få ledige matchet med arbejdsgiverne,« siger Mette Frederiksen.

Professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen forsker i jobcentrenes virke. Han vurderer som ministeren, at jobcentrene har et skævt fokus.

»Systemet er indrettet sådan, at der er meget mere fokus på bureaukratiske øvelser og kontrol, end der er på at hjælpe den enkelte ledige i arbejde og opfylde arbejdsmarkedets ønsker,« siger Henning Jørgensen.

Der er grænser

Kritikken for manglende fokus på at hjælpe ledige i arbejde preller af på jobcenterchef Britt Flamgaard.

»Man skal aldrig udelukke plads til forbedringer, men vi gør meget på Lolland for at få ledige til at søge job. Samtidig må vi også erkende, at der er grænser for, hvor meget vi kan vride armen om på ryggen af ledige, når der i et område som vores kun er få job at søge,« siger Britt Flamgaard.

Hun påpeger, at Jobcenter Lolland ellers ikke er bange for at bruge sanktioner. I 2012 fik 24 procent af de lolliske kontanthjælpsmodtagere taget noget af kontanthjælpen ifølge Jobindsats.dk. På landsplan var andelen 22 procent.

Dagpengemodtagere skal under lup

Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted er utilfreds med den måde, sanktioner bliver givet på i dag. 

»Som det er nu, er sanktionerne for ofte indviklede og uforståelige for de ledige. Det, håber jeg på, bliver ændret med reformen af kontanthjælpen,« siger Bent Bøgsted.

Når det gælder sanktioner, er der ifølge Bent Bøgsted ikke kun brug for ændringer i forhold til kontanthjælpsmodtagere. Han vil også have lavet ændringer, når regeringen engang kommer med et udspil til reform af dagpengesystemet.

»Jeg hører eksempler på, at a-kasser anbefaler arbejdsløse medlemmer at sige nej tak til arbejde, hvis de i a-kassens øjne får for lille en løn. Det dur jo ikke. Hvis man ikke tager anvist arbejde, skal man sanktioneres for det. Så når vi skal i gang med en reform af dagpengesystemet, skal vi også se på sanktioner til dagpengemodtagere,« mener Bent Bøgsted. 

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen afviser ikke at ændre på sanktionerne til modtagere af dagpenge.

»Nu afventer vi Carsten Koch-udvalget (ekspertgruppe der gransker beskæftigelsessystemet, red.). Her forventer jeg en grundig gennemgang også af, hvordan dagpengesystemet kan indrettes mere hensigtsmæssigt,« siger Mette Frederiksen.