Ledige skal arbejde gratis for at få job

Af | @IHoumark
Pernille Mühlbach

Ledige oplever krav fra arbejdsgiverne om at arbejde gratis for overhovedet at komme i betragtning til et job, viser unik undersøgelse. Oppositionen vil have standset arbejdsgiveres misbrug af virksomhedspraktik. Beskæftigelsesministeren løfter pegefingeren, men trykker samtidig på speederen.

PRAKTIK Vi vil måske ansætte dig, men først skal du lige arbejde gratis i fire uger.« Det budskab får tusindvis af ledige fra arbejdsgivere ifølge en unik og omfattende undersøgelse, som fagforbundet Dansk Metal har udført for Ugebrevet A4 blandt 2.004 Metal-medlemmer, der har været i virksomhedspraktik i 2010.

770 af medlemmerne har besvaret spørgeskemaet, hvor de fortæller om deres oplevelse af at være i ulønnet praktik i en virksomhed. Og ifølge undersøgelsen holder mange arbejdsgivere sig tilsyneladende ikke tilbage med at udnytte ordningen til det yderste.

En af dem, der har haft en dårlig oplevelse med virksomhedspraktik, er mekaniker og smed Peter Bæk fra Nordvestsjælland. Han var som ledig i 2010 først i praktik på et lokalt autoværksted og siden ansat samme sted i et halvt år, hvor chefen fik tilskud til Peter Bæks løn.

»Chefen sagde, at jeg skulle arbejde den første måned gratis og »så må vi se, om der er arbejde nok på værkstedet til, at du kan fortsætte«.  Da jeg havde været der to-tre måneder, stod det helt klart for mig, at der ikke kom noget fast job ud af det,« fortæller Peter Bæk.

Han er langt fra alene med den oplevelse. Hver sjette siger i den nye undersøgelse, at arbejdsgiveren har stillet fire ugers uforpligtende praktik som en betingelse for overhovedet at overveje at ansætte den ledige.

Den måde at bruge virksomhedspraktik på er helt gal, mener Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF.

»Det er noget svineri og misbrug af ordningen. Men det er efterhånden så udbredt og systematiseret, at mange arbejdsløse selv er begyndt at skrive i jobansøgningerne, at de kan tilbyde arbejdsgiveren de fire første uger gratis via virksomhedspraktik,« siger Eigil Andersen.

Ifølge Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, er der ikke noget i vejen for, at arbejdsgiverne bruger praktik til at teste job­ansøgere.

»Under praktiktiden kan arbejdsgiveren teste den lediges interesse for jobbet, og om han er god nok til jobbet. Så hvis bare arbejdsgiverne ansætter kvalificerede ledige bagefter, så er det i orden at bruge virksomhedspraktik på den måde,« siger Bent Bøgsted.

Af de metalarbejdere, der blev mødt med krav om at lægge fire ugers gratis arbejde, før arbejdsgiveren ville overveje at ansætte dem, fik kun hver fjerde efterfølgende job i virksomheden.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) fører en politik, som vil få antallet af ledige i virksomhedspraktik til i år at sætte rekord med over 100.000. Ministeren bryder sig dog ikke om, at praktikken bliver brugt som »et testlaboratorium for ledige«. 

»Jeg vil opfordre ledige til at stå frem og fortælle åbent om, hvad arbejdsgiverne siger til dem. Praktikken skal ikke bruges som en statsstøttet kanal for rekruttering til virksomhederne,« siger Inger Støjberg.

Ministerens eget system er dog ikke tilbageholdende med at promovere virksomhedspraktik som en gratis måde at teste ledige på. I et opslag på Jobnet.dk – som drives af Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet – står der direkte henvendt til arbejdsgiverne:

»Virksomhedspraktik kan være en nem start, når du søger nye medarbejdere. Fordelene er:

• du får den ledige i praktik i en periode og skal hverken betale løn eller forsikring.

• du får mulighed for at vurdere, om den ledige kan ansættes i fast job.«

I stedet for at bruge virksomhedspraktik som en gratis og uforpligtende test burde arbejdsgiverne ansætte ledige på helt almindelige vilkår. Det mener Allan Lyngsø Madsen, leder af arbejdsmarkedsafdelingen i Dansk Metal.

»Det er meget nemt at fyre nyansatte i deres prøveperiode. Det kan ikke passe, at virksomhederne først skal teste arbejdsmarkedsparate ledige i virksomhedspraktik og så skal gøre det igen i en prøveperiode,« siger Allan Lyngsø Madsen.

I arbejdsgiverorganisation DI mener chefen for arbejdsmarkedspolitisk afdeling, Steen Nielsen, at det kan være relevant at stille krav om praktik før eventuel ansættelse.

»Hvis arbejdsgiveren ikke helt kan bedømme, om den ledige kan leve op til forventningerne, kan det være fair nok først at prøve den ledige af i praktik,« siger Steen Nielsen.

’Vi arbejder gratis’

Når man som ledig er i praktik, får man ikke andet end sine dagpenge eller kontanthjælp for indsatsen. Virksomheden får altså arbejdskraften gratis, men skal selvfølgelig bruge tid på at sætte den ledige ind i arbejdet. Ifølge den nye undersøgelse oplever to ud af tre praktikanter, at virksomhederne har brugt dem til at få udført arbejde gratis. Det kan mekaniker Peter Bæk nikke genkendende til. 

»Chefen ville gerne have noget hjælp og have mig gående gratis den første tid. Han kørte så rundt i sin bil, mens jeg stod og arbejdede,« fortæller Peter Bæk.

Det er næsten uundgåeligt, at Peter Bæk og hovedparten af metalarbejderne i undersøgelsen har en bitter oplevelse af at gøre en indsats uden at få tilsvarende løn. Det mener Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal. Han siger:

»Det er rystende, at så mange oplever, de arbejder gratis. Men sådan går det, når arbejdsduelige mennesker næsten fra den ene dag til den anden går fra at arbejde for fuld løn til at arbejde uden at få løn.«

Inger Støjberg trækker på skuldrene af de lediges gratis arbejde.

»Der er forskellige opfattelser af virkeligheden. Min opfattelse er, at virksomhedspraktik er en rigtig god mulighed for ledige til at komme ud i virkeligheden. Og det er en af de former for aktivering, hvor flest kommer i job efterfølgende,« siger Inger Støjberg.

Eigil Andersen fra SF mener, at ministeren skal tage de lediges oplevelse langt mere alvorlig.

»Virksomhedspraktik skal ikke være et tilbud til en arbejdsgiver om at få gratis arbejdskraft på prøve. Men det er åbenbart det, der sker for alt for mange. Det duer ikke. Det ligner jo mere erhvervsstøtte end hjælp til de arbejdsløse,« siger Eigil Andersen.

Lige (u)lovligt længe

I undersøgelsen fortæller hver 12. metalarbejder, at han har været i praktik i mere end de fire uger, der er tilladt for dagpengemodtagere på 30 år og derover. En af deltagerne i undersøgelsen beskriver sågar, hvordan han og arbejdsgiverne i samråd har snydt kommunen med længden af virksomhedspraktikken. 

»Det er attraktivt for virksomhederne at få god arbejdskraft til at arbejde gratis mere end de fire uger, som er lovens grænser. Hvis man nu kan få folk til at arbejde 8 eller 12 uger i stedet, og risikoen for, at det bliver opdaget, er minimal, så indbyder det jo til at snyde på vægtskålen,« siger Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Inger Støjberg kan »ikke acceptere ulovligheder«, men hun har ingen planer om at tvinge kommunerne til at stramme kontrollen med virksomhedspraktik. Hun vil hellere holde fokus på, at kommunerne får sendt mange flere ledige i virksomhedspraktik.

I undersøgelsen oplyser otte procent af de adspurgte, at de har været i praktik på en arbejdsplads, hvor de tidligere har været ansat. Den trafik bliver kraftigt kritiseret, fordi arbejdsgiverne i forvejen kender den ledige, og fordi den ledige ikke får prøvet sig selv af i nye rammer, som er et af formålene med praktikordningen. Eksempelvis blev en klejnsmed efter otte års ansættelse på samme virksomhed i Faaborg fyret på grund af ordremangel – og få måneder senere af kommunen tvunget i praktik på samme virksomhed.

Efter kritik i medierne forbød Inger Støjberg for nylig jobcentrene at sende ledige i praktik på deres seneste arbejdsplads.

Når kommunerne hidtil har sendt mange ledige tilbage i praktik i deres tidligere job, bør du så ikke stramme kontrollen med kommunernes brug af virksomhedspraktik?

»Der er jo en grund til, at den nye regel er blevet indført. Men lad os nu ikke kigge bagud,« siger Inger Støjberg.

Mange ledige kommer i praktik flere gange. Hver tredje i Ugebrevet A4’s undersøgelse har således været i praktik to gange, og det har for hovedpartens vedkommende været i 2009 og/eller i 2010.

En af årsagerne til gentagen brug af virksomhedspraktik er, at så snart kommunen har fået en virksomhed med på at have ledige i praktik, så er det en billig ordning for kommunen at administrere, og den giver høj refusion fra staten.

Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal frygter, at kommunernes trange økonomi alt for ofte vil være afgørende for, hvordan kommunernes jobcentre bruger virksomhedspraktik.

»Det er økonomisk en stor fordel for kommunerne at sende ledige i virksomhedspraktik. Dermed er den enkelte sagsbehandler i jobcentret under pres for at sende så mange ledige som muligt i praktik og ikke være optaget af hverken effekt eller kontrol,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Mekaniker Peter Bæk fra Nordvestsjælland synes, Holbæk Kommune lagde et urimeligt pres på ham for at komme i virksomhedspraktik. Han siger:

»Det er bare frivillig tvang med den virksomhedspraktik. Jeg har ikke fået en skid ud af den.«