Ledige overtager arbejdet i kommunerne

Af

I flere end 50 tilfælde har kommunerne inden for de seneste to år skilt sig af med faste medarbejdere og ladet ledige med løntilskud overtage stillingerne. Det dokumenterer tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. Forbundene FOA og 3F kalder det kassetænkning og misbrug af ledige.

DEN ENES NØD … Århus Kommune har skåret 41 stillinger som specialarbejder, gartner og brolægger væk. Til gengæld får kommunen hjælp af 36 ledige med løntilskud til at klare opgaverne. I Aabenraa har man 11 færre fastansatte kontorassistenter. Men arbejdet bliver nok løst – for kommunen har hyret 15 ledige på løntilskud som kontorassistenter. Og endelig har Ishøj sagt farvel til 28 teknisk service-medarbejdere. Det kan godt betale sig, for 20 ekstra personer på løntilskud arbejder som teknisk service-medarbejdere i Ishøj, men får kun løn svarende til dagpengesatsen.

Mindst 50 gange de seneste to år har kommunerne skåret den faste medarbejderstab ned og ansat flere ledige med løntilskud til akkurat de samme områder. Det viser en opgørelse fra Det Fælleskommunale Løndatakontor over antallet af ansatte i kommunerne i maj 2008 sammenlignet med maj 2010.

Ugebrevet A4 har analyseret tallene for teknisk service-medarbejdere, specialarbejdere, kontorassistenter, pædagogmedhjælpere og husassistenter. Inden for alle disse områder er der eksempler på, at ordinært ansatte forsvinder, mens kommunerne benytter flere ledige med løntilskud.

Fagforbundene FOA og 3F er forargede.

»Udviklingen får alarmklokkerne til at ringe. Kommunerne har fundet ud af, at de kan få flere medarbejdere for billigere penge. Den spekulation, som de offentlige arbejdsgivere er i gang med, skal bremses,« mener Ellen K. Lykkegård, formand for Den Offentlige Gruppe i 3F.
Næstformand i FOA Mona Striib kalder situationen »dybt utilfredsstillende«.

»Det er en underminering af den overordnede aftale om løntilskud og direkte i modstrid med at få folk tilbage i ordinært arbejde. Problemet er, at kommunerne ikke har penge til at få opgaverne løst,« mener hun.

Kommunernes Landsforening, KL, erkender, at tallene ser mærkelige ud.
»Det er et ægte dilemma. På den ene side skal kommunerne skære ned, og på den anden side har kommunerne pligt til at aktivere et stigende antal ledige. De ledige bliver ansat i løntilskud, fordi de skal aktiveres, ikke fordi kommunerne ønsker at erstatte ordinært ansatte med ledige,« siger Lone Englund Stjer, konsulent i Kontoret for Arbejdsmarked og Uddannelse i KL.

Selv om tallene tyder på, at ledige overtager opgaverne, behøver det ikke være tilfældet, siger Lone Englund Stjer. Måske har en kommune udliciteret de grønne områder og skåret fastansatte gartnere væk. Hvis folk på løntilskud bliver sat til at udføre gartneropgaver, er det ekstra opgaver. En anden kommune kan skære pædagogmedhjælpere væk, fordi børnetallet falder. Hvis kommunen ansætter ledige med løntilskud ud over den normering, som er i budgettet, vil det være ekstra hænder.

Svært at opda­­ge snyd

Men må kommunerne gerne fyre faste medarbejdere og lade folk på løntilskud tage over?

Nej, lyder svaret fra Kim Svendsen, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Han mener dog, at det er umuligt at vurdere, om kommunerne overtræder loven.

»Hvis kommunerne bevidst skærer ned og ansætter folk på løntilskud, er det på kanten af lovgivningen. Nedskæringer skal ske på et sagligt grundlag. På den anden side har kommunerne pligt til at reducere deres budgetter, hvis der er behov for det,« siger han.

Ifølge lovgivningen skal folk på løntilskud være ekstra personale ud over budgettet. Selv om kommunerne skærer ned, har de dog stadigvæk pligt til at aktivere ledige. Kim Svendsen oplyser, at der ikke er lovgivning for, hvor meget fastansat personale der skal være på for eksempel en daginstitution eller et plejehjem. Kommunen må selv finde balancen mellem fastansatte og folk i løntilskud.

Vi hjælper ledige

Kommunerne afviser, at de spekulerer i ledige som billig arbejdskraft.

»Under ingen omstændigheder. Der er altid tale om ekstra beskæftigelse. Man kan ikke basere driften på ledige i aktivering, fordi de gerne skal videre og have job så hurtigt som muligt,« siger Hanne Thalund, personalechef i Teknik og Miljø i Århus Kommune.

Når hendes kommune i dag har 41 færre specialarbejdere, skyldes det blandt andet, at gartnerne i Natur og Vej Service har færre opgaver, og at afdelingen er blevet effektiviseret. Samtidig er der ansat flere med løntilskud.

»Folk i løntilskud får sidemandsoplæring – og det er ikke gratis for kommunen. Hvis regnskabet skal i nul, må ansatte med løntilskud yde en lille indsats. Det er en balance, hvor meget de skal hjælpe til. Ingen får noget ud af at feje gårdspladsen igen og igen. Ledige får også opbygget en selvtillid, når de oplever, at de kan bruges,« fortæller Claus Pedersen, forvaltningschef i Natur og Vej Service i Århus Kommune.

Ishøj Kommune har skåret 28 teknisk service-medarbejdere væk og ansat 20 med løntilskud. Men Søren Henriksen, personalekonsulent i kommunen, ser ingen sammenhæng i tallene.

»Folk med løntilskud laver noget andet end dem, som er blevet afskediget. Der er ingen mulighed for at spekulere i ordningen,« siger han.
I Aabenraa kender stabsdirektør Tom Ahmt ingen eksempler på, at ledige skulle erstatte fastansatte.

»Vi ved ikke, hvad der foregår på alle arbejdspladser, men kan forstå, at der er en bekymring og risiko for, at det sker. Det er en gråzone, fordi folk i løntilskud gerne skal lave noget meningsfyldt,« fastslår han.

Stabsdirektøren afviser, at ledige i stor stil kan overtage opgaverne. Det tager tid at lære dem op og kan påvirke arbejdsmoralen negativt i kommunen. Folk i løntilskud kan være knap så pligtopfyldende som det faste personale.

Løntilskudsfusk skal stoppes

På Christiansborg vil flere partier sikre, at løntilskud ikke bliver misbrugt.
»Tallene ser voldsomme ud og bekymrer mig. Jeg går ud fra, at kommunerne lever op til reglerne,« siger Ulla Tørnæs, arbejdsmarkedsordfører i Venstre, som vil drøfte sagen med beskæftigelsesministeren.

Dansk Folkeparti mener, at regeringen burde tage en snak med kommunerne om, hvordan de håndterer løntilskud.

»Man kan godt få den mistanke, at nogle kommuner ser økonomiske fordele i de ledige i stedet for at sikre dem et fast job. Det hænger ikke rigtigt sammen,« konkluderer Bent Bøgsted, arbejdsmarkedsordfører i Dansk Folkeparti.

Socialdemokraterne mener, at regeringen har skabt situationen ved at udsulte kommunerne. »Kommunerne søger alle udveje for at sikre serviceniveauet, men der er ingen tvivl om, at løntilskud skal være en udvidelse af medarbejderstaben,« understreger arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen.

SF opfordrer til at ændre spillereglerne for løntilskud. Blandt andet kunne fagforeninger og kommuner indgå klare aftaler, der definerer, hvor mange procent af arbejdet de ledige må udføre på arbejdspladserne.

»Det er uacceptabelt, når kommunerne veksler faste stillinger til løntilskudsjob. Det er urimeligt over for dem, som mister jobbet. Og løntilskuddet er en dårlig hjælp til den ledige, for der er ingen perspektiver i aktiveringen,« siger Ejgil Andersen, SF’s arbejdsmarkedsordfører.