Ledige overser chance for at styre jobsøgning

Af

Tusinder af ledige a-kassemedlemmer har i et nyt forsøg mulighed for selv at få ansvaret for at arrangere møder med a-kassen. Men kun 13 procent benytter sig af muligheden, viser en midtvejsstatus af forsøget. Til gengæld er tilfredsheden stor hos de ledige, der har prøvet mere fleksibilitet.

Foto: Foto: Polfoto

INITIATIVRET Ledige har i årevis udtrykt stor frustration over at være tvunget ind i et samtale- og aktiveringssystem med landets jobcentre og a-kasser.

Derfor prøver otte a-kasser at komme de jobsøgende i møde ved at give dem mere ansvar for samarbejdet med a-kassen. Men i 87 procent af tilfældene er det stadig a-kassen, der tager initiativ til at holde en samtale med den ledige.

Det viser en foreløbig evaluering af projekt ’Den gode samtale’, som Arbejdsmarkedsstyrelsen, konsulentfirmaet Slotsholm og a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, står bag.

Kun i 13 procent af samtalerne var det den ledige selv, der tog fat i a-kassen for at holde en samtale. Ifølge professor Henning Jørgensen, Aalborg Universitet, er de lediges passivitet over for beskæftigelsessystemet formentlig systemets egen skyld.

De kommunale jobcentre har gennem de seneste ti år, ifølge Henning Jørgensen, optrådt både kontrollerende og sanktionerende over for arbejdsløse, og det kan være det, der her har ramt a-kassserne.

»Der er ikke meget tiltro til det offentlige beskæftigelsesapparatur - det ved vi fra tidligere undersøgelser. Og det er da klart, at når a-kasserne overtager flere opgaver fra jobcentrene, lige fra cv-samtaler til rådighedssamtaler, kan der være en afsmittende effekt,« siger han.

Stor frihed

Forsøget, der slutter til februar næste år, giver ellers ledige en hel række nye muligheder for selv at tage styringen i indsatsen for at komme i job igen:

  • Den ledige kan selv booke samtaler med a-kassen, så ofte som han/hun vil.
  • Arbejdsløse kan selv vælge emnet for samtalerne.
  • Ledige kan også selv bestemme, om mødet med a-kassen skal være per telefonen eller ved personligt fremmøde i a-kassen.
  • Jobsøgende kan sågar selv vælge sagsbehandleren og selv bestemme, hvor lang tid hvert møde skal tage.

Verner Sand Kirk, der er direktør i AK-Samvirke, tager de lediges manglende lyst til selv at planlægge møderne med ophøjet ro.

»Jeg tror, det handler om kommunikation i vid udstrækning. Det er nyt. Det er jo ikke alle ledige, der er inde og læse nyhederne på deres a-kasses hjemmeside. Jeg tror, der vil komme flere, som booker på eget initiativ hen ad vejen,« siger han og tilføjer, at årsagen også kan være, at ledige ofte ikke føler, at de har behov for et møde med a-kassen.

»Det kan jo være, at den første samtale var så god, at de ikke har brug for mere end de obligatoriske møder. Men når de så får et brev igen tre måneder senere, vil de måske alligevel gerne have et møde. Og så tilmelder de sig,« vurderer han.

Hos en af de a-kasser, som er med i forsøget, Fødevareforbundet NNF’s a-kasse, kalder konsulent Kimmie Boas Thomsen det for ’misvisende’, at ledige ikke tager initiativ til samtaler med a-kassen.

»Når du går ind og siger, at 87 procent af medlemmerne først booker, når de har hørt fra os, tæller også alle de bookinger med, som vores medarbejdere laver, når medlemmerne er nede hos os. Her aftaler de nogle gange et forløb, og de booker en samtale, der ligger om to måneder, og det tæller også med i statistikken,« siger hun, men erkender alligevel, at lediges syn forhold til a-kassen nok bør ændres fremover.

»Det er klart, at der er den kultur hos medlemmerne, at de booker et møde, når de får et brev fra os. Nu skal medlemmerne i stedet vænnes til, at de skal booke løbende. Det kan man ikke bare vende folk til fra den ene dag til den anden,« siger hun.

Akademikere bliver klogere

Også Akademikernes A-kasse (AAK) er med i forsøget, og her vurderer beskæftigelseschef Ulrik Romme, at tallene skal tages med et gran salt.

Der er typisk tale om to forskellige scenarier, der samlet giver et indtryk af, at ledige nødtvunget selv vælger at komme til møder i a-kassen, oplyser han.

Det ene scenarie er, at AAK altid minder sine ledige om – inde i ledighedsforløbet - at om kort tid er det tid til den obligatoriske samtale med a-kassen. Det andet scenarie er det, han kalder mere »kritisk«, fordi der er tale om rene »rykkerindkaldelser« til personer, som AAK ikke har hørt fra i lang tid.

»De to ting er lagt sammen i forsøget. Så hvis man tænker, at de 87 procent af de ledige er nogle, som ikke vil snakke med os – og som vi rykker – så passer tallene ikke,« siger Ulrik Romme. Men han lægger ikke skjul på, at han fremover gerne ser tallene give indtryk af, at ledige bliver mere opsøgende end hidtil.

»Midtvejsevalueringer er til for at blive klogere. Så vi må bare gøre os endnu lækrere. Vi har en mængde ledige, som også var ledige, før ’Den gode samtale’ blev lanceret, og de skal lære at trække på os. Samtidig skal vi blive bedre til at signalere, at vi gerne vil se vores medlemmer noget mere. En anden ting er, at vi nu vil sætte os sammen med den jobsøgende og booke næste møde hver gang, man har et møde. Det giver et naturligt flow. Og så bliver de 13 procent jo højere,« forudser Ulrik Romme, AAK.

Samtale er det nye sort

Tilbage er spørgsmålet om fremtiden – bliver dette den nye måde at være a-kasse på? ’Ja, meget gerne’, lyder det fra flere kilder.

Undersøgelsen viser, at medlemmerne er langt mere tilfredse med samtalerne, efter der er kommet større fleksibilitet og frihed.

De ledige i forsøget giver således udtryk for, at de er ’mere tilfredse’ med de færre regler i ’Den gode samtale’-forsøget, end de har været tidligere.

  • Før forsøget var 64 procent af de ledige tilfredse med samtalerne i a-kasserne. Men under forsøget er andelen af tilfredse jobsøgende steget til 87 procent.
  • Før forsøget var 11 procent utilfredse med samtalerne. Under forsøget er andelen af utilfredse faldet til kun én procent.

Medarbejderne er også glade

29-årige Aya Lee Jensen gik ledig i seks måneder i starten af 2012 og deltog som medlem af Akademikernes A-kasse i forsøget. Hun sætter i dag stor pris på ordningens fleksibilitet.

»Den nye ordning tager mere udgangspunkt i, hvad jeg havde brug for for at få et job. For eksempel blev jeg ikke tvunget til at skrive jobansøgninger til job, som jeg alligevel ikke var interesseret i,« siger hun. 

Også a-kassernes medarbejdere angiver i midtvejsevalueringen, at de er positive.

Indsatsen bliver mere positiv og kundeorienteret, medarbejderen føler sig mere som sparringspartner end kontrollant, og de smidigere regler giver en bedre ramme at arbejde under end de gældende regler, står der i midtvejsevalueringen.

Kimmie Boas Thomsen, NNF’s A-kasse, håber derfor, at samtalerne med ledige a-kassemedlemmer har ændret form for altid efter forsøget med ’Den gode samtale’:

»Før kontrollerede vi. De ledige var inde og høre om ret og pligt, og de hørte om alle de regler, vi har, og om aktivering. Det var meget kontrollerende, rådgivende og vejledende samtaler. Nu er det skubbet helt af bordet. Så hvis jobsøgningen ser fin ud, taler vi om det, de ledige gerne vil. Hvis det er uddannelse eller et sporskifte, taler vi om det. Samtalerne har en hel anden karakter i dag,« siger hun.

Banebrydende nyt

Ulrik Romme, AAK, er enig. ’Den gode samtale’ har allerede sat sine mærkbare spor på akademiker-a-kassens daglige arbejde.

Forsøget viser helt overordnet, at flertallet af samtalerne foregår i telefonen, og at 45 procent af alle samtaler varer under 10 minutter. Dette får nu AAK til kun at tilbyde samtaler af minimum 15 minutters varighed, fordi der trods alt er grænser for, hvor kort tid man kan bruge på at hjælpe mennesker, som har mistet deres forsørgelsesgrundlag. Dybest set er der tale om en hel ny måde at hjælpe ledige på, vurderer Ulrik Romme.

»Tidligere havde vi rådighedssamtaler, og dialogen var udelukkende bagudrettet. Du sidder og kigger på et cv og et jobskema, og enten roser eller problematiserer du antallet af job, der er søgt. Det giver utilfredshed, fordi så ved man, at det har karakter af at være et rent kontrolbesøg. Nu har vi drejet hovedet 180 grader og kigger på, hvad der skal ske de næste tre måneder. Fra fortid til fremtid. Det er det banebrydende nye,« siger han.

Helt vildt

AK-Samvirkes direktør Verner Sand Kirk betegner da også resultaterne i forsøget for et kursskifte i forhold til at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet.

»Det er epokegørende, at man tager udgangspunkt i, at de ledige gerne vil have et arbejde. Og så har man spurgt: Hvad er det så for en service, man skal tilbyde? Det er simpelthen et forsøg, der bygger på tillid til, at de ledige gerne vil have et job,« siger han og betegner den stigende tilfredshed med a-kasserne for »helt vildt« positivt.

»Folk er jo nærmest vant til at få læst rådighedsbekendtgørelsen op, når de kommer til samtale: ’Vi skal gøre dig opmærksom på, at du har pligt til det og det, og hvis du ikke gør det, sket der det og det’. Nu gør man det, at man går ind hjælper folk. Man spørger, hvad folk har brug for i stedet for at sanktionere dem,« påpeger Verner Sand Kirk.