Ledige oplever jobcentre som en plage

Af Illustration: Pernille Mühlbach
| @IHoumark

Der er ingen hjælp at hente til at finde nyt arbejde, og indsatsen er dårlig. Det er den oplevelse, flertallet af de arbejdsløse har i jobcentret, viser ny undersøgelse. Der bliver brugt alt for meget krudt i jobcentrene på kontrol, mener organisationer og kræver reform af systemet.

FLOPCENTER Tusindvis af ledige træder hver dag ind i landets jobcentre, og de fleste af dem går slukørede derfra. Kun hver 10. har ros til jobcentrenes indsats, og så mange som 8 ud af 10 oplever, at der i jobcentret kun er meget lidt eller ingen hjælp at hente i jagten på et nyt job.

Frustrationerne lyser ud af en ny undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4. Heri giver 676 arbejdsløse jobcentrene knubbede ord med på vejen. En af de arbejdsløse er chauffør og popsanger Daniel Jensen fra Skive.

»Der er nogle søde og rare mennesker på jobcentret, men de laver jo ikke andet end at gå op i, om man som ledig overholder alle regler og tidspunkter,« siger Daniel Jensen.

Ifølge undersøgelsen mener hver anden ledig – 53 procent – at jobcentrene gør det dårligt. Kun 10 procent har ros til overs for jobcentrene. Det er et særdeles kraftigt signal, mener næstformand i LO-fagbevægelsen, Lizette Risgaard.

»Som systemet er nu, er det bare ikke godt nok. Det er faktisk en katastrofe, intet mindre. Vi hører for eksempel om medlemmer, der opretter klubber for at støtte hinanden i forhold til den nedværdigende måde, de bliver behandlet på,« siger Lizette Risgaard.

I Kommunernes Landsforening (KL) beklager formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, borgmester i Rødovre Erik Nielsen (S), hvis borgere føler sig ydmyget i jobcentrene. Han er heller ikke glad for, at 15 procent af de utilfredse ledige i A4’s undersøgelse har oplevet, at jobcentrene ikke har overholdt indgåede aftaler.

»De ledige skal selvfølgelig ikke nedværdiges, og jobcentrene skal holde aftaler. Men man skal også holde sig for øje, at vores primære mål ikke er tilfredse kunder, men at få flest mulige i arbejde. Hvis vi for eksempel siger til en 55-årig murer, at han skal skifte branche, så bliver han sikkert utilfreds, men det kan jo være den måde, han får job på igen,« siger Erik Nielsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) »tror ikke, at jobcentrene vinder en popularitets-konkurrence«. Men det er hun parat til at leve med.

»Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende at være ledig. Men som minister er jeg nødt til at forholde mig til effekterne af jobcentrenes arbejde. Og der kan jeg se, at selv nu under finanskrisen får 3 ud af 10 nyledige job igen inden for tre måneder. Vi er faktisk Europa-mestre i at få ledige hurtigt i job igen,« siger Inger Støjberg.

Center uden job

Ifølge Ugebrevet A4’s undersøgelse er det dog kun i meget ringe omfang jobcentrenes fortjeneste, at folk kommer i job igen. I undersøgelsen medvirker 173 personer, som er i arbejde nu, men har været ledige inden for det seneste halve år. 83 procent af dem oplyser, at de har fået ingen eller kun lidt hjælp fra jobcentret til at få arbejde. Og næsten lige så mange – 80 procent – blev ikke præsenteret for en eneste ledig stilling af jobcentret den seneste måned af deres ledighed.

Arbejdsløse Daniel Jensen er heller ikke ligefrem blevet tæppebombarderet med stillinger fra Jobcenter Skive.

»Jeg spurgte på et tidspunkt en af de ansatte i jobcentret, om de ikke skulle prøve på at finde job til de ledige. ’Nej, vi har ikke kapacitet til opsøgende arbejde,’ lød beskeden. Det der med at kalde det et jobcenter har ikke så meget på sig,« siger Daniel Jensen.

Netop manglende kontakt til virksomhederne er en af Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) største kritikpunkter mod jobcentrene. Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen fra DA siger:

»Det er vores klare indtryk, at jobcentrene de seneste år har droslet meget ned på kontakten til virksomhederne. Det er helt forkert, for netop den kontakt er meget vigtig i forhold til at kunne imødekomme virksomhedernes efterspørgsel. Både når det gælder arbejdskraft generelt, og i forhold til at ledige får den opkvalificering, som virksomhederne har brug for.«

Ifølge undersøgelsen oplever færre end hver tredje ledig, som får tilbudt job via centrene, at tilbuddet er relevant for dem.

Professor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at der er behov for at afstemme de lediges forventninger til jobcentrene.

»Hvis man kommer til et jobcenter med en forventning om, at man skal blive præsenteret for et nyt arbejde med det samme, så kan man ikke blive andet end skuffet. Især som konjunkturerne er nu,« siger Flemming Ibsen.

Set fra Kommuners Landsforening er det ikke så alvorligt, at 79 procent af de ledige synes, jobcentrene er til meget lidt eller ingen hjælp i jagten på nyt arbejde.

»En undersøgelse udført for KL’s nyhedsbrev Momentum viser, at to ud tre mener, at de selv er de bedste til at finde tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de skulle blive arbejdsløse. De fleste ved altså godt, at man ikke kan møde op i et jobcenter med forventning om, at det finder arbejde til en,« fastslår Erik Nielsen fra KL.

I Ugebrevet A4’s undersøgelse begrunder hele 66 procent utilfredsheden med jobcentret med, at de ikke har fået tilbudt relevante job. De er galt afmarcheret, mener Jørgen Bang-Petersen fra DA.

»Den moderne form for jobformidling er åbenbart ikke gået op for nogle ledige. De gør sig ikke klart, at de selv skal være meget aktive i deres jobsøgning,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Kontrol er gået for vidt

Når man spørger ledige, hvorfor de er utilfredse med jobcentrene, peger hver anden på, at der mangler fokus på netop deres personlige muligheder og kvalifikationer. Selv om jobcentrene ifølge lovgivningen skal betjene borgerne individuelt, så sker det for sjældent, bekræfter professor Flemming Ibsen.

»Der er i høj grad brug for, at konsulenterne i jobcentrene får mulighed for at strikke mere individuelle forløb sammen til de ledige. Der er jo kæmpe forskel på, hvilke tilbud man bør give en ufaglært langtidsledig og en korttidsledig akademiker,« siger Flemming Ibsen.

I A4’s undersøgelse oplyser halvdelen af de ledige, at de er utilfredse med jobcentret, fordi centret ikke levede op til forventningerne. Deres skuffelse kan Erik Nielsen fra KL godt forstå.

»Hvis man kommer med nogle forventninger om at få hjælp – og så i første omgang bliver mødt med en masse formularer, som skal udfyldes, og ting, man skal gøre hver uge – så bliver man nemt skuffet. Der er en stor pædagogisk øvelse for jobcentrene i at forklare ledige om systemet,« siger Erik Nielsen.

Mange ledige giver i kommentarer til A4’s undersøgelse udtryk for, at jobcentret blot er et sted, hvor man skal kontrolleres. Eller som en arbejdsløs skriver: »Jobcenteret er ikke et hjælpested, det er en kontrolinstans – desværre!!!« Den opfattelse har professor Flemming Ibsen mødt ofte.

»Rigtigt mange ledige føler, at de kommer på jobcentret for at blive kontrolleret, og at deres journal er vigtigere end dem selv. Medarbejderne i jobcentrene skal bare have ’hakket’ de ledige af i systemet, så kommunen kan få refusion fra staten,« siger Flemming Ibsen.

Erik Nielsen fra KL medgiver gerne, at jobcentrenes ansatte bruger for meget tid foran computeren i stedet for foran borgerne.

»Der er alt for mange kontrolkrav til de ledige, og derfor er der ikke så meget at sige til, at de ledige oplever jobcentrene mere som en kontrolenhed end en hjælpeenhed. Og som alle ved, så bliver man sjældent populær af at være offentlig kontrolenhed,« siger Erik Nielsen, og fortsætter:

»I jobcentrene skal vi indkalde folk til den rigtige tid til samtaler og få dem i aktivering på de rigtige tidspunkter. Alle de her proces-krav giver ofte ikke nogen mening, og jeg ser meget hellere, at vi bliver målt på, hvor mange vi får i job.«

Både KL og LO sparker ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg en åben dør ind med deres kritik af alt for meget kontrol og administration.

»Jeg har iværksat en større øvelse under overskriften ’Væk med bøvlet, Inger’, og i løbet af efteråret kommer der en samlet pakke med forslag til afbureaukratisering. Så jeg er helt med på at gøre noget,« siger Inger Støjberg.

Uddannelse efterlyses

4 ud af 10 – 42 procent – af de ledige i Ugebrevet A4’s undersøgelse begrunder utilfredshed med jobcentret med, at de ikke har fået tilbudt relevant uddannelse. Det er en meget trist statistik, mener Lizette Risgaard fra LO.

»Det kan godt være, at det er dyrt for det offentlige at give ledige uddannelse. Men det er uhyre vigtigt, at vi bruger den nuværende periode med højere ledighed til at investere i mennesker. Sagt på en anden måde: Skal vi bruge den her periode på håbløs aktivering med spag­hettirør? Eller skal vi få uddannet de ledige, så de er klar, når konjunkturerne vender,« spørger Lizette Risgaard.

Der er nok muligheder for, at de ledige kan få uddannelse, fastslår Inger Støjberg.

»Der er rigtig gode muligheder for uddannelse under ledighed. Men det vil næsten undre mig, hvis ikke LO og Socialdemokraterne kom med kritik på det her område. Jeg må blot konstatere, at da vi i sommer lavede en pakke med en halv milliard kroner til de langtidsledige – blandt andet med mere uddannelse – valgte LO i samarbejde med Socialdemokraterne at stå uden for udelukkende af partipolitiske grunde,« siger Inger Støjberg.

Mod til at investere

Sammenlignet med A4’s tidligere undersøgelser blandt ledige er frustrationen i dag endnu større. I 2009 fandt 45 procent af de ledige jobcentrenes indsats dårlig mod nu 53 procent. Og de 79 procent, som synes, de får lidt eller ringe hjælp til at finde job, er den højeste andel målt siden 2006, hvor andelen var 76 procent.

Skal man fremover give ledige mere positive oplevelser i mødet med systemet, så skal der gøres grundlæggende op med det nuværende beskæftigelsessystem. Det mener både Lizette Risgaard fra LO og Erik Nielsen fra KL.

»Hele systemet er gennemsyret af, at det gælder for kommunerne om at få økonomien til at hænge sammen. Eksempelvis er der aktivering, som kun bliver lavet for at sikre sig refusion fra staten. Devisen er, at det er bedre med dårlig aktivering end slet ingen aktivering. Vi er nødt til at finde en helt anden finansieringsmodel for jobcentrene,« siger Lizette Risgaard.

Det ønske afviser Inger Støjberg. Hun mener, at finansieringsmodellen »grundlæggende er sund«, men hun vil da godt være med til småjusteringer hen ad vejen.

Erik Nielsen fra KL efterlyser en national plan for hele beskæftigelses-indsatsen.

»Der sidder nogle kloge-Åger i organisationer og ministerier og har meget travlt med at holde øje med, at vi i kommunerne får klikket de rigtige steder. Hele systemet er gennemsyret af mistillid til medarbejderne og de ledige. Tænk, hvis embedsmænd og politikere kunne samles om i stedet at bruge kræfter på at få uddannet flere ledige og få flere ud i job,« siger Erik Nielsen.

Personligt ønsker han sig, at man åbner for at få flere ledige i arbejde ved i en given periode at give arbejdsgiverne et mindre tilskud til lønnen. Det vil givetvis udløse kritik for konkurrence-forvridning blandt virksomheder, og fagbevægelsen vil kritisere, at der i nogle tilfælde bliver tale om støttede job frem for ordinære. Men Erik Nielsen synes, at situationen er så alvorlig, at der må sluges nogle kameler.

»Vi er nødt til at være mere dristige, når vi taler virkemidler, for ikke at tabe for mange ledige på gulvet. Når man kan bruge milliarder af kroner på bankpakker, så må det også kunne lade sig gøre at bruge nogle milliarder på at investere i mennesker,« siger Erik Nielsen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg er åben over for at se på, hvad der kan gøres for at få flere ledige i sving.

»Jeg stiller mig ikke i vejen for blandt andet øget brug af virksomhedspraktik. Men det kræver opbakning fra arbejdsmarkedets parter og på Christiansborg,« siger Inger Støjberg.