Ledige og lærlinge glemmes i kæmpe kontrakter

Af

Virksomheder kan vinde kontrakter til millioner af kroner for det offentlige uden at tage sociale hensyn, ansætte langtidsledige eller oplære praktikanter. Kommunerne glemmer deres egen politik om at stille sociale krav. Kun i hvert fjortende udbud optræder en social klausul. Det er beskæmmende, at det offentlige ikke bruger værktøjet, der hjælper ledige og lærlinge, mener fagbevægelsen.

Foto: Illustration: Thinkstock.

OVERSET Ansætter virksomheden praktikanter og lærlinge? Nej. Hjælper den langtidsledige tilbage i arbejde? Nej. Tager den hensyn til folk med nedsat arbejdsevne, styrker integration eller kan dokumentere et ordentligt arbejdsmiljø? Nej, nej og nej. Kan virksomheden få en millionkontrakt hos det offentlige, bygge en vej eller en svømmehal? Ja, selvfølgelig!

Kommuner, stat og regioner har ofte en politik om, at der skal stilles sociale krav til virksomhederne, der vinder ordrer, men det sker i meget begrænset omfang. Ugebrevet A4 har gennemgået samtlige udbud af opgaver for det offentlige i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens database fra februar til september i år, som ifølge loven skal rumme de fleste offentlige udbud over 500.000 kroner.

I 2.301 udbud bliver der kun stillet sociale krav 156 gange. I 100 udbud stiller det offentlige såkaldte bløde sociale klausuler, hvor man forlanger et ordentligt arbejdsmiljø, indsatser for integration eller hensyntagen til handicappede. Kun i 87 udbud er der hårde sociale klausuler om, at den virksomhed, som vinder ordren, skal uddanne lærlinge, praktikanter eller ansætte dårligt stillede ledige efterfølgende.

Fagbevægelsen er forundret over, at der er så få krav til virksomheder, der får offentlige kontrakter.

»Det er ærgerligt, at der bliver stillet så få sociale klausuler. Det ville være oplagt, at det offentlige stiller krav, så store virksomheder blev forpligtiget til at uddanne folk. Vi ved, hvor mange faglærte, der bliver brug for i fremtiden. Det er vigtigt, at man tager de sociale klausuler alvorligt og presser på over for virksomhederne, så de tager et ansvar,« mener Palle Bisgaard, faglig sekretær i Byggegruppen, 3F.

LO-fagbevægelsen begriber ikke, hvorfor kommuner, stat og regioner undlader at bruge sociale klausuler.

»Det er uforståeligt, at man ikke sørger for at bruge det redskab. Sociale klausuler kan sikre, at unge mennesker kommer godt i gang. Vi ved, at hvis unge ikke får en læreplads og mangler uddannelse, er det den sikre vej til arbejdsløshed. De unge ledige bliver efterfølgende dyre kunder hos kommunerne. Det vil være selvhjælp for kommunerne at stille sociale klausuler,« siger LO-sekretær Ejner K. Holst.

KL (Kommunernes Landsforening) mener dog ikke, at det nødvendigvis er for lidt, at hvert fjortende udbud rummer en social klausul.

»Det afgørende er, at de rigtige udbud får sociale klausuler. Det er for firkantet at sige, at alle offentlige udbud over en bestemt størrelse skal føre til en social klausul. Bedre er det at tage stilling til, om sociale klausuler egner sig til udbuddet fra gang til gang,« mener Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen under KL.

Klausul hvad for noget

I juli sendte Randers Kommune en ny svømmehal i udbud. Samlet pris blev 322 millioner kroner, og så var der til gengæld stribevis af krav i kontrakten om blandt andet et »morskabsbassin indeholdende faciliteter med varierende vandoplevelser og bassintyper, spa- og wellnessfunktion, fitnessfaciliteter med videre«. Men for de ledige og unge uden praktikpladser, var der knap så meget at more sig over. Kontrakten, som kan løbe i op til 30 år, indeholder ingen sociale klausuler og krav om at ansætte lærlinge eller ledige.

Holstebro Kommune sendte i maj en stor udbygning af rådhuset og biblioteket i udbud. Knap 32 millioner kroner koster kontorhuset på 3.200 kvadratmeter med mødelokaler og plads til 150 medarbejdere fra IT-afdelingen, jobcenteret og ydelseskontoret. Men selvom ansatte i det nye hus skal hjælpe ledige i job, var der ingen hjælp at hente i selve byggeriet. I udbudsmaterialet blev sociale klausuler, som kunne sikre ledige og lærlinge, ikke nævnt med et ord.

Heller ikke Svendborg Kommune fik indført sociale krav, da kommunen udlicitererede vedligeholdelsen af 727 kilometer offentlig vej i 15 år. Kontrakten lød på 128 millioner kroner. Ugebrevet A4 ringede og spurgte, hvorfor kommunen ikke brugte sociale klausuler.

»Hvad er en social klausul?« lød svaret fra Jeanette Høj, projektleder på udliciteringen af vejvedligeholdelse i Svendborg.

Hun forklarede efterfølgende, at det var første gang Svendborg udliciterede vejarbejdet. Kommunen var afhængig af ekstern rådgivning.

»Vi har været afhængige af den vejledning, som vi har fået,« siger hun.

Da Marselisborg Gymnasium i Aarhus skulle udbygges for 44,8 millioner kroner skænkede gymnasiet ikke sociale klausuler en tanke. Uddannelsesstedet kunne i udbuddet eksempelvis have sikret lærepladser til unge.

»Jeg anede ikke, at det var en mulighed. Sådan en ombygning af gymnasiet er ’once in a lifetime’, så vi læner os op ad den rådgivning, vi får,« fortæller Arvid Bech, rektor på Marselisborg Gymnasium.

Bange for dyre fejltrin

Der er mange eksempler på dyre offentlige byggerier uden sociale krav til virksomhederne. Konkurrence og Forbrugerstyrelsens oversigt over udbud rummer således 139 anlægsopgaver, der koster mindst 10 millioner kroner pr. opgave. I fire ud af fem udbud bliver sociale klausuler ikke nævnt. Netop dyre byggerier og anlægsopgaver giver ellers mulighed for at stille krav, fordi opgaven typisk løber over så lang tid, at det giver mening at ansætte lærlinge eller hjælpe langtidsledige tilbage til arbejdsmarkedet.

I Holstebro undlod kommunen en social klausul ved rådhusbyggeriet.

 »Der er tale om en forglemmelse,« indrømmer Morten Jensen, projektleder på rådhusbyggeriet i Holstebro. 

Han forklarer, at det er vanskeligt og kompleks at formulere klausuler i EU-udbud præcist. Det gør tingene lidt svære at håndtere. Formulerede kommunen en klausul som juridisk var lidt upræcis, kunne virksomheden, som ikke fik opgaven, klage, så byggeriet blev udskudt.

»Vi skal fremover blive bedre til at finde klausuler, som giver mening og dækker EU. Men det har ikke været hensigten ikke at stille klausuler,« understreger Morten Jensen.

Nogle kommuner er varsomme med at stille sociale klausuler. Landsforeningen for kommunerne KL oplever, at flere stridslystne virksomheder klager og bremser byggeriet, hvis ikke de vinder kontrakten. Derfor er det nødvendigt at sætte sig grundigt ind i juraen, forklarer Peter Rosendal Brunø Frederiksen, forretningsudviklingschef i Center for Aktiv Beskæftigelse.

»Sociale klausuler skal være fagligt begrundede. Nogle kommuner har svært ved at vurdere, hvordan de kan bruge dem. Hvis en kommune forskelsbehandler eller bruger sociale klausuler forkert, kan udbuddet gå om. Det er dyrt og forlænger byggeriet,« fortæller han.

Store kommuner kan bedre overskue at bruge sociale klausuler og har større erfaring med det, mener Peter Rosendal Brunø Frederiksen. Blandt andet har København og Aarhus faste retningslinjer for brug af klausulerne.

»De store kommuner har den fordel, at de udbyder store og længerevarende opgaver, hvor klausulerne ofte er relevante. For det andet har en kommune som København jurister ansat. Det kan man ikke forvente i de mindre kommuner. De kan til gengæld lettere danne sig et overblik over deres udbud,« siger han.

Pynte-klausuler virker ikke

Mange kommuner bryster sig af social ansvarlighed, når det gælder indkøb og udbud. En undersøgelse forleden fra Ugebrevet A4 viste, at 61 procent af kommunalpolitikerne gik ind for, at staten skulle stille krav om, at alle udbud over en vis størrelse skulle medføre sociale klausuler.

Men et er, hvad der pynter på papiret. Et andet er, hvad en kommune faktisk gør. Således har Randers, som bygger en ny svømmehal uden at stille sociale klausuler, en politik om: »at der anvendes sociale klausuler ved udbud, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt«.

I Randers kan der således stilles krav til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår eller fra særlige grupper og krav til en etnisk ligestillings-, personale- eller arbejdsmiljøpolitik, hedder det i udbudspolitikken.

På papiret er Holstebro Kommunes udbudspolitik også, at der lægges »vægt på sociale klausuler«. Det samme siger Svendborg Kommune. I indkøbspolitikken for 2012 står, at kommunen ønsker at fastholde medarbejdere og lægger vægt på sociale klausuler og krav om elev- og praktikpladser, hvor det er relevant. Der var dog ingen sociale klausuler, da kommunen udliciterede vedligeholdelse af 727 kilometer vej i 15 år.

»Når der ikke er koblet en social klausul på udbuddet, er det en fejl. Når vi har vedtaget en politik, skal vi huske at gøre det. Det skal føres ud i livet,« erkender Flemming Madsen (S), formand for udvalget for Natur og Teknik i Svendborg.

Borgmesteren i Holstebro beklager, at kommunen ikke fulgte sin egen politik og anvendte en social klausul ved rådhusbyggeriet.

»Det er helt klart en fejl. Det er en samfundsopgave at tage lærlinge, så selvfølgelig skal store virksomheder leve op til det. Det er beklageligt, at man ikke har fulgt den politiske udmelding på området. Det er noget, som byrådet vil holde øje med fremover i de byggeprojekter, som kommer,« lover borgmester H. C. Østerby (S).

Borgmesteren i Randers ser også gerne, at kommunen anvender sociale klausuler i højere grad. Men projektet med svømmehallen var et offentligt-privat partnerskab. Selve juraen har taget to år at få på plads, og en social klausul oveni kunne trække processen yderligere ud.

 »I første omgang er jeg glad for, at det er lykkedes at komme igennem med et offentligt-privat partnerskab. Man skal passe på at presse en social klausul igennem, som kunne vælte projektet.  Vi skal stille og roligt have implementeret sociale klausuler i flere udbud. Det er vejen frem,« siger borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).

Fagforbundet 3F oplever, at flere kommuner pudser profilen med velmenende ord i indkøbs- og udbudspolitikker. Men glansen går af ved nærmere eftersyn. Selv når kommunerne indskriver sociale klausuler, er den sociale ansvarlighed ikke sikret.

»Der er en tendens til, at sociale klausuler kun eksisterer på papiret. Nogle gange kommer de med i udbudsmaterialet, men bliver ikke håndhævet efterfølgende. Det ser ud til, at man tager meget let på de sociale klausuler og ikke følger op,« siger Palle Bisgaard, faglig sekretær for Byggegruppen.

Ansvarlige virksomheder savner belønning

Sociale klausuler er ømtålige for erhvervslivet. Nogle virksomheder stritter imod, mens andre længes efter belønning for den sociale indsats, fortæller Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA- Virksomhedsforum for Socialt Ansvar.

»Der er flere virksomheder, som efterspørger sociale klausuler, hvis blot de tager hensyn til virksomhedernes rammevilkår. Det kan skabe et økonomisk incitament til at arbejde med udsatte grupper. I krisetider kan virksomhederne vælge og vrage mellem arbejdskraft, så mange virksomheder spørger, hvad de får ud af den sociale indsats. Selvfølgelig gør mange virksomheder også en social indsats af hjertet,« siger Christina Schultz.

Krav gør ordren dyrere

Når det offentlige holder igen med at bruge sociale klausuler, kan det bunde i økonomien, mener Thomas Bredgaard, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

»Kommunerne frygter, at de ikke får det billigste tilbud, hvis der skal tages forskellige sociale hensyn. De er hårdt spændt for og kigger nøje på bundlinjen. Der er ingen tvivl om, at der er et uindfriet potentiale, når det gælder sociale klausuler. Det offentlige er ikke opmærksom på, hvordan man bruger dem bedst,« siger han.

Det er dog langt fra sikkert, at sociale klausuler gør udbud dyrere. I en undersøgelse fra Ugebrevet A4 erklærer kun hver fjerde lokalpolitiker sig enig i, at »sociale klausuler gør det dyrere for kommunen at få løst opgaver«.

KL vurderer, at der vil komme mange flere sociale klausuler i fremtiden, efterhånden som kommunerne vænner sig til at bruge dem. LO håber, det sker snart. Forude venter store byggerier af supersygehuse og Femern Bælt forbindelsen, hvor sociale klausuler kunne gøre en positiv forskel.

»De virksomheder, som gør en social indsats, vil blive rost. Mens de virksomheder, som ikke tager et ansvar, bliver tvunget til det. Alle er enige om, at der skal gøres mere for langtidsledige og for at skaffe praktikpladser. I den situation skal man ikke lade det redskab, som sociale klausuler er, ligge og ruste,« mener LO-sekretær Ejner K. Holst.