Ledige nyudlærte dumper jobcentrene

Af Rasmus Juul
Anna Glent Overgaard
| @IHoumark

Ledige nyuddannede føler sig i den grad svigtet af systemet. De har kun sparsom tiltro til landets jobcentre, og knap hver anden finder i ny undersøgelse aktiveringen meningsløs. Forklaringen på de unges frustrationer er, at beskæftigelsessystemet møder dem med mistillid, lyder vurderingen fra fagbevægelsen.

KASSETÆNKNING  Jeg følte mig som et navn på et stykke papir, som bare blev ekspederet. Man er bare en del af statistikken, og der bliver ikke taget hånd om den enkelte.«

Sådan beskriver 28-årige Tom Johansen mødet med det kommunale jobcenter, da han i efteråret 2009 blev udlært som maskinarbejder. Oplevelsen deler han med mange andre nyudlærte, der begynder livet som faglært med en plads i arbejdsløshedskøen.

Flere end hver tredje nyudlærte er utilfreds med den samlede indsats hos jobcentrene, og endnu flere mener, at den tilbudte aktivering er nytteløs. Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har gennemført i samarbejde med 3F, Dansk Metal, Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund samt analysefirmaet Kaas og Mulvad.

Mange unge oplever ifølge undersøgelsen, at systemet ikke varetager deres interesser. Hele 42 procent oplever, at jobcentrene fokuserer mere på aktivering som eksempelvis virksomhedspraktik og jobtræningskurser end på at skaffe dem et regulært arbejde.

»Jeg havde ingen kontakt med jobcentret de første tre måneder, og da de var gået, blev jeg sendt direkte i aktivering. Der var slet ingen dialog om, hvordan jeg ellers kunne komme i arbejde,« fortæller Tom Johansen.

Nytteløs aktivering

Det billede vækker genkendelse hos Per Christensen, forbundssekretær i 3F.

»Det er også de meldinger vi får. Der er alt for meget fokus på aktivering frem for andre tilbud. Og det er ikke, fordi konsulenterne i jobcentrene ikke vil de unge det godt. De er simpelthen vant til, at de skal satse på aktivering frem for job og uddannelse.«

Men de nyudlærte lediges utilfredshed gælder også selve kvaliteten af aktiveringen. Således oplever knap halvdelen af de unge, at den tilbudte aktivering er nytteløs.

Den store utilfredshed med aktiveringsindsatsen gør indtryk på Thomas Thellersen Børner, der som direktør for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune har ansvaret for hovedstadens jobcentre.

»Det rammer os lige i maven, når så mange er utilfredse med aktiveringen. Det er klart, at det skal vi kunne gøre bedre,« siger han.

Thomas Thellersen Børner mener dog også, at den store utilfredshed blandt de ledige kan være udtryk for, at mange har skæve forventninger til den hjælp, jobcentrene kan give dem.

»Det er en gammeldags opfattelse, at jobcentrene skal agere jobformidler. Først og fremmest skal vi sørge for, at de selv kan søge og fastholde et job. Det skal vil hjælpe med ved at arbejde med deres kompetencer.«

Han mener derfor, at frustrationerne hos de unge kalder på en bedre forventningsafstemning, når de første gang møder op på jobcentret.

Skæve forventninger eller ej, så står det i hvert fald klart, at de unge ikke har megen tiltro til jobcentrenes evne til at få dem i arbejde. Kun to procent af de adspurgte mener, at jobcentret er det bedste sted at hente hjælp til at komme i beskæftigelse. Langt de fleste mener, at de bedre selv kan finde arbejde, og desuden bliver jobcentrene overhalet indenom af fagforeninger, vikarbureauer og rekrutteringsfirmaer, familie og venner, når de unge skal pege på, hvem der bedst kan hjælpe dem i arbejde.

Men det ser Thomas Thellersen Børner ikke som en entydigt dårlig nyhed.

»Langt størstedelen af jobomsætningen foregår uden om jobcentrene – heldigvis. For der er langt bedre mulighed for et match mellem arbejdsgiver og medarbejder, hvis man som ledig selv finder ud af det.«

Et system bygget på mistillid

Per Christensen fra 3F mener, at en konfrontation er uundgåelig.

»Når et ungt menneske møder op i et jobcenter og bliver mødt med regler og bureaukrati og en betragtning om, at her er nok én, der ikke vil yde, men nyde, så må det møde med jobcentret blive mislykket,« siger han.

Han mener i det hele taget, at beskæftigelsessystemet bygger på de forkerte præmisser.

»Beskæftigelsessystemet og jobcentrene møder deres klienter med dyb mistillid. Det er et system, der med al dets bureaukrati og kontrol bygger på en opfattelse af, at folk ikke gider arbejde,« siger Per Christensen.

Beskrivelsen vinder genklang hos 27-årige Lasse Rasmussen, der efter fire års uddannelse til entreprenørmaskine-mekaniker, begyndte sit arbejdsliv som ledig.

»Jeg var nyudlært og havde lyst til at komme i arbejde. Men jeg følte, at jeg blev behandlet som en, der kunne finde på at nasse på samfundet. Jeg havde det i forvejen dårligt med at skulle på dagpenge, og så er det svært, når man så kommer op på jobcentret og bliver mødt med den skepsis,« siger han og tilføjer:

»Jeg fik følelsen af, at det var min egen skyld, at jeg var arbejdsløs. Ikke fordi nogen sagde noget, men fordi jeg var kommet i et system, hvor jeg skulle holdes øje med.«

Direktør for Københavns beskæftigelses- og integrationsforvaltning Thomas Thellersen Børner svarer på kritikken.

»På nogle områder kunne vi godt ønske os, at reglerne var lidt mere fleksible. Men det er vores lovbundne opgave at sikre, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet og følger de aktiviteter, som de har ret og pligt til. Det er der selvfølgelig et kontrolaspekt i, og det er en betydelig del af jobcentrenes opgave i dag,« siger han.

Lasse Rasmussen kan berette om adskillige møder på jobcentret, der gik med at udfylde standardskemaer, og hvor der ikke blev spurgt til hans individuelle situation. Som svar på spørgsmål om relevante kurser blev han henvist til internettet. Han er ikke i tvivl om, hvad der skal til:

»Det ville være fantastisk, hvis sagsbehandlerne kunne lægge skemaerne til side, og hvis de havde frihed til at gå ind i en individuel vurdering af den enkeltes situation,« siger Lasse Rasmussen, der efter måneders ledighed selv fandt arbejde inden for sit fag.

Reglerne sætter grænser

Både Tom Johansen og Lasse Rasmussen blev udlært efter, finanskrisen i 2008 satte en pludselig stopper for efterspørgslen på faglært arbejdskraft. De oplevede begge, at der var langt mellem de ledige stillinger.

»Det var, som om man lige så godt kunne smide sin ansøgning ned i et stort sort hul. Det var sjældent, at jeg fik nogen respons,« siger Tom Johansen.

Thomas Thellersen Børner understreger, hvor svær en opgave jobcentrene står med, når lavkonjunktur og nedskæringer præger arbejdsmarkedet.

»Vi kan jo ikke opfinde job, der ikke er der,« siger han.

Af samme årsag mener Per Christensen fra 3F, at tiden som ledig hellere skal bruges til videreuddannelse af de unge end til aktivering og jobsøgningskurser.

»Det, vi kommer til at mangle i fremtiden, er kompetencer. Derfor er vi nødt til at satse på uddannelse, hvor vi bygger videre på det, de unge kan i forvejen, så de står endnu bedre rustet, når der bliver brug for dem. Hellere det end at sende dem i meningsløs aktivering.«