PISTOLEN FOR PANDEN

Ledige lader sig presse i job

Af | @IHoumark

Så står det fast: Reformen af dagpengene virker. Nogle ledige finder hurtigere arbejde, når dagpengene er ved at rinde ud. Det viser ny analyse fra Kraka. Tænketankens forskningschef opfordrer politikere til at komme op af skyttegravene i slagsmålet om dagpenge.

Dagpengereformen virker, viser ny analyse fra Kraka. Når dagpengene er ved at høre op, lader ledige sig presse til at tage job, de ellers ikke ville have overvejet, lyder det fra tænketanken.

Dagpengereformen virker, viser ny analyse fra Kraka. Når dagpengene er ved at høre op, lader ledige sig presse til at tage job, de ellers ikke ville have overvejet, lyder det fra tænketanken.

Foto: Mads Jensen/Scanpix

Når ledige stilles foran truslen om at gå markant ned i indtægt, lykkes det for nogle af dem at finde arbejde. Siden reformen af dagpengene begyndte, er andelen – som finder job lige før udløb af dagpenge – fordoblet. Det er kort fortalt konklusionen i en ny analyse udarbejdet af tænketanken Kraka.

Som følge af reformen kan ledige nu højst gå på dagpenge i to år, mens de tidligere kunne få dagpenge i fire år. På den baggrund har Kraka analyseret, hvad ledige gør lige før, de nu rammer to-årsgrænsen for dagpenge.

Her viser tallene, at i de sidste tre måneder, før dagpengene slipper op, finder en forholdsvis stor andel af arbejdsløse arbejde, går over på SU eller forlader på anden måde systemet med dagpenge.

Ledige får job, lige før dagpengene hører opOversigt over andelen af ledige, som finder arbejde, når de har været på dagpenge i 22-24 måneder.
Kilde: Kraka. Beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata. Note: Årstallene i grafikken refererer til det år, de ledige mistede deres job.

Cirka 25 procent af de arbejdsløse forlader nu systemet, inden de mister dagpengene. Før reformen af dagpenge var andelen omkring halv så stor – 12 procent, viser Krakas analyse.

Forskningschef fra Kraka, Kristian Thor Jakobsen, slår fast, at det virker at stille ledige foran en lavere sats.

»Når ledige står med udsigten til en væsentligt lavere indkomst, begynder de at se sig mere om i landskabet efter job. Det vil sige, at de søger flere stillinger, går på kompromis med deres jobønsker eller finder et job længere væk,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Han kommer med et eksempel på, hvordan det økonomiske pres på ledige virker:

»Tag den nyuddannede fra universitetet. Når hun har været arbejdsløs i halvandet år – og ikke fået det job, som hun er uddannet til – vil hun efterhånden, som hun nærmer sig to-årsgrænsen for dagpenge, formentlig blive mere og mere indstillet på at tage job, hun måske er overkvalificeret til, og som ligger et godt stykke fra drømmejobbet.«

Glæde og gru

Analysen fra Kraka skaber glæde hos Venstre, der har lagt de fleste stemmer til reformen af dagpengene.

»Krakas analyse bekræfter det, som vismændene har sagt et par gange nu: Man kan se en god effekt på de lediges jobsøgning som følge af reformen. Desværre er effekten ikke helt så stor, som den kunne være. Det skyldes, at regeringen hele tiden kommer med tiltag, som mindsker effekten,« siger Hans Andersen.

Han hentyder til, at regeringen har lavet flere akut-pakker. Og med den seneste finanslov lavet endnu en midlertidig ydelse – kontantydelsen – målrettet dem, der falder ud af dagpengesystemet. Ifølge vismændene og Kraka får de midlertidige ydelser nogle ledige til at være mindre jobsøgende.

Jeg har ikke tvivlet på, at man kan piske arbejdsløse rundt i manegen ved at bruge brutale systemer. Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører, Enhedslisten

Hos den argeste modstander af reformen, Enhedslisten, giver Krakas analyse på ingen måde grund til at nedtone kritikken. Også selv om partiets arbejdsmarkedsordfører, Christian Juhl, erkender, at reformen giver de ledige et skub.

»Jeg har ikke tvivlet på, at man kan piske arbejdsløse rundt i manegen ved at bruge brutale systemer. Jeg er uenig i, at reformen skaber nye job. Og jeg synes, at det er en urimelig og brutal måde at behandle arbejdsløse på,« siger Christian Juhl.

Skyttegravskrig

I Krakas øjne bør analysen få politikerne til at stoppe den sort-hvide udlægning af reformen.

Den politiske debat burde handle om prioritering: Er det vigtigst at få flere ledige i job eller at undgå, at flere ledige mister dagpengene? Kristian Thor Jakobsen, forskningschef, Kraka

»Debatten om dagpenge er havnet i to grøfter. Nogle partier fremhæver, at reformen får flere langtidsledige i arbejde og derfor virker efter hensigten. Andre partier hæfter sig ved, at der er langt flere end forudset, der har mistet deres dagpenge. Og de konkluderer derfor, at reformen ikke virker,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Han har en opfordring:

»Den politiske debat burde handle om prioritering: Er det vigtigst at få flere ledige i job eller at undgå, at flere ledige mister dagpengene?«

Hans Andersen fra Venstre har svært ved at se, at partiet maler verden sort/hvid i debatten om dagpenge.

»Vi er ikke unuancerede i vores tilgang til debatten. Men vi mener, at det er alt for forenklet kun at have fokus på, at omkring 50.000 har mistet deres dagpenge. For virkeligheden er jo, at en hel del af dem er kommet i job eller uddannelse,« siger Hans Andersen og fortsætter:

»Venstre tager også et medansvar for de ledige, blandt andet ved at de nu med beskæftigelsesreformen får bedre muligheder for målrettet uddannelse.«

I Enhedslisten mener Christian Juhl, at Kraka glemmer forhistorien til reformen af dagpengene. Beslutningen om at halvere den maksimale dagpengeperiode og fordoble kravet til at genoptjene dagpenge blev truffet tilbage i 2010.

Dengang regnede VK-regeringen med, at reformen ville gøre, at op mod 4.000 ledige røg ud af dagpenge-systemet. Men siden reformen begyndte at bide fra og med 2013, er cirka 50.000 mennesker indtil videre faldet ud af systemet. Det oplyser a-kassernes brancheorganisation, AK-Samvirke.

»Det er værd at erindre om, at de, der lavede reformen, selv forventede, at prisen ville være, at 2-4.000 ville miste retten til dagpenge. Og det er useriøst at lukke øjnene for, at omkring 10 gange så mange indtil videre har fået en usikker hverdag for dem og ofte også deres familier,« siger Christian Juhl.

Kritik af analyse

Analysen fra Kraka får Anders Bruun Jonassen til at reagere. Han er forsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd og fik i september udgivet en rapport med titlen ’Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering’.

Krakas analyse følger den kedelige tendens, der er til at forsøge at overdrive effekterne af reformen. Anders Bruun Jonassen, forsker, SFI

Rapporten blev ret omdiskuteret. Konklusionen i den er, at kun ganske få ledige reagerer på, at de efter to år på dagpenge går ned i ydelse.

Når Anders Bruun Jonassen nu ser Krakas udlægning af dagpengereformens betydning, har han svært ved at genkende billedet.

»Ud fra mit faglige synspunkt følger Krakas analyse den kedelige tendens, der er til at forsøge at overdrive effekterne af reformen. Kraka laver en vinklet udlægning af fakta,« siger Anders Bruun Jonassen.

Det er Kristian Thor Jakobsen fra Kraka helt uenig i.

»Vi opgør effekten i forhold til personer, der har under tre måneder til to-årsgrænsen. Det gør de fleste andre også, for det er hovedsagelig denne gruppe, der reagerer på reformen,« siger Kristian Thor Jakobsen og fortsætter:

»Anders Bruun Jonassen vælger at opgøre effekten i forhold til alle ledige, så effekten fremstår mindre. Men det drejer sig mere om forskel i fremstilling end forskel i effekt,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Flere hurtigere i gang

Et af de afgørende punkter i debatten om dagpenge er, hvor mange ledige der lader sig presse af udsigten til at gå fra dagpenge til en mindre ydelse.

Det har Kraka regnet på. Tænketanken har set på, hvordan det er gået i de første halvandet år, hvor to-årsgrænsen for dagpenge har virket. Det vil sige fra 1. januar 2013 til 1. juli i år.

Her når Kraka frem til, at der som følge af reformen var omkring 13.000 færre ledige, der krydsede to-årsgrænsen, end der ville have været, hvis man sammenligner med tiden, før reformen trådte i kraft.

Kristian Thor Jakobsen fra Kraka er opmærksom på, at når forholdsvis færre når to-årsgrænsen, kan det hænge sammen med, at ledige inden da nu får mere hjælp fra jobcentre og a-kasser. Men han er ikke i tvivl om, hvad der virker mest ved reformen:

»Den største effekt af reformen kommer givetvis fra, at man giver en kraftig økonomisk tilskyndelse til at søge et job,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Kritik af tal

Forsker fra SFI Anders Bruun Jonassen vurderer, at tallet 13.000 er overdrevet.

»Krakas analyse er utroværdig i forhold til sit skøn over, hvor mange ledige der reagerer på grund af udsigten til at miste dagpengene. De 13.000 er baseret på en useriøs opgørelses-metode, siger Anders Bruun Jonassen og fortsætter:

»Kraka forudsætter uden troværdig dokumentation, at andelen af ledige, som går to år på dagpenge, lå fast forud for, at dagpengereformen trådte i kraft.«

Kristian Thor Jakobsen fra Kraka forsvarer gerne Krakas skøn.

»Andelen, som krydser to-årsgrænsen på dagpenge, varierer naturligvis over tid. Vi ser på 2011 og 2012, fordi de to år var ret stabile med hensyn til både konjunkturerne og beskæftigelsen og samtidig er aktuelle nok til at give et retvisende billede,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Anders Bruun Jonassens undersøgelse viser ligesom Krakas, at tre måneder før dagpengeperiodens udløb stiger tilbøjeligheden til at komme i job for ledige.

Ifølge undersøgelsen kommer mellem 460 og 685 personer ud af 50.000 undersøgte dagpengeforløb i beskæftigelse tidligere, end de ville have gjort med en længere dagpengeperiode.

Det svarer til, at kun én procent af de ledige kommer i beskæftigelse hurtigere på grund af halveringen af dagpengeperioden.

»Man må sige, at det er en relativ beskeden effekt,« siger Anders Bruun Jonassen.

Klik her for at læse hele Krakas notat om dagpengereformen