Ledige går i ring på de samme kurser

Af

Ledige må tage de samme jobsøgningskurser om og om igen, viser ny undersøgelse. Det sker, selvom beskæftigelsesministeren forbød det i fjor. At sende ledige på de samme kurser er udtryk for ledelsesmæssig inkompetence og spild af skattekroner, vurderer ekspert. KL og jobcentrene kan ikke genkende billedet.

Foto: Illustration: Caroline Baclig, Polfoto.

TOMGANG »De kunne lige så godt sende mig ud at grave et hul og dække det til igen.«

Så hård er dommen fra Svend Mikkelsen, når snakken falder på det aktiveringsforløb med gentagne kurser, han har været igennem, siden han blev ledig for godt et år siden. Så sent som i marts lærte han at skrive et cv for fjerde gang. Også selvom loven burde have forhindret, at han havnede på det samme kursus igen.

Svend Mikkelsen fra Gramrode i Østjylland er ikke den eneste ledige, der har oplevet at skulle igennem det samme jobsøgningskursus om og om igen. I en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, erklærer hver ottende ledige, at de har deltaget i et kursus med samme indhold som et tidligere kursus – vel at mærke efter at loven, der skulle forhindre det, blev indført sidste efterår

Dengang satte beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sig for at gøre op med »den meningsløse aktivering« og ændrede loven, så ledige fremover kun kunne tvinges på det samme jobsøgningskursus én gang.

Selvom loven har været gældende i snart ti måneder, beretter flere ledige, som A4 har talt med, at jobcentrene fortsat sender dem af sted på allerede gennemførte kurser. En af dem er efter sit femte jobsøgningskursus i oktober godt træt af at lære at skrive cv.  

»De kalder det jo bare forskellige ting. Så kalder de det 'Intensiv i job' og 'Aktiv jobsøgning'. Men hovedindholdet er jo nøjagtigt det samme, og intet er ændret fra det ene kursus til det andet. Det er hovedløst og giver ikke noget,« siger han.

Lovstridig praksis



Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet er ikke i tvivl om, at der er noget ravruskende galt med jobcentrenes beskæftigelsesindsats, når ledige havner på de samme forløb igen og igen.


»Et jobsøgningskursus er ikke noget, man skal på gentagne gange, for det bringer jo ikke en tættere på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at det signalerer dårlig ledelse for ikke at sige inkompetence, når man kører gentagne forløb. Det er misbrug af offentlige midler, og det er faktisk også et lovbrud,« fastslår Flemming Ibsen.

Men beskæftigelseschef i Aarhus Kommune Vibeke Jensen mener ikke, at der nødvendigvis er tale om et lovbrud, hvis de ledige havner på et jobsøgningskursus, de allerede har været på én gang.

»Der er det lille aber dabei i loven, at den åbner op for en mulighed for en konkret vurdering med den enkelte ledige. Det behøver ikke betyde, at man ikke følger loven, når de ledige kommer på det samme type kursus igen,« siger beskæftigelseschefen.

Hun sidder selv med ved bordet i det ekspertudvalg, som tidligere minister Carsten Koch står i spidsen for. Udvalget skal fremlægge en række anbefalinger for den samlede beskæftigelsesindsats til efteråret.  

Meningsløsheden fortsætter

Mens næsten en fjerdedel af de 413 ledige i undersøgelsen fra Analyse Danmark har været på flere kurser med samme indhold, har hver ottende – eller to ud af tre – oplevet det, efter at loven blev lavet om.

For ni ud af ti ledige har der været tale om de såkaldte jobsøgningskurser, som sidste års lovændring ellers netop skulle mindske brugen af.

Og det er ikke blot en enkelt gentagelse, som de ledige har måttet igennem. Mens kun lidt over to procent har oplevet at skulle tage et kursus om én gang, har godt syv ud af ti, eller hele 69 pct., lært at skrive cv og opstøve job i virksomhedsdatabaser mindst tre gange.

Tabte skattekroner

Flemming Ibsen vurderer, at de lediges gentagne forløb i sidste ende kan koste samfundet kassen.

»Det er meningsløs aktivering, og det er spild af skattekroner. Det er et kæmpe ressourcespild, for de penge kunne være brugt anderledes,« siger arbejdsmarkedsforskeren og fortsætter:

»God ledelse og rettidig omhu med skatteydernes penge skal jo gøre, at man bringer de ledige tættere på selvforsørgelse, og det er der jo mildt sagt ikke tale om her,« siger han.

Men hos KL har chefkonsulent Jakob Jensen meget svært ved at tro på, at ledige forsat havner på de samme jobsøgningskurser, efter loven blev ændret.

»Vi kan ikke genkende billedet af, at jobcentrene giver det samme jobsøgningskursus til de ledige flere gange. Vi kender ikke til nogen kommuner, der ikke har implementeret denne her bekendtgørelse,« siger han.

Lovens ’aber dabei’

Den præcise ordlyd i lovteksten er:

»Der vil dog altid kunne tilbydes et jobsøgningskursus, hvis en person selv anmoder herom, og jobcenteret skønner, at et sådant tilbud bedst muligt vil kunne hjælpe personen i beskæftigelse.


Beskæftigelseschef i Aarhus, Vibeke Jensen. mener derfor, at den ottendedel af de ledige, der har oplevet gentagne forløb efter lovændringen, muligvis selv har anmodet om og indvilliget i et ekstra forløb. Og i så fald er der ikke tale om et lovbrud, fastslår hun.

»Det virker ikke unaturligt, at der ved en konkret vurdering kan være 12 procent, som har været igennem et gentaget jobsøgningskursus, fordi de har manglet det. Jeg synes ikke, der er noget, der tyder på, at loven ikke er omsat i den kommunale praksis,« siger Vibeke Jensen.

Pistolen for panden

Men det er ikke den oplevelse, som arbejdsløse Svend Mikkelsen har haft i sit aktiveringsforløb. Han følte sig senest i marts presset af jobcenteret til at tage et cv-kursus igen.

»Det er med pistolen for panden. Enten gør du det, eller også lukker vi kassen,« siger Svend Mikkelsen.

Heller ikke det billede kan Vibeke Jensen genkende fra sit jobcenter.

»Hvis folk har været på et jobsøgningskursus og derfor selvfølgelig ikke har brug for det igen, så tilbydes de nogle andre ting, f.eks. coachingsamtaler, en praktik eller en løntilskudsstilling, så det giver mening for den enkelte,« siger hun.

Flueben de rigtige steder

Det var da også tilfældet, da tidligere underviser i historie Per Vingaard Klüver fra Aarhus i marts blev tilbudt sit sjette introducerende jobsøgningskursus. Han takkede pænt nej, og jobcenteret lyttede. I stedet fik han mulighed for at følge et coachingforløb med individuelle samtaler, der skulle hjælpe ham i job. Et coachingforløb, han også havde taget før.

»Den sidste gang var det virkelig svært at finde på noget at snakke om, fordi det var noget, jeg havde været igennem før,« siger Per Vingaard Klüver og fortsætter:

»De kunne ikke fortælle mig ret meget nyt. I princippet er det stadig et jobsøgningskursus, bare individuelt,« siger han.

Samtidig vidste han ved coachingforløbets start, at der allerede ventede et job på den anden side.


»De eneste alternativer til et ekstra coachingforløb var et løntilskudsjob eller et praktikforløb. Og det havde været tosset at starte i, fordi jeg på det tidspunkt havde fået tilsagn om, at jeg kunne få nogle måneders arbejde med almindelig løn, der hvor jeg sidder nu. Det gjorde det endnu mere tosset, fordi jeg vidste, at jeg umiddelbart efter coachingen kunne starte i min nuværende stilling,« siger Per Vingaard Klüver.

I dag har han en midlertidig stilling som museumsinspektør i Hobro, som han selv skaffede. Men 16. oktober har han udsigt til ledighed igen. Per Vingaard Klüver sidder tilbage med en følelse af, at jobcenterets stræben efter at opfylde egne tidsfrister og regler ikke efterlader megen plads til den enkelte lediges situation.

»Man skal igennem maskineriet, og der skal sættes flueben de rigtige steder,« siger han.

Rette praksis ind

At nogle ledige har oplevet at blive sendt på flere ensartede kurser lige efter lovændringen kan måske skyldes, at der gik lidt tid med at implementere loven rigtigt, mener chefkonsulent Jakob Jensen fra KL. Derfor kan nogle ledige have nået at komme på et gentaget kursus i tiden lige efter lovændringen sidste efterår.

»Der kan være en forklaring i, at bekendtgørelsen trådte i kraft med få dages varsel, og at nogle kommuner derfor måske har måttet bruge nogle uger på at rette deres praksis ind,« siger Jakob Jensen.

Men beskæftigelseschef Vibeke Jensen understreger, at det ikke har været tilfældet i Aarhus.

»Her i Aarhus er vi meget obs på lovgivningen. Da lovændringen kom, justerede vi med det samme,« siger hun.

Lediges tankespind

Jakob Jensen fra KL køber i det hele taget ikke argumentet om, at de ledige har været på de samme kurser, blot fordi de har en oplevelse af, at indholdet har været næsten det samme.

»Jeg mener, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med at gøre det op på den måde. Det bygger på en subjektiv vurdering og hukommelse flere måneder tilbage i tiden fra den enkelte ledige, om hvad den ledige har deltaget i,« siger chefkonsulenten og påpeger at undersøgelsen har større usikkerhed end traditionelle undersøgelser.

Han bakkes op af Vibeke Jensen fra Jobcenter Aarhus, der holder fast i, at de lediges opfattelse af at være blevet presset ud i gentagne forløb ikke nødvendigvis betyder, at der er foregået noget lovstridigt.

»Hvis der er nogen, der føler sig presset til at få et redskab, de ikke kan bruge, er det selvfølgelig ikke godt. Men derfra og så til at sige, at loven ikke bliver overholdt, er der langt,« siger beskæftigelseschefen.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.