Ledige føler sig set ned på

Af

Fire ud af ti ledige føler sig set ned på, fordi de er ledige. Det viser en ny undersøgelse. Følelsen af at være ugleset kan gøre det sværere for ledige at få arbejde, lyder det fra fagforbund og forsker. Politikerne, medierne og arbejdsgiverne får skylden for, at arbejdsløse føler sig nedværdigede.

Foto: Foto: Thinkstock.

»Folk ser ned på mig, fordi jeg er arbejdsløs.«

Sådan føler 40 procent af de ledige, viser en ny undersøgelse blandt 437 ledige, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.

Fagforbund kalder det »forkasteligt« og »utrolig trist«, at det skal være sådan, da det er med til at gøre det sværere for den enkelte at finde job.

»Det er en fordel at have selvtillid og tro på sig selv, når man søger job. Men det er der risiko for, man ikke har, når man føler sig set ned på,« siger Lasse Jørgensen, formand for a-kassen under Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL).

Nedværdigelsen af de arbejdsløse kan medvirke til, at de bliver angste for at sige, at de er ledige, og det kan også påvirke jobmuligheden i negativ retning, vurderer Mette Kindberg, næstformand i HK.

»Vi ved, at mange job bliver formidlet via netværk, så hvis man ikke siger, man er ledig, og ikke bruger sit netværk aktivt, bliver det sværere at få et job,« siger Mette Kindberg og langer ud efter en række aktører som medskyldige i de lediges følelse.

»Arbejdsgivere, politikere og pressen har været med til at italesætte et billede af ledige som nogle, der ikke gider arbejde. Fattig-Carina og Dovne-Robert er blevet brugt til at generalisere de ledige. Når det er billedet i det offentlige rum, kan man som ledig føle sig set ned på,« siger Mette Kindberg.

Sådan er det at være ledig
Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 437 personer, der enten er ledige eller har været ledige det seneste halve år. Data indsamlet fra den 31. maj til den 5. juni.

Arbejdsgivere vælger folk i job

Ifølge næstformand i forbundet Fag og Arbejde (FOA), Mona Striib, har historierne om de langvarige kontanthjælsmodtagere Dovne Robert og Fattig-Carina sat dagsordenen for, hvordan offentligheden betragter ledige. Og det påvirker arbejdsgiverne.

»Hvis en arbejdsgiver skal vælge mellem to ansøgere, hvor den ene er i arbejde og søger nyt job, mens den anden er langtidsledig, vil arbejdsgiveren have fat i den, som er i job i forvejen, for de kommer til at tænke, at der nok er noget galt med en, hvis man har gået ledig i lang tid. Derfor bliver det sværere for ledige at få job,« siger Mona Striib.

Formanden for 3F’s a-kasse, Morten Kaspersen, mener, at Dansk Arbejdsgiverforenings udtalelser om, at arbejdsløse får for meget i kontanthjælp, er et problem.

»Det er nedgørende over for dem, som uforskyldt er røget ud i arbejdsløshed,« siger Morten Kaspersen.

Hver fjerde føler sig ikke ramt

Det er dog ikke alle ledige, som føler sig set ned på. Mens 40 procent føler sig ramt, svarer 25 procent, at de ikke føler sig set ned på. 22 procent svarer »hverken eller« og 13 procent ved ikke, om de føler sig set ned på.

Grunden til, at nogle arbejdsløse føler sig ugleset, når andre ikke gør, kan ifølge Søren Juul, lektor og sociolog ved Roskilde Universitet, hænge sammen med, at ledige er i forskellige situationer.

»De mennesker, som gør, hvad de kan, men har været ledige i flere år, vil især opleve, at de bliver mistænkeliggjort og set ned på. Mens dem, som kun har været arbejdsløse i kortere tid, ikke vil have samme følelse, fordi de ikke føler sig på kanten af samfundet,« siger Søren Juul og påpeger, at det ikke kun har betydning for jobmulighederne, når ledige føler sig set ned på.

»Hvis man ikke føler sig anerkendt i det samfund, man lever i, skades ens positive selvværd, og det gør, at det bliver sværere at finde job. Man kan heller ikke være lige så god en forælder for sine børn, og man får også sværere ved at deltage i det almindelige sociale liv,« siger han.

Medierne er unfair

Lidt over halvdelen af de ledige mener slet ikke eller i mindre grad, at mediernes omtale af kontanthjælpsmodtagere er fair over for denne gruppe. Og det kan Søren Juul godt forstå.

»Medierne har et ansvar i forhold til at stille kritiske spørgsmål til den diskurs, som præger samfundet, i stedet for bare at være medløbere på den diskurs, politikerne sætter. Men i forbindelse med debatten om arbejdsløse har de i høj grad været medløbere,« siger Søren Juul.

Medierne er unfairI hvilken grad mener du, at mediernes omtale af modtagere af kontanthjælp er fair over for denne gruppe?
Analyse Danmark for Ugebrevet A4. 437 personer, der enten er ledige eller har været ledige det seneste halve år. Data indsamlet fra den 31. maj til den 5. juni.

Mette Kindberg fra HK oplever også, at der især har været fokus på de negative historier om ledige. Medierne kunne også sætte fokus på dem, som bruger ledigheden til et jobskifte til en anden branche, opfordrer hun.

I undersøgelsen er der også spurgt til, hvorvidt de ledige føler, at deres familie, venner eller bekendte er gode til at støtte dem i deres situation som ledige. Det mener halvdelen af de ledige, at de nærmeste er gode til. Hver femte giver derimod udtryk for, at deres omgangskreds er bange for at spørge ind til deres situation som ledig. Det er en opsang til os alle, mener Mette Kindberg.

»Hvis der ikke bliver spurgt ind til en, fordi man er ledig, kan den ledige komme til at føle, at der ikke er nogen, som interesserer sig for vedkommende, og dermed kan man føle sig set ned på. Hvis man i stedet spurgte den ledige, hvor personen gerne ville arbejde, inden for hvilke områder - og hvad de var i gang med, for at nå dertil - ville den ledige også føle sig værdsat,« siger hun.

Behov for ny kulturkamp

Lektor Søren Juul forklarer, at der er sket et skift i måden at opfatte arbejdsløshed på.

»Hvor arbejdsløshed i velfærdsstatens guldalder i 60’erne og 70’erne blev betragtet som en social begivenhed, som alle kunne komme ud for, opfattes det i dag, efter en lang periode med nyliberalismens fremvækst, som den enkeltes ansvar og problem,« siger Søren Juul.

I Danmark var forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussens bog om minimalstaten fra 1993 ifølge Søren Juul igangsætteren på det forandrede syn på arbejdsløse. Og i dag er det Liberal Alliance, som formulerer sig skarpest om, at ledighed først og fremmest er et viljeproblem.

»Men den nuværende regering repræsenterer på ingen måde et alternativ, når de som noget af det første indfører et felttog mod krævementaliteten,« siger Søren Juul og henviser til blandt andet socialminister Karen Hækkerups (S) udsagn om, at der skal mere fokus på den enkeltes pligter og ansvar for fællesskabet, end på hvad man kan få.

Søren Juul mener, at der er brug for en ny kulturkamp, hvis man vil ændre den dagsorden, som præger synet på de ledige. Det kan ske gennem kronikker og debatindlæg.

Fagforeningerne opfordrer politikere og arbejdsgivere til at ændre retorikken om de ledige.

»Alle parter skal tale ordentligt om de mennesker, som er så uheldige ikke at have et job. Man skal betragte det som samfundets opgave, at der er arbejde til alle, i stedet for som debatten er nu, at det er den enkeltes skyld, hvis man ikke kan finde job,« siger Lasse Jørgensen fra BUPL.

Men ud over retorikken handler det også om den måde, systemet er skruet sammen på. Hvis man sætter fokus på at hjælpe de arbejdsløse med at komme i job i stedet for at kontrollere dem hele tiden, ville det være med til, at ledige ville føle sig mindre mistænkeliggjort, mener Lasse Jørgensen. Samme efterlysning kommer fra de andre fagforeninger.

DA holder fast i retorikken

Hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har de ikke tænkt sig at ændre retorikken.

»Det, som vi har peget på og fortsat vil pege på, er, at systemet er indrettet, så det ikke kan betale sig at arbejde. Vi forholder os ikke til den enkelte, men til det system som omgiver de pågældende mennesker. At lægge låg på den debat vil være ansvarspådragende. Det vil være med til at gøre, at flere mennesker bliver ledige, end der ellers ville have været,« siger underdirektør i DA Erik Simonsen.

Han kan dog godt forstå, at ledige kan føle sig set ned på.

»Når man er i en situation, hvor man føler, det er frustrerende ikke at have et job, kan man godt føle, at verden er lidt imod en. Og derfor er det naturligt, at man kan oversætte det til, at man føler, at der er nogle, som ser ned på en,« siger Erik Simonsen.

Også i Liberal Alliance pointerer arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen, at de ikke ser ned på de ledige.

»Den kritik, vi står for, er ikke en kritik af de ledige, men derimod af systemet. Når der er incitamentsproblemer, skyldes det, at mennesker reagerer på det system, de er i. Det er ikke nogen bebrejdelse af den enkelte ledige, men en systemkritik,« siger Joachim B. Olsen.

S vil have mindre kontrol

Liberal Alliance vil gerne være med til, at kontrollen af de ledige bliver sænket, men kun hvis overførselsindkomsterne også bliver lavere.

»Når vi har nogle af de højeste overførselsindkomster i verden, er der også nødt til at være en massiv kontrol af, at der ikke er nogle, som misbruger det. Men jeg så gerne, at vi havde mindre overførselsindkomster. Så ville kontrollen heller ikke være så nødvendig, fordi incitamentet for folk til at finde beskæftigelse ville være større,« siger han.

Hos Socialdemokraterne mener Lennart Damsbo-Andersen, formand for Folketingets beskæftigelsesudvalg, at det er berettiget, hvis man føler sig ramt af retorikken om krævementaliteten.

»Hvis man føler sig ramt, kan det være fordi, man er en af dem, som kræver. Dem, som gør det, de skal, behøver ikke føle sig berørt,« siger han.

Socialdemokraterne vil modsat Liberal Alliance gerne have at kontrollen bliver mindre – også uden at sænke overførselsindkomsterne.

»Hele beskæftigelsespolitikken er omgivet af en mistænkeliggørelse af de arbejdsløse, og det har vi tænkt os at gøre op med i den kommende reform på beskæftigelsesområdet. Vi skal have mere tillid og bruge mere tid på at få folk tilbage i arbejde end på at kontrollere, om man afholder de rigtige samtaler,« siger han.