Ledige får sværere ved at komme på skolebænken

Af | @IHoumark
Knud Andersen

Flere arbejdsløse må opgive drømmen om at få et kørekort til taxa eller at blive omskolet til sosu-hjælper. Det sker som følge af et nyt politisk forlig om aktivering. Drønærgerligt og forkert, at man lægger gift ud for al uddannelse på grund af kritikken af pipfuglekurser, mener fagfolk.

VIDENSAMFUND? Regeringenhar netop landet et forlig, der betyder, at staten nu sparer cirka en milliard kroner om året på aktivering af arbejdsløse. Besparelsen rammer især de ledige, der har brug for uddannelse for at kunne få arbejde – og beholde det. De arbejdsløse vil nemlig oftere løbe panden mod kommunekassen, når de ønsker at komme på kurser.

Samlet set gør de nye regler for aktivering det mindre givtigt for de betrængte kommuner at give arbejdsløse grønt lys til lærdom. Eksempelvis vil staten fra årsskiftet kun dække 30 procent af kommunernes udgifter til dagpenge, hvis en ledig aktiveres med selvvalgt undervisning i at køre lastbil. I dag udløser den slags uddannelse en refusion på 75 procent.

Virkningerne af den nye økonomimodel for aktivering er nemme at forudsige, vurderer professor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

»Al erfaring inden for aktivering viser, at kommunerne tænker meget på kommunekassen. Så når det bliver mindre attraktivt at aktivere med uddannelse, så vil brugen af uddannelse som redskab i aktiveringen også blive mindre,« siger Flemming Ibsen.

Forliget er rigtigt dårligt nyt for de mange medlemmer af forbundet 3F, som kun har lidt eller slet ingen uddannelse efter folkeskolen. Det oplyser Mette Lyshøj, der er arbejdsmarkedspolitisk konsulent i 3F.

»Forliget gør det klart sværere for vores medlemmer at bruge en periode med ledighed til at omskole eller opkvalificere sig. Ikke nok med, at kommunerne oftere vil afvise ønsker om kurser. Det bliver nu også sådan, at fyrede fra eksempelvis Vestas eller Wittenborg ikke længere kan komme på efteruddannelse med Statens Voksenuddannelses-støtte i opsigelsesperioden,« siger Mette Lyshøj.

En væsentlig årsag til det nystrikkede forlig er, at der har været skarp kritik af meningsløse kurser, hvor ledige er blevet sat til at studere Jungs psykoanalyse eller bygge med Lego-klodser. Den slags kurser er der bred enighed om fornuften i at demotivere kommunerne fra at sende ledige på. Med i købet ryger dog desværre også megen fornuftig aktivering, mener Verner Sand Kirk, der er direktør i a-kasserne organisation AK-Samvirke.

»Med det nye forlig lægger man ikke bare gift ud for de meningsløse kurser, hvor du skal finde din indre pipfugl. Nej, der bliver lagt gift ud for alle former for uddannelse, lige meget hvor relevante de er,« siger Verner Sand Kirk.

I jobcentrene vil man gerne kunne bevilge ledige fornuftig uddannelse. Det bliver nok sværere nu ifølge virksomhedskonsulent Ilse Asmussen, som er formand for beskæftigelsesudvalget under HK/Kommunal, der organiserer jobkonsulenter.

»Der har været så mange dårlige historier om forskellige kurser for ledige, og det har skabt en sandhed om, at alle kurser er dårlige. Det er langt fra tilfældet, og på den baggrund er det ærgerligt, at refusionen nu bliver betydeligt lavere for alle former for uddannelse. Det kan meget vel påvirke beslutningerne i kommunerne, hvor budgetterne er stramme,« siger Ilse Asmussen.

Set fra beskæftigelsesminister Inger Støjbergs (V) bord er det ikke et stort problem, at ledige vil få mindre uddannelse.

»Jeg er optaget af, hvilken indsats der bedst hjælper arbejdsløse i job. I nogle tilfælde er det uddannelse, der skal til. I andre tilfælde er det løntilskud eller virksomhedspraktik. For mig er det afgørende, at der både er kvalitet og et klart fokus på job,« skriver Inger Støjberg i et svar til Ugebrevet A4.

Unge mænd tabes

Fremover får kommunerne kun dækket 30 procent af udgifterne til kontanthjælp eller dagpenge, hvis de sender de ledige på egne eller andres korte kurser. Den samme refusion får kommunen, hvis de bare lader de ledige gå passive rundt. Den økonomimodel kommer de ledige hurtigt til at mærke, forudser Hans E. Lund Rasmussen, der er chef for jobcentret i Slagelse Kommune.

»Vi har i samarbejde med AOF og erhvervsskolerne her i Slagelse et projekt for unge ledige, som er droppet ud af deres uddannelse, og som vi gerne vil have ind i en ordinær uddannelse igen. Med det nye refusionssystem risiker vi, at den form for aktivering bliver meget dyrere. Det betyder med vores stramme økonomi, at vi vil være nødt til at droppe den slags projekter,« siger Hans E. Lund Rasmussen.

Det er drønærgerligt, når unge, ledige mænd bliver klemt ud på grund af den nye økonomimodel. Det mener professor Flemming Ibsen fra Aalborg.

»Statistikkerne tyder på, at fremtidens store problem på arbejdsmarkedet bliver mænd, som er kuldsejlet i en erhvervsfaglig uddannelse, og som derfor aldrig har fået en kompetencegivende uddannelse. Hvordan i alverdens riger og lande skal de finde arbejde? Nok så mange praktikophold eller løntilskudsjob kan ikke løse deres grundlæggende problem: mangel på kvalifikationer,« siger Flemming Ibsen.

Professoren hentyder til, at det nye politiske forlig har til hensigt at få så mange ledige som muligt i praktik eller løntilskudsjob i private virksomheder. 

En opgørelse fra forbundet 3F viser, at hundredvis af ledige medlemmer i 2009 uddannede sig til for eksempel at måtte køre bus med passagerer eller i at kunne søge effektivt på internettet. Fremover vil færre ledige ufaglærte nok være at finde på kurserne hos arbejdsmarkedsuddannelses-centrene (AMU), da kommunerne har mistet en stor del af det økonomiske incitament til at give grønt lys for lediges kursusønsker.

Morten Mathiesen er formand for et af AMU-centrene: Transport UddannelsesCentret A/S i Brøndby. Han siger:

»Det er helt klart mere sjovt at være AMU-center i år, end det bliver næste år.«

Han er dog ikke så bekymret for sit eget center, som uddanner folk til at køre bus, taxa eller lastbil. Allerede i sommer tog centret nemlig bestik af udviklingen, siger Morten Mathiesen:

»Vi måtte sande, at det ikke længere er nok for kommunerne, at vi giver de ledige en uddannelse. Der skal mere til, for at ledige får bevilget et kursus. Derfor begyndte vi at supplere uddannelserne med en jobgaranti for alle kontanthjælpsmodtagere. Siden juli har vi på den måde hjulpet 170 kontanthjælpsmodtagere med både uddannelse og et nyt job.«

Ikke nok med at kommunerne får lav refusion, når de sender arbejdsløse på AMU-kurser. Der bliver nu også indført et loft på kursernes pris. Fremover må forsikrede ledige kun vælge kurser, der i gennemsnit højst koster 3.500 kroner per uge – svarende til 140.000 kroner pr. årselev. Det kan betyde, at ledige får nej til kurser, som ellers ville kunne skaffe dem arbejde.

»Nogle ledige, som har ret til selvvalgt uddannelse, vil givetvis få afvist ønsker om dyre kurser inden for eksempelvis transportområdet eller svejsning, hvor et certifikat kan være nødvendigt for et fremtidigt job,« siger konsulent Mette Lyshøj fra 3F.

På baggrund af priserne for AMU-kurser kan 3F konstatere, at ikke mindre end 154 kurser ligger over loftet. Det er eksempelvis kurser i at betjene entreprenørmaskiner, energirigtig kørsel og montering af vinyl i vådrum.

Færre omskoles

Ser man på, hvordan det går med uddannelse af ledige i dag, så har der været et markant fald i andelen af ledige, som får ordinær uddannelse. Eksempelvis omskoling til sosu-hjælper eller lærer i folkeskolen.

I foråret 2008 var 42 procent af de aktiverede og forsikrede ledige i gang med en ordinær uddannelse. I foråret i år var den andel faldet til 25 procent ifølge statistik udarbejdet af 3F på baggrund af Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database.

Faldet i ordinær uddannelse vil efter alt at dømme fortsætte, fordi det for kommunerne er en dyrere form for aktivering end at sende ledige i praktik eller løntilskudsjob i en virksomhed. Ud over at betale kontanthjælp eller dagpenge skal kommunen også betale hele prisen for uddannelser, som nemt kan løbe op i 50-100.000 kroner per styk.

I erhvervsorganisationen DI er man ikke ked af, at færre ledige aktiveres med uddannelse. Det oplyser arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen.

»Man kan se ud af statistikkerne, at for store grupper af ledige gør uddannelse ingen eller kun meget lidt forskel i forhold til at få arbejde igen. Faktisk betyder ekstra uddannelse for nogle veluddannede ledige, at de trækker ledighedsperioden unødigt ud for at gøre deres uddannelse færdig,« siger Steen Nielsen og fortsætter:

»Mange ledige taber altså ingenting ved ikke at blive uddannet. Både de og samfundet er bedst tjent med, at de bruger deres tid på at søge arbejde.«

Den nye økonomimodel for aktivering betyder, at kommunerne bliver kraftigt tilskyndet til at sende så mange ledige som muligt i praktik eller løntilskudsjob i virksomheder. Det giver kommunerne høj refusion – 50 procent – og det er relativt billigt for kommunerne. Dertil kommer, at den slags aktivering har større effekt end uddannelse, når det gælder om at få ledige i job nu og her. Det oplyser professor og arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

Når det gælder om at få ledige i job over længere tid, kan uddannelse dog meget vel være mere effektivt.

»Ny forskning fra Sverige viser, at når det gælder om at få folk i varig beskæftigelse, så har uddannelse større effekt end jobtræning i virksomhe­derne,« siger Michael Svarer.

Prognoser fra mange økonomer viser, at der om få år vil mangle uddannet arbejdskraft i Danmark. Derfor kunne det tænkes at være en god investering at opkvalificere de mange ledige, som er kortuddannede, i stedet for at sende dem i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob. Men sådan ser Steen Nielsen fra DI ikke på det:

»Vi kan og skal ikke løse manglen på kvalificeret arbejdskraft ved at satse massivt på uddannelse af de ledige. Manglen skal afhjælpes ved, at vi får en bedre folkeskole, hvor langt flere børn får lært at læse og skrive på en sådan måde, at de kan gennemføre en erhvervsskoleuddannelse.«

Formanden for 3F’s A-kasse, Morten Kaspersen, vil selvfølgelig også gerne have en bedre folkeskole. Men derfor skal man ikke svigte de mange kortuddannede medlemmer af 3F.

»Det mest fornuftige at bruge denne periode med højere ledighed er at gøre ledige bedre i stand til at matche kravene på morgendagens arbejdsmarked. Den chance forspilder regeringen helt,« siger Morten Kaspersen.

Beskæftigelsesministeren vil ikke høre tale om, at man forspilder en chance for at uddanne danskerne bedre.

»Når flere og flere heldigvis får et tilbud på en rigtig virksomhed med rigtige kolleger og mulighed for at deltage i et socialt fællesskab, ja så vil der også være relativt færre, som får tilbud om uddannelse. Det er der ikke nødvendigvis noget problem i,« skriver Inger Støjberg til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Muligheden for uddannelse er der. Den er styrket flere gange i regeringens levetid, og med den seneste aftale om refusion til kommunerne giver vi høj refusion til ordinær uddannelse på linje med virksomhedspraktik og tilbud på en virksomhed. Så hvis den korteste vej i job går via uddannelse, så er muligheden der skam.«

Denne artikel er blevet rettet efter deadline. Ved en fejl havde vi skrevet, at loftet på kurser var 2.700 kroner. Det korrekte beløb er 3.500 kroner.