Ledige får lov at glide mod dagpengekanten

Af | @IHoumark

Selv om langtidsledige står til at miste deres dagpenge, bliver der ikke hanket op i dem via aktivering. Seks ud af ti langtidsledige er ikke i gang med nogen former for aktivering og går derfor passive rundt , viser nye opsigtsvækkende tal. Det er at svigte de arbejdsløse, mener fagforbundet 3F og kommer med et usædvanligt krav om mere aktivering. Regeringen kommer delvist 3F i møde med sit nye forslag til finanslov.

Foto: Illustration:Jakob Dall, Scanpix

UVIRKSOM Seks ud af ti langtidsledige er ikke i gang med nogen form for aktivering. Og selv om regeringens store mantra til at bringe ledige ud af arbejdsløshedskøen er uddannelse, uddannelse og uddannelse, er det kun hver tyvende langtidsledige, der i dag er ved at uddanne sig.

Det er nedslående, at aktivering og uddannelse for langtidsledige er et særsyn, lyder kritikken fra Danmarks største fagforbund 3F. Ikke mindst i betragtning af, at langtidsledige hastigt nærmer sig grænsen for to år på dagpenge.

»Vi svigter de ledige og deres familier, når vi lader en stor del af de arbejdsløse glide passivt mod at miste dagpengene,« siger forbundssekretær i 3F, Per Christensen, der gerne ser, at der bliver hanket mere op i de ledige.

Hele 62 procent af samtlige forsikrede ledige er ikke i aktivering efter et års arbejdsløshed. Det vil sige, at de ikke er i gang med eksempelvis et kursus eller i et job med løntilskud.  Det fremgår af et notat fra 3F udarbejdet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.

»Jeg ser gerne, at vi får andelen af passive - efter et års ledighed - ned på 10 procent eller derunder. Det er tudetosset bare at lade langtidsledige spilde tiden. Når folk har gået ledige i et år, bør de være i gang med aktivering, der bringer dem tættere på et arbejde, en uddannelse eller et skift af jobområde,« siger Per Christensen.

Han understreger, at der skal være tale om meningsfuld aktivering. I den forbindelse glæder han sig over, at regeringen i deres nye forslag til finanslov afsætter 600 millioner kroner over tre år til at løfte især langtidsledige med uddannelse.

»Vi har længe efterlyst, at der i langt højere grad blev aktiveret med uddannelse, så regeringen tager med de 600 millioner kroner et stort skridt i den rigtige retning,« siger Per Christensen.

Pengene til uddannelse vil regeringen finde ved at begrænse andre former for aktivering. Der er altså ikke tale om ekstra midler.

»Vi kunne altid ønske os nye midler, men regeringen har jo nogle meget snævre økonomiske rammer, og signalet med øget vægt på uddannelse er vi særdeles glade for,« fastslår Per Christensen.

Tidligere indsats, tak

I løbet af det første år som arbejdsløse har de fleste ledige været passive det meste af tiden, viser analysen af Beskæftigelsesministeriets tal. Seks ud af ti dagpengemodtagere, der har været ledige i mere end et år, har således højst været aktiveret i otte uger. Og hver tiende er slet ikke blevet aktiveret. Det er for dårligt, mener LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Det er fint, at regeringen nu med samtaler, jobrotation og andre former for aktivering forsøger at hjælpe de ledige, der står lige foran at miste deres dagpenge. Men der skal altså også sættes mere ind tidligere i ledighedsperioden. Vi ønsker, at aktiveringen for de fleste ledige rykkes frem, så de ikke skal gå ledige i ni måneder, før der sker noget, men i stedet bliver aktiveret allerede efter seks måneder,« siger Ejner K. Holst.

Helt andre toner lyder fra chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørgen Bang-Petersen.

»Der er rige muligheder inden for de nuværende regler for at aktivere ledige på et tidligere tidspunkt ud fra en bedømmelse af, hvad der er bedst for den enkelte ledige. Hvis man vil aktivere alle ledige tidligere, risikerer man unødigt at ramme en alt for bred gruppe og dermed få for lidt ud af indsatsen,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Han understreger, at DA ikke har noget ønske om hverken tidligere eller mere aktivering.

»Det er ikke noget selvstændigt mål for os at få ledige i aktivering. Det vigtigste er, at de ledige er aktivt jobsøgende,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Usædvanlig udmelding

Når Per Christensen fra 3F opfordrer til mere aktivering af langtidsledige, er der tale om en usædvanlig udmelding. Fagbevægelsen har hidtil mest haft travlt med at kritisere aktivering for dårligt indhold og misbrug.

»I mange af vores medlemmers bevidsthed er aktivering et fyord. Men der findes jo god aktivering. For eksempel er aktivering med uddannelse eller i virksomheder jo langt mere effektiv, end de der pipfuglekurser, som vi har hørt så meget om,« siger Per Christensen.

Ser man på forskningen i virkningerne af aktivering, får man ikke klare konklusioner, fremhæver professor og arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer fra Aarhus Universitet.

»Ud fra forskningen kan man ikke sige noget entydigt om, hvorvidt aktivering bringer ledige tættere på et job eller ej. Når ledige ikke er aktiverede, så har de bedre tid til at søge job, og derfor kan passive perioder være det bedste for nogle ledige,« siger Michael Svarer og fortsætter:

»I andre tilfælde vil aktiveringen give nogle kvalifikationer og gode kontakter på arbejdsmarkedet, som letter vejen til job.«

Systemsvigt

Det er kommunernes jobcentre, som står for aktiveringen af ledige. Og spørger man på Christiansborg om jobcentrenes indsats, falder der mest knubbede ord. De konservatives arbejdsmarkedsordfører, Mai Henriksen, siger:

»Kommunerne skal sætte mere ind med aktivering og samtaler for at forhindre, at mennesker mister deres dagpenge. Og aktiveringen skal være bedre, for der er nogle kommuner, der ikke lever op til lovens bogstav om, at aktivering skal være kompetenceskabende, motiverende og så videre. De kommuner må simpelthen tage sig sammen.«

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, hæfter sig ved, at hver tiende dagpengemodtager slet ikke har været i aktivering det første år som ledig. Det kan der være gode grunde til så som sygdom, men ellers er reglen, at alle ledige skal aktiveres senest efter ni måneders arbejdsløshed.

»Det må ganske enkelt ikke ske, at folk går ledige i det meste af et år, uden at jobcentret har forsøgt at få dem i gang med et eller andet. Og generelt mener jeg, at jobcentrene bør sætte ind med meningsfuld aktivering tidligere. Desto længere tid, du går som ledig uden at være i gang med noget, desto sværere bliver det for dig at få arbejde,« siger Leif Lahn Jensen.

På jobmarkedet er der en benhård lov om, at allerede efter få måneder som ledig bliver det meget sværere at få arbejde.  Det kan man se ud af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsens database Jobindsats.dk.

Ud af de 124.000 ledige, der begyndte på dagpenge i første kvartal af 2011, var 80.000 af dem – svarende til 64 procent – ude af dagpengesystemet igen et halvt år senere. Hovedparten fordi de var kommet i job. Det næste halve år gik det langt trægere for de tilbageblevne på dagpenge. Her kom kun 2.500 – svarende til to procent – af de oprindeligt 124.000 ledige ud af dagpengesystemet.

Efterlysning af uddannelse

Ser man nærmere på, hvad de langtidsledige dagpengemodtagere aktiveres med, handler det mest om korte forløb med vejledning, løntilskudsjob eller praktik i virksomheder. Opkvalificering og uddannelse derimod fylder meget lidt.

Ifølge notatet fra 3F er kun fem procent af de ledige efter et år på dagpenge i ordinær uddannelse eller selvvalgt uddannelse.  Med andre ord: Kun hver tyvende er i gang med at klæde sig på til fremtidens arbejdsmarked.

»Det er noget rigtigt, rigtigt skidt, at så få kommer i uddannelse. Det er et tegn på, at de mennesker i systemet – som skal give ledige med lidt uddannelse et kærligt skub i ryggen – ikke har uddannelse for øje. Det på trods af at alle eksperter siger, at fremtidens store mangel på arbejdsmarkedet bliver kompetencer,« siger Per Christensen fra 3F.

I Folketinget er der opbakning til øget uddannelse af langtidsledige. Den konservative Mai Henriksen siger:

»Det er uhyre vigtigt, at især unge ledige motiveres til at få sig en uddannelse, og der skal sættes bredt ind - også med aktivering. Samtidig må man sørge for mere uddannelse af ufaglærte arbejdsløse, for de bliver jo mødt med flere og flere krav om kompetencer.«

Socialdemokraten Leif Lahn Jensen vil hellere end gerne sætte mere i gang i uddannelse af langtidsledige.

»Personligt så jeg gerne, at næsten alle langtidsledige var i gang med en eller anden form for uddannelse. Men da den tidligere borgerlige regering ikke sparede op i de gode tider, har vi ikke pengene nu til at sætte fuld damp på uddannelse. Men vi gør, hvad vi kan,« forsikrer Leif Lahn Jensen.

Uddannelse er ikke altid godt

Et af argumenterne mod uddannelse af ledige er, at arbejdsløse kan være tilbøjelige til at ville gøre deres kursus eller uddannelse færdig, før de igen fyrer ansøgninger af. Uddannelse kan altså forlænge ledigheden. Det forhold så Arbejdsmarkedskommissionen i sin tid nærmere på.

Kommissionen konkluderede, at effekten af uddannelse afhænger meget af den enkelte ledige og den valgte uddannelse. Eksempelvis hjalp korte AMU-kurser inden for transport i gennemsnit mandlige ledige hurtigere i arbejde i perioden 2004 til 2006.  Så man derimod på kvindelige ledige aktiveret med uddannelse inden for sundhed i samme periode, forlængende uddannelse ledigheden med godt tre måneder i gennemsnit.

Professor Michael Svarer oplyser, at der er alt for lidt viden om plusser og minusser ved uddannelse af ledige i Danmark.

»Nyere udenlandske studier tyder dog på, at fag- og målrettede uddannelser kan have en positiv effekt i retning af at få ledige i job - både på kort og langt sigt,« siger Michael Svarer.

Per Christensen fra 3F er sikker på, at aktivering med uddannelse i langt de fleste tilfælde er en god investering.

»Statistisk set kan man godt argumentere for, at hvis en ledig går på uddannelse i to år, kan arbejdsgiverne selvfølgelig ikke gøre brug af ham i den periode. Men vor herre bevare os, vi står med 165.000 arbejdsløse lige nu, så der er nok af ledige at tage af,« siger Per Christensen og fortsætter:

»Uden mere uddannelse af især ufaglærte vil arbejdsgiverne om få år stå og råbe op om, at de er nødt til at importere arbejdskraft, fordi de ikke kan få danskere med de ønskede kvalifikationer.«