Ledige er friske på at skifte branche

Af | @IHoumark

Syv ud af ti ledige metalarbejdere overvejer seriøst at skifte branche for eksempelvis at blive chauffører eller gartnere. De arbejdsløse afliver i ny undersøgelse flere myter om at være groet fast. Dansk Metal kræver, at det bliver nemmere at få hjælp fra jobcentrene til at skifte fagområde.

Foto: Illustration: Thinkstock

OMSMELTNING De skal glemme alt om, at de har brugt år af deres liv på uddannelsen. De skal ofte gå ned i løn og prestige samt bruge kræfter på at lære en masse nyt. Alligevel er en meget stor del af de arbejdsløse metalarbejdere parate til at skifte svejse-apparatet ud med en rendegraver eller et hvilket som helst andet værktøj.

Det viser en undersøgelse udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4. I målingen blandt 1.039 metalarbejdere oplyser ikke færre end syv ud af ti, at de overvejer at skifte branche for at forbedre deres chance for at få arbejde.

En af dem, der er parat til at sætte sin faglighed til side for igen at få foden inden for i en virksomhed, er 32-årige Heidi Sielemann fra Vrå i Nordjylland. Hun mistede for to år siden sit job hos MAN Diesel og Turbo i forbindelse med en fyringsrunde.

»Det er vigtigere for mig at få et job, end at jeg fortsætter som industritekniker. Jeg har eksempelvis søgt job som pædagogmedhjælper, rengøringsassistent og gartnerarbejde på en kirkegård. Konsulenten i jobcentret er faktisk overrasket over, hvor bredt jeg søger,« fortæller Heidi Sielemann.

Afliver alle myter

Heidi Sielemann og mange andre ledige er parate til at krydse faggrænser for at få arbejde. Det bekræfter hovedkasserer og formand for Dansk Metals A-kasse Torben Poulsen.

»Både denne undersøgelse og vores generelle indtryk er, at vores medlemmer er meget villige til at skifte branche. De afliver alle myter om, at ledige ikke er fagligt mobile. Langt hovedparten vil gerne prøve nye ting,« siger Torben Poulsen.

Han oplyser, at metalarbejdere typisk indleder deres ledighed med at søge arbejde inden for metalområdet. Her vælger nogle så at skifte branche eksempelvis fra vindmølle-industrien til svejser inden for byggeriet. Men nogle vælger også at tage det store spring fra smed til sosu-assistent.

»Vi har mange medlemmer, som søger alternativt arbejde blandt andet som pædagogmedhjælper eller chauffør. Der er også mange, der søger til udlandet eksempelvis til offshore-industrien i Norge,« fortæller Torben Poulsen.

Smider arbejdshandskerne

Smede og andre metalarbejdere er langt fra den eneste faggruppe, som er parat til at se bort fra faglig stolthed og års erfaring, når det gælder om at score et job. Det oplyser forskningsleder og lektor Mikkel Mailand fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

»Sammenlignet med andre lande er der en meget høj villighed i Danmark til at skifte job. Og jeg har indtryk af, at der også er en høj faglig mobilitet. Inden for konjunkturfølsomt fabriksarbejde er det ret almindeligt, at man i løbet af sit arbejdsliv skifter fagområde. Og i byggeriet er det helt almindeligt, at man skifter fagområde, hvis det går op eller ned i branchen,« oplyser Mikkel Mailand.

Med andre ord er det ikke blandt ufaglærte og faglærte ledige, at man generelt er afvisende over for at gå ned i graderne og i løn for at få job. En stor del af dem efterlever dermed beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) opfordring om at tage arbejde i Netto om nødvendigt. En opfordring hun er kommet med især til arbejdsløse akademikere.

Fra smed til børn

En af dem der er godt i gang med et brancheskift er 51-årige Niels Roel Thomsen fra Odense. Han er blandt de mange fyrede fra Lindøværftet på Nordfyn og forlod værftet for halvandet år siden.

»Jeg var tillært svejser og havde kun en folkeskoleeksamen fra 7. klasse, så jeg blev hurtigt klar over, at jeg skulle have noget uddannelse for at kunne stå mig i konkurrencen om job. Jeg er nu i gang med at uddanne mig til pædagog, og det er super godt for mig,« fortæller Niels Roel Thomsen.

Det kommende brancheskift sker dog ikke uden en del overvejelser.

»Det er altid svært med forandringer, og jeg har måttet sige til mig selv flere gange, at jeg ikke skal lade mig styre af frygten for alt det, der kan gå galt ved at prøve noget nyt,« fortæller Niels Roel Thomsen, og fortsætter:

»Jeg har tænkt meget over, hvordan jeg skulle få økonomien til at hænge sammen. Jeg kommer til at gå meget ned i løn med arbejdet som pædagog. Men min kone har arbejde, og vi er blevet enige om, at vi nok skal klare udgifterne.«

For hovedparten af ledige metalarbejdere er det muligheden for at få et arbejde og ikke mere i løn, der nærer planerne om at skifte branche. Ifølge den nye undersøgelse er det kun hver fjerde ledig, som er drevet af drømmen om mere i løn ved at skifte branche.

For mange ledige er et skift af branche ensbetydende med at gå ned i løn og tab af prestige. Men den bitre pille er mange metalarbejdere parat til at sluge. Eller som arbejdsløse Heidi Sielemann fra Vrå siger:

»Jeg kan tjene mere som industritekniker end for eksempel som gartner. Men bare det at få et job gør, at jeg godt vil kunne leve med lønnedgangen. Som gartner vil jeg jo stadig tjene mere, end dagpengene giver nu.«

Smede vil ikke være sosu’er

Gennem de senere år har en del politikere ytret sig om, at blandt andre metalarbejdere gerne må blive omskolet til omsorgs-medarbejdere. Eksempelvis fra klejnsmed til sosu-assistent. Ideen er at få gelejdet arbejdskraft over på de områder, hvor der i fremtiden ser ud til at blive mangel på hænder. Ligestillingsminister Manu Sareen (R) har sagt, at man kan »omskole mænd til kvindefag som sosu-assistenter, sygeplejersker og børnehavepædagoger, og det er helt klart noget af det, vi skal i gang med«.

Meget tyder dog på, at lysten blandt metalarbejdere til omsorgsjob ikke er overvældende stor. Det viser erfaringerne med alle de metalarbejdere på Fyn, der har mistet deres job som følge af nedlukningen af Lindøværftet. Det beretter beskæftigelseschef i Kerteminde Kommune og formand for den administrative styregruppe for globaliseringsfonds-indsatsen på Lindø Finn Udsen.

»Nogle har haft en fantasi om, at smedene skulle blive sygeplejersker eller hjemmehjælpere. Men det forbliver en fantasi, for der er kun meget få, der går den vej. Vores undersøgelse blandt cirka 1.300 tidligere ansatte på Lindøværftet viser, at kun omkring 15-20 personer er gået omsorgs-vejen og er blevet pædagogmedhjælpere eller sosu-hjælpere,« siger Finn Udsen.

De fyrede fra Lindøværftet er dog langt fra blevet inden for metalområdet.

»Blandt cirka 500 fra Lindø, der er kommet i job, kan vi se, at omkring en tredjedel fortsat arbejder inden for metalområdet. Alle de andre har skiftet branche. Typisk er de blevet chauffører, lagerarbejdere eller industri-operatører. En del har fået arbejde inden for vindmølleindustrien, offshore-branchen samt det grønne område. Endvidere er nogle få blevet selvstændige,« fortæller Finn Udsen.

Stort ønske om uddannelse

Det fremgår af undersøgelsen udført for Ugebrevet A4, at de ledige gerne bruger deres tid på kurser eller omskoling, der kan hjælpe til et brancheskift. Tre ud af fire ledige metalarbejdere siger, at de er meget eller noget interesserede i at få uddannelse med henblik på at prøve et andet arbejdsområde. Det kan arbejdsløse Heidi Sielemann tale med om.

»Jeg har flere gange på jobcentret bedt om at få et kursus i at køre med gaffeltruck, men jeg har fået at vide, at det er for dyrt. Det ærgrer mig, for et truckcertifikat ville være en god hjælp i forhold til at få arbejde,« fortæller Heidi Sielemann.

Formanden for Dansk Metals A-kasse Torben Poulsen mener, at de ledige i for høj grad møder lukkede døre, når de i jobcentret beder om uddannelse, som kan hjælpe dem over i en anden branche.

»Mange af vores medlemmer oplever, at de i jobcentrene ingen hjælp får, når de kommer og foreslår at skifte spor inden for deres område eller skifte branche. De får et nej til deres ønsker om relevant opkvalificering eller omskoling og bliver i stedet sendt i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob,« fortæller Torben Poulsen.

Hans udsagn understreges af, at A4 for nyligt kunne afsløre, at kun 11 procent af de tilbud om aktivering, som ledige fik i 2011, var om kurser eller uddannelse.

Står det til Dansk Metal, skal det være nemmere for lønmodtagerne at få uddannelse med henblik på brancheskift. Det vil forbundet kæmpe for under fagbevægelsens kommende trepartsforhandlinger med regeringen.

»For at Danmark kan klare sig i den internationale konkurrence er det vigtigt, at folk er så veluddannede, at de har forholdsvis let ved at skifte branche. Under trepartsforhandlingerne vil vi arbejde for, at det bliver nemmere for såvel ledige som folk i arbejde at rykke uddannelsestrin op,« siger Torben Poulsen. 

Beskæftigelseschef Finn Udsen fra Kerteminde fortæller om erfaringerne fra Lindøværftet i forhold til brancheskift:

»Alfa og omega i at få ledige på nye tanker er, at man får tidligt fat i dem, og at der er rigelige midler til samtaler, kurser og eventuel omskoling. Allerbedst er nye, alternative og konkrete jobåbninger. Vi oprettede meget tidligt i forløbet en filial af jobcentret på Lindøværftet, så vores sagsbehandlere kunne møde værftsarbejderne allerede i opsigelses-perioden. Vi har også været privilegerede af mange midler fra EU’s Globaliseringsfond til uddannelse.«