Ledige dumper jobcentre

Af | @IHoumark

For en ledig på jobjagt er det ofte spild af tid at gå i jobcentret. Næsten fire ud af ti ledige giver jobcentrene bundkarakter, og antallet af ledige, der er utilfredse med jobcentrenes indsats, stiger år for år. Både fagbevægelse og arbejdsgivere efterlyser markante ændringer i jobcentrene. Beskæftigelsesministeren bebuder, at der skal ske ændringer til det bedre.

Foto: Illustration: Kasper Palsnov, Scanpix.

SPILD AF TID »Det er helt formålsløst og spild af tid at gå til samtalerne på jobcentret. Man kunne lige så godt sidde derhjemme og udfylde et skema på computeren.«

Sådan siger arbejdsløse Jes Møller fra Horsens. Og han er langt fra den eneste uden job, der finder jobcentret ligegyldigt. Næsten fire ud af ti ledige betegner jobcentrets indsats som »meget dårlig«.

Og de arbejdsløses utilfredshed med jobcentrenes indsats stiger år for år. I 2007 erklærede hver fjerde ledige – 25 procent – at indsatsen på deres lokale jobcenter var »meget dårlig«, men nu angiver hele 37 procent af de ledige, at de er meget utilfredse. Det viser løbende undersøgelser, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 i de seneste syv år.

Den store andel af utilfredse ledige opvejes ikke af tilsvarende meget tilfredse ledige. Faktisk mener kun én ud af ti arbejdsløse, at jobcentrets indsats er »god« eller »meget god«.

Når så mange ledige giver jobcentrene dumpekarakter, er det et tegn på, at systemet ikke fungerer, fremhæver arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet professor Henning Jørgensen.  

»Når kun én ud af ti ledige føler, de har fået en god behandling, er der noget galt. Det er ikke nogen god oplevelse at komme på jobcentret, når man hverken oplever at få service eller hjælp til at komme i arbejde,« siger Henning Jørgensen.

På høje tid at gøre noget

De lediges kritik giver ifølge Henning Jørgensen jobcentrene et gigantisk imageproblem og vidner om, at der er stort behov for det arbejde, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har sat i værk med ekspert-udvalget under Carsten Kochs ledelse.

»Det er på høje tid, at der bliver sat fokus på jobcentrenes arbejde, prioriteringer og de ansattes kvalifikationer,« fastslår professoren.

Chefen for arbejdsmarkedspolitisk afdeling i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Henrik Bach Mortensen, understreger, at hverken de ledige eller virksomhederne oplever indsatsen i jobcentrene som meningsfyldt.

»I betragtning af alle de penge, der bliver brugt på jobcentrene, fungerer de overraskende dårligt,« siger Henrik Bach Mortensen.

Også fra lønmodtagerside er der dyb utilfredshed med jobcentrene, pointerer LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Som det er nu, får hverken de ledige eller virksomhederne opfyldt deres forventninger. Det er et reelt problem, og det skal vi have gjort noget ved i en ny arbejdsmarkedspolitisk reform.«

Minister erkender problemer

Men de arbejdsløses frustration har en naturlig forklaring, mener man i Kommunernes Landsforening (KL), der repræsenterer de kommunale jobcentre. Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i KL og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) fremhæver, at man ikke vinder en popularitets-konkurrence ved at være jobcenter.

»For jobcentrene stiller en række skrappe krav til de ledige om at stå til rådighed og møde op til samtaler. Samtidig skal man føre en masse statslige regler ud i livet, som af de ledige kan opleves som stive. Hele området er befængt med bureaukrati. Love, bekendtgørelser og så videre fylder så meget som 22.000 sider!«, siger Jacob Bundsgaard.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) er parat til at ændre på jobcentrenes vilkår og indsats.

»De ansatte i landets jobcentre gør hver eneste dag en stor indsats, og de lykkes heldigvis hver dag med mange gode ting i forhold til ledige. Men jeg mener, at de på lange strækninger gør det på trods af et system, som ikke giver de rigtige rammer. Vi politikere både i Folketinget og i kommunalbestyrelserne må se kritisk på, om vi kan levere et bedre beskæftigelsessystem, end det vi har i dag. Og der mener jeg, at svaret er entydigt ja,« lyder det i et skriftlig kommentar til A4-undersøgelsen.

Jobløse jobcentre

De utilfredse brugere af jobcentrene har mange forskellige grunde til at give jobcentrene sure smileyer. Men den mest fremtrædende begrundelse er, at de ingen relevante job har fået tilbudt. To ud af tre utilfredse ledige angiver i A4-undersøgelsen, at jobcentret ikke formidlede et job til dem.

Blandt dem er lager- og transportarbejder Gitte Bragenholt. Hun kom for nylig i et akutjob som depotassistent hos Region Nordjylland efter at have gået ledig i over to år.

»Jeg havde en forestilling om, at jobcentret kunne hjælpe mig med at få arbejde. Men de havde ikke ledige job her i Nordjylland, som de kunne henvise mig til. Når jeg så mødte op på jobcentret og sagde, at ’jeg har altså ikke søgt 84 job, siden vi snakkede sammen for tre måneder siden’, så var sagsbehandleren meget forstående. De vidste jo godt på jobcentret, at der ikke var mange muligheder,« fortæller Gitte Bragenholt.

Ifølge Ejner K. Holst fra LO er der ikke noget at sige til, at ledige – som håber på, at jobcentret vil hjælpe dem i jobjagten – går skuffede derfra.

»Som det er nu, har jobcentrene ikke til opgave at sørge for kontakt mellem de ledige og virksomhederne. Ganske vist er der jobnet.dk, men her er det helt overladt til ledige og virksomhederne at sørge for at finde hinanden,« siger Ejner K. Holst.   

Også arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen konstaterer, at jobcentrene er rigtig dårlige til at formidle job.

»Jobcentrene har generelt ikke særligt gode forbindelser til private virksomheder og har i mange tilfælde opgivet at lave traditionel arbejdsformidling. I stedet bruger de tiden på at snakke med de ledige og kontrollere, om de nu står til rådighed,« siger Henning Jørgensen.

Hos KL bekræfter man billedet af jobløse jobcentre.

»Der er ingen intentioner i den nuværende lovgivning om, at jobcentrene skal være jobformidlere. Men det er en opgave, som vi meget gerne tager på os. Og der er da også en del jobcentre i dag, som laver meget opsøgende arbejde over for virksomhederne, fordi de ganske enkelt ikke kan lade være,« siger udvalgsformand i KL, borgmester Jacob Bundsgaard.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønsker også meget tættere samarbejde mellem jobcentre og virksomheder og har derfor bedt ekspertudvalget om at studere netop virksomhedskontakten nærmere.

»Jobcentre skal i tættere kontakt med det lokale erhvervsliv, så de bliver bedre til at matche ledige med virksomhederne,« fastslår Mette Frederiksen.

One size fits all

En stor del af de ledige oplever, at de på jobcentret bare betragtes som et nummer i rækken. Således fortæller hver anden i A4’s undersøgelse, at jobcentrets medarbejdere ikke havde sat sig ind i netop deres specifikke situation. Det kender arbejdsløse Jes Møller fra Horsens alt for godt til.

»Jeg er bare et nummer i rækken, som skal indkaldes til en samtale. Den bliver så gennemført meget hurtigt, og så ses vi igen nogle måneder senere. Sagsbehandlerne ser mig ikke som person,« fortæller Jes Møller.

Det er meget naturligt, at de arbejdsløse er blevet reduceret til ’sager’, der bare skal ekspederes videre, så sagsbehandleren kan få sat sine flueben i de rigtige skemaer. Det vurderer professor Henning Jørgensen og forklarer:

»Gennem mange år har Arbejdsmarkedsstyrelsen presset på med manualer til jobcentrene for at få dem til at standardisere deres behandling af ledige. Resultatet er som forventet, at mange ledige nu føler sig som et nummer i rækken. Det er ikke sagsbehandlernes skyld, men systemets.«

Både DA og LO ønsker, at medarbejderne i jobcentrene får afsat tid til at kunne se hver enkelt ledig i øjnene og få ordentlig styr på den lediges kompetencer, muligheder og udfordringer.

»Der er i høj grad brug for, at de ledige får en mere individuel rådgivning. Derfor skal sagsbehandlerne have mere tid til at tage sig af den enkelte ledige. Nogle ledige vil så have brug for meget hjælp, mens andre vil blive vurderet til at være selvkørende i deres jobjagt,« siger Ejner K. Holst fra LO.

Trækkes rundt i manegen

I A4’s undersøgelse giver 38 procent af de ledige udtryk for, at de i jobcentret er blevet sendt fra sagsbehandler til sagsbehandler. Arbejdsløse Jes Møller fra Horsens er en af dem.

»Jobcentret skifter sagsbehandlere, som vi andre skifter skjorter. Jeg har oplevet rigtigt mange gange nu til samtaler at skulle starte forfra med at sætte en sagsbehandler ind i min situation,« fortæller Jes Møller.

Fremover slipper unge samt langvarige modtagere af kontanthjælp for at blive sendt rundt fra den ene sagsbehandler til den anden. Det er en del af den reform af kontanthjælpen, som blev aftalt i april.

Ringe tillid til indsatsen

Af A4’s undersøgelse fremgår, at så mange som halvdelen af de ledige ikke har tillid til den indsats, som de bliver mødt med på jobcentrene. Kun hver sjette finder indsatsen tillidsvækkende.

Hvis man vil have større tillid mellem klienter og sagsbehandlere, skal der ske væsentlige ændringer, fremhæver LO-sekretær Ejner K. Holst. Han fremhæver især, at bureaukratisk kontrol med de ledige skal minimeres mest muligt, samt at der skal være langt bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder end i dag.

I KL er udvalgsformand Jacob Bundsgaard helt med på at styrke kontakten til virksomhederne. Og bureaukrati vil han hellere end gerne være med til at barbere ned.

»Der er i dag alt for mange krav til jobcentrene om at gennemføre samtaler, stå for aktivering og så videre inden for bestemte tidsfrister. De her proceskrav skal der ryddes grundigt op i. Indtil det sker, er det næsten en umulig opgave for jobcentrene at gøre de ledige tilfredse med indsatsen, selv om de ansatte i centrene hver dag gør en stor og dygtig indsats,« siger Jacob Bundsgaard.

Bedre tilbud, tak

Gitte Bragenholt, der for nylig kom i arbejde efter mere end to års arbejdsløshed, ved godt, hvad hun ønsker sig af jobcentret.

»Hvis jeg bliver ledig igen, håber jeg meget, at jeg vil kunne få nogle relevante tilbud om uddannelse og aktivering. Jobcentrene virker meget begrænsede i, hvad de kan og må tilbyde,« siger Gitte Bragenholt.

I A4’s undersøgelse er det kun 17 procent af de ledige, der har oplevet jobcentrets tilbud om aktivering som tilpasset netop deres behov.