Ledige dumper aktivering

Af | @IHoumark

Vi kommer ikke tættere på at få et job, og milliarder af skattekroner bliver spildt. Det mener hver anden, der har været i aktivering, fremgår det af unik undersøgelse foretaget for Ugebrevet A4. Beskæftigelsesministeren synes, at systemet med aktivering alt i alt er ’rigtigt godt’.

INAKTIV AKTIVERING Når man har gået ledig et stykke tid, har man krav på at få en hjælpende hånd i form af aktivering. For eksempel et kursus eller praktik i en virksomhed. Men i stedet for en håndsrækning oplever titusindvis af ledige, at aktiveringen ingen forskel gør. Det viser en ny undersøgelse udført for Ugebrevet A4.

Eksempelvis mener næsten hver anden, at forløbet med aktivering ikke har bragt dem bare lidt tættere på at få et job. At få foden inden for i en virksomhed er ellers hele formålet med aktivering.

En af de aktiverede, der kender alt for meget til at spilde tiden, er arbejdsløse Sharon Winces fra Rødovre. Hun har deltaget i flere kurser, hvor hun både skulle søge arbejde og blive bedre til det.

»På jobsøgnings-kurserne har jeg lavet det samme, som jeg alligevel sidder og laver herhjemme: søger arbejde. Så bortset fra et par enkelte fif om gode steder på nettet at søge job, så har det været spild af tid. Jeg har ikke gjort noget under kurserne, som har bragt mig tættere på et arbejde,« siger Sharon Winces.

Hun er langt fra den eneste, som ikke er blevet bedre uddannet under aktivering. 46 procent mener, at aktiveringen ikke har givet dem nye kvalifikationer. Et indtryk som arbejdsløse Erni Thømming fra Havnsø i Vestsjælland nikker genkendende til.

»Jeg har været på nogle edb-kurser, men som tidligere netværksansvarlig i Totalkredit lærte jeg stort set ingenting på de kurser. Jeg fik dog ros for at være god til at hjælpe de andre kursister,« fortæller Erni Thømming.

Har sjældent virkning

Det er ikke nogen tilfældighed, at mange ledige oplever aktivering som et stort, meningsløst cirkus. Det er faktisk sjældent, at aktivering har den store virkning, oplyser Michael Baggesen Klitgaard, som er lektor ved Center for Velfærdsstatsforskning på Syddansk Universitet.

»En engelskforsker har på baggrund af en stor international undersøgelse konkluderet, at der kommer ’ikke forfærdelig meget ud af’ aktivering. Forskerne finder typisk ud af, at det eneste, der har en vis positiv effekt, er jobtræning i private virksomheder,« fortæller Michael Baggesen Klitgaard.

Den største effekt af aktivering er ikke aktiveringen i sig selv. Det er selve udsigten til aktivering. Den er så motiverende – eller mindre pænt sagt: skræmmende - at nogle ledige (og især mænd) begynder at løbe flere virksomheder på dørene og give køb på ønsker i forhold til et nyt job. I arbejdsløsheds-systemet taler man om ’skræmme-effekten’ eller trusselseffekten.

»Det ser ud til at virke både i Danmark og i udlandet, når der i aktiveringen er elementer af tvang og kontrol. Altså der, hvor den arbejdsløse risikerer at miste dagpenge eller kontanthjælp, hvis de ikke møder op, og hvor de ledige føler sig lidt overvåget under aktiveringen. Kort sagt: Hvis aktivering er træls, så virker den,« siger forsker fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Brian Krogh Graversen.

En ting er, at aktivering kan være træls. Noget andet er, at aktiveringen opleves som at smide offentlige kroner ud ad vinduet. Som tidligere aktiveret Erni Thømming siger:

»Vi ledige kalder jo de her kurser for ’dum i arbejde’, for både vi og arrangørerne ved udmærket godt, at kurserne kun sjældent fører til arbejde. Vi spilder tid og penge, og vi er rent ud sagt til grin.«

11 millioner om dagen

Hver eneste dag året rundt, inklusive juleaften, bliver der brugt mindst 11 millioner kroner på at holde ledige i gang på for eksempel kurser eller i virksomhedspraktik. Og de 11 millioner kroner er vel at mærke udgifterne uden udbetalingerne af dagpenge og kontanthjælp.

Alene i 2008 løb udgifterne til aktivering op over fire milliarder kroner, og i år bliver beløbet endnu større. For med den stigende ledighed kommer flere i aktivering. I 2008 var rundt regnet 39.000 i aktivering, mens tallet for i år bliver på mindst 48.000, skønner Landsorganisationen i Danmark, LO.

Spørger man de aktiverede om udgifterne til aktiveringsindsatsen, så mener hver anden (55 procent), at aktivering ofte er spild af tid og penge. Den holdning deler de i øvrigt også med næsten hver anden i hele befolkningen (49 procent).

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen er langt fra tilfreds med det nuværende system for aktivering. Adspurgt om de 11 millioner kroner om dagen til aktivering er givet godt ud, siger han:

»Nej, pengene er ikke givet godt nok ud. VK-regeringens aktivering er nærmest blevet forvandlet til et skræmme-regime, hvor det primære formål er at stille den enkelte så dårlige tilbud i sigte, at vedkommende selv finder et job. Det er ikke måden at gøre det på. Aktivering skal hjælpe den enkelte frem for alt andet.«

Torben Hansen er utilfreds med, at hver anden i Ugebrevet A4’s undersøgelse oplever, at aktiveringen ikke har givet flere kvalifikationer på CV’et.

»Der er alt for mange danskere, som har behov for et kvalifikationsløft for at få varig tilknytning til arbejdsmarkedet, men som ikke får det,« siger han.

Fra beskæftigelsesministerens stol ser aktiveringsindsatsen flot ud.

»Jeg er åben over for tilretninger af systemet med aktivering. Men alt i alt synes jeg, at det er et rigtigt godt system, vi har nu,« siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

Efter hendes overbevisning virker systemet. Når det gælder de 46 procent af de aktiverede, som ikke er kommet nærmere på et job, siger hun:

»Jeg hæfter mig ved, at en tredjedel (33 procent, red.) af de adspurgte i A4’s undersøgelse siger, at aktiveringen har bragt dem tættere på et job. Det er en meget pæn andel af tilfredse. Især når jeg sammenholder det med de undersøgelser, som viser, at aktivering virker.«

Hvad er dit budskab til dem, der føler, de spilder deres tid på aktivering?

»Mange ledige er meget motiverede for at deltage i aktivering, men de er også nødt til at have realistiske forventninger i forhold til at få et job som følge af aktiveringen. Og som alle ved, er jobsituationen svær i øjeblikket. Derudover går jeg ud fra, at de ledige ytrer eventuel utilfredshed med aktivering over for konsulenterne i jobcentrene,« siger Inger Støjberg.

For systemets skyld

Som noget sjældent set er Ugebrevet A4’s undersøgelse foregået blandt personer, som har oplevet aktivering på egen krop. Og deres kommentarer oser af frustration. Et af kritikpunkterne er oplevelsen af, at man som ledig ikke bliver sendt i aktivering som en hjælp, men mere for, at jobcentret og dermed kommunen ikke skal miste refusions-penge fra staten. Sharon Winces fra Rødovre siger:

»Mit indtryk er, at jobcentrene ser på en liste med ledige, som de skal aktivere for ikke at miste tilskud fra staten. På den baggrund bliver man så aktiveret. Ikke for ens egen skyld, men for systemets skyld.«

Hun efterlyser mere målrettet aktivering, så det passer til den enkeltes forudsætninger og muligheder, i stedet for det, som aktiverede kalder ’bunkekurser’, hvor for eksempel læsesvage blandes sammen med akademikere og ældre sammen med unge.

Står det til beskæftigelsesministeren, skal jobcentrene sætte menneskene før systemet, altså tilbyde flere skræddersyede forløb. Hun vil dog ikke ændre på den måde, som kommunerne får statstilskud på, så de bliver tilskyndet til mere målrettede – og måske også dyrere – aktiveringsforløb.

»I jobcentrene skal man tage udgangspunkt i den enkelte lediges ønsker og behov i forhold til aktivering. Det er centrene rustet til, og jeg ved, at medarbejderne gør deres bedste,« siger Inger Støjberg.

Torben Hansen (S) vil gerne give jobcentrene en økonomisk gulerod til mere målrettede tilbud.

»Vi skal have indrettet refusions-systemet, så det sikrer den optimale hjælp til den enkelte ledige frem for til de kommunale kasser,« siger Torben Hansen.

Skræddersyning fungerer

Arbejdsmarkedsstyrelsen under Beskæftigelsesministeriet har af to omgange gennemført forsøg for at finde ud af, hvad der virker og ikke virker i forhold til aktivering. Det seneste forsøg, ’Hurtigt i gang 2’, har vist, at den mest virkningsfulde form for aktivering er, at folk aktiveres hurtigt efter, at de har meldt sig arbejdsløse, og at de ofte skal stille til samtaler på jobcentret. Forsøget blev gennemført i Region Syddanmark og viste, at med netop den mikstur kom de ledige to uger hurtigere i arbejde, end de ledige i kontrolgruppen, som fik den almindelige indsats.

’Hurtigt i gang 2’ blev evalueret af professorerne Michael Rosholm og Michael Svarer fra Aarhus Universitet. De har beregnet, at man set med samfundets briller får et overskud af forsøget i Syddanmark på 6.247 kroner pr. ledig. Beløbet kommer af, at det offentlige sparer udgifter til dagpenge og får flere skatteindtægter, når en nyledig kommer knap to uger tidligere i arbejde.

Hvis den virkningsfulde mikstur skal indføres i hele landet, vil det i første omgang koste kommunerne flere penge, for så skal der ansættes flere i jobcentrene. Og det kommer der efter alt at dømme ikke penge til fra den tidligere beskæftigelsesminister og nuværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Med andre ord bliver der indtil videre kun tale om finjusteringer af det nuværende system. Adspurgt om hvordan det fungerer, siger professor Michael Svarer:

»Det er et godt spørgsmål. Vores forskning tyder på, at det nuværende system, hvor ledige har udsigt til aktivering, får de ledige til i højere grad at søge job. Mens hvis man ser på effekterne af aktiveringen i sig selv, så er der meget stor forskel på de forskellige former.«

Når forskerne måler på, hvor mange af de aktiverede, der efterfølgende får sig et job, så kan man spore en gevinst på to former for aktivering. Det drejer sig om praktik i virksomheder og job med løntilskud i private firmaer. For forskerne har det derimod hidtil været svært at spore de store effekter i forhold til beskæftigelse, når ledige er blevet aktiveret med uddannelse. Nyere forskning vil dog måske rokke ved det billede.

»Der er lavet nogle danske studier, som tyder på, at der ikke er særligt positive effekter af uddannelses-aktivering. Men i Sverige har man lavet nogle analyser, som viser, at der på længere sigt faktisk er rimelig gode effekter af noget af uddannelses-aktiveringen. Og der er nogle franske studier, som også peger i den retning,« oplyser Michael Svarer.

Ledige skal matche krav

Socialdemokraterne er meget opsat på at få uddannet flere mennesker, mens de går ledige. Eksempelvis har partiet kaldt Inger Støjberg i samråd, fordi udviklingen i dag går den stik modsatte vej: færre ledige kommer på kurser eller i uddannelse. I 2001 fik hver anden ledig uddannelses-aktivering. I 2009 er det kun hver tredje. Det fremgår af beregninger foretaget på baggrund af officielle tal for fagforbundet 3F.

Arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S) mener, at staten i højere grad skal tilskynde kommunerne økonomisk til at sørge for uddannelse af ledige.

»Når vi ved, at cirka 130.000 ufaglærte job forsvinder ud af Danmark – blandt andet som en følge af krisen – så er det nødvendigt at få uddannet de mange ufaglærte, så de matcher de krav, fremtidens arbejdsmarked stiller,« mener Torben Hansen.

Socialdemokraterne fremsatte i maj et forslag, der vil give 30.000 ledige mulighed for på dagpenge at uddanne sig til fag, hvor der er efterspørgsel på folk. Eksempelvis til lærer, sygeplejerske, pædagog eller ingeniør.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg afviser at satse på et massivt uddannelsesløft af ledige.

»For nogle aktiverede er uddannelse det helt rigtige, mens der for andre skal noget andet til. Vi skal ikke centralt fastsætte mål for, hvor mange der skal i den ene eller anden form for aktivering. Jeg har stor tillid til, at man i jobcentrene identificerer den form, der er bedst for den enkelte,« siger Inger Støjberg.

Uddannelse er ellers populært blandt de aktiverede. Tre ud af fire, der har været på et uddannelsessted, mener, at aktiveringen samlet set var god. Til sammenligning mener kun hver anden af alle aktiverede – uanset aktiveringsform - at forløbet var godt.

Arbejdsløse Sharon Winces synes på baggrund af sine erfaringer med aktivering, at det er vigtigt med forskellige former for muligheder, herunder uddannelse.

»Vi er alle forskellige, og derfor ville det være fint, hvis man ved aktivering kunne vælge mellem forskellige tilbud. Og så skal man jo ikke glemme, at mange ledige rent faktisk er gode til at aktivere sig selv,« siger Sharon Winces.