Ledige dødtrætte af virksomhedspraktik

Af | @IHoumark

Det giver ingen mening at være i praktik i en virksomhed. Den oplevelse har flertallet af arbejdsløse metalarbejdere, viser ny undersøgelse. Alligevel sender jobcentrene bunker af ledige i virksomhedspraktik igen og igen. Socialdemokraterne og SF varsler et indgreb mod virksomhedspraktik, men vil ikke love hvornår.

Foto: Foto: Thinkstock

KARRUSEL Virksomhedspraktik, der sender ledige i gratis arbejde, er tæt på at have udviklet sig til en karrusel, hvor arbejdsløse igen og igen havner i praktik uden at komme tættere på et rigtigt arbejde.

Ordningen skulle ellers bygge bro mellem de ledige og arbejdsgiverne - men ifølge en helt ny undersøgelse blandt en større gruppe metalarbejdere, som har været i virksomhedspraktik, har seks ud af ti været i virksomhedspraktik to eller flere gange. Blandt disse er der eksempelvis flere, som har flere end syv praktikforløb på deres cv.

Det fremgår af en ny undersøgelse udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4. Et repræsentativt udsnit på 185 metalarbejdere, der har været i virksomhedspraktik, har deltaget i undersøgelsen.

Flertallet af metalarbejderne i undersøgelsen har faktisk kun dårlige ting at sige, om det at komme fire uger i praktik på en arbejdsplads:

·       53 procent af de ledige oplever ofte virksomhedspraktik som meningsløs.

·       58 procent oplever i »mindre grad« eller »slet ikke«, at virksomhedspraktik hjælper dem nærmere et job.

·       67 procent mener, at arbejdsgiverne bruger virksomhedspraktik som gratis arbejdskraft.

Lederen af Dansk Metals A-kasse, Torben Poulsen, forstår godt metalarbejdernes frustration.

»Rigtig mange af vores arbejdsløse medlemmer kommer i en praktik, som de hverken får job eller nye kundskaber ud af. Samtidig går mange af dem med en fornemmelse af at blive misbrugt som gratis arbejdskraft. Så er der ikke noget at sige til, at lidt flere end hver anden finder virksomhedspraktik meningsløs,« siger Torben Poulsen.

Igen og igen og igen …

Selv om de er dødtrætte af virksomhedspraktik, sendes mange ledige i praktik igen og igen. Seks ud af ti i Dansk Metals undersøgelse har været i virksomhedspraktik to eller flere gange. Det er markant flere, end der var i en tilsvarende undersøgelse for et år siden. Her var det fire ud af ti, som havde været i praktik flere gange.

Tendensen til at sende ledige i praktik flere gange viser sig også i tallene for hele landet. Det gennemsnitlige antal forløb med virksomhedspraktik for modtagere af dagpenge er fra 2010 til 2011 vokset fra 1,3 til 1,4. Og i samme periode er antallet af ledige i virksomhedspraktik steget fra 51.000 til 70.000.

Den 29-årige maskinarbejder Gert Jørgensen fra Østjylland har været i virksomhedspraktik så mange gange, at han har opgivet at holde styr på antallet. Men det er 10-12 gange, vurderer han.

»Det er jo sådan set godt nok som ledig, at man bliver holdt i gang. Men ingen af de steder, jeg har været i virksomhedspraktik, har der været noget, der lugtede af fast arbejde bagefter. Mange arbejdsgivere har været glade for mig, men de har ikke haft økonomi til at kunne tilbyde mig arbejde. Samlet set har jeg ikke fået en skid ud af virksomhedspraktik ud over at lære nogle nye mennesker lidt at kende,« beretter Gert Jørgensen.

Han har i øjeblikket et tre ugers vikariat på en virksomhed. Et job som han på ingen måde har fået via virksomhedspraktik.

Torben Poulsen fra Dansk Metal undrer sig meget over, at Gert Jørgensen og andre medlemmer skal sendes i praktik igen og igen.

»Det er ikke nogen særlig god udvikling, at ledige sendes i virksomhedspraktik igen og igen. Og det bliver endnu værre af, at mange af vores medlemmer flere gange kommer steder hen, hvor de allerede på forhånd kender både de maskiner og arbejdsopgaver, de skal varetage,« siger Torben Poulsen.

Lærer intet nyt

Ifølge den nye undersøgelse har hver anden (46 procent) af metalarbejderne mere end én gang været i praktik inden for jobområder, hvor de i forvejen kunne alt det, som jobbet kræver.

Det er ikke i overensstemmelse med intentionerne med virksomhedspraktik, når metalarbejdere havner på den samme slags arbejdspladser og ved de samme maskiner, oplyser lektor ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard, der forsker i aktivering.

»Der er nogle advarselslamper, der blinker, når så mange kommer i praktik inden for områder, hvor de allerede føler sig klædt på til jobbet i forvejen. Det er ikke sådan, man oprindeligt har tænkt, at virksomhedspraktik skal bruges,« siger Thomas Bredgaard.

Torben Poulsen fra Dansk Metal mener, at mange metalarbejdere ville være langt bedre tjent med efteruddannelse i stedet for et praktikforløb.

Gratis arbejdskraft

Det koster ikke arbejdsgiverne noget at tage en arbejdsløs i praktik i fire uger. Det eneste virksomheden skal klare er introduktion og vejledning i forbindelse med arbejdet. Den ulønnede praktik og arbejdsgivernes stil giver to ud af tre metalarbejdere i undersøgelsen indtryk af, at arbejdsgiverne bruger dem som gratis arbejdskraft.  Den oplevelse har maskinarbejder Gert Jørgensen fra Østjylland også haft.

»Jeg har været i virksomhedspraktik flere steder, hvor jeg har fornemmet, at jeg bare blev brugt som gratis arbejdskraft. Kommunen burde være bedre til at luge de arbejdsgivere væk, der bare udnytter arbejdsløse,« siger Gert Jørgensen.

Ifølge den nye undersøgelse bliver virksomhedspraktik i nogle tilfælde ikke alene misbrugt men brugt ulovligt. Modtagere af dagpenge må højst være fire uger i praktik ad gangen det samme sted. Men blandt metalarbejderne har næsten hver tiende (9 procent) været i praktik mere end de tilladte fire uger. Typisk fem til otte uger i stedet.

Det får arbejdsgiverorganisationen DA (Dansk Arbejdsgiverforening) til at løfte pegefingeren. Chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen siger:

»Vi kan på ingen måder bifalde, at reglerne overtrædes. Fire uger bør være nok til, at den ledige og arbejdsgiveren kan se hinanden an.«

Hver tiende får job

Ideen med virksomhedspraktikken er, at de ledige skal komme tættere på et rigtigt arbejde – for eksempel i den virksomhed, som har haft dem ansat uden løn i fire uger. Men ifølge undersøgelsen, er det kun hver tiende af de ledige metalarbejdere, der er endt med at blive ansat i den virksomhed, de lige har været i praktik hos. Om det er mange eller få, afhænger af øjnene, der ser. I DA er man meget godt tilfredse med det udbytte.

»Det er en rimelig succesrate, når man tager i betragtning, at virksomhederne skal træffe beslutningen om ansættelsen inden for fire uger, og at mange firmaer for tiden er forbeholdne over for at ansætte flere,« siger Jørgen Bang-Petersen fra DA.

Hos Dansk Metal har man svært ved at se nogen succes.

»De ti procent er et utroligt magert resultat. For det betyder, at ni ud af ti ikke direkte får noget ud af virksomhedspraktik. Samtidig skal man holde sig for øje, at virksomheder normalt godt kan finde ud af at hyre folk ind – uden at de først skal have dem gående som gratis arbejdskraft i fire uger,« siger Torben Poulsen.

Forskerne Michael Rosholm og Michael Svarer har begået den hidtil eneste videnskabelige undersøgelse af, hvad der kommer ud af virksomhedspraktik. De konkluderede i en rapport fra 2011, at virksomhedspraktik har en lille »positiv effekt på afgangen til beskæftigelse«.

Politisk indgreb på vej

Holdningen til virksomhedspraktik er meget forskellig fra den tidligere regering til den nuværende. Under den borgerlige VK-regering var der stor begejstring for virksomhedspraktik, og begejstringen er der stadigvæk hos Venstre. Partiets arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs ser gerne ordningen endnu mere udbredt og siger:

»Virksomhedspraktik er et af de allerbedste redskaber til at få ledige i arbejde, og hvis det stod til os, skulle det være muligt at sende ledige på dagpenge i praktik i længere tid, end de nu maksimalt fire uger.«

Andre toner lyder fra det nuværende regeringsparti Socialdemokraterne. Socialdemokrat og formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg Lennart Damsbo-Andersen siger:

»Som udgangspunkt opfatter vi virksomhedspraktik som en positiv form for aktivering, hvor man i stedet for at ligge på sofaen kommer i gang og bevarer en form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Men vi skal have ændret den måde virksomhedspraktik bruges på, for det er ikke et aktiverings-redskab, der virker på alle, som det fremgår af A4’s og andre tidligere undersøgelser.«

SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen er også meget utilfreds med den måde, virksomhedspraktik bliver brugt på i dag.

»Mit indtryk er, at for omkring 80 procent af dem, der kommer i virksomhedspraktik, er det perspektivløst. De får hverken job eller bliver klogere af det. Virksomhedspraktik er i de fleste tilfælde en form for opbevaring,« siger Eigil Andersen.

Både Eigil Andersen og Lennart Damsbo-Andersen mener, at for at få virksomhedspraktik til at fungere bedre skal der ændres på den måde, staten refunderer udgifter til kommunerne på.

Siden 1. januar 2011 har det været sådan, at der er en økonomisk gevinst for kommunerne ved at sende ledige i virksomhedspraktik frem for andre former for aktivering.

»Kommunerne render derhen, hvor pengene er, og derfor bliver bunker af arbejdsløse sendt i virksomhedspraktik nu, hvad enten det giver mening eller ej. Vi skal have ændret systemet for statens refusion, så det tilskynder kommunerne til at sætte den enkelte ledige i højsædet frem for kommunekassen,« fastslår Lennart Damsbo-Andersen.

Fra cirkus til karrusel

Med til historien hører, at nogle af metalarbejderne i undersøgelsen naturligvis er meget glade for at have været i virksomhedspraktik.

Eksempelvis skriver en:

»Jeg havde en rigtig god oplevelse i den virksomhed, jeg var i«, og en anden skriver:  »Virksomhedspraktik var for mig en glimrende måde at udbygge mit netværk på.«

Generelt oplyser 18 procent af metalarbejderne, at praktikken i meget høj grad eller i høj grad har øget deres mulighed for at komme i arbejde.

Alligevel mener SF’s Eigil Andersen, at undersøgelsen afslører, at hvor man før havde et aktiveringscirkus i form af såkaldte pipfugle-kurser, har man med virksomhedspraktikken blot fået en ny form for aktiverings-cirkus.

»Undersøgelsen tyder på, at der godt gang i en karrusel, hvor ledige sendes nytteløst i praktik igen og igen. Kommunerne er fanget i et forfærdeligt kassetænkningssystem, hvor de mest af alt har fokus på at få så høj en refusion som mulig,« vurderer Eigil Andersen uden han dog vil pege på, hvordan systemet kan ændres.

Det vil forsker Thomas Bredgaard dog godt - refusionssystemet skal ændres.

»Så længe kommunerne har et økonomisk incitament til at bruge virksomhedspraktik, vil de i høj grad bruge den form for aktivering. Hvis kommunerne derimod får den samme refusion fra staten, uanset hvordan de aktiverer ledige, vil de blive mere optaget af effekterne.«

Hverken Lennart Damsbo-Andersen eller Eigil Andersen ved, hvornår regeringen vil ændre på ordningen med virksomhedspraktik. Måske bliver det en del af trepartsforhandlingerne, eller også kommer der først ændringer senere.

Fagbevægelsen presser på for at få gjort hele beskæftigelses-systemet til en del af trepartsforhandlingerne. A-kasseleder Torben Poulsen fra Dansk Metal siger:

»I stedet for at lappe på dårlige ordninger som for eksempel virksomhedspraktik skal vi have ændret hele styringen, organiseringen og finansieringen af beskæftigelsesindsatsen.«