Ledige bukker mest under for stress

Af | @MichaelBraemer

Det er ikke karrierefolket, men de ledige og andre uden for det aktive arbejdsmarked, der er stressens største ofre, viser ny undersøgelse. Eksperter tegner billedet af en restgruppe, der plages af lammende usikkerhed, ultralav selvtillid og manglende kontrol over deres eget liv. Arbejdsmarkedet må åbne sig og give dem mulighed for at arbejde sig langsomt tilbage til et værdigt liv, mener de.

FOR MEGET OG FOR LIDT Nye choktal for landeplagen stress præsenteres i tv per automatik med billeder af bugnende attachémapper og alvorstunge karrieredrenge, som med opknappet skjorte og løst hængende slips sidder dybt koncentreret bag uoverskuelige bunker af papir.

Men kameraerne burde faktisk være zoomet ind på mere ydmygt klædte personer – enten i venteværelset på jobcentret eller måske på bænken i parken med en stille håndbajer. Stress er nemlig et langt større problem for ledige og andre uden arbejde end for de aktive arbejdstagere, der normalt opfattes som stressens ofre.

Det viser en stresstest, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4 blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Testpersonerne er ikke blevet spurgt til deres egen oplevelse af stress, men målt i forhold til en række kendte fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer på stress.

52 procent af de personer, der ikke er aktive på arbejdsmarkedet, er meget eller noget stressede mod kun 34 procent af de lønmodtagere, der er i arbejde, viser testen. Blandt de arbejdsløse alene udgør de stressede hele 56 procent. Blandt andet hovedpine, hjertebanken, hukommelses- og koncentrationsbesvær, rastløshed, irritabilitet, depression, angst, søvnbesvær, mangel på initiativ og støt voksende forbrug af tobak og alkohol er problemer, der i langt højere grad plager folk uden arbejde.

Stresstesten er udarbejdet af en af landets førende stressforskere, overlæge dr.med. Bo Netterstrøm fra Stressklinikken i Hillerød, og det kommer ikke bag på ham, at personer uden arbejde viser sig at være mest belastede af stressproblemer:

»Måske er de syge, hvilket i sig selv er en stresser. Noget andet er, at de har svært ved at klare sig – det bliver man også stresset af. For det tredje, så er usikkerheden stor, når man er på kanten af arbejdsmarkedet. For hvad skal fremtiden bringe, hvordan skal de klare sig, og hvordan skal det gå? Deres liv er forbundet med en helt anden grad af usikkerhed end det, vi andre kender. For selv om vi har meget at lave, så er vi jo rimeligt trygge.«

Mennesker har brug for struktur

Bo Netterstrøm møder de ledige på sin klinik, når deres problemer er blevet så store, at kommunen har henvist dem som led i en indsats for at gøre dem parate til arbejdsmarkedet. Og de ledige er svære klienter at have med at gøre i forhold til folk, der har arbejdet sig ud i en stresstilstand.

»Det er lettere at have at gøre med folk, der har ordnede forhold, og hvor du bare skal justere nogle ting, end med folk, der af den ene eller anden grund ikke har et job. For her er der tit mange ting, der spiller ind. De fungerer dårligt i al almindelighed, har på alle måder svært ved at klare sig og kan godt se, at samfundet har svært ved at optage dem som almindelige borgere. Derfor er de grundlæggende utrygge.«

Psykolog Irene Andersen arbejder i dag som chefkonsulent i det private firma Kura Solutions med arbejdsfastholdelse, men har også 22 års arbejdserfaring fra det offentlige revalideringssystem. Og hun genkender billedet af mennesker, der bliver nedbrudt af at være sat udenfor.

»De færreste kan vel forestille sig, at man som ledig bliver søvnløs og får alle andre symptomer på stress. Men det er faktisk det, der sker.«

Mange, der ligger vandret på arbejdsmarkedet, kan føle sig i underskud med tid og har må-ske en drøm om en dag at få tid til at fylde køleskabet og holde deres hjem klinisk rent. Men det er en drøm, man ikke kan vedligeholde i lediggang, pointerer Irene Andersen:

»Sådan er det kun den første måned. Så begynder tingene at gå i stykker. Det er meget vanskeligt for mange mennesker at opretholde en struktur på deres liv, når de ikke skal noget bestemt. Mennesket er afhængigt af struktur og i høj grad også af et socialt fællesskab, som en arbejdsplads jo udgør.«

Rekordlav ledighed tynger

Højkonjunkturen og det rødglødende arbejdsmarked har opslugt alle de ledige, der umiddelbart var parate til arbejdsmarkedet, og det har gjort det endnu sværere at stå udenfor, mener Irene Andersen:

»Tidligere, da der var mange arbejdsløse, kunne den enkelte ledige måske godt være lidt modløs og sige »jeg får da aldrig arbejde«. Vi kunne så motivere ved at sige, at det da ikke var sikkert, at de stod bagest i køen. Men de, der er ledige i dag, ved godt, at de langt hen ad vejen ikke har de kompetencer, der skal til. De er afhængige af oplæring og hjælp og taber let modet, hvis de føler, at de løber panden mod en mur. De er bange.«

Den del af den offentlige debat, der spiller på det paradoks, at vi på én og samme tid har mangel på arbejdskraft og arbejdsløshed og dermed mistænkeliggør de lediges vilje til at arbejde, er yderligere med til at forværre de arbejdsløses tilstand, mener Morten Kaspersen, formand for A-kassernes Samvirke.

»Der er ikke noget at sige til, at man i dag har det dårligt som arbejdsløs. Uanset hvor de ledige vender hovedet hen, møder de udtalelser, som nærmest lægger dem for had. Jeg så hellere, at de folk, som snakker så meget om arbejde, i stedet for var med til at give den efteruddannelse og opkvalificering, der skal til, så vi var fri for at høre på det pladder. Problemet for de tilbageværende arbejdsløse er jo, at deres kvalifikationer ikke svarer til de krav, der stilles,« siger han.

Men det er ikke nødvendigvis job – hverken ordinært eller støttet – der skal til for at løse de lediges og langvarigt syges stressproblemer, pointerer Bo Netterstrøm fra Stressklinikken. Det vigtigste for folk, der står i en venteposition i forhold til arbejdsmarkedet, er en afklaring.

»I deres øjeblikkelige situation slås de med systemet, hvor alle mulige prøver at aktivere dem med alt muligt, som de ikke kan. Og det er faktisk ikke en særlig rar situation at være i. Så nogle skal have fri i form af en pension, hvilket vi ved virker befriende for nogle, mens andre skal placeres i virksomheder på vilkår, de kan klare. For mange mennesker er det enormt betydningsfuldt at have et arbejde. Og selv om det kun er 15 timer, så er det dog noget,« siger han.

Plads til usikkerhed

Netop det grundlæggende behov får psykolog og chefkonsulent Irene Andersen til at mene, at de lediges stressproblemer bedst løses af et mere rummeligt arbejdsmarked, som erkender, at vi står med en restgruppe, der ikke kan ansættes på de kompetencer, de har med. De er afhængige af oplæring og nogle rammer, der gør, at de kan falde til ro og lære sig selv at kende igen.

»Det er der heldigvis mange virksomheder, der gerne vil være med til. Men der er også mange, som vi har brug for at råbe op og spørge, om de ikke kan åbne dørene for folk, der har haft det rigtig svært og derfor også skal have lov til at være nervøse og usikre i en opstart.«