Ledige anklages for tyveri

Af | @GitteRedder

Regeringens finanslovsudspil har sendt formanden for A-kassernes Samvirke på ekstraarbejde. Han er vred over, at regeringen vil forringe retten til supplerende dagpenge. Ingen flytter a-kasse, fordi de kan spare nogle få hundreder kroner om året, fastslår Morten Kaspersen, som vurderer, at der i fremtiden vil blive færre, større og billigere a-kasser. Men de skal konkurrere på kvalitet frem for discountpris.

Bygningsarbejdere, der sendes hjem på grund af dårligt vejr, risikerer allerede fra næste år at miste supplerende dagpenge. Også tjenere, som arbejder i en sæsonbetonet branche med mange deltidsjob, må muligvis vinke farvel til det økonomiske sikkerhedsnet, som dagpengene er. Og sådan kan man tage den ene erhvervsgruppe efter den anden.

»Det er urimeligt. Slet og ret,« fastslår formand for A-kassernes Samvirke Morten Kaspersen.

Han er vred over VK-regeringens vedvarende angreb på arbejdsløshedskasserne og de ledige – senest med et finanslovforslag, der lægger op til at spare flere hundrede millioner på dagpengeområdet. Regeringen skærer ikke i satserne, men strammer kravene blandt andet til at få supplerende dagpenge. Morten Kaspersen kalder det et uigennemtænkt spareforslag, som vil ramme bredt og samtidig er udtryk for det værste, han ved. Nemlig mistænkeliggørelsen af både de løst ansatte og de ledige for at misbruge et gennemreguleret dagpengesystem med stramme regler.

»Det er under lavmålet at påstå, at folk stjæler af systemet, når man ikke kan bevise det. Mange vil gerne arbejde på fuld tid og arbejder imod deres vilje på nedsat tid i perioder. Nu skal de straffes på pengepungen for at få en finanslov til at hænge sammen,« siger Morten Kaspersen.

Som formand for A-kassernes Samvirke, der er en interesseorganisation for Danmarks 32 statsanerkendte a-kasser, er han de lediges tillidsmand. Og siden den borgerlige regering tiltrådte i november 2001, er det job blevet stadig mere arbejdskrævende og besværligt.

Ideologiske benspænd fra regeringen har der været mange af, mener Morten Kaspersen, og nu råber han vagt i gevær, inden det unikke danske dagpengesystem bliver smadret.

»Vi er pæne mennesker, der ikke vil gå i krig, men vi vil forsvare vores medlemmers rettigheder.

Vi vil gøre alt for at forhindre regeringen i at gennemføre forringelserne på supplerende dagpengene. I stedet vil vi på nøgtern vis dokumentere, at sparekniven rammer brede grupper, både højt og lavt lønnede, og at det vil ødelægge et velfungerende dagpengesystem. Ved at være saglige håber vi, at regeringen ikke haster en lovgivning igennem,« siger Kaspersen, der også er forretningsfører for SiD’s a-kasse. 

Endnu har regeringen ikke præsenteret de konkrete spareforslag på dagpengeområdet i detaljer, men ifølge A-kassernes Samvirke kommer de fem forslag til at se således ud:

  • I dag skal du være ledig i en dag for at modtage dagpenge, men fremover bliver det ændret til to dage. Alene i SiD’s a-kasse vil det ramme 25.000 personer om året. Besparelsen forventes at blive cirka 300 millioner kroner.
  • Ingen skal kunne modtage supplerende dagpenge i mere end 52 uger. Det vil især ramme vikarer, dagarbejdere og løst ansatte. Besparelse cirka 320 millioner kroner.
  • Tjener man over 240.000 kroner om året, kan man ikke få supplerende dagpenge. Godt 13 procent af modtagerne af supplerende dagpenge havde i år 2001 en årsindkomst over 240.000 kroner. Besparelse cirka 90 millioner kroner.
  • Perioden for beregning af dagpenge øges fra 13 til 26 uger. Regeringen vil blandt andet modvirke, at nyuddannede tager arbejde i tre måneder for at komme på højeste dagpengesats. Besparelse cirka 150 millioner kroner.
  • Hvis en person tjener mere end 25.000 kroner om måneden, skal vedkommende først kunne modtage dagpenge, når det resterende beløb er afspadseret. Besparelse cirka 150 millioner kroner.

Ifølge regnestykker foretaget af A-kassernes Samvirke og LO vil sparekravene ramme bredt, og blandt lavindkomstgrupperne vil det gøre særlig ondt.

En trussel mod solidariteten

Men Morten Kaspersen fremhæver også, at sparekataloget er noget nær er en dødstrussel mod det solidariske dagpengesystem, vi kender i dag. Hvis regeringen får held til at overbevise Dansk Folkeparti om at stemme for dagpengebesparelserne, kan det blive begyndelsen til medlemsflugt fra a-kasserne. På forhånd har alle øvrige partier sagt nej til besparelserne. Dansk Folkeparti har været skeptisk, men ikke afvist at medvirke.  

»Hvis du har et stabilt og godt arbejde med en pæn indkomst, vil du med god grund kunne spørge dig selv, hvad a-kasseforsikringen gavner dig. Tjener du over 30.000 kroner, kan du vinke farvel til dagpenge de første par uger, hvis du skulle blive ledig. Hvis man skal vente flere uger på at få dagpenge, der alligevel kun udgør en mindre del af din løn, vil du begynde at overveje, om du kan undvære a-kassen og spare pengene.«

»Vi løber den risiko, at de, der stort set aldrig rammes af ledighed, men solidarisk betaler til systemet, dropper forsikringen. De vurderer, at de kan undvære systemet, og at det ikke er til gavn for dem,« siger Morten Kaspersen og nævner konkret sygeplejersker og folkeskolelærere som eksempel.

Med pæne indkomster og lav ledighed vil deres udbytte af et a-kassemedlemskab være lille. Og den dag sygeplejersken eller læreren vitterligt har brug for a-kassen, bliver de sendt hjem med beskeden »kom igen om to uger, før kan vi ikke hjælpe dig«.

Det vil ifølge Morten Kaspersen presse titusinder til at fravælge a-kassen. Og det vil være kernearbejdskraften, der forsvinder fra a-kasserne, og dermed sker der en opdeling i et a- og et b-hold på arbejdsmarkedet. En uhyggelig tanke set med den tidligere ræverøde jord- og betonarbejders øjne.

»Kæden er helt hoppet af regeringens udspil, for hvis 50.000 af de 2,2 millioner a-kassefor-sikrede vælger at melde sig ud, fordi det ikke kan betale sig at være forsikret, så mister statskassen en årlig indtægt på 150 millioner kroner. Regnestykket går slet ikke op,« konstaterer Morten Kaspersen.  

Han kalder forslaget om supplerende dagpenge i forhold til indkomst for et fundamentalt brud på de gældende principper:

»Dagpengesystemet er et forsikringssystem, hvor man er berettiget til at modtage supplerende ydelser i forhold til beskæftigelsesgraden og ikke til indtjening. Nu vil regeringen indføre et system, hvor man skal have ydelser i forhold til indtjening, og det vil komme til at ligne kontanthjælpssystem, altså et trangs-system. Hvis man tjener over 25.000 kroner, trænger man ikke til flere penge, mener regeringen. Det er jo absurd,« siger han.

citationstegnVi er pæne mennesker, der ikke vil gå i krig, men vi vil forsvare vores medlemmers rettigheder. Vi vil gøre alt for at forhindre regeringen i at gennemføre forringelserne på supplerende dagpengene.

Morten Kaspersen frygter, at regeringen er ved at statsliggøre a-kassesystemet for at afskaffe de private, fagligt forankrede a-kasser.

»Regeringen overser, at a-kasserne i dag, ud over udbetaling af dagpenge- og efterlønsydelser, også laver et vældigt samfundsnyttigt arbejde til gavn for arbejdsmarkedet, beskæftigelsesgraden og især til gavn for de ledige. Fordi de seriøse a-kasser kender deres medlemmer, beskæftigelsesområdet, branchens uddannelsesbehov og arbejdsgiverne kan kasserne hjælpe dem, der bliver uforskyldt ledige bedst og hurtigst muligt retur til et job.«

Færre a-kasser

Med nye love om blandt andet tværfaglige a-kasser og privatisering af aktiveringsindsatsen har a-kasserne undergået store forandringer de seneste to år. Nye tværfaglige a-kasser er kommet til. Små a-kasser er fusioneret. Nogle a-kasser forsøger at hverve medlemmer på tværs af fag og brancher. Den benhårde konkurrence om de godt to millioner medlemmer er i fuld gang.

Morten Kaspersen vurderer da også, at vi kun er ved begyndelsen til et helt nyt danmarkskort på a-kasseområdet. Med færre, større og måske billigere a-kasser.

»I de næste fem-ti år vil vi sandsynligvis få halveret antallet af a-kasser,« siger Morten Kaspersen.

Han forudser, at de nuværende 32 kasser reduceres til cirka 15. Den udvikling er helt naturlig i lyset af, at flere fagforbund med egne a-kasser i dag er i fuld gang med at fusionere med andre forbund. Men også fordi den nye lovgivning kræver, at a-kasserne tæller mere end 10.000 medlemmer.

»Med flere store a-kasser kommer der også rationaliseringsgevinster som ved al anden stordrift, så mange medlemmer vil i de næste år opleve, at administrationsbidraget vil blive sat ned,« siger Morten Kaspersen, men understreger samtidig, at a-kasserne ikke må glemme medlemsservice i jagten på at tilbyde den billigste pris.

»Vi skal konkurrere på kvalitet og ikke kun på pris,« siger han og afviser, at nogle a-kasser har været overadministrerede og derfor opkrævet for dyre administrationsbidrag. 

»Medlemmerne ved godt, at der er forskel i beskæftigelsesindsatsen, i vejledning og uddannelse af ledige fra kasse til kasse. Det er ressourcekrævende arbejde. Men folk vil gerne betale for servicen, ligesom mange gerne vil betale for at opretholde lokale a-kasser. Og vi er ikke sat i verden for at være kapitalistiske kasser, der tjener på medlemmerne. Vi er sat i verden for at servicere medlemmerne, der er mere kvalitetsbevidste, end vi tror.«  

Tværfaglige a-kasser er ifølge Morten Kaspersen ikke vejen frem. Han henviser til, at der ikke har været voldsomt medlemsskred, siden loven om tværfaglige a-kasser trådte i kraft i september sidste år.

»En ny a-kasse har trukket 15.000 nye medlemmer, og så har der været bevægelse på kryds og tværs af kasserne. Generelt er medlemmerne godt tilfredse med deres a-kasser og flytter ikke for sjov til en ny kasse, fordi den lokker med at spare nogle hundrede kroner om året.«

Så udfordringen for a-kasserne kommer ikke fra kritiske medlemmer. Nej, den kommer klart fra en regering, der ikke kan se værdien i en solidarisk forsikring, mener Morten Kaspersen:

»Med den stigende ledighed er det endnu mere grotesk og kortsigtet, at regeringen fortsætter sine benspænd. Man skaber usikkerhed blandt lønmodtagerne. Dertil kommer, at arbejdspladser forsvinder ud af landet, og i stedet for at uddanne folk til nye job, svigter man med både jobskabelse og uddannelse.«