Ledige aktiveres som vinden blæser

Af | @IHoumark

Om du er ledig i nord, syd – øst eller vest, gør hele forskellen. Kommunerne behandler nemlig de arbejdsløse vidt forskelligt. Det fremgår af en ny opgørelse af udgifterne til aktivering af ledige. »Drastisk,« siger eksperter, mens LO og DA nu kræver, der kommer styr på aktiveringen.

UENS TILBUD I den ene kommune bliver arbejdsløse sat til ensformigt arbejde med at male borde eller rydde op i den lokale park. I den anden kommune får de ledige tilbud om udviklende kurser eller praktik i virksomheder. Der er nemlig enorm forskel på, hvordan kommunerne behandler de arbejdsløse. Det viser en ny opgørelse fra LO over, hvor mange penge kommunerne bruger på at aktivere ledige. Ser man bort fra de ekstreme tilfælde, varierede kommunernes udgifter per aktiveret alene i 2008 fra 21.000 kroner helt op til 135.000 kroner. Gennemsnittet for hele landet var 93.000 kroner.

Ifølge opgørelsen fra LO brugte især en række nord- og vestjyske kommuner relativt lidt på at holde modtagere af kontanthjælp i gang, mens nogle nordsjællandske kommuner havde meget store udgifter. Spændvidden springer i øjnene hos Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen.

»Tallene viser med al tydelighed, at der er meget store forskelle i den kommunale prioritering af ledighedsbekæmpelsen. Forskelle, der er fuldstændig uacceptable,« siger Torben Hansen.

Han mener, at de ledige er for dårligt stillede, når de skal aktiveres.

»Det skal være sådan, at man som ledig får det samme gode tilbud, uanset hvor man bor i landet. Bopælen skal ikke afgøre kvaliteten af aktiveringen. Selvom der vil være forskelle kommunerne imellem, så viser den abnorme prisforskel, at der også er meget store forskelle i kvaliteten,« siger Torben Hansen.

Ledige kan blive sendt ud i mange forskellige former for aktivering af kommunernes jobcentre. Eksempelvis i beskæftigelsesprojekter, på kurser eller i job med løntilskud. Kommunernes aktiveringsindsats varierer meget, oplyser Mikkel Mailand, som er lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

»Der er meget stor forskel på, hvor dygtige kommunerne er til at aktivere ledige, og hvor stor interesse, de viser for det,« siger Mikkel Mailand.

Professor og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen kalder forskellene i udgifterne til aktivering for »temmelig drastiske«, og siger:

»Hvis der mellem kommunerne var et lige så kæmpe spænd i udgifterne per folkeskoleelev, så ville kommunalpolitikerne i nogle kommuner ikke kunne være i fred for rasende forældre. Men når det drejer sig om forholdene for de ledige, så er der dels tale om en ret svag gruppe, og dels vurderer politikerne formentlig, at der ikke er så mange stemmer at hente ved eksempelvis bedre aktivering.«

I Landsorganisationen af Arbejdsledige (LA) har de et meget negativt indtryk af kommunernes aktivering. Hovedbestyrelsesmedlem og tidligere formand Erling Frederiksen siger:

»De ledige oplever, at det er meget vilkårligt, hvilken form for aktivering de sendes ud til. Det virker ofte som om, at kommunerne bruger de for hånden værende søms princip. Aktiveringen opleves af mange ledige som spild af tid og chikane fra systemets side.«

Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg ser ikke det store spænd i udgifterne til aktivering som et problem i sig selv.

»Udgifterne til aktivering siger ikke noget om kvaliteten af aktiveringen. Hvis man for eksempel sammenligner med ældreområdet, så har Københavns Kommune markant større udgifter end andre kommuner. Alligevel er der vel ingen andre steder end København, hvor de ældre får så dårlig service,» siger Jens Vibjerg.

Når man ser bort fra tre ø-kommuner (Fanø, Ærø og Læsø), der har nogle specielle forhold, så har Rebild Kommune i Nordjylland landets laveste udgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere. 21.000 kroner per aktiveret i 2008 mod 93.000 kroner i gennemsnit for alle landets kommuner. Chefen for Jobcenter Rebild, Jannie Knudsen, siger:

»Vi bruger meget at sende ledige i praktik i virksomheder eller ud i virksomhedscentre, hvor flere ledige arbejder sammen. Det koster ikke kommunen ret meget og er sikkert en del af forklaringen på vores lave udgifter.«

Hun oplyser, at de ledige ude på virksomhederne bliver sat til vidt forskellige opgaver lige fra pedelarbejde til køkkentjanser. Samtidig bliver de som hovedregel lært op af de fastansatte.

Jannie Knudsen afviser, at kommunens lave udgifter til aktivering er ensbetydende med dårlig aktivering.

»Fakta er, at en hel del ledige får arbejde efter ophold i virksomheder. Samtidig kan vi glæde os over tilbagemeldinger om, at virksomhedspraktik opleves som meget meningsfuldt. Overordnet for hele kommunen gælder det, at folk går ledige i relativ kort tid,« siger Jannie Knudsen.

I toppen af LO’s opgørelse ligger Vallensbæk Kommune med en årlig udgift per aktiveret på 252.000 kroner i 2008. Den høje placering har en teknisk forklaring, mener chefen for Jobcenter Ishøj-Vallensbæk, Dan Tilgren Nielsen.

Han forklarer, at i 2008 bar Vallensbæk Kommune alle udgifter til to beskæftigelsesprojekter, som imidlertid er for borgere både fra Ishøj Kommune og Vallensbæk. Først i 2009 betalte Ishøj Kommune sin andel af udgifterne, og de penge er så ikke kommet med i LO’s opgørelse for 2008.

Styring efterlyses

I de to hovedorganisationer LO (Landsorganisationen i Danmark) og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) mener man, at kommunerne skal have mere styr på deres aktivering end i dag. Næstformand for LO, Lizette Risgaard, siger:

»Vi har bedt regeringen om, at det bliver mere gennemsigtigt, hvordan kommunerne bruger pengene til aktivering. Det er vigtigt, at der skabes klarhed om, hvilke redskaber der bruges og deres effekt.«

En nogenlunde enslydende opfordring kommer fra chefkonsulent i DA Jørgen Bang-Petersen:

»I dag er der meget stor forskel på, hvordan kommunerne griber aktiveringen an og deres resultater. Vi kunne godt tænke os, at kommunerne blev mere opsat på at finde og bruge de metoder, som virker, og få spredt dem til andre kommuner.«

Når både LO og DA har så stor fokus på resultaterne af aktivering, hænger det sammen med et forhold, som næstformand Lizette Risgaard påpeger:

»Rundt om i landet kan vi konstatere, at der ikke altid er en nær forbindelse mellem, hvad kommunerne bruger på aktivering og så deres resultater. Kommuner med store udgifter gør det ikke nødvendigvis bedre, end kommuner med mindre udgifter.«

Der kan være nogle givne lokale forhold, som gør, at nogle kommuner har større udgifter end andre. Eksempelvis at der i en kommune kan være relativt mange ’tunge’ kontanthjælpsmodtagere, der skal have meget hjælp under aktivering blandt andet på grund af misbrugsproblemer. Men sammensætningen af borgerne i ’beskæftigelses-butikken’ er ikke hele forklaringen, mener professor Per Kongshøj Madsen.

»Når de ledige får så uens en behandling rundt om i landet, er det også en afspejling af det kommunale selvstyre, hvor politikerne prioriterer forskelligt. Dertil kommer, at man i nogle kommuner ikke er særligt velstående og derfor vil være tilbageholdende med eksempelvis at give penge til uddannelse under aktivering,« siger Per Kongshøj Madsen.

Ledige sendes til opbevaring

Zoomer man ind på den form for aktivering, hvor kommunerne sender ledige i et kommunalt beskæftigelsesprojekt – for eksempel den form, hvor ledige bliver sat til alt muligt forefaldende arbejde eksempelvis at male plankeværk, fjerne ukrudt eller stille scener op, finder man nogle af de dyreste aktiveringsprojekter. Men også her er der ifølge opgørelsen fra LO meget stor forskel på, hvor meget aktiveringen i beskæftigelsesprojekterne koster kommunerne. Eksempelvis var udgiften per fuldtidsaktiveret i beskæftigelsesprojekter 331.000 kroner i nordsjællandske Fredensborg i 2008, mens den tilsvarende udgift i sydjyske Kolding var 59.000 kroner. Ifølge forsker Mikkel Mailand er der meget stor forskel på kvaliteten af kommunernes projekter.

»Jeg har et meget blandet indtryk af de kommunale beskæftigelsesprojekter. Nogle har karakter af opbevaring, mens andre virkelig prøver at klæde folk bedre på til arbejdsmarkedet,« siger Mikkel Mailand.

Erling Frederiksen fra LA har kun knubbede ord til beskæftigelses-projekterne.

»De ledige i projekterne oplever det tit som spild af tid, fordi de ikke bliver opkvalificeret til bedre at kunne klare et job. Den oplevelse virker nedbrydende på dem.«

Frygt for dårlig behandling

Hidtil har kommunerne kun haft ansvar for aktivering af kontanthjælpsmodtagere, og det har langt fra altid været en succes. Derfor er der nu bekymring for dårlig aktivering af de titusindvis af modtagere af dagpenge, som kommunerne med virkning fra august har overtaget ansvaret for, fra staten. Næstformand Lizette Risgaard siger:

»Der har været eksempler på kommunal aktivering, som har bestået i, at kontanthjælpsmodtagere skulle stå op om morgenen, smøre madpakker til børnene og så ellers møde op på jobcenteret en gang imellem. Vi kan godt frygte, at vores ledige medlemmer vil blive udsat for den samme dårlige aktivering nu, hvor kommunerne har overtaget ansvaret for dem.«

Professor Per Kongshøj Madsen ser en fare for, at modtagerne af dagpenge vil blive forsømt i forhold til aktivering. Fra 2010 vil det være sådan, at kommunerne har økonomisk tilskyndelse til at aktivere modtagere af kontanthjælp med det samme, mens de godt kan lade modtagere af dagpenge gå i op til fire måneder uden at få færre refusionspenge fra staten.

»Der er en reel risiko for, at dagpengemodtagerne fremover ikke vil få den samme opmærksomhed som kontanthjælpsmodtagerne,« siger Per Kongshøj Madsen.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen tvivler også på, at det kommer til at gå godt, når tusindvis af dagpengemodtagere skal sendes i aktivering i løbet af de kommende måneder.

»Med de økonomiske rammer regeringen lægger ned over kommunerne, samtidig med at der skal aktiveres mange flere end tidligere, så kan det kun gå ud over kvaliteten af tilbuddene, og dermed i sidste ende borgernes mulighed for tilbagevenden til arbejdsmarkedet,« siger Torben Hansen.

Han oplyser, at andelen af ledige, der sendes på kurser eller i uddannelse under aktivering, falder. Det er helt forkert, mener han, og siger:

»Det er ødelæggende for dansk økonomi på lidt længere sigt, hvis der ikke iværksættes en massiv efter- og videreuddannelse af blandt andre ledige,« siger Torben Hansen.