Ledige afskyr kurser i jobsøgning

Af | @IHoumark

Private jobfirmaer får skældud af de ledige for at køre det ene nytteløse jobsøgningskursus efter det andet. De arbejdsløse vil langt hellere aktiveres direkte i virksomheder eller i egentlige uddannelser, viser ny undersøgelse. SF ønsker mere kontrol, men ministeren afviser.

TIDSFORDRIV »Jeg kalder det et kaffekursus, for vi lavede ikke andet end at sidde og drikke kaffe. Vi fik en lille smule undervisning i at skrive job­ansøgninger, men det var total spild af tid, for de fleste af os var over 30 år og ved godt, hvordan man skriver en ansøgning og et CV.«

Det fortæller arbejdsløse Pia Susanne Jensen, som er 36 år og bor i Fredericia. Hun har som ledig deltaget i et kursus i jobsøgning arrangeret af et privat firma og deler på den måde skæbne med mange andre af de mennesker, der i år har måtte stille sig op i køen af ledige: De bliver aktiveret i jobsøgnings-kurser, som kun de færreste vil uddele en smiley til.

En ny undersøgelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 viser, at kun 4 ud af 10 (42 procent), der har været i aktivering hos en såkaldt privat aktør, betegner forløbet som godt. Til sammenligning er der tilfredshed hos 3 ud af 4 (73 procent), der har været aktiveret direkte i en virksomhed eller på et uddannelsessted. Med andre ord er utilfredsheden med de private jobfirmaer næsten dobbelt så stor som hos virksomhederne og uddannelsesstederne.

Pia S. Jensen blev ledig i august, da der ikke længere var ufaglærte vikarjob til hende. Da hun kom i aktivering på jobsøgnings-kurset hos JK-Proces, skulle hun i fire uger møde op alle hverdage klokken 9 for at søge stillinger.

»Vi måtte så godt gå hjem igen klokken kvart i ti de fleste dage. Heldigvis - for jeg fik ingenting ud af tiden der og synes, at det var ydmygende, at vi som voksne mennesker skulle sidde der,« siger Pia S. Jensen.

Blandt de adspurgte i Ugebrevet A4’s undersøgelse mener færre end hver tredje (29 procent), at forløbet hos en privat aktør har bragt dem tættere på et arbejde. Til sammenligning mener hver anden (50 procent) af de aktiverede, der har været i praktik eller i et job med løntilskud direkte i en virksomhed, at de har fået bedre chancer for at få rigtigt arbejde.

Mere kontrol nødvendig

En af dem, der konstant hører om jobsøgningskurser, hvor ledige keder sig bravt, er SF’s arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.

»Jeg får i hundredvis af henvendelser om, at de her jobsøgningskurser fungerer elendigt. Man spilder de lediges tid og skatteydernes penge ved at tvinge ledige på meningsløse jobsøgningskurser, hvor man skal finde sin ’indre fugl’ og lægge 7-kabale på computer,« siger Eigil Andersen.

Han ønsker, at der kommer større kontrol med kvaliteten og effekten af de aktiveringsforløb, som de private aktører står for.

»Der kan skabes mere kontrol med kvaliteten, eksempelvis ved at jobcentrene eller a-kasserne efter hvert forløb laver en undersøgelse på baggrund af et neutralt spørgeskema. Eller en autorisations-ordning så firmaerne skal leve op til bestemte krav. Som det er nu, er der en helt utilstrækkelig kontrol med kvaliteten,« siger Eigil Andersen.

Der har været en række eksempler på underlødige forløb med aktivering arrangeret af private aktører. For eksempel brug af grafologer til at blotlægge lediges psyke. Aktiverede der er blevet sat til at male jobfirmaets egen bygning. Og et kursus hvor murere, præster og økonomer blev undervist i Hitlers og Napoleons håndskrifter før og efter, de to herrer led nederlag.

Ifølge beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) skal der være en nedre grænse for, hvad de private jobfirmaer må byde de aktiverede. Men ellers ser hun ikke noget behov for strammere kontrol med de private aktører.

»Jeg går ud fra, at kommunerne tager deres tilsynspligt med de private aktører alvorligt og bruger de firmaer, som de selv eller andre har gode erfaringer med,« siger Inger Støjberg.

»Helt overordnet ser jeg det her som endnu et bevis på, at det er tomme tønder, der buldrer, når SF beder om mindre bureaukrati i det offentlige. Når det kommer til stykket, så kender vi gamle SF igen: Man vil indføre mere bureaukrati og kontrol med alle,« fortsætter ministeren.

Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at der hidtil ikke er foretaget en systematisk, løbende opgørelse på styrelsens underportal – www.jobindsats.dk – af effekterne af jobsøgningskurser. Men i løbet af 2010 skal der foretages en generel evaluering af de private aktører. Her kan målinger af eksterne leverandørers jobsøgningskurser blive et af elementerne.

Rødt lys til opkvalificering

Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen er vred over, at de lediges tid spildes på jobsøgningskurser og ikke i højere grad bliver brugt til at ruste dem bedre til fremtidens arbejdsmarked. I forhold til opkvalificering viser Ugebrevet A4’s undersøgelse, at der sjældent er noget at hente hos de private aktører. Blandt aktiverede hos private aktører mener kun hver tredje (32 procent), at aktiveringen har givet dem nye kvalifikationer. Tallet for aktiverede direkte i virksomheder er 6 ud af 10 (60 procent).

»På hvert jobsøgningskursus er der måske tre, der har glæde af det, mens der er 19 andre, som ikke har det. For de 19 er det en meget frustrerende oplevelse af at spilde tiden – især fordi mange faktisk gerne vil efteruddanne sig inden for deres eget fag, men ikke kan få bevilget det af den private aktør,« siger Eigil Andersen.

Når de private aktører giver rødt lys til ledige med ønsker om egentlig uddannelse, skyldes det, at et grønt lys kan gå ud over de private jobfirmaers indtjening. Det oplyser flere eksperter, heriblandt professor og forsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Søren C. Winter.

»De andre aktører kan have en dobbeltinteresse i at spare på udgifterne til uddannelse under aktivering. Jo mindre der bliver brugt på uddannelse, desto større overskud får firmaet. Og i visse tilfælde får de andre aktører bonus for at få ledige ud i job med løntilskud i stedet for at have dem under uddannelse,« fortæller Søren C. Winter.

SF's Eigil Andersen mener, at der er tale om en systemfejl, som må ændres, så de private jobfirmaer bliver motiveret økonomisk til at opgradere de ledige. Men det afviser beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).

»For nogle ledige er uddannelse den rigtige form for aktivering, mens det ikke er det for andre. Jeg synes, at det system, vi har nu for aktivering, fungerer udmærket,« siger Inger Støjberg.

En givtig forretning?

Når ledige skal i aktivering kan enten kommunens jobcenter eller en privat aktør få hovedansvaret. Derfor er det kommunerne, som de private aktører skal sammenlignes med. Det mener direktør i Jobrådgivernes Brancheforening, Jørgen Borre Larsen.

Han hæfter sig ved, at når kommunerne står for aktiveringen typisk med egne jobsøgningskurser eller beskæftigelsesprojekter, så er de ifølge undersøgelsen lige så upopulære som de private aktører. Eksempelvis er andelen af aktiverede, som er tilfredse med forløbet, stort set den samme for kommunerne (44 procent) og de private aktører (42 procent).

Jørgen Borre Larsen mener, at indholdet af jobsøgningskurserne langt hen ad vejen er bestemt af kommunernes jobcentre. Når kommunerne beder private jobfirmaer om at komme med bud på aktivering af ledige, så fastlægger kommunerne de overordnede rammer for, hvad der skal ske under aktiveringen hos de private aktører.

Vil det sige, at de private aktører ikke har noget ansvar for indholdet af de jobsøgningskurser, som mange ledige i den grad synes er spild af tid?

»Joh … jobfirmaerne har metodefrihed, så selvfølgelig har de et ansvar. Men de overordnede rammer er givet på forhånd,« siger Jørgen Borre Larsen.

Vil brancheforeningen gøre noget for at give de aktiverede bedre forløb hos jobfirmaerne?

»Vi lytter gerne til kritik. Det er vigtigt, at borgerne opfatter vores arbejde som legitimt. Men man skal bide mærke i, at aktivering er politisk bestemt, og meget af utilfredsheden bunder i, at mange ledige ikke ønsker at blive aktiveret. Det kan vi ikke lave om på,« siger Jørgen Borre Larsen.

Henning Hansen er en af dem, der er træt af at spilde sin tid på aktivering. Han skal én gang om måneden møde op i en såkaldt Jobklub for Jobsøgende arrangeret af AOF-Østfyn.

»Vi møder op klokken 8.45, og den første halvanden time går med at få organiseret noget kaffe og morgenbrød. Så taler læreren lidt om jobsøgning, og så nærmer frokosten sig. Efter frokosten begynder folk så lige så stille at sive. Det er spild af vores tid, men AOF tjener sikkert godt på det,« siger Henning Hansen.

AOF-Østfyn får ifølge Jobcenter Faaborg-Midtfyn 595 kroner per kursist per gang for at afholde jobklubben. Henning Hansen og cirka 19 andre deltager i klubben.

Direktør Jørgen Borre Larsen afviser al tale om, at de private aktører for tiden spinder guld, fordi det vælter ind med arbejdsløse borgere. Ganske vist taler alle i branchen om større omsætning, men overskuddet per borger er ifølge direktøren ikke overvældende.

»Når andre aktører skal give bud på at stå for forløb for ledige, så er konkurrencen benhård på priserne. Selv om der i udbudsmaterialet står, at for eksempel prisen har 50 procents betydning for valg af leverandør, så er meldingen fra branchen, at de aktører, der ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, ender med at tabe udbudsrunder. Prisen er afgørende for kommunerne, når de udbyder opgaver,« siger Jørgen Borre Larsen.

Uanset hvad det måtte koste, så synes arbejdsløse Pia S. Jensen, at der er spildt rigeligt på meningsløse kurser.

»Jeg forstår ikke, hvorfor man skal spilde statens penge på sådan nogle nytteløse kurser. Vi har finanskrise nok i Danmark, som det er!« siger Pia S. Jensen.