Ledelsen snupper efteruddannelsen

Af

Ledere og veludannede får mere efteruddannelse, mens den menige medarbejder bliver overset. På et år er antallet af kursister på arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU, faldet med en fjerdedel. Samtidig kommer ledelserne mere på kursus. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) beklager uligheden i efteruddannelse, men der er ikke råd til for alvor at sætte skub i AMU igen.

Foto: Foto: Malte Kristiansen, Scanpix.

ULIGE UDDANNELSE De veluddannede bliver endnu mere veluddannede. Lederne bliver opkvalificeret som ledere, men den menige medarbejder, som er kortuddannet, må ofte skyde en hvid pil efter efteruddannelse. 

Fra skoleåret 2010 til 2011 er der kommet 20 procent flere kursister, som efteruddanner sig i ledelse eller tager en master.  Til gengæld har AMU-kurserne mistet hver tredje kursist på et enkelt år. Det svarer til, at 337.656 færre personer får et AMU-kursus, som især er målrettet ufaglærte og folk med kortere uddannelse. 

Det viser tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet, som Ugebrevet A4 har analyseret.

Arbejdsmarkedsforsker Finn M. Sommer fra Roskilde Universitet advarer om, at Danmark bliver trukket mere skævt, når det gælder uddannelse.

»Ledelsen skal blandt andet administrere nedskæringer og finde vejen gennem krisen. Dem ruster man ved at tilbyde diplom og masteruddannelser, men mærkeligt nok prioriterer man ikke medarbejderne også. Fortsætter udviklingen, får vi en større ulighed i uddannelse. Der sker en polarisering, hvor de kortuddannede og ufaglærte fremover får vanskeligt ved at finde varig beskæftigelse. De risikerer at få lavtlønnede job med dårlige arbejdsvilkår. Det er bekymrende, hvor dårlig Danmark er til at bruge efteruddannelse strategisk,« konkluderer lektor Finn M. Sommer.

Børne og undervisningsminister Christine Antorini (S) beklager, at medarbejderne på gulvet går glip af efteruddannelse.

»Det er rigtigt ærgerligt. Vi har virkelig brug for, at der er løbende efteruddannelse, og især at man uddanner sig fra ufaglært til faglært,« siger ministeren.

Katastrofal situation

Det står nu så sløjt til med efteruddannelsen af de ufaglærte og kortuddannede, at både Dansk Erhverv og fagbevægelsen efterlyser akut politisk hjælp. Inden for transport og byggeanlæg er antallet af kursister på AMU faldet med 47.000 på et enkelt år, og når det drejer sig om handel og administration har faldet været hele 193.803 kursister.

»Situationen er mere end katastrofal. Det rammer det enkelte medlem i 3F, der ikke får det kursus, som vedkommende har behov for. AMU-kurser kan betyde, at man fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Efteruddannelse er også nødvendigt for virksomhederne, som gerne skal øge produktiviteten,« siger Frank Juncker, uddannelseskonsulent i landets største fagforbund, 3F.

Dansk Erhverv ser nedgangen i kursister på AMU som kritisk.

»AMU systemet er i frit fald. Det enorme fald i antallet af kursister skaber en tillidskrise mellem virksomheder og uddannelsescentre. Virksomhederne kan ikke få opkvalificering, når de har behov for det, for det er ikke længere sikkert, at kurserne bliver gennemført. Det er meget alvorligt. Manglende efteruddannelse af medarbejdere kan gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne og spiller ind på livsindkomsten for den enkelte,« mener Gorm Johansen, chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Øde værksteder

Danske Erhvervsskoler advarer om, at nedgangen i kursister betyder, at AMU bliver barberet ned. På Selandia i Slagelse, der er et center for erhvervsuddannelser, er der så få kursister i perioder, at svejseværkstedet står øde hen, og lastbilerne holder stille i garagen.

»På et tidspunkt kan erhvervsskolerne blive tvunget til at sælge noget af deres udstyr. Har man først solgt kraner eller lastbiler, kommer de ikke igen. Det er tvivlsomt, om AMU kan bevare samme ekspertise og fleksibilitet. Det er ærgerligt, for mængden af job til ufaglærte er kraftigt faldende. Der er behov for at løfte hele arbejdsstyrken i uddannelse. Det har Danmark tidligere gjort i krisetider, men denne gang, sker det ikke,« siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

De kloge bliver klogere

Mens AMU bløder og 337.656 personer færre blev sendt på kursus fra 2010 til 2011, kan de veluddannede glæde sig over at blive endnu mere veluddannede. Universiteter og sundhedsuddannelserne uddanner stadig flere kandidater, og mange efterspørger efter et stykke tid på arbejdsmarkedet en master som efteruddannelse. Samtidig får flere ledere en efteruddannelse. I en krisetid har virksomheder ekstra fokus på ledelse, og i det offentlige strømmer lederne til diplomuddannelser.

»Der er en erkendelse af, at ledelse er kompleks. Det, at man er den dygtigste medarbejder, er ikke tilstrækkeligt til, at man automatisk er en god leder,« forklarer Tue Sanderhage, institutchef for Ledelse og Forvaltning på professionshøjskolen Metropol.

Dansk Erhverv mener ikke, at det er unfair, at chefer er mere på efteruddannelse end medarbejderne. Der er behov for efteruddannelse på alle niveauer.

»Ulighed i efteruddannelse er ikke et stort problem. Der er behov for veluddannede ledere under krisen, hvor der bliver stillet større krav til lederevner og til at effektivisere driften,« siger chefkonsulent Gorm Johansen.

Han peger på, at flere ledere også tager efteruddannelse, fordi man for få år siden åbnede op for efteruddannelse i dagtimerne. Samtidig kunne man få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Besparelser på efteruddannelse til ufaglærte

Men hvorfor bliver de lavest uddannede efteruddannet mindre, mens de højtuddannede og højtlønnede går på flere kurser? Arbejdsmarkedsforsker Finn Sommer fra RUC peger på flere grunde til, at kursisterne forsvinder fra AMU:

·        AMU systemet har været udsat for voldsomme besparelser i 2010 og 2011

·        Deltagerbetalingen på AMU er øget.

·        Hvis man i forvejen har en videregående uddannelse, kan man ikke længere få støtte til AMU-kurset.

·        Den borgerlige regering satte taksterne for voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse (VEU) ned fra 100 til 80 procent af dagpengesatsen.

De seneste år er en del industrivirksomheder forsvundet, og det betyder færre medarbejdere på efteruddannelse. Finn Sommer forklarer, at tallene også dækker over, at nogle små- og mellemstore virksomheder er for dårlige til at få efteruddannet medarbejderne. 

»Virksomhederne kan godt planlægge ferie og fridage, men det kniber med systematisk at planlægge medarbejdernes efteruddannelse. Nogle ufaglærte medarbejdere har også svært ved at se, hvad de skal med uddannelse. Hvordan gavner det dem? Sikring af jobbet her og nu går ofte forud for uddannelse, der skal sikre, at den enkelte løbende bliver opkvalificeret.«

Konkurrence koster på uddannelse

Det er dog helt naturligt, at antallet af kursister på AMU falder, mener Dansk Industri. I krisens første år satsede virksomhederne på efteruddannelse, men den høje aktivitet kunne ikke vare ved.

»En del medarbejdere har allerede været på efteruddannelse for nylig. Flere virksomheder er nået et mætningspunkt, for man sender ikke folk af sted på samme svejsekursus to gange i træk. Mange virksomheder er presset på konkurrencen, og det spiller ind på efteruddannelse. Jo dyrere et kursus er, des færre kommer af sted. Når økonomien er stram, kigger man selvfølgelig på omkostningerne, og bliver mere skarp på, om den svarer til kvaliteten,« forklarer Lone Folmer Berthelsen, erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.

Hun gør opmærksom på, at den dalende tilslutning til AMU skyldes et kraftigt boom i antallet af kursister fra 2008 til 2010. Rent historisk er antallet af kursister lige nu i et normalt leje.

Dansk Metal beskylder dog virksomhederne for dårlige undskyldninger, når det kommer til efteruddannelse af medarbejderne.

»Når der er vækst og høj beskæftigelse, er der ikke tid til at gå på efteruddannelse. Når der er krise, har vi ikke råd … Holdningen er et stort problem, for når væksten kommer tilbage, er det for sent at uddanne folk. Det tager tid at oplære medarbejdere,« siger Per Paaskesen, uddannelseschef i Dansk Metal.

Minister fastholder lav godtgørelse til AMU

Regeringen har flere gange slået fast, at Danmark skal uddanne sig mere for at komme ud af krisen. Før valget lovede børne- og uddannelsesminister Christine Antorini at rulle besparelser på AMU-området tilbage. Især ændringen af VEU-godtgørelsen fra 100 til 80 procent har fået virksomheder til at droppe AMU, men besparelsen bliver ikke ændret foreløbig.

»Vi stemte imod den nedskæring, og der er ingen tvivl om, at ændringen af godtgørelsen har ramt hårdt. Lige nu må vi sige, at der ikke er råd til at ændre den tilbage. Det er super ærgerligt, men vi får forhåbentlig gang i økonomien igen, så pengene kommer,« siger Christine Antorini.

Børne- og uddannelsesministeren peger på, at regeringen i stedet har fjernet VK-regeringens prisloft, der gjorde, at ledige blev afskåret fra de dyrere AMU-kurser. Samtidig skal en ny kampagne lette vejen fra ufaglært til faglært blandt andet ved at anerkende de kompetencer, som medarbejderne har fået på arbejdspladserne.