Lavtlønnede er skeptiske over for nye danskere

Af

De lavtlønnede og kortuddannede er mere skeptiske over for nydanskere end arbejderne som helhed. De føler sig presset i konkurrencen om de ufaglærte job.

Rengøringsassistenter, kassedamer og andre lavtlønnede er bekymrede over det stigende antal flygtninge og indvandrere i Danmark. Og de mener, at nydanskernes kultur gør det svært at få dem i job.

Det fremgår af det »integrationsbarometer« blandt arbejderne, som Gallup har udarbejdet for A4. Barometeret viser en særlig skepsis blandt den femtedel af arbejderne, der tjener under 200.000 kroner om året og ikke har uddannelse eller træning efter folkeskolen.

Især kvinderne i bunden af arbejdsmarkedet er forbeholdne. To ud af tre mener, at Danmark har nået grænsen for det antal indvandrere og flygtninge, der kan håndteres. Også på andre spørgsmål er de mere negative end arbejderne som helhed.

»De lavtlønnede og kortuddannede er klart mere skeptiske. Kvinderne er direkte negative, mens mange mænd svarer ved-ikke. Det kan også tolkes som en indirekte form for skepsis,« siger valgforskeren Hans-Jørgen Nielsen fra Institut for Statskundskab i København.

Politisk er arbejderne nederst i hierarkiet ikke så forskellige fra andre. Dansk Folkeparti og især Socialdemokratiet får mange stemmer, mens Venstre, Konservative og venstrefløjen står lidt svagere.

Den store fremmed-skepsis i denne gruppe har flere forklaringer. Forskerne påpeger, at de højere uddannede generelt er mere positive over for indvandrere og flygtninge. Men der er også en anden forklaring:

»Tallene tyder på, at mennesker nederst på arbejdsmarkedet er særlig skeptiske, fordi de føler sig truet i konkurrencen om jobbene,« siger chefkonsulent i Gallup, Mogens Storgård Jacobsen, som har stået for undersøgelsen.

Nydanskere kort uddannede

De mange nydanskere uden arbejde skal især ind på de ufaglærte arbejdspladser. 81 procent af pakistanerne og 84 procent af tyrkerne har ingen uddannelse efter grundskolen. Blandt danskerne er tallet kun 38 procent. Dette tal skal ses i forhold til, at der i perioden fra 1985 til 1999 er sket en tredobling af antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen fra 16 og 66 år: Fra 51.000 til 165.000 personer.

Professor i økonomi ved Århus Handelshøjskole, Nina Smith, mener, at holdningsforskellene mellem arbejderne er helt efter lærebogen:

»Indvandrere er typisk kort uddannede og sætter lønnen under pres i den nederste del af arbejdsstyrken. De indgår i en konkurrence med de ufaglærte, mens arbejdere med faglig uddannelse eller andre kompetencer ikke vil følge sig truet,« siger Nina Smith.

Hun fremhæver, at der i dag er langt færre ufaglærte job end tidligere på grund af den teknologiske udvikling. Samtidig er det hendes opfattelse, at der ikke bliver oprettet ret mange nye ufaglærte job i for eksempel servicesektoren, fordi Danmark har en relativt høj mindsteløn.
Også for Børge Frederiksen, der er gruppeformand i SID-Industri er forskellene i de faglærte og ufaglærtes syn på nydanskerne helt naturligt:

»Når man lytter til integrationsminister Bertel Haarders tanker om startløn og ulønnet praktik på 52 uger, er det klart, at man ude på arbejdspladserne kommer til at opfatte nydanskerne som gratis arbejdskraft. Og det generer selvfølgelig folk.

«Derfor understreger Børge Frederiksen også vigtigheden af, at hele samfundet og ikke kun de kortuddannede og lavtlønnede på arbejdsmarkedet løfter integrationen.

»Hvis nydanskerne skal modtages ordentligt på arbejdspladserne, er det vigtigt, at de ikke virker som en trussel på de mennesker, som arbejder i ufaglærte jobs,« siger han.