FORÅRSFORNEMMELSER I STATISTIKKEN

Lavere ledighed på billig baggrund

Af | @jakkobb

På papiret fortsætter arbejdsløsheden med at falde. Men faldet skyldes kun i ringe grad, at folk kommer i arbejde. Forklaringen er, at tusindvis af arbejdsløse falder ud af statistikkerne.

Ledigheden falder og falder - men der er ikke færre, der mangler et job. 

Ledigheden falder og falder - men der er ikke færre, der mangler et job. 

Foto: Thomas Arnbo

De laveste ledighedstal i mere end fire år. Sådan lød det torsdag, da Danmarks Statistik offentliggjorde nye tal for arbejdsløsheden.

I løbet af det seneste år er antallet af personer i den officielle arbejdsløshedskø således faldet med 15.000 personer til knap 143.000.

Ledigheden dykker...Sæsonkorrigerede fuldtidsledige
Kilde: Danmarks Statistik

Imidlertid er beskæftigelsen – altså antallet af personer i arbejde – langt fra steget lige så meget. Faktisk kun en tredjedel, nemlig 5.000 personer, ifølge de nyeste tilgængelige tal.

Derimod falder ledigheden, fordi de arbejdsløse forsvinder ud af arbejdsløshedstallene. Det sker, når de falder ud af dagpengesystemet og som følge af den nye kontanthjælpsreform.

… Men beskæftigelsen står i stampeFuldtidsbeskæftigede lønmodtagere
Kilde. Danmarks Statistik

Det vurderer en stribe økonomer og arbejdsmarkedseksperter, som Ugebrevet A4 har talt med på baggrund af de nyeste tal.

»På overfladen er det positivt, at ledigheden falder. Men før vi ser en egentlig stigning i beskæftigelsen, kan vi ikke tale om en vending på arbejdsmarkedet. Lige nu er den primære forklaring, at mange er forsvundet fra statistikkerne som følge af reformerne af dagpenge og kontanthjælp,« siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Han bakkes op af Verner Sand Kirk, direktør i arbejdsløshedskassernes brancheorganisation AK-Samvirke, som i en ny analyse kalder udviklingen for et 'jobløst fald i ledigheden'.

Ledigheden er den laveste i fire år, og vi ser et stemningsskifte i dansk økonomi Helle Thorning-Schmidt

»Det er svært at mobilisere ret meget begejstring for faldet i ledigheden, da det ikke har noget med stigende beskæftigelse at gøre. I realiteten er arbejdsløsheden formentlig stort set uændret,« siger Verner Sand Kirk.

Den bedste nyhed

Billedet står i skærende kontrast til den måde, som regeringen har udlagt tallene på.

»Regeringen skal måles på vores resultater, og i øjeblikket taler resultaterne deres tydelige sprog. Ledigheden er den laveste i fire år, og vi ser et stemningsskifte i dansk økonomi,« sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for eksempel, da SF forlod regeringen.

Og for to uger siden skrev økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) følgende i sit nyhedsbrev:
»Ugers bedste nyhed druknede næsten i SF-tumult og ny regering, så I får den lige igen: Ledigheden er nu den laveste i fire år! Det er selvfølgelig først og fremmest rigtigt dejligt for de mange, der er kommet i job, men det viser også, at regeringens politik virker, og at der også er fremgang i udlandet,« skrev den radikale minister.

5.000 flere i arbejde

Samme dag ministeren udsendte sit nyhedsbrev, offentliggjorde Danmarks Statistik de seneste tal for den såkaldte lønmodtagerbeskæftigelse. Her opgøres alle arbejdstimer indberettet til SKAT og omregnes til et antal fuldtidsbeskæftigede personer.
I løbet af det seneste år – fra fjerde kvartal 2012 til fjerde kvartal 2013 – er beskæftigelsen steget med ca. 5.000 personer.

Et af problemerne med bruttoledigheden er dagpengereformen, som gør, at mange har mistet retten til dagpenge og heller ikke får kontanthjælp – dermed ryger man ud af statistikken Jes Asmussen

Der var altså arbejde til 5.000 personer flere på fuld tid i slutningen af 2013 end i slutningen af 2012.

Udenfor statistikken

Ser man derimod på ledighedstallene, er der fra januar sidste år og frem til januar i år sket et fald i ledigheden på 15.000 personer, så der nu er knap 143.000 ledige.

Ledigheden er her opgjort ved den såkaldte bruttoledighed fra Danmarks Statistik. Bruttoledigheden omfatter personer på dagpenge samt jobklare og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere. Personer i aktivering er også med i tallene.

Personer, som i realiteten gerne vil i arbejde, men som ikke er på dagpenge eller ikke bliver betragtet som job- eller uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, er ikke med i bruttoledigheden.

Ud af dagpengeland

Det gælder først og fremmest mange af de titusindvis af danskere, der siden starten af 2013 er faldet ud af dagpengesystemet, efter at dagpengeperioden blev halveret og genoptjeningskravene skærpet.

For nylig viste en opgørelse fra AK-Samvirke, at knap 34.000 personer mistede retten til dagpenge i 2013.

På baggrund af de første 10 måneder af 2013 har Arbejdsmarkedsstyrelsen set på, hvad der sker med dem, der mister dagpengeretten.

Knap hver femte står uden noget forsørgelsesgrundlag, altså hverken job eller offentlig ydelse. Det kan for eksempel være personer, der ejer deres eget hus, har en ægtefælle med indkomst eller på anden måde har en formue, der kan bruges.

Ifølge AK-Samvirke betyder det, at minimum 5.000 af de personer, der har forladt arbejdsløshedskøen i det seneste år, tilhører netop denne gruppe og derfor ikke optræder i statistikken.

Den opfattelse deler Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen.

»Et af problemerne med bruttoledigheden er dagpengereformen, som gør, at mange har mistet retten til dagpenge og heller ikke får kontanthjælp – dermed ryger man ud af statistikken. En stor del af faldet i bruttoledigheden kan tilskrives denne effekt,« siger han.

Ren teknik

Og det er ikke kun dagpengereformen, der trækker arbejdsløshedstallene nedad. Ved årsskiftet trådte den store reform af kontanthjælpen i kraft, og da de nye tal viser arbejdsløsheden for januar, er det første gang, tallene giver et billede af situationen efter reformen.

Hvis de nye tal for bruttoledigheden havde været mere skudsikre – og så positive, som overskriften kunne antyde – havde vi naturligvis gjort langt mere opmærksom på det. Jesper Petersen

Ifølge flere kilder er netop reformen da også grunden til, at ledigheden pludselig er faldet med 6.000 personer fra december til januar. Men ikke fordi den har fået flere i job.

»Det er nærmest ren teknik, at folk falder ud af statistikken. De underliggende strømninger på arbejdsmarkedet er mere flade, end de officielle tal giver udtryk for,« siger Erik Bjørsted, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Ikke alle tæller med

Før reformen blev kontanthjælpsmodtagere i alle aldre inddelt i tre såkaldte matchgrupper, hvor kun de arbejdsmarkedsparate talte med i bruttoledigheden, mens en stor gruppe ikke-arbejdsmarkedsparate var udenfor statistikken.

Med den nye ordning bliver kontanthjælpsmodtagere over 30 år inddelt i grupper som henholdsvis jobparate og aktivitetsparate. Kun de jobparate tæller med i arbejdsløshedsstatistikken.

Unge under 30 inddeles derimod i tre forskellige grupper – åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate. Kun de unge, der vurderes åbenlyst uddannelsesparate, tæller med, forklarer Erik Bjørsted fra AE.

Der er endnu ingen, der har et præcist overblik over, hvad de nye kategorier har betydet for arbejdsløshedstallene. Danmarks Statistik bemærker dog, at faldet i den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der indgår i statistikken, relativt set er langt større end faldet i gruppen af dagpengemodtagere. Dermed må reformen spille ind, lyder rationalet.

Nye kategorier giver problemer

Sikkert er det også, at de nye grupper har givet landets kommuner store udfordringer med, hvordan de skal inddele kontanthjælpsmodtagerne. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har allerede meldt ud, at den relevante bekendtgørelse må ændres, fordi der er uforklarligt store forskelle kommunerne imellem.

Det er blandt andet på den baggrund, at Danmarks Statistik torsdag så sig nødsaget til torsdag at tage ekstra forbehold for faldet i ledigheden.

"Som følge af kontanthjælpsreformen samt de fortsatte følger af dagpengereformen fra januar 2013 er der fra og med januar 2014 sket en række institutionelle ændringer, der påvirker personernes placering i forhold til de administrative registre, der ligger til grund for både bruttoledigheden og nettoledigheden," skriver Danmarks Statistik.

Vi jubler ikke

Flere af de kilder, Ugebrevet A4 har talt med, mener, at regeringen i den seneste periode er begyndt at udlægge arbejdsløshedstallene for positivt, når Thorning og Vestager for eksempel taler om 'stemningsskifte' og den laveste ledighed i fire år.

»De er lige lidt for hurtige på aftrækkeren,« siger for eksempel Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke.

Det afviser finansordfører Jesper Petersen (S).

»I de seneste måneder har regeringen gennemgående talt om et stemningsskifte. Jeg har selv gjort mig umage med at sige, at det går den rigtige vej, men at man ikke skal juble med armene over hovedet. Der er stadig mange, der er arbejdsløse, og vi arbejder hele tiden på, at beskæftigelsestallene skal blive endnu bedre,« siger han.

Jesper Petersen mener, at kritikken er uberettiget.

»Hvis Thorning havde holdt store taler om selvbærende opsving, og at der ingen problemer var, kunne man med rette komme med kritikken. Men jeg mener, at vi har beskrevet udviklingen meget præcist. Regeringen har helt nøgternt og ærligt fremlagt, hvordan tingene står,« siger han.

Hvilke overvejelser gør I jer i regeringspartierne i forhold til udmeldinger om de nye tal?

»Hvis de nye tal for bruttoledigheden havde været mere skudsikre – og så positive, som overskriften kunne antyde – havde vi naturligvis gjort langt mere opmærksom på det. Jeg vil nu alligevel holde fast i, at der er sket et stemningsskifte, og at vi er på rette vej,« siger Jesper Petersen.