Lav valgdeltagelse er ikke de unges skyld

Af | @MichaelBraemer

Det er forkert at påstå, at de unge er skyld i, at valgdeltagelsen ved det seneste kommunalvalg blev den laveste i 35 år. Vi er alle skyldige, påpeger kommunalforsker, som anklager store, fjerne kommuner for, at folk bliver væk. Valgforskere er enige – spørgsmålet er, om det bliver bedre efter valget i dag.

Foto: Foto: Finn Frandsen/Polfoto

STEMNING Når valgstederne lukker i dag, vil det stå klart, at kampagnen for at få unge, etniske minoriteter og socialt udsatte til stemmeurnerne ikke har fået valgdeltagelsen i vejret. Det mener i hvert fald Roger Buch, som er en af landets førende kommunalforskere.

Det er nemlig ikke de unges skyld, at valgdeltagelsen ved valget i 2009 faldt 3,7 procentpoint i forhold til kommunalvalget i 2005 og var den laveste i 35 år. Det er os alle sammen, der svigter det lokale demokrati. Og forklaringen er de alt for store kommuner, mener han.

»Den offentlige fortælling er, at det er de unges skyld, og nu skal de tage sig sammen – og de udsatte grupper og indvandrerne skal også tage sig sammen. Sandheden var, at alle blev væk sidste gang. Det handler om, at det ikke var de unge, de udsatte eller indvandrerne, der var noget galt med. Det er kommunerne, der er noget galt med,« siger Roger Buch.

Reform har skylden

Antallet af kommuner i Danmark blev reduceret fra 275 til 98 kommuner i forbindelse med Strukturreformen, der trådte i kraft 1. januar 2007. Danskerne fik med ét færre, men større kommuner.

Roger Buch peger på, at valgdeltagelsen i Danmark også droppede ved den forrige kommunalreform i 1974 – med knap 10 procent. Og vi gik fra 1.300 til 275 kommuner.

»Nu bakker vælgerne igen væk, og det er ikke overraskende, når man skaber store, fjerne konstruktioner, hvor der bliver langt til rådhuset og kommunalpolitikerne, og man ikke føler, at ens stemme bliver hørt. Så gider man ikke gå hen og stemme. Det var det, der var på spil i 2009,« vurderer Roger Buch.

Ulf Hjelmar, programchef i KORA - Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, bekræfter den svigtende interesse blandt danskerne for kommunalpolitik.

»For 12 år siden sagde 86 procent af vælgerne, at de helt sikkert ville stemme til kommunalvalget. I dag er det tal faldet til 75 procent. Og i dag er det kun 9 procent, som erklærer sig meget interesserede i lokalpolitik, hvor det i 2001 var 16 procent,« oplyser Ulf Hjelmar.

Delvist ret i kritik

Valgforsker Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, er enig i, at fokus på unges valgdeltagelse er lige enøjet nok.

De 3,7 procent, som valgdeltagelsen faldt fra 2005 til 2009, skærer Kasper Møller Hansen ud som følger:

  • En til to procent kan tilskrives de større kommuner.
  • Influenzaepidemien ved det seneste kommunalvalg havde også en mindre betydning i forhold til den samlede valgdeltagelse.
  • En til to procent kan forklares af unge og nydanskeres faldende valgdeltagelse.

I rapporten ’Valgdeltagelsen ved kommunalvalget 17. november 2009 – beskrivende analyser af valgdeltagelsen’ viser Kasper Møller Hansen og forskerkollegaen Yosef Bhatti ganske vist, at de 19-21-åriges valgdeltagelse i 2009 kun var 45 procent. Til sammenligning var de 60-69-åriges valgdeltagelse 80 procent.

Men billedet er alligevel mere nuanceret end som så, skriver forskerne.

For mens valgdeltagelsen for unge mellem 19 og 21 år faldt med otte procentpoint fra 1997 til 2009, faldt mænds – som alt andet lige udgør halvdelen af vælgerkorpset – med seks procentpoint. Og den generelle valgdeltagelse faldt fra 1997 til 2009 med fem procentpoint.

Andre end de helt unge svigtede altså ved seneste kommunalvalg, oplyser Kasper Møller Hansen og frembringer et eksempel:

»I København havde etniske danskere en stigning i valgdeltagelsen på 1 procent, mens der blandt nydanskere var et fald på 11 procentpoint. Hele faldet i Københavns Kommune peger derfor et sted hen, på nydanskerne,« siger Kasper Møller Hansen.

A- og B-vælgere

I rapporten om det seneste kommunalvalg deler Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti derfor vælgerne op i demokratiske A- og B-hold:

• A-holdet er midaldrende, kvinder, højtuddannede, de højeste indkomstgrupper og etniske danskere.

• B-holdet består af unge (mellem 19 og 29 år), mænd, lavtuddannede, laveste indkomstgruppe, socialt marginaliserede, indvandrere og efterkommere.

A-holdets valgdeltagelse holdt næsten niveau, skriver forskerne, mens antallet af sofavælgere er stigende blandt B-holdet. Antageligvis fordi B-holdet ’synes at følge en negativ spiral’, vurderer forskerne, hvor det socialt ikke betragtes som cool at stemme.

Unge påvirker marginalt

Unges skyld for den lave valgdeltagelse er derfor – på sin vis – kommet ud af proportioner, vurderer Kasper Møller Hansen.

»Unge førstegangsvælgere mellem 18 og 21 år udgør kun 6,7 procent af vælgerkorpset. Selv hvis du fik alle unge til at stemme, ville det ikke påvirke stemmeprocenten med mere end et par procent,« vurderer Kasper Møller Hansen, som trods dette vurderer, at det er en god idé at mobilisere unge vælgere:

»Unge har rigtig mange krydser foran sig. Erfaringen er, at hvis man lærer at gøre det til en vane og tradition at stemme i de unge år, bliver det helt naturligt senere i livet at stemme. Derfor er det fornuftigt, at man sætter ind i forhold til nydanskerne og unge i forhold til demokratiet,« siger Kasper Møller Hansen.

Uretmæssig anklage

Roger Buch peger på, at kommunerne nægter at se i øjnene, at befolkningen ikke har den store fidus til de 98 nye storkommuner.

»Det er ikke tilfældigt, når KL (kommunernes interesseorganisation, red.) og kommunerne siger, at det er de unge. De har også læst de forskningsrapporter, der er afsæt for kampagnerne – men den væsentligste enkeltfaktor er kommunalreformen. Det har de bare ikke lyst til at snakke om,« mener Roger Buch, der fortsætter:

»Men det er den dagsorden, de er nødt til at forholde sig til: At man har fået skabt nogle fjerne kommuner og fjernet demokratiet. Man må gå ind og gentænke, hvordan man får skabt et bedre lokalt demokrati,« siger Roger Buch.

Ulf Hjelmar, KORA, mener ligeledes, at vi har stirret os blinde på de unge, de kortuddannede og etniske minoriteters valgdeltagelse. Dermed misser vi den essentielle forklaring på, at folk blev væk i 2009.

»Kommunalreformen er en væsentlig pointe. Folk kan ikke identificere sig med de landsdækkende partier og de meget brede dagsordener. De savner enkeltsagerne og det lokale præg. Interessen for politik er der, også hos de unge. Men det skal formidles på en måde, så det er attraktivt og nemt at engagere sig i,« vurderer Ulf Hjelmar.

København er modbeviset

I KL har konsulent Laura Friberg været en af de ansvarlige for KL’s kampagne, som skal få den kommunale stemmeprocent i vejret. Hun erklærer sig helt uenig i den vurdering, at det især skulle være kommunalreformen og de større kommuner, som har presset valgdeltagelsen i bund.

»Det er en meget mere kompliceret fortælling. Det er jo ikke sådan, at valgdeltagelsen er faldet i sammenlægningskommunerne og ikke i dem, der er uændrede efter kommunalreformen. Hvis det var tilfældet, ville det også være svært at forklare, hvorfor den kommune, som har oplevet det største fald og har den laveste valgdeltagelse, er København, som mildest talt er upåvirket af reformen,« siger Laura Friberg.    

Målgruppen for KL’s kampagne har været de 20 procent, som stemmer ved folketingsvalg, men ikke ved kommunalvalg. Vælgere, som principielt ikke har vendt demokratiet ryggen, som hun udtrykker det.

»Man kan fastslå, at de første, der falder fra i demokratiet er unge, socialt udsatte, etniske minoriteter og ældre. Og det er i forhold til dem, vi har sat ind,« fortæller Laura Friberg.  

Indsatsen har blandt andet drejet sig om at lette adgangen til at brevstemme ud fra en viden om, at der kun er halvt så mange, der brevstemmer ved kommunalvalg som ved folketingsvalg.

»Langt de fleste kommuner fortæller om, at der er dobbelt så mange brevstemmer denne gang i forhold til sidste kommunalvalg. Man skal passe på med at konkludere noget på det grundlag, men man kan håbe på, at det er et tegn på, at vi har reduceret faldet i valgdeltagelsen,« siger Laura Friberg.

Vejrudsigten er god

Ulf Hjelmar er også spændt på, hvordan det kommer til at gå med valgdeltagelsen i dag.

»Der er større fokus denne gang på vigtigheden af at stemme. Samtidig har der været tiltagene med målrettede kampagner med mobile valgsteder og valgbusser, hvor valgdeltagelsen har været særlig lav. Så det generelle fokus og det særlige fokus på målgrupper skulle gerne bone ud i højere valgdeltagelse,« siger han, men påpeger, at der altid kan opstå uvisheder, som ingen helt kan forudse.

Det kan være dårligt vejr – eller en influenzaepidemi, som påvirkede valget i 2009.

»Men vejrudsigten er god og der er ingen influenzaepidemi, så det burde bone ud,« mener Ulf Hjelmar.