Lav rente giver uventede milliarder til finanslov

Af

Danmark sparer omkring halvanden milliard kroner i år, fordi renten på statsgælden er rekordlav. Enhedslisten mener, at gevinsten bør bruges på at skabe arbejdspladser. Finansminister Bjarne Corydon (S) afviser dog at bruge den overraskende rente-milliard i forhandlingerne om finansloven.

Foto: Illustration: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix.

KRISEHJÆLP Finansminister Bjarne Corydon (S) har fået omkring halvanden milliard kroner i statskassen, som ingen regnede med. Renten på Danmarks statsgæld er raslet ned i løbet af i år, og det pynter gevaldigt på de offentlige finanser. Lige som husejerne fejrer de laveste renter nogensinde og konverterer på livet løs for at spare penge, får staten en rentegevinst af de helt store.

I år har staten behov for at optage nye lån for omkring 100 milliarder kroner, oplyser Nationalbanken. Det sker til en sand drømmerente. I december forudså Finans- og Økonomiministeriet, at renten ville være 2,9 procent på de 10-årige statsobligationer i 2012. Men faktisk har den bevæget sig ned på 1,2 procent. Helt usædvanligt køber udlandet endda danske statsobligationer med kort løbetid til negativ rente. Det er vanskeligt at beregne præcist, hvor meget Danmark sparer, men et realistisk skøn lyder på omkring halvanden milliarder kroner alene i år.

Der er god grund til at glæde sig over de sparede renteudgifter, fastslår vismand i Det Økonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Det er fuldgode penge, som staten kan bruge, hvis politikerne beslutter det. Sparer man et beløb på renterne, er det en reel besparelse. Man skal dog passe morderligt meget på med at bruge midlertidige lavere renteudgifter til at finansiere udgifter i f.eks. finanslovsforhandlinger. Kortvarige reducerede renteudgifter dur ikke til at løfte velfærden permanent,« råder vismanden.

Enhedslisten vil bruge rentebonus

Gevinsten på omkring halvanden milliard kroner er en kærkommen nyhed for flere partier op til finanslovsforhandlingerne. Når spillet om finansloven i løbet af de næste uger går i gang, forsøger flere partier at finde skjulte reserver, så der bedre er råd til deres ønsker, forklarer Peter Bjerre Mortensen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

»I år bliver finanslovsforhandlingerne hårde, fordi staten ikke har overskud. Det handler om at vende hver en krone. Tit har Finansministeriet udvist en vis kreativitet i at finde midler, når forhandlingerne spidser til. Selvfølgelig er der grænser for, hvad man kan fremtrylle. Men statens økonomi er ikke eksakt videnskab. Der er plads til et vist skøn inden for rammerne,« siger Peter Bjerre Mortensen.

Hele året har regeringen fastholdt billedet af, at riget fattes penge. Enhedslisten er begejstret over, at Danmark dog, når det kommer til renten, har fået en overraskende milliardgevinst.

»Når regeringen til finanslovsforhandlingerne siger, at der ikke er nogle penge, vil vi pege på den lave rente. Der er ingen tvivl om, at den skaber luft i budgettet. Det er lige så gode penge som andre penge, så de kan anvendes. Et af vores hovedtemaer til forhandlingerne bliver, at der skal sættes mere gang i beskæftigelsen,« fastslår Frank Aaen, finanspolitisk ordfører for Enhedslisten.

Rentepenge forslår ikke

Selvom Danmark sparer halvanden milliard kroner i renter, afviser Finansministeriet at dele ekstra penge ud på finansloven. Netop renter, skat på pensioner og indtægter fra Nordsøen kan svinge fra år til år. Derfor forsøger man i større økonomiske planer, som i 2020-planen, at forudsige udviklingen, så man lettere kan spå, hvad der er råd til fremadrettet. Devisen er, at man ikke vil finansiere varige velfærdsydelser med midlertidige gevinster.

Det største problem er dog, at de sparede rentepenge kun er et plaster på såret, som ikke dækker det økonomiske underskud, understreger finansminister Bjarne Corydon (S).

»Den lave rente mindsker underskuddet, men det er desværre kun isoleret set. Samtidig oplever vi en lang periode med lav økonomisk vækst og høj arbejdsløshed, der øger underskuddet og gælden. Den lavere rente på statens gæld kompenserer kun delvist. Der er ikke råd til flere frihedsgrader på årets finanslov,« fastslår Bjarne Corydon i en mail til Ugebrevet A4.

Enhedslisten fastholder dog, at rentegevinsten på halvanden milliard må give ekstra råderum.

»Hvis vi bruger penge på at skabe varig beskæftigelse, får vi en meget stor gevinst på sparede dagpenge. Der er ikke noget tidspunkt, hvor det er klogere at lave investeringer end netop nu. Det er ikke uansvarlig, men ansvarlig politik,« mener finansordfører Frank Aaen, som ønsker flere penge til miljørenovering af ejendomme, vedvarende energi og kollektiv trafik.

Finansministeren peger på, at regeringen allerede har taget en række initiativer blandt andet sammen med Enhedslisten, der øger de offentlige og private investeringer. Der er ikke råd til at pøse flere penge ud for at forsøge at sætte gang i opsvinget.

Betal gælden først

De danske husejere har nydt, at renten er dykket, og det er blevet billigere at være villaejer. Men folk er tilbageholdende med at bruge ekstra penge, fordi renten er lav. På samme måde er Venstre, SF og Dansk Folkeparti også skeptiske over for en mere ødsel finanslov, fordi renten på statsgælden falder.

»Det er lidt som at gå ind i en butik og se, at tøjet er sat ned til halv pris og så spørge: Hvad skal man bruge den anden halvdel til? Men det er stadig en udgift. Så længe staten har underskud og oparbejder gæld, er der ikke råd til så meget,« mener Kristian Thulesen Dahl, finansordfører for Dansk Folkeparti.

Også Venstre mener, at finansloven står i sparsommelighedens tegn.

»Det ansvarlige er at glæde sig over, at det ikke blev dyrere at have gæld i 2012 – og så lade være med at øge udgifterne. De store udfordringer er stadig at få indtægter og udgifter til at stemme over tid,« fortæller finansordfører Peter Christensen (V).

SF overvejer, om de sparede rentekroner skal gå til at afdrage gælden.

»Vi er nødt til at nedbringe statsgælden på den lange bane. Ellers bliver Danmark tvunget til at nedsætte forbruget og spare, når renten stiger igen,« siger Jonas Dahl, finansordfører i SF.

Renten skåner Danmark

Den lave danske rente skyldes, at investorerne er bekymret over gældskrisen i blandt andet Grækenland, Spanien og Italien. De flytter penge til Danmark, som anses for en mere sikker havn, forklarer Torben M. Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

»Den lave rente betyder, at Danmark ikke bliver ramt så hårdt af krisen, som vi ellers ville være blevet. Selvom gælden stiger, får vi ikke den sneboldseffekt som i Sydeuropa, hvor renten og gælden vokser og vokser.«

Torben M. Andersen fortæller, at hvis Danmark oplevede rentestigninger som i Sydeuropa, ville regeringen være tvunget ud i dramatiske besparelser. De seneste år har den lave rente i stedet været med til at gøre det muligt for regeringen at forsøge at sætte gang i investeringerne og opsvinget. Samtidig er den lave rente smittet af på realkreditlånene, så boligejerne har fået mere luft i budgettet.

Igennem historien har lande sænket renten for at give folk flere penge mellem hænderne, øge forbruget og skabe arbejdspladser. Men denne gang er folk varsomme med at bruge penge, selvom renten er lav. Derfor får den lave rente ikke Danmark ud af krisen, konstaterer økonomisk vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

»Den særligt lave danske rente er et spejlbillede af krisen i Spanien, Italien, Portugal og Grækenland. Selvom renten er lav, udskyder virksomheder og investorer investeringer, fordi man frygter følgerne af den sydeuropæiske statsgældskrise og i sidste ende statsbankerotter. Den afgørende faktor, både for at fastholde krisen og komme ud af den, er investorernes såkaldte dyriske instinkter. Lige nu er man bange for, hvad der sker lidt længere nede ad vejen. Frygten fastholder Danmark og Europa i krise. Ud af den kommer vi først, når der er ro om den økonomiske situation i Sydeuropa, og tilliden til landenes statsfinanser er genoprettet,« siger vismanden.