ALLERMINDSTELØN

Lav løn får ikke ufaglærte i arbejde

Af | @IHoumark

Lav løn er ingen garanti for job til ufaglærte. Det viser en analyse, Cevea har foretaget af løn og ledighed i 22 europæiske lande. Liberal Alliance holder fast i, at lav startløn og lavere dagpenge og kontanthjælp vil skaffe flere ufaglærte i arbejde.

Lav løn til ufaglærte medfører ikke automatisk lavere ledighed, viser en ny analyse fra Cevea. 

Lav løn til ufaglærte medfører ikke automatisk lavere ledighed, viser en ny analyse fra Cevea. 

Foto: Kristian Djurhuus

Hvis man gerne vil have flere ufaglærte i arbejde, er lave lønninger ikke løsningen. Det fastslår centrum-venstre tænketanken Cevea i en analyse.

Cevea har sammenlignet lønningerne og ledigheden for ufaglærte i 22 europæiske lande. Og analysen viser, at lavere lønninger på ingen måde giver ufaglærte en garanti for job.

Lav løn er ikke lige med lav arbejdsløshedKlik og se, hvordan arbejdsløsheden er i lande med lave lønninger.
Kilde. Cevea. I lande uden lovbestemt mindsteløn, har Cevea anvendt et vejet gennemsnit af de mindste lønninger i overenskomsterne.

Faktisk er arbejdsløsheden blandt ufaglærte betydeligt højere i de fleste af de lande, hvor de mindste lønninger er betragteligt under de danske:

Ledigheden blandt ufaglærte i Sverige ligger 1,9 procentpoint over ufaglærte danskeres arbejdsløshed. Tyske ufaglærtes ledighed ligger hele 5 procentpoint over, og de britiske ufaglærtes ledighed er 2,1 procentpoint højere. Det på trods af at de mindste lønninger i alle tre lande ligger et godt stykke under de danske. Eksempelvis ligger de laveste lønninger i Sverige på omkring 15.000 kroner om måneden, mens de i Danmark er cirka 17.000 kroner.

Vi skal væk fra højrefløjens skrøne om, at lavere løn er nøglen. Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea

Tallene viser, at lav løn til ufaglærte på ingen måde er lig med lav arbejdsløshed blandt ufaglærte, fastslår analysechef i Cevea Jens Jonatan Steen.

»Det er ganske enkelt ikke rigtigt, når nogle hævder, at et lavtløns-arbejdsmarked vil gavne den brede samfundsøkonomi og de ufaglærte, som oftest er hårdest ramt af arbejdsløshed,« siger Jens Jonatan Steen. Og fortsætter:

»Vi skal derfor væk fra højrefløjens skrøne om, at lavere løn er nøglen til højere beskæftigelse og bedre konkurrenceevne.«

Ved Aalborg Universitet konstaterer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, at ufaglærte ikke nødvendigvis kommer i arbejde, fordi de er parat til at arbejde for en lav løn. Det kræver, at der er arbejde at få.

»Når arbejdsløsheden er høj blandt ufaglærte i mange andre EU-lande, hænger det i en del tilfælde sammen med, at de selv med lave lønninger ikke er attraktive i arbejdsgivernes øjne,« forklarer Flemming Ibsen, og fortsætter:

»I Danmark derimod er ufaglærte i høj grad netop det, som Anker Jørgensen i sin tid plæderede for at kalde dem: specialarbejdere. Der er tale om mennesker, som via efteruddannelse og arbejdserfaring har tilegnet sig en masse kompetencer, som gør, at de er deres løn værd – også selv om den er forholdsvis høj.«

Undtagelser bekræfter reglen

I Ceveas undersøgelse stikker nogle få lande ud fra det generelle billede. Eksempelvis er lønningerne for ufaglærte i Holland og Luxembourg betydelige lavere end i Danmark, men det er deres arbejdsløshed også.

»Der er selvfølgelig undtagelser fra det generelle billede,« siger Jens Jonatan Steen. Men han gør opmærksom på, at prisen for lav ledighed og lav løn i Holland har været en lav vækst.

»Man skal være opmærksom på, at væksten i Hollands BNP (bruttonationalprodukt, red.) er meget lav og sågar faldt fra 2011 til 2012. Det hænger sammen med, at man har lagt et massivt pres på lønniveauet og skåret meget på velfærden og det offentlige forbrug. Hollands ageren er på ingen måde noget, vi bør efterligne,« siger Jens Jonatan Steen.

Liberalister ønsker lav startløn

I den liberale tænketank CEPOS er cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen ikke parat til at godtage konklusionen i Ceveas analyse.

»Jeg har ikke indgående kendskab til arbejdsmarkederne i Tyskland og England, men jeg tvivler på, at man kan sammenligne dem på den simple måde, som Cevea gør her. Der er jo mange forhold, der gør sig gældende for, om ufaglærte har høj eller lav ledighed. Den højere ledighed blandt ufaglærte i Tyskland kan jo eksempelvis hænge sammen med, at arbejdsmarkedet i Tyskland ikke er så smidigt som i Danmark,« siger Mads Lundby Hansen.

Hvis arbejdsmarkedets parter ville indføre en indslusningsløn, ville det være en stor gevinst for alle. Mads Lundby Hansen, cheføkonom, CEPOS

Han mener, at de relativt høje mindstelønninger i Danmark gør det svært for nogle grupper at komme ind på arbejdsmarkedet.

»Modtagere af kontanthjælp med andre problemer end deres ledighed samt indvandrere, som ikke taler dansk, har ofte svært ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Det hænger sammen med, at de ofte ikke har en produktivitet, der svarer til mindstelønnen,« siger Mads Lundby Hansen.

Han mener, at vejen for meget svage grupper i job går via en indslusningsløn.

»Arbejdsmarkedets parter skal fortsat aftalen lønnen på det danske arbejdsmarked. Men hvis de ville indføre en indslusningsløn, ville det være en stor gevinst for alle,« siger Mads Lundby Hansen, og uddyber:

»Indslusningslønnen går ud på, at man kan starte på arbejdsmarkedet til måske 70 kroner i timen. Efter det første år vokser lønnen til 90 kroner i timen, og det tredje år ryger man måske op på overenskomstens mindsteløn på 110 kroner i timen.«

»Det vil kunne betyde, at personer, der i udgangspunktet er dårligt stillet, vil få adgang til arbejdsmarkedet, hvor de i dag ofte må leve permanent på en eller anden form for overførselsindkomst.«

Hos Liberal Alliance er arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen åben over for forslaget om indslusningsløn.

»Hvis der kommer et konkret forslag om en indslusningsløn, vil vi se positivt på det. Alle forslag, der kan få flere til at sætte deres ben på arbejdsmarkedet, er interessante,« siger Joachim B. Olsen.

Forslaget om indslusningsløn bliver afvist af fagforbundet 3F, som især repræsenterer ufaglærte. Formand Per Christensen siger:

»Der er allerede masser af ordninger – for eksempel virksomhedspraktik og løntilskud, som gør, at folk med dårlige sprogkundskaber eller andre udfordringer kommer ind i virksomheder, uden at det koster arbejdsgiveren en fuld løn. Jeg er bange for, at en ny indslusningsløn vil gå hen og blive permanent for de berørte.«

Pres på mindste lønninger

For Joachim B. Olsen (LA) at se vil det hjælpe flere ufaglærte i job, hvis niveauet for dagpenge og kontanthjælp bliver sænket.

Hvis vi får bragt velfærdsydelserne ned, vil det tilskynde flere til at få et job. Joachim B. Olsen, arbejdsmarkedsordfører for Liberal Alliance

»Når der er så mange uden for arbejdsmarkedet i Danmark, hænger det sammen med, at vi giver relativt høje velfærdsydelser. Hvis vi får dem bragt ned, vil det tilskynde flere til at få et job, og der vil blive plads til skattelettelser, som igen vil styrke vores konkurrenceevne,« siger Joachim B. Olsen, og fortsætter:

»Hvis for eksempel kontanthjælpen for alle blev sat ned til, hvad der svarer til ungeydelsen, vil det øge den strukturelle beskæftigelse med omkring 10.000 mennesker, viser beregninger fra Finansministeriet.«

Udover Liberal Alliance ønsker Konservative også at skære i kontanthjælpen. Venstre og Dansk Folkeparti taler ikke om direkte at skære, men under forrige uges hede debat om kontanthjælpen slog de to partier fast, at de vil genindføre et loft over kontanthjælpen.

Analysechef Jens Jonatan Steen fra Cevea er bange for, at de borgerlige partier efter næste valg vil få held med at sætte velfærdsydelserne ned.

»Vi har ikke nogen lovfastsat mindsteløn i Danmark, og derfor er der en vekselvirkning mellem velfærdsydelser og de mindste lønninger. Hvis man sætter den ene af dem ned, så følger den anden med,« siger Jens Jonatan Steen og uddyber:

»Hvis man eksempelvis reducerer kontanthjælpen, er man i virkeligheden med til at reducere lønnen for de ufaglærte. For de laveste lønninger bliver jo fastsat efter niveauet for ydelserne, da de er den nederste grænse.«

Ræs mod top eller bund?

Hvis man gerne vil have flere ufaglærte i arbejde, så dur en strategi med lavere lønninger ikke. Det mener Jens Jonatan Steen.

»Vi kan vælge at konkurrere på laveste fællesnævner og deltage i et lønræs mod bunden. Eller vi kan vælge at gøre det, som vi hidtil har haft succes med i Danmark: Nemlig fastholde et anstændigt leveniveau for alle og kombinere det med at fremme uddannelse og produktivitet,« siger Jens Jonatan Steen.

I Tyskland, hvor ledigheden blandt ufaglærte er fem procentpoint højere end i Danmark, er de mindste lønninger under 10.000 kroner om måneden. Det betyder blandt andet, at mange tyskere er nødt til at have to job for at have bare en nogenlunde levestandard.

»Vi skal ikke ende som i Tyskland, hvor de har en forarmet klasse af deciderede ’working poor’. Det er den helt gale vej at gå,« siger forbundsformand Per Christensen fra 3F.

Han mener, at tankesættet om, at lavere løn giver flere job, bygger på en utopi.

»Liberalisterne ønsker, at vi laver et ræs mod bunden på løn. Men jeg vil gerne have, at de viser mig det samfund i verden, hvor forarmelse af de i forvejen dårligst stillede har ført til en større rigdom i samfundet samlet set. Det samfund eksisterer vist ikke,« siger Per Christensen, og fortsætter:

»I stedet for et ræs mod bunden skal Danmark være med i et ræs mod toppen. Eller som Anders Fogh Rasmussen i sin tid slog fast: ’Hvis vi ikke kan gøre det billigere, så må vi gøre det bedre’. Og her er uddannelse og efteruddannelse af alle lønmodtagere fortsat en helt afgørende forudsætning.«

Spørgsmålstegn ved uddannelse

Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance mener, at virkningerne af uddannelse er overdrevne.

»Hvis uddannelse var det eneste svar på at fremme ufaglærtes beskæftigelse, så havde ufaglærte ingen problemer i Danmark, hvor vi bruger ustyrligt mange penge på uddannelse. Nej, der vil altid være en del af befolkningen, som af forskellige årsager har svært ved at få arbejde. Og den bedste løsning for dem er, at vi politisk gør, hvad vi kan for, at Danmark har så stærk en konkurrenceevne som mulig. Det kan man blandt få ved at sænke skatter og afgifter for erhvervslivet,« siger Joachim B. Olsen.

Professor Flemming Ibsen vurderer, at styrken ved det danske samfund er, at vi konstant har fokus på uddannelse.

»Når regeringen nu vil reformere folkeskolen og erhvervsuddannelserne, handler det om én ting: At øge danskernes produktivitet, så vi kan opretholde vores høj lønniveau. Man bygger sådan set på en grundopskrift, der nu har vist sig at virke i mange årtier,« siger Flemming Ibsen.

Her kan du læse den fulde analyse fra Cevea