Lars Løkke dur ikke i opposition

Af Foto: Hanne Loop
| @MichaelBraemer

Et kæmpe politisk engagement og en enestående forståelse for mekanikken i det politiske maskinrum. Det er de to store plusser i statsminister Lars Løkke Rasmussens karakterbog. Men Venstre-formanden har klare karakterbrister, der udgør et problem for en mand i landets højeste embede, mener forfatteren til ny portrætbog om statsministeren.

INTERVIEW Om han har formatet til at blive genvalgt til den statsministerpost, han foreløbig har fået foræret, er uklart. Til gengæld er Sigge Winther Nielsen, forsker i valg og partier ved Københavns Universitet, ikke i tvivl om, at Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen vil blive en dårlig og kortlivet oppositionsleder, hvis han taber det folketingsvalg, der skal afholdes senest i november næste år.

»Lars Løkke har aldrig rigtig prøvet at være i en oppositionsrolle. Fra han var 21 år, har han haft magten og været omgivet af embedsfolk i kommune, amt og stat. Alle de egenskaber, han har bygget op i politik, har gjort ham til en god maskinmester. At skulle sidde i Folketinget og komme med endeløse forespørgsler til ministre er derimod ikke en drejebog, der er skrevet til Løkke. Han vil måske prøve det, men ryger så enten på skafottet eller indkasserer en milliongage i det private erhvervsliv,« spår Sigge Winther Nielsen.

I deres nye bog, ’Projekt Løkke’, leverer Sigge Winther Nielsen sammen med journalisten Tanja Frederiksen resultatet af et 360 graders eftersyn af manden, der som Venstres kronprins blev placeret i landets højeste embede, da Anders Fogh Rasmussen fortrak til et job som NATO’s generalsekretær i april 2009.

Lars Løkke Rasmussen har ikke kæmpet sig til posten som sine forgængere og derfor ikke været igennem den offentlige vridemaskine, der er en uundgåelig del af kampen. Derfor bogen: Hvad er det for et stof, han er bygget af? Hvad er hans personlighedstræk og resultater, og hvad er det for en værktøjskasse, han bærer ind i statsministeriet?

Over 200 kilder i Venstre, andre politiske partier og embedsværket har medvirket. De fleste anonyme. Statsministeren selv har ikke ønsket at deltage, og visse Venstre-folk er blevet bedt om heller ikke at deltage – og er i visse tilfælde informeret om konsekvenserne ved at gøre det.

Er det så en mand, vi kan være trygge ved at betro posten? Sigge Winther Nielsen ved det ikke. Han har på nogle områder fået stor sympati og respekt for Lars Løkke Rasmussen som politiker. Men med til det samlede billede hører også karakterbrister.

»Lars Løkke lægger selv vægt på, at han er den, han er. Og at andre må bedømme om den, han er i dag, kan bruges til noget. Det må også være mit svar.«

Ødselhed

Et rodehoved, der solder for mange penge væk, er en af de karakteristikker, Sigge Winther Nielsen og hans medforfatter lister op på negativsiden. Lars Løkke Rasmussens letsindige omgang med penge har prydet avisernes forsider gennem hele hans karriere, og han ødselhed med borgernes penge er temaet for et selvstændigt afsnit i bogen.

Allerede som helt ung politiker i Venstres Ungdom udviste Lars Løkke Rasmussen manglende flair for at administrere de økonomiske midler, han fik stillet til rådighed, fremgår det. Den uvane har han holdt ved, viste bilagsskandalen for et par år siden, hvor der i løbet af knap et år var fire tusinde artikler i landets aviser om Lars Løkkes omgang med borgernes skattekroner. Penge, der blandt andet var blevet brugt til at finansiere hans natlige udskejelser.

Ét er en broget livsstil, noget andet, at han lader borgerne betale for sit muntre liv. For det sætter spørgsmålstegn ved politikernes moral i alle livets aspekter, anfører forfatterne.

»Når det er sagt, tror jeg ikke, at bilagsrytteriet sker med det store overlæg, men snarere er en indgroet vane. Embedsmænd fra hans unge dage fortæller, at holdningen dengang var, at når man nu lagde så mange kræfter i det og arbejdede dag og nat, så var en hurtig burger og tankstationskaffe ligesom betalingen for det. Så fik man også noget den anden vej.«

Et helt ukontrollabelt temperament nævner Sigge Winter Nielsen som en anden karakterbrist, der handicapper den siddende statsminister. Bogen er spækket med situationer, hvor politiske venner, fjender, journalister og embedsfolk har smagt mosten, når tingene ikke går efter Lars Løkke Rasmussens hoved.

»Man skal bare sende Villy Søvndal (SF-formand, red.) ned i folketingssalen med en dårlig vittighed, så fægter Løkke med arme og ben, banker helt op i det røde felt og går i gang med at nedlægge de nye regioner. Det kan måske være fint nok med engagement og attituden »I får mig, som jeg er«, men som landets statsminister skal man måske nok kunne svæve lidt over det hele og være i stand til at sige: Herregud, Villy, det går nok, og de platte vittigheder kan du fortælle et andet sted.«

På positivsiden fremhæver Sigge Winther Nielsen det umådelige engagement i politik, som Lars Løkke Rasmussen har demonstreret fra sin tidligste ungdom.

»Jeg har stor respekt for et menneske, der er været i politik i så mange år med så stort engagement. Om det er med lovhammer eller fadøl i hånden, eller når han sover, så tænker han politik, politik og politik. 24 timer i døgnet. Den slag dedikerede politikere, synes jeg da, er en styrke for demokratiet.«

Mange facetter

Ind imellem kan forfatteren have svært ved at se, om det er et politisk projekt eller magten, der har været drivkraften i Lars Løkke Rasmussens enorme politiske arbejde.

»Sådan er Løkke: En fascinerende politiker med så mange sider, at det kan være svært at afkode, hvad han står for. Det er som at se en person i spejlsalen i Tivoli, hvor han det ene øjeblik tager sig ud på én måde, og det næste på en anden.«

Men nedenunder er der alligevel nogle ting, han står fast på, påpeger Sigge Winther Nielsen.

»I værdipolitikken har Lars Løkke fra en tidlig alder slået et slag for lige rettigheder mellem danskere og udlændinge, respekt på tværs af kulturer og en ordentlig omgangstone. Han har ikke flyttet sig en tøddel. Det får ham ikke til at lange ud efter Pia Kjærsgaard. Han tier i stedet for stille og vil ikke give interview om emnet.«

Det aftvinger også respekt hos Sigge Winther Nielsen, at Lars Løkke Rasmussen i modsætning til mange andre politikere har fuldstændig styr på knapperne og de politiske redskaber på både kommunalt, regionalt og statsligt niveau. Et resultat af hans tilgang til politik.

Embedsfolk, der arbejdede sammen med statsministeren, da han som 21-årig var nyvalgt byrådsmedlem i Græsted-Gilleleje, fortæller, hvordan de nærmet måtte smide ham ud af forvaltningen på rådhuset. Han kunne blive hængende til sent, mens han spiste pizza og lod sig opsluge af Karnovs lovsamling og alle de nye bureaukratiske håndtag, han kunne dreje på. Der er forskel på politik og administration, formanede embedsmændene.

Den forskel er stadig ikke gået helt op for Lars Løkke Rasmussen, og det skaber problemer i jobbet som statsminister.

»Løkke kan stadig ikke lade være med at pille ved enhver dingenot i lovmaskineriet, selv om han nu er blevet nummer ét i hierarkiet. Det er et handicap og gør det svært at træffe beslutninger. Han mister overblikket og evnen til at skære igennem. Han går rundt om den varme grød, ryger en smøg og vil have flere øjne på sagen. På mange måder sympatisk, men knap så statsmandsagtig og helt anderledes end under Fogh.«

Vægelsind

Efter Anders Fogh Rasmussens afgang glæder ministrene sig over at kunne trække vejret under ministermøderne og over at have tid til at idéudvikle. Men især de konservative ministre er alligevel forbavsede over Lars Løkke Rasmussens vægelsind og oplever ham som vævende i alle mulige spørgsmål.

»Han mener A, hun mener B, hvad skal regeringen gøre? Der er ikke mere, der kan undersøges. Alle facts er her. Hallo, der skal træffes en beslutning. Alle kigger på statsministeren,« lyder en beskrivelse i bogen fra et konservativt medlem af koordinationsudvalget.

Det er ikke kun i arbejdsfacon, at Lars Løkke adskiller sig fra sin forgænger, påpeger Sigge Winther Nielsen. Det gælder også den rolle, han spiller over for vælgerne. Anders Fogh Rasmussen var tillidsmanden, der udstedte konkrete løfter inden et valg, lod de andre ministre gennemføre dem og bad vælgerne bedømme ham på hans troværdighed. Den politiske model gjorde Lars Løkke Rasmussen op med i sin seneste grundlovstale.

»Løkke vil være foregangsmanden, som ikke udstikker konkrete løfter inden et valg, men vil have frihed til at manøvrere. Han siger: »Giv mig frie hænder til at gøre, hvad jeg finder bedst, så kan I bagefter måle mig på konsekvensen af den politik, jeg har ført.«

Men om han får det mandat, anser Sigge Winther Nielsen for tvivlsomt.

»Han er ikke kommet for godt fra start. Anders Fogh havde tre år til at forberede magten, fra han overtog formandsposten i 1998, til han vandt valget i 2001. Løkke kom ind natten over uden noget i baglommen og uden at være inddraget i Foghs planer på forhånd. En svinsk overdragelse kalder Dansk Folkeparti det. Dertil kommer en finanskrise. Så hans grundbetingelser for at klare sig har ikke været gode.«

Druk

Sigge Winther Nielsen mener, at han har været med til at skrive en ædruelig og nuanceret bog om landets ledende politiker. Han er derfor noget overrasket over, at en formiddagsavis alene har skrællet bogen for dens beskrivelser af Lars Løkke Rasmussens hang til fest og våde varer. Til avisens forsvar skal det siges, at promillerne driver ned ad mange af bogens sider, og at den side af statsministeren er svær at overse.

Når en ekspert på området, tidligere Venstre-borgmester i Farum Peter Brixtofte kommer med så uforbeholden en anerkendelse af Lars Løkkes evne til at feste igennem, er den vel også værd at bemærke:

»Han er arbejdsom, og så er han en levemand af Guds nåde. Men han er yngre end mig og kan derfor holde længere om natten, han er ret sej.«

For Sigge Winther Nielsen er det vigtigt at understrege, at passagerne om alkohol i bogen handler om politikeren Løkke, ikke privatpersonen Lars. I øvrigt beder han os tænke over rimeligheden i, at vi vil have politikere, der skal være folkelige, og samtidig forarges, når de snupper sig en fadbamse.

»Alle ved, at Løkke er typen, der kan gå på druk den halve eller hele nat, stå op næste morgen og holde en blændende velargumenteret tale,« som der står i bogen.